14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om grøn BoligJobordning i 2016 og 2017

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 135 af 16. February 2016, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om grøn BoligJobordning i 2016 og 2017

I medfør af § 8 V, stk. 9, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 23/07/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Omfattede ydelser

§1 BoligJobordningen giver skattefradrag for lønudgifter til serviceydelser, grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. bilag 1 til ligningsloven ”Ydelser omfattet af BoligJobordningen 2016-2017”.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte arbejdsydelser vedrørende grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende eksisterende helårsboliger eller fritidsboliger skal være udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark. For så vidt angår de i stk. 1 nævnte serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig kan arbejdet tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år ved indkomstårets udgang og er fuldt skattepligtig til Danmark.

Stk. 3 Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den bolig, hvor arbejdet udføres.

Stk. 4 Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af en person, der ejer fritidsboligen, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren eller en af ejerne af fritidsboligen.

Stk. 5 Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig vedrørende de i stk. 1 nævnte serviceydelser, hvis fritidsboligen er udlejet i løbet af indkomståret.

Kapitel 2

Omfattede boliger og personkreds

§2 Fradrag efter BoligJobordningen er betinget af, at den skattepligtige ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år.

Stk. 2 Er der tale om en helårsbolig, er det en betingelse, at arbejdet er udført vedrørende den helårsbolig, hvor den skattepligtige har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse.

Stk. 3 Er der tale om en fritidsbolig, er det en betingelse, at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige er ejer og skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse. Ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig kan også tage fradrag for arbejde vedrørende ejerens fritidsbolig under de samme betingelser som ejeren af fritidsboligen under forudsætning af, at ægtefællerne var gift og samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde blev udført.

Kapitel 3

Dokumentation for det udførte arbejde

§3 Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde. Dokumentationen kan bestå i en faktura, en serviceerklæring eller anden aftale om arbejdets udførelse og skal indeholde:

  • 1) oplysninger om det udførte arbejde,

  • 2) oplysninger om lønudgiftens størrelse,

  • 3) oplysninger om hvem, der har udført arbejdet i form af cvr-nummer for virksomheder og cpr-nummer for personer,

  • 4) dato for arbejdets udførelse og

  • 5) stedet/adressen for arbejdets udførelse.

Stk. 2 For fradrag for energirådgivning til energiforbedringer er det endvidere en betingelse, at der foreligger en skriftlig rapport eller lignende skriftlig dokumentation for rådgivningsydelsen. For fradrag for kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, pcb eller bly, er det endvidere en betingelse, at kortlægningen kan dokumenteres i form af en skriftlig rapport eller lignende skriftlig dokumentation.

Kapitel 4

Betaling for det udførte arbejde

§4 Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Betalingen skal dokumenteres ved et kontoudtog eller en kvittering for gennemført betalingsoverførsel i form af:

  • 1) overførsel via pengeinstitut eller posthus, konto til konto eller kontant til konto,

  • 2) overførsel via internet (netbank) eller

  • 3) elektronisk betaling med betalingskort.

Stk. 2 Kontant betaling og betaling med check, herunder bankcheck, giver ikke ret til fradrag.

Kapitel 5

Indberetning af det fradragsberettigede beløb

§5 Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige foretager elektronisk indberetning til skattemyndighederne af:

  • 1) oplysning om lønudgiftens størrelse,

  • 2) oplysning om hvilken type arbejde, der er udført,

  • 3) oplysning om hvem, der har udført arbejdet i form af cvr-nummer for virksomheder og cpr-nummer for personer,

  • 4) oplysning om datoen for betalingen for arbejdet og

  • 5) oplysning om, hvorvidt lønudgiften relaterer sig til en helårsbolig eller en fritidsbolig.

§6 Den skattepligtige erklærer ved indberetningen:

  • 1) at de afgivne oplysninger er rigtige, og

  • 2) at betingelserne for fradrag er opfyldt.

§7 Indberetningen skal være foretaget inden udgangen af februar måned i året efter det indkomstår, hvor betalingen for det udførte arbejde er foretaget, hvis oplysningerne skal medtages på den ordinære årsopgørelse.

Kapitel 6

Særligt vedrørende grænsegængere

§8 For skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere) er det en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde. Dokumentationen kan bestå i en faktura, en serviceerklæring eller anden aftale om arbejdets udførelse og skal indeholde:

  • 1) oplysninger om hvilken type arbejde, der er udført,

  • 2) oplysninger om lønudgiftens størrelse,

  • 3) oplysninger om hvem, der har udført arbejdet, i form af cvr-nummer for virksomheder eller VAT-nummer for så vidt angår udenlandske virksomheder, og cpr-nummer for personer eller tilsvarende udenlandsk personlig identifikation, inklusive fulde navn og adresse,

  • 4) dato for arbejdets udførelse og

  • 5) stedet/adressen for arbejdets udførelse.

Stk. 2 For fradrag for energirådgivning til energiforbedringer er det endvidere en betingelse, at der foreligger en skriftlig rapport eller lignende skriftlig dokumentation for rådgivningsydelsen. For fradrag for kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, pcb eller bly, er det endvidere en betingelse, at kortlægningen kan dokumenteres i form af en skriftlig rapport eller lignende skriftlig dokumentation.

Stk. 3 Det er endvidere en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Betalingen skal dokumenteres ved et kontoudtog eller en kvittering for gennemført betalingsoverførsel i form af:

  • 1) overførsel via pengeinstitut eller posthus, konto til konto eller kontant til konto,

  • 2) overførsel via internet (netbank) eller

  • 3) elektronisk betaling med betalingskort.

Stk. 4 Kontant betaling og betaling med check, herunder bankcheck, giver ikke ret til fradrag.

§9 For skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere) kan de i § 1 nævnte arbejdsydelser vedrørende grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende eksisterende helårsboliger, eller vedrørende fritidsboliger beliggende i Danmark, udføres af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU/EØS-land, og for de i § 1 nævnte serviceydelser i hjemmet tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land. Det er en betingelse, at det pågældende EU/EØS-land skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

§10 Skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere) selvangiver oplysninger om fradragsberettigede lønudgifter og skal ikke foretage elektronisk indberetning efter § 5.

Kapitel 7

Særligt vedrørende fritidsboliger beliggende i udlandet

§11 For ejeren af en fritidsbolig i udlandet eller ejerens ægtefælle, jf. § 2, stk. 3, er det en betingelse for fradraget, at ejeren eller ægtefællen, jf. § 2, stk. 3, har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde. Dokumentationen kan bestå i en faktura, en serviceerklæring eller anden aftale om arbejdets udførelse og skal indeholde:

  • 1) oplysning om hvilken type arbejde, der er udført,

  • 2) oplysning om lønudgiftens størrelse,

  • 3) oplysninger om hvem, der har udført arbejdet, i form af cvr-nummer for virksomheder, VAT-nummer for så vidt angår udenlandske virksomheder i et EU/EØS-land eller oplysning om momsregistrering eller registrering i forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold til indkomstskatter for så vidt angår udenlandske virksomheder i et ikke-EU/EØS-land, og cpr-nummer for personer eller tilsvarende udenlandsk personlig identifikation, inklusive fulde navn og adresse,

  • 4) dato for arbejdets udførelse og

  • 5) stedet/adressen for arbejdets udførelse.

Stk. 2 For fradrag for energirådgivning til energiforbedringer er det endvidere en betingelse, at der foreligger en skriftlig rapport eller lignende skriftlig dokumentation for rådgivningsydelsen. For fradrag for kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, pcb eller bly, er det endvidere en betingelse, at kortlægningen kan dokumenteres i form af en skriftlig rapport eller lignende skriftlig dokumentation.

Stk. 3 Det er endvidere en betingelse for fradraget, at ejeren eller ægtefællen, jf. § 2, stk. 3, har dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Betalingen skal dokumenteres ved et kontoudtog eller en kvittering for gennemført betalingsoverførsel i form af:

  • 1) overførsel via pengeinstitut eller posthus, konto til konto eller kontant til konto,

  • 2) overførsel via internet (netbank) eller

  • 3) Elektronisk betaling med betalingskort.

Stk. 4 Kontant betaling og betaling med check, herunder bankcheck, giver ikke ret til fradrag.

§12 For ejeren af en fritidsbolig beliggende i udlandet i et EU/EØS-land eller ejerens ægtefælle, jf. § 2, stk. 3, kan de i § 1 nævnte arbejdsydelser vedrørende grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende en eksisterende fritidsbolig udføres af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU/EØS-land, og for de i § 1 nævnte serviceydelser tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land.

Stk. 2 For ejeren af en fritidsbolig beliggende i udlandet i et ikke-EU/EØS-land eller ejerens ægtefælle, jf. § 2, stk. 3, kan de i § 1 nævnte arbejdsydelser vedrørende grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende en eksisterende fritidsbolig udføres af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU/EØS-land eller af en virksomhed i det pågældende land, der er momsregistreret eller registreret i forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold til indkomstskatter vedrørende det pågældende arbejde. For de i § 1 nævnte serviceydelser, som også kan udføres af en person, er det en betingelse, at personen ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land, eller at personen ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i det pågældende ikke-EU/EØS-land, hvor fritidsboligen er beliggende.

Stk. 3 Det er endvidere en betingelse for udenlandske fritidsboliger omfattet af stk. 1 og 2, at det land, hvor fritidsboligen er beliggende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

§13 Ejeren af en udenlandsk fritidsbolig eller dennes ægtefælle, jf. § 2, stk. 3, selvangiver oplysninger om fradragsberettigede lønudgifter og skal ikke foretage elektronisk indberetning efter § 5.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§14 Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. februar 2016.

Stk. 2 Bekendtgørelsen har virkning for arbejde, der udføres i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017.

profile photo
Profilside