14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om godkendte revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1536 af 09. december 2015, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om godkendte revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22/03/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 Garantistillelse
Det er en betingelse for, at en revisor kan blive godkendt efter § 3 og § 10, stk. 1, i revisorloven, at der foreligger en erklæring (garanti) fra en tredjemand (garantistiller) om, at vedkommende som selvskyldner indestår for opfyldelsen af økonomiske krav, som måtte følge af udførelsen af opgaver i henhold til § 1, stk. 2 og 3, i revisorloven.

Stk. 2 Garantien skal afgives i en form, der er fastsat af Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3 Garantistiller skal registrere garantien i Erhvervsstyrelsens register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

§2 Garantien efter § 1, stk. 1, skal efter sit indhold give et direkte krav mod garantistiller og må ikke være underkastet andre begrænsninger end de, der er tilladt efter denne bekendtgørelse.

§3 Garantien skal dække krav, som vedrører forhold, som omhandlet i § 1, stk. 1, der er udvist fra og med den dato, garantien træder i kraft, og indtil den bringes til ophør (garantiperioden).

Stk. 2 Garantien kan kun bringes til ophør ved garantistillers registrering heraf i Erhvervsstyrelsens register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Garantiens ophør sker med virkning fra en bestemt dato, som ikke kan indtræde tidligere end en måned efter registrering af ophør af garantien. Garantistiller kan dog forlange, at garantien bringes til ophør dagen efter registrering af ophør af garantien, hvis anmodningen herom er begrundet i den godkendte revisors svigagtige forhold.

§4 Garantien kan begrænses beløbsmæssigt således, at samtlige krav vedrørende hvert enkelt år af garantiperioden kun dækkes med et vist beløb, som skal være mindst 500.000 kr. pr. godkendt revisor.

Stk. 2 Beløbsgrænsen i stk. 1 reduceres ikke, selvom garantien stilles for en kortere periode end 1 år.

§5 Garantien kan begrænses tidsmæssigt således, at den kun dækker krav, der rejses over for garantistiller senest 5 år efter afslutningen af den opgave eller det forhold, som udløser kravet.

Stk. 2 Fristen i stk. 1 suspenderes ved sikredes retsforfølgning mod revisoren, herunder ved indgivelse af klage til Revisornævnet.

§6 Garantien kan begrænses i forhold til den i § 8 nævnte ansvarsforsikring, således at garantien ikke dækker krav, hvis manglende dækning under ansvarsforsikringen alene skyldes dennes sumbegrænsning.

§7 Garantistiller skal være et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller andet finansielt institut, hvis garanti indebærer en tilsvarende sikkerhed.

Stk. 2 Garantiforholdet reguleres af dansk lovgivning. Søgsmål vedrørende garanti skal anlægges ved danske domstole.

Stk. 3 Er garantien for den enkelte revisor etableret som led i en kollektiv ordning, der omfatter flere revisorer, kan garantistiller dog være en selvstændig fond eller forening. Det er dog en betingelse, at fondens eller foreningens tilsagn er således afdækket, at der til hver en tid foreligger en tilsvarende sikkerhed som efter stk. 1. Vurderingen heraf foretages af Erhvervsstyrelsen.

§8 Ansvarsforsikring
Det er en betingelse for, at en revisor kan blive godkendt efter revisorlovens § 3 og § 10, stk. 1, at der foreligger en erklæring fra et forsikringsselskab om, at vedkommende revisor er dækket af en ansvarsforsikring, og at forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for det erstatningsansvar, den godkendte revisor ifalder ved simpelt uagtsomt forhold, udvist af revisoren selv eller nogen, denne hæfter for i forbindelse med udførelsen af opgaver i henhold til § 1, stk. 2 og 3, i revisorloven.

Stk. 2 I virksomheder, jf. § 13, og § 17, i revisorloven, med 10 eller flere godkendte revisorer skal ansvarsforsikringen have en samlet dækningssum pr. forsikringsår på mindst 20 mio. kr.

Stk. 3 I virksomheder med under 10 godkendte revisorer skal ansvarsforsikringen efter stk. 1 have en samlet dækningssum pr. forsikringsår på mindst 2 mio. kr. multipliceret med det samlede antal godkendte revisorer i virksomheden, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 I virksomheder med under 6 godkendte revisorer kan ansvarsforsikringen efter stk. 1 tegnes uden kumulering af dækningssummen og med en dækningssum pr. forsikringsår pr. godkendt revisor på mindst 2 mio. kr. Denne dækningssum er det højeste beløb, som forsikringsselskabet skal udrede for en enkelt skade, selvom en eller flere godkendte revisorer er erstatningsansvarlige for den pågældende skade.

Stk. 5 Erklæringen skal afgives i en form, der er fastsat af Erhvervsstyrelsen.

Stk. 6 Forsikringsselskabet skal registrere erklæringen i Erhvervsstyrelsens register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

§9 Er ansvarsforsikringen efter § 8, stk. 1, for den enkelte revisor etableret som led i en kollektiv ordning, der omfatter flere revisionsvirksomheder og mere end 9 revisorer, skal ansvarsforsikringen have en samlet dækningssum pr. forsikringsår på mindst 20 mio. kr. Det er en betingelse for etablering af kollektive ansvarsforsikringsordninger, at forsikringen omfatter dækning for en genikrafttrædelse af forsikringssummen i tilfælde af, at denne måtte blive udtømt som følge af en eller flere skader i et forsikringsår (policedækket reinstatement).

§10 I forhold til skadelidte kan en ansvarsforsikring kun bringes til ophør ved forsikringsselskabets registrering heraf i Erhvervsstyrelsens register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Ophør af en ansvarsforsikring sker med virkning fra en bestemt dato, som ikke kan indtræde tidligere end en måned efter registrering af ophør af ansvarsforsikringen.

§11 Forsikringsselskabet skal enten have hjemsted i Danmark, drive forsikringsvirksomhed i Danmark gennem en filial, der er etableret i Danmark, eller drive grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed efter reglerne i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2 Forsikringsforholdet reguleres af dansk lovgivning.

§12 Ikrafttræden m.v.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 661 af 26. juni 2008 om godkendte revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring ophæves.

profile photo
Profilside