14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v.

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1415 af 03. December 2018, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v.

Kapitel 1

Ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig

§1 Ansøgning om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og i godkendte virksomheder på gasområdet skal indgives til Sikkerhedsstyrelsen via en blanket på erhvervsportalen Virk.dk, www.virk.dk.

§2 Ansøgningen, jf. § 1, skal indeholde følgende:

  • 1) Ansøgers fulde navn og CPR-nummer.

  • 2) Oplysning om ansøgerens adresse.

  • 3) Oplysning om ansøgerens e-mail-adresse.

  • 4) Oplysning om hvilket autorisationsområde, delautorisationsområde eller godkendelsesområde, jf. lovens § 11, stk. 1, der søges godkendelse til.

  • 5) Dokumentation for gennemført kompetencegivende prøve, jf. §§ 7-10, §§ 12-14, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og 3, og § 19.

  • 6) Dokumentation for bestået autorisationsprøve.

§3 Samtidig med indgivelse af ansøgning, jf. § 1, indbetales et gebyr. Gebyret fastsættes, så der sikres balance mellem gebyrindtægter og omkostninger ved Sikkerhedsstyrelsens administration af ordningen, og offentliggøres på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

§4 Når Sikkerhedsstyrelsen modtager en ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, sender Sikkerhedsstyrelsen kvittering til ansøgeren med følgende oplysninger:

  • 1) Fristen for meddelelse af afgørelse, jf. § 5, stk. 1 og 2.

  • 2) At ansøgeren kan betragte godkendelsen for meddelt, hvis ikke Sikkerhedsstyrelsen har truffet afgørelse, inden fristen udløber, jf. § 5, stk. 3.

  • 3) Klagemuligheder.

§5 Sikkerhedsstyrelsen skal træffe afgørelse om godkendelse af en person som fagligt ansvarlig senest 60 dage efter modtagelsen af ansøgningen og alle nødvendige dokumenter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger til det. Sikkerhedsstyrelsen skal inden udløbet af fristen i stk. 1 begrunde forlængelsen overfor ansøgeren og oplyse en ny frist for, hvornår afgørelse vil blive truffet.

Stk. 3 Hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke har truffet afgørelse inden udløbet af fristerne efter stk. 1 og 2, kan godkendelsen som fagligt ansvarlig anses for meddelt.

§6 For personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, der er statsborgere i et EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, finder bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer og bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for elinstallationsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer anvendelse.

Kapitel 2

Elområdet

§7 Personer, der har gennemført og bestået en af følgende kompetencegivende prøver, kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på elområdet, jf. lovens § 2, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt:

  • 1) Installatør (AK) stærkstrøm.

  • 2) Elingeniør.

  • 3) Maskinmester efter Styrelsen for Videregående Institutioner og Uddannelsesstøttes regler.

  • 4) Professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik.

  • 5) Seniorofficer (maskinchef eller skibschef).

  • 6) Teknisk manager offshore, hvis uddannelsen er afsluttet i sommeren 2008 eller senere.

  • 7) Elinstallatør i henhold til Undervisningsministeriets retningslinjer om videregående uddannelse indenfor det stærkstrømstekniske område.

  • 8) Elektroinstallatørprøven af 1952 (Prøven afholdtes sidste gang i vinteren 1988/89).

  • 9) Udvidet maskinmestereksamen (Prøven afholdtes sidste gang i april 1991).

  • 10) Andre prøver godkendt af Sikkerhedsstyrelsen med minimum samme indhold og kompetencevurdering som prøven angivet i nr. 1.

Stk. 2 Det er endvidere en forudsætning for at blive godkendt som fagligt ansvarlig, at ansøgeren har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt autorisationsprøve.

Stk. 3 En elingeniør skal endvidere for at kunne blive godkendt som fagligt ansvarlig som led i uddannelsen have modtaget undervisning i følgende fag:

  • 1) Udførelse og drift af elektriske installationer.

  • 2) Dimensionering af elektriske installationer herunder tavleanlæg.

  • 3) Forsyningsteori.

  • 4) Højspændingsanlæg.

Stk. 4 Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelseskravene i stk. 1-3, når det skønnes at være elsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

§8 Delautorisationsområdet elinstallationer i boliger
Personer, der har gennemført og bestået et uddannelsesforløb inden for elområdet, kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på delautorisationsområdet elinstallationer i boliger, jf. § 1, nr. 2, i bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt, er opfyldt.

Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsens krav til det uddannelsesforløb, der er kompetencegivende i forhold til delautorisationsområdet elinstallationer i boliger, fremgår af bilag 1, pkt. I.

Stk. 3 Det er endvidere en forudsætning for at blive godkendt som fagligt ansvarlig på dette delautorisationsområde, at ansøgeren som led i uddannelsesforløbet har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt delautorisationsprøve.

§9 Delautorisationsområdet solcelleinstallationer
Personer, der har gennemført og bestået et uddannelsesforløb inden for elområdet, kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på delautorisationsområdet solcelleinstallationer, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsens krav til det uddannelsesforløb, der er kompetencegivende i forhold til delautorisationsområdet solcelleinstallationer, fremgår af bilag 1, pkt. II.

Stk. 3 Det er endvidere en forudsætning for at blive godkendt som fagligt ansvarlig på dette delautorisationsområde, at ansøgeren som led i uddannelsesforløbet har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt delautorisationsprøve.

Kapitel 3

Vvs-området

§10 Personer, der har gennemført og bestået en af følgende kompetencegivende prøver, kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på vvs-området, jf. lovens §§ 4-5, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt:

  • 1) Installatør (AK) vvs.

  • 2) Prøve afholdt efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1161 af 15. december 1992 om gas-, vand- og sanitetsmesteruddannelsen.

  • 3) Prøve afholdt i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 856 af 5. december 1986 om uddannelse som gas-, vand- og sanitetsmester i årene 1986 til 1992.

  • 4) Prøve afholdt i perioden før 1986 på Teknologisk Institut eller andre undervisningssteder, som er godkendt af Trafikministeriet som grundlag for autorisation som vvs-installatør i medfør af den dagældende lovgivning.

  • 5) Andre prøver godkendt af Sikkerhedsstyrelsen med minimum samme indhold og kompetencevurdering som prøven angivet i nr. 1.

Stk. 2 Det er endvidere en forudsætning for at blive godkendt som fagligt ansvarlig, at ansøgeren har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt autorisationsprøve.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelseskravene i stk. 1 og 2, når det skønnes sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

§11 Medarbejdere hos en autoriseret vvs-installatørvirksomhed, der udfører særlige typer af installations- og servicearbejder på gasinstallationer, skal opfylde de uddannelseskrav, som er fastsat i gasreglementet.

§12 Delautorisationsområdet vand- og afløbsinstallationer
Personer, der har gennemført uddannelse og har bestået vand- og sanitetsdelen i den samlede kompetencegivende prøve i forbindelse med uddannelsen til installatør (AK) vvs, eller andre tilsvarende kompetencegivende prøver med samme indhold og kompetencevurdering, kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på delautorisationsområdet vand- og afløbsinstallationer, jf. § 2, nr. 1, i bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2 Det er endvidere en forudsætning for at kunne blive godkendt som fagligt ansvarlig på dette delautorisationsområde, at ansøgeren har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt delautorisationsprøve.

§13 Delautorisationsområdet vand- og afløbsinstallationer i boliger
Personer, der har gennemført og bestået et uddannelsesforløb inden for vand- og afløbsområdet, kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på delautorisationsområdet vand- og afløbsinstallationer i boliger, jf. § 2, nr. 2, i bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsens krav til det uddannelsesforløb, der er kompetencegivende i forhold til delautorisationsområdet vand- og afløbsinstallationer i boliger, fremgår af bilag 1, pkt. III.

Stk. 3 Det er endvidere en forudsætning for at blive godkendt som fagligt ansvarlig på dette delautorisationsområde, at ansøgeren som led i uddannelsesforløbet har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt delautorisationsprøve.

§14 Delautorisationsområdet flaskegasinstallationer i mobile enheder
Personer, der har gennemført og bestået den af Sikkerhedsstyrelsen godkendte kompetencegivende prøve vedrørende flaskegasinstallationer i campingvogne m.v., kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på delautorisationsområdet flaskegasinstallationer i mobile enheder, jf. § 2, nr. 3, i bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2 Endvidere kan personer, der har gennemført andre prøver med minimum samme indhold som prøven angivet i stk. 1, og som Sikkerhedsstyrelsen vurderer som kompetencegivende på flaskegasområdet, ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på dette delautorisationsområde, jf. § 2, nr. 3, i bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.

Kapitel 4

Gasområdet

§15 En person, der ansøger om at blive godkendt som fagligt ansvarlig i en virksomhed, som vil udføre førstegangsindregulering og service på gasfyrede brænderanlæg over 135 kW, jf. lovens § 11, stk. 1, skal kunne dokumentere sine kvalifikationer som ingeniør, maskinmester, gas-, vand- og sanitetsmester eller lignende, og have bestået den kompetencegivende prøve i indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede brænderanlæg over 135 kW, jf. gasreglementet.

Stk. 2 De udførende montører i virksomheden skal have bestået den kompetencegivende prøve i indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede brænderanlæg over 135 kW, jf. gasreglementet.

§16 En person, der ansøger om at blive godkendt som fagligt ansvarlig i en virksomhed, som vil udføre førstegangsindregulering og service på gasdrevne motoranlæg, jf. lovens § 11, stk. 1, skal kunne dokumentere sine kvalifikationer som ingeniør, maskinmester, gas-, vand- og sanitetsmester eller lignende, og have bestået den udvidede gastekniske efteruddannelse for gasdrevne motoranlæg, jf. gasreglementet.

Stk. 2 De udførende montører i virksomheden skal have bestået den udvidede gastekniske efteruddannelse for gasdrevne motoranlæg, jf. gasreglementet.

§17 En person, der ansøger om at blive godkendt som fagligt ansvarlig i en virksomhed, som vil udføre førstegangsindregulering og service på installationer med procesudstyr, jf. lovens § 11, stk. 1, skal kunne dokumentere sine kvalifikationer som ingeniør, maskinmester, gas-, vand- og sanitetsmester eller lignende, og have bestået den kompetencegivende prøve i indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede brænderanlæg over 135 kW, eller have bestået den af Sikkerhedsstyrelsen godkendte prøve i indregulering og funktionsprøvning af procesanlæg, jf. gasreglementet.

Stk. 2 De udførende montører i virksomheden skal have bestået den kompetencegivende prøve i indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede brænderanlæg over 135 kW, eller have bestået den af Sikkerhedsstyrelsen godkendte prøve i indregulering og funktionsprøvning af procesanlæg, jf. gasreglementet.

Stk. 3 En person, der ansøger om at blive godkendt som fagligt ansvarlig i en virksomhed, som vil udføre førstegangsindregulering og service på installationer med procesudstyr i form af gasturbiner, jf. lovens § 11, stk. 1, skal kunne dokumentere sine kvalifikationer som ingeniør, maskinmester eller lignende og have gennemført kurser hos den pågældende gasturbinefabrikant, som dokumenterer, at der er opnået særlig ekspertise i indregulering og sikkerhedsforhold for de typer af gasturbiner, som skal indreguleres.

Stk. 4 De udførende montører i en virksomhed, der udfører førstegangsindregulering og service på installationer med procesudstyr i form af gasturbiner, skal have gennemført kurser hos den pågældende gasturbinefabrikant, som dokumenterer, at der er opnået særlig ekspertise i indregulering og sikkerhedsforhold for de typer af gasturbiner, som skal indreguleres.

§18 Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelseskravene i §§ 15-17, hvis det skønnes sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Kapitel 5

Kloakområdet

§19 Personer, der har gennemført og bestået en af følgende kompetencegivende prøver, kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på kloakområdet, jf. lovens § 7, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt:

  • 1) Kloakmesterprøve, afholdt efter Sikkerhedsstyrelsens retningslinjer for den kompetencegivende kloakmesterprøve.

  • 2) Andre prøver godkendt af Sikkerhedsstyrelsen med minimum samme indhold og kompetencevurdering som prøven angivet i nr. 1.

§20 Medarbejdere hos en autoriseret kloakmestervirksomhed, der i den fagligt ansvarliges fravær kan varetage dennes funktioner ved selve arbejdernes udførelse, jf. § 10, stk. 3, i bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, skal enten have

  • 1) uddannelsesbevis fra AMU-systemet som kloakrørlægger,

  • 2) kursusbevis fra AMU-systemets uddannelse af anlægsarbejdere ved kloakering trin 1 og 2,

  • 3) bestået kloakmesterprøvens praktiske del,

  • 4) svendebrev som struktør,

  • 5) svendebrev som brolægger eller

  • 6) gennemført kurser med minimum samme indhold som i uddannelsen som kloakrørlægger.

Stk. 2 Når det arbejde, der udføres i den fagligt ansvarliges fravær, alene omfatter installation eller reparation af rottebekæmpende udstyr, kan den fagligt ansvarliges funktioner varetages af en medarbejder, der har en R1-autorisation til forebyggelse og bekæmpelse af rotter i henhold til bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§21 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1227 af 23. november 2017 om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v. ophæves.

profile photo
Profilside