14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om fritagelse for indeholdelse og indbetaling af pensionsafkastskat

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1311 af 18. December 2012, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om fritagelse for indeholdelse og indbetaling af pensionsafkastskat

I medfør af §§ 31, stk. 2, og 32, stk. 3, i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret ved lov nr. 1227 af 18. december 2012, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 23/05/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Fritagelse for indeholdelse og indbetaling af pensionsafkastskat

§1 SKAT kan efter pensionsafkastbeskatningslovens § 31, stk. 2, fritage et penge- eller pensionsinstitut for at indeholde og indbetale pensionsafkastskat for pensionsberettigede, der ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og 3.

Stk. 2 Den pensionsberettigede skal på vegne af sit penge- eller pensionsinstitut ansøge om fritagelse for indeholdelse og indbetaling af pensionsafkastskat til SKAT på en blanket, som SKAT udarbejder.

Stk. 3 Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at den pensionsberettigede ikke er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og 3.

§2 SKAT udsteder en fritagelseserklæring, hvor SKAT godkender, at penge- eller pensionsinstituttet er fritaget for at indeholde og indbetale pensionsafkastskat for den pensionsberettigede af de ordninger, ansøgningen omfatter.

§3 SKAT kan tilbagekalde en fritagelseserklæring, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, eller hvis den pensionsberettigede ikke imødekommer gentagne henvendelser om fornyet dokumentation for, at den pensionsberettigede ikke er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og 3.

Kapitel 2

Straffebestemmelser

§4 Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

  • 1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen.

  • 2) Undlader at give SKAT og pensionsselskabet besked, hvis personen igen bliver skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og 3.

Kapitel 3

Ikrafttræden m.v.

§5 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2 Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 153 af 25. februar 2008 om fritagelse for indeholdelse og indbetaling af pensionsafkastskat.

profile photo
Profilside