14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt gebyrer

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 515 af 16. June 1994, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt gebyrer

I medfør af § 59, stk. 4, i merværdiafgiftsloven (momsloven) og § 13 a i lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 20. januar 1992, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 16/07/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 Pålæg om indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt gebyrer efter reglerne i ovennævnte love gives af told- og skatteregionen. Reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Pålægget skal være skriftligt og angive indholdet af §§ 2, 3 og 5.

§2 Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse (den indeholdelsespligtige), skal indbetale indeholdte beløb til told- og skatteregionen. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og med sidste rettidige betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Stk. 2 Ved indbetalingen skal den indeholdelsespligtige give told- og skatteregionen skriftlig meddelelse om den pågældende skyldners SE-nummer eller andet identifikationsnummer, navn og adresse samt om størrelsen af det for ham indeholdte beløb.

Stk. 3 Samtidig med indeholdelsen skal den indeholdelsespligtige give skyldneren meddelelse om størrelsen af det indkomstbeløb, hvoraf indeholdelsen er beregnet, samt om det indeholdte beløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse og SE-nummer samt skyldnerens navn og SE-nummer eller andet identifikationsnummer, som den indeholdelsespligtige har benyttet for den pågældende. I mangel af SE-nummer eller andet identifikationsnummer anføres skyldnerens fødselsdato.

§3 Den indeholdelsespligtige skal inden fem dage efter modtagelsen af pålæg give told- og skatteregionen skriftlig underretning, hvis skyldneren ikke er beskæftiget hos den pågældende. Det samme gælder, hvis skyldneren ophører med at være beskæftiget, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører.

Stk. 2 Den indeholdelsespligtige skal ligeledes efter anmodning give told- og skatteregionen alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelser skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

§4 Skyldneren skal give told- og skatteregionen alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen.

Vi har ikke lavet henvisningen til kildeskattelovens § 73, stk. 7, idet bestemmelsen er ophævet.

§5 Reglerne i kildeskattelovens § 73, stk. 7, jf. § 46, stk. 3, om fortrinsret for skatterestancer berøres ikke af krav efter denne bekendtgørelse. Træffes der efter disse regler beslutning om indeholdelse, går skattekravet forud.

Stk. 2 Krav på bidragsbetaling, der inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v. efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, fyldestgøres efter skattekrav efter stk. 1, men forud for krav efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3 Har en anden myndighed truffet beslutning om indeholdelse, skal den indeholdelsespligtige fyldestgøre denne myndighed, såfremt beslutningen herom er truffet før en beslutning om et pålæg efter denne bekendtgørelse.

§6 Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af §§ 2-4 straffes med bøde.

§7 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1994. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 139 af 26. februar 1992 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige told-, afgifts- og rentebeløb.

profile photo
Profilside