14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 240 af 15. March 2012, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet

I medfør af § 8 V, stk. 6, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22/07/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Omfattede ydelser

§1 Forsøgsordningen giver skattefradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Følgende arbejdsydelser er omfattet heraf:

  • 1) Serviceydelser i hjemmet

    • a) Almindelig rengøring m.v.:
      i) Vask og aftørring af flader i boligen.
      ii) Rengøring af toilet og bad.
      iii) Støvsugning, gulvvask og boning.
      iv) Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.v.
      v) Opvask.
      vi) Tøjvask og strygning.

    • b) Vinduespudsning:
      i) Indvendig vinduespudsning.
      ii) Udvendig vinduespudsning.

    • c) Børnepasning:
      i) Børnepasning i hjemmet.
      ii) Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet.

    • d) Almindeligt havearbejde m.v.:
      i) Græsslåning.
      ii) Hækkeklipning.
      iii) Lugning.
      iv) Beskæring af buske og træer.
      v) Snerydning.

  • 2) Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger

    • a) Boligens ydre rammer:
      i) Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb.
      ii) Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas.
      iii) Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v.
      iv) Reparation, maling og isolering af ydervægge.
      v) Forbedring af boligens tilgængelighed for handicappede.
      vi) Fornyelse eller etablering af dræn.
      vii) Radonsikring.
      viii) Installation af solfangere og solceller.
      ix) Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller.

    • b) Boligens indre rammer:
      i) Reparation eller fornyelse af køkken og bad.
      ii) Gulvarbejder.
      iii) Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer.
      iv) Installation eller forbedring af ventilation.
      v) Installation eller forbedring af afløbsinstallationer.
      vi) Reparation eller udskiftning af vandinstallationer.
      vii) Reparation eller fornyelse af elinstallationer.
      viii) Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg.
      ix) Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg.
      x) Udskiftning eller reparation af fjernvarme units.
      xi) Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper.
      xii) Reparation, installation eller udskiftning af biokedelanlæg.
      xiii) Maler- og tapetserarbejder.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte arbejdsydelser vedrørende vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger skal være udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark. For så vidt angår de i stk. 1 nævnte serviceydelser i hjemmet kan arbejdet tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år ved indkomstårets udgang og er fuldt skattepligtig til Danmark.

Stk. 3 Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.

Kapitel 2

Dokumentation for det udførte arbejde

§2 Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde. Dokumentationen kan bestå i en faktura, en serviceerklæring eller anden aftale om arbejdets udførelse og skal indeholde følgende:

  • 1) oplysninger om det udførte arbejde,

  • 2) oplysninger om lønudgiftens størrelse,

  • 3) oplysninger om hvem, der har udført arbejdet i form af CVR-nr. for virksomheder og CPR-nr. for personer,

  • 4) dato for arbejdets udførelse og

  • 5) stedet/adressen for arbejdets udførelse.

Kapitel 3

Betaling for det udførte arbejde

§3 Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Betalingen skal dokumenteres ved et kontoudtog eller en kvittering for gennemført betalingsoverførsel i form af:

  • 1) overførsel via pengeinstitut eller posthus, konto til konto eller kontant til konto,

  • 2) overførsel via internet (netbank) eller

  • 3) elektronisk betaling med betalingskort.

Stk. 2 Kontant betaling og betaling med check, herunder bankcheck, giver ikke ret til fradrag, jf dog § 10, stk. 3.

Kapitel 4

Indberetning af det fradragsberettigede beløb

§4 Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige foretager elektronisk indberetning til skattemyndighederne af følgende oplysninger:

  • 1) oplysning om lønudgiftens størrelse,

  • 2) oplysning om hvilken type arbejde, der er udført,

  • 3) oplysning om hvem, der har udført arbejdet i form af CVR-nr. for virksomheder og CPR-nr. for personer og

  • 4) oplysning om datoen for betalingen for arbejdet.

§5 Den skattepligtige erklærer ved indberetningen:

  • 1) at de afgivne oplysninger er rigtige, og

  • 2) at betingelserne for fradrag er opfyldt.

§6 Indberetningen skal være foretaget inden udgangen af februar måned i året efter det indkomstår, hvor betalingen for det udførte arbejde er foretaget, hvis oplysningerne skal medtages på den ordinære årsopgørelse.

Kapitel 5

Særligt vedrørende grænsegængere

§7 For skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere) er det en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde. Dokumentationen kan bestå i en faktura, en serviceerklæring eller anden aftale om arbejdets udførelse, og skal indeholde følgende:

  • 1) oplysninger om hvilken type arbejde, der er udført,

  • 2) oplysninger om lønudgiftens størrelse,

  • 3) oplysninger om hvem, der har udført arbejdet, i form af CVR-nr. for virksomheder eller VAT-nr. for så vidt angår udenlandske virksomheder, og CPR-nr. for personer eller tilsvarende udenlandsk personlig identifikation, inklusive fulde navn og adresse,

  • 4) dato for arbejdets udførelse, og

  • 5) stedet/adressen for arbejdets udførelse.

Stk. 2 Det er endvidere en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har dokumentation for sin betaling for det udførte arbejde. Betalingen skal dokumenteres ved et kontoudtog eller en kvittering for gennemført betalingsoverførsel i form af:

  • 1) overførsel via pengeinstitut eller posthus, konto til konto eller kontant til konto,

  • 2) overførsel via internet (netbank) eller

  • 3) elektronisk betaling med betalingskort.

Stk. 3 Kontant betaling og betaling med check, herunder bankcheck, giver ikke ret til fradrag, jf. dog § 10, stk. 3.

§8 For skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere) kan de i § 1 nævnte arbejdsydelser vedrørende vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger, udføres af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU-/EØS-land, og for de i § 1 nævnte serviceydelser i hjemmet tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et EU-/EØS-land. Det er en betingelse, at det pågældende EU-/EØS-land skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

§9 Skattepligtige omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (grænsegængere) selvangiver oplysninger om fradragsberettigede lønudgifter og skal ikke foretage elektronisk indberetning efter § 4.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§10 Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. marts 2012. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 785 af 29. juni 2011 om forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet.

Stk. 2 Bekendtgørelsen har virkning for arbejde, der udføres og betales i perioden fra og med den 1. januar 2012 til og med den 31. december 2012, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 For arbejde udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2011 udelukker det ikke fradrag, hvis betaling for det udførte arbejde er sket med check, herunder bankcheck.

profile photo
Profilside