14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1999

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 641 af 27. august 1998, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1999

I medfør af § 48, stk. 4, § 52, stk. 2, 3. pkt., § 53, stk. 1, 3. pkt. og § 54 i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997 fastsættes herved følgende:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 16/01/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Forskudsregistreringen for 1999

§1 Ved forskudsregistreringen for 1999, der foretages på grundlag af oplysninger om indkomsten i et tidligere år, anvendes en af følgende 2 procentreguleringer, jf. dog stk. 2 og 3 samt §§ 2-5:

  • 1) indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 1997, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1999 med 8 pct.

  • 2) indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 1998, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1999, med 4 pct.

Stk. 2 Posten »overskud af egen bolig« ansættes ved forskudsregistreringen for 1999 på grundlag af ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 1998. For ejerlejligheder reguleres med 15 pct. og for øvrige ejendomme med 10 pct. Progressionsgrænsen fastsættes foreløbigt til 2.365.000 kr.

Stk. 3 Ved forskudsregistreringen for 1999 af

  • 1) skattepligtige udbetalinger efter lov om delpension, lov om social service og lov om aktiv socialpolitik,

  • 2) efterløn, dagpenge og overgangsydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring, og

  • 3) dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, der foretages på grundlag af oplysninger om de nævnte indkomstkategorier i et tidligere år, anvendes en af følgende 2 procentreguleringer:

    • a) indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 1997, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1999, med 5,1 pct.

    • b) indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 1998, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1999 med 2,6 pct.
      Der foretages ikke regulering efter stk. 1.

Stk. 4 Renteindtægter reguleres ikke efter stk. 1.

§2 Sociale pensioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 med senere ændringer, ansættes ved forskudsregistreringen for 1999 på grundlag af oplysninger fra Pensionsregistret. Der sker ikke regulering efter § 1, stk. 1.

§3 Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte, ansættes ved forskudsregistreringen for 1999 på grundlag af oplysninger fra SU-styrelsen. Der foretages ikke regulering efter § 1, stk. 1.

§4 Skattepligtige pensioner og lignende ydelser, der udbetales af Statens Centrale Lønanvisning, ansættes ved forskudsregistreringen for 1999 med udgangspunkt i pensionen for juli 1998 omregnet til helårsbeløb, jf. § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995. Det omregnede helårsbeløb forhøjes med 2,9 pct., og der foretages ikke regulering efter § 1, stk. 1.

§5 Skattepligtige pensioner, der udbetales af Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), ansættes ved forskudsregistreringen for 1999 med udgangspunkt i pensionen for september måned 1998 omregnet til helårsbeløb, jf. § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995. Det omregnede helårsbeløb forhøjes med 3,5 pct., og der foretages ikke regulering efter § 1, stk. 1.

Kapitel 2

Beregning af indeholdelsesprocent for 1999

§6 Indeholdelsesprocenten på skattekort for 1999 beregnes som summen af følgende procenter, der er større end 0:

  • 1) Skattekommunens laveste skatteprocent (dvs. summen af primærkommunal skatteprocent, amtskommunal skatteprocent, kirkeskatteprocent for medlemmer af folkekirken og bundskatten på 7,5 pct. efter personskattelovens § 6).

  • 2) En procent beregnet som mellemskatten på 6 pct. efter personskattelovens § 6 a, opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og ganget med 100.

  • 3) En procent beregnet som topskatten på 15 pct. efter personskattelovens § 7, opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv kapitalindkomst, og ganget med 100.

Stk. 2 Procenterne efter stk. 1 beregnes med 2 decimaler.

Stk. 3 Såfremt der efter reglerne i § 12 B i bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995, som ændret ved bekendtgørelse nr. 364 af 24. maj 1997, skal ske forhøjelse af indeholdelsesprocenten, forhøjes indeholdelsesprocenten med højst det antal hele pct. point, som er tilstrækkeligt til at undgå opkrævning af forskudskat ved skattebilet (B-skat).

Stk. 4 Er den efter stk. 1-3, beregnede indeholdelsesprocent større end 59 pct. med tillæg af kirkeskatteprocenten, ansættes indeholdelsesprocenten til 59 pct. med tillæg af kirkeskatteprocent.

Stk. 5 Indeholdelsesprocenten efter stk. 1-4 forhøjes til nærmeste hele procent.

profile photo
Profilside