14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om forretningsorden for Revisorkommissionen

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 655 af 26. June 2008, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om forretningsorden for Revisorkommissionen

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 18/09/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Revisorkommissionens kompetence og organisation

§1 Revisorkommissionen bistår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved administrationen af revisorloven.

Stk. 2 Kommissionen består af 1 formand og 10 andre medlemmer. 3 medlemmer skal være statsautoriserede revisorer, 2 registrerede revisorer, 2 forretningskyndige og 3 særligt sagkyndige med hensyn til henholdsvis skatteret, skifteret og nationaløkonomi. Hverken formanden, de forretningskyndige eller de særligt sagkyndige må inden for de seneste 3 år have været godkendte revisorer, have været ansat hos eller have drevet revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer.

§2 Kommissionen tilrettelægger og afholder eksamen for statsautoriserede og registrerede revisorer i overensstemmelse med bestemmelserne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse herom. Der skal føres en særlig protokol over de givne bedømmelser.

Stk. 2 Til bistand ved tilrettelæggelsen af eksamen nedsætter kommissionen en eksamenskommission for henholdsvis statsautoriserede revisorer og for registrerede revisorer.

Kapitel 2

Tilrettelæggelsen af kommissionens arbejde

§3 Formanden tilrettelægger Revisorkommissionens arbejde og leder forhandlingerne på kommissionens møder. Formanden kan bestemme, at sager skal behandles skriftligt.

Stk. 2 Formanden påser, at de sager, der forelægges for kommissionen, fremmes med tilbørlig hurtighed.

§4 Tid og sted for kommissionens møder fastsættes af formanden, der drager omsorg for mødernes indkaldelse. Indkaldelse sker så vidt muligt med mindst en uges varsel og med angivelse af, hvilke sager der kommer til behandling på mødet.

Stk. 2 Medlemmer, der er forhindret i at give møde, skal give meddelelse herom.

Stk. 3 For at beslutning kan træffes, skal mindst 6 medlemmer være til stede, hvoraf mindst halvdelen skal bestå af formanden, de forretningskyndige eller de særligt sagkyndige.

Stk. 4 Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§5 Formanden drager omsorg for, at der føres referat fra møderne, og at kommissionens beslutninger udføres. Formanden underskriver på kommissionens vegne. Eventuelle mindretal kan begære deres bemærkninger anført i kommissionens indstillinger eller udtalelser.

§6 Kommissionens sekretariatsforretninger varetages af et sekretariat med adresse: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V.

§7 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008.

profile photo
Profilside