14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om forretningsorden for Psykolognævnet

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1603 af 19. December 2017, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om forretningsorden for Psykolognævnet

I medfør af § 17, stk. 8, i lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 17. juni 2017, og efter indhentet udtalelse fra Psykolognævnet, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 19/09/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Sekretariatets funktion og kompetence

§1 Ankestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Psykolognævnet.

§2 Psykolognævnets sekretariat forestår den forberedende sagsbehandling, inden en sag behandles af Psykolognævnet. Sekretariatet kan i forbindelse med sagens oplysning indhente sagkyndig bistand.

Stk. 2 Psykolognævnets sekretariat kan som led i den forberedende sagsbehandling anmode den autoriserede psykolog, som er part i sagen, om at medvirke til oplysning af sagen. Sekretariatet fastsætter en frist på normalt 14 dage for den autoriserede psykolog til at afgive en udtalelse.

Stk. 3 Psykolognævnets sekretariat forestår sagsbehandlingen efter, at Psykolognævnet har truffet afgørelse, herunder udsendelsen af afgørelser m.v. Afgørelser, som skal offentliggøres efter reglerne i § 11 a, stk. 2, i lov om psykologer m.v., skal indeholde oplysning om, at den vil blive offentliggjort.

§3 Psykolognævnets sekretariat kan på vegne af Psykolognævnet træffe afgørelse i sager om:

Stk. 2 Sekretariatets afgørelser efter stk. 1 kan indbringes for Psykolognævnet. Hvis klagen indeholder nye oplysninger, skal sekretariatet tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sagen. Hvis klagen ikke indeholder nye oplysninger, eller sekretariatet ikke finder, at der er grundlag for at genoptage sagen, skal sekretariatet forelægge sagen og sagens akter for Psykolognævnet uden at foretage yderligere sagsbehandling med henblik på, at nævnet træffer afgørelse.

§4 Psykolognævnets sekretariat rådgiver psykologer og borgere m.v. om Psykolognævnets autorisation af psykologer og om Psykolognævnets tilsyn med autoriserede psykologer. Psykolognævnets sekretariat rådgiver endvidere om Psykolognævnets praksis, herunder om autoriserede psykologers pligter efter lov om psykologer m.v., om anerkendelse af udenlandske psykologers faglige kvalifikationer, og om udenlandske psykologers adgang til midlertidigt og lejlighedsvist at udøve erhverv som psykolog i Danmark.

Kapitel 2

Afholdelse af møder og afgørelse af sager

§5 Sagerne afgøres på et møde i Psykolognævnet på grundlag af de skriftlige oplysninger i sagerne.

Stk. 2 Sekretariatet har adgang til at forelægge sagen for Psykolognævnet og til at deltage i sagens drøftelse uden stemmeret.

§6 Psykolognævnet indkaldes til møde mindst to gange årligt, og så ofte det er nødvendigt.

Stk. 2 Psykolognævnets sekretariat sørger for, at møder om muligt indkaldes med mindst 14 dages varsel. Så vidt muligt udsendes en endelig dagsorden og mødemateriale senest 1 uge før mødets afholdelse.

Stk. 3 Psykolognævnets sekretariat udarbejder beslutningsreferat af møder i Psykolognævnet og protokol over stemmeafgivningen i Psykolognævnet.

§7 Psykolognævnet er beslutningsdygtigt, når nævnets formand eller dennes stedfortræder samt 4 af nævnets øvrige medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede. Der skal dog altid være mindst 2 af de tilstedeværende, der har bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen, jf. lov om psykologer m.v. § 1, stk. 1, samt mindst 1 af de tilstedeværende, der har erfaring som børnesagkyndig.

Stk. 2 Stedfortrædere for medlemmer indstillet fra Dansk Psykolog Forening kan fungere som stedfortræder for alle 3 faste medlemmer, dog skal en stedfortræder for det medlem, der har erfaring som børnesagkyndig, jf. § 17, stk. 4, 2. pkt., i lov om psykologer m.v., ligeledes have erfaring som børnesagkyndig.

Stk. 3 Psykolognævnet træffer beslutning ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§8 Møder i Psykolognævnet ledes af Psykolognævnets formand eller i dennes forfald stedfortræderen for formanden.

Stk. 2 Psykolognævnets formand kan bestemme, at den autoriserede psykolog, hvis sag behandles af Psykolognævnet, kan få foretræde for nævnet på et møde. Den autoriserede psykolog afholder selv omkostninger i forbindelse med foretrædet, herunder rejseudgifter.

§9 Psykolognævnet kan indhente sagkyndig bistand i forbindelse med sagsbehandlingen.

Stk. 2 Såfremt et medlem af Psykolognævnet ønsker det, skal der indhentes sagkyndig bistand i forbindelse med nævnets behandling af en sag. Et medlem kan fremsætte ønske om indhentelse af sagkyndig bistand før en sag behandles på et møde i nævnet eller under mødebehandlingen. Ønske om indhentelse af sagkyndig bistand kan fremsættes skriftligt eller mundtligt.

Stk. 3 Psykolognævnets formand kan bestemme, at sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret ved Psykolognævnets behandling af en sag.

§10 Psykolognævnet kan beslutte at udsætte sagens behandling med henblik på, at der indhentes yderligere oplysninger.

§11 Psykolognævnets formand kan træffe afgørelse på nævnets vegne:

  • 1) i sager, hvor det må anses som åbenbart, at der ikke er anledning til at iværksætte tilsynsforanstaltninger efter kapitel 1 b i lov om psykologer m.v., og

  • 2) i sager, hvor der træffes beslutning om ikke at iværksætte en tilsynssag, fordi sagens genstand eller det forhold, som sagen vedrører ligger mere end 5 år tilbage, jf. § 2 a, stk. 4, i lov om psykologer m.v.

Stk. 2 Psykolognævnets formand skal orientere Psykolognævnet om formandsafgørelser efter stk. 1 på førstkommende møde i Psykolognævnet.

§12 En sag, som ikke kan afgøres af formanden, og hvor det ikke forekommer rimeligt at afvente et møde i Psykolognævnet, kan afgøres ved skriftlig votering. Psykolognævnets sekretariat udsender skriftligt sagen med en indstilling om afgørelsen til medlemmerne af Psykolognævnet.

Stk. 2 Ønsker blot et enkelt af Psykolognævnets medlemmer sagen behandlet i møde, skal sagen optages på dagsordenen til førstkommende møde i Psykolognævnet.

Stk. 3 Sager, som er afgjort ved skriftlig votering efter stk. 1, optages på dagsordenen for det førstkommende møde i Psykolognævnet som orienteringssager.

Kapitel 3

Inhabilitet og tavshedspligt

§13 Psykolognævnets medlemmer er omfattet af reglerne i forvaltningslovens §§ 3-6 om inhabilitet.

Stk. 2 Medlemmer af Psykolognævnet har pligt til at gøre formanden for Psykolognævnet opmærksom på forhold, som kan bevirke inhabilitet. Meddelelse herom skal gives til formanden i så god tid før et møde i Psykolognævnet, at en stedfortræder for medlemmet kan deltage i behandlingen af sagen. Formanden for Psykolognævnet træffer afgørelse om et medlems inhabilitet.

Stk. 3 Såfremt der på et møde opstår tvivl om et medlems habilitet, træffer Psykolognævnet afgørelse om spørgsmålet.

§14 Psykolognævnets medlemmer og øvrige, der deltager i Psykolognævnets møder, er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt.

Kapitel 4

Ikrafttræden

§15 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 566 af 19. maj 2017 af forretningsorden for Psykolognævnet ophæves.

profile photo
Profilside