14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om forretningsorden for Dommerudnævnelsesrådet

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 589 af 21. June 1999, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om forretningsorden for Dommerudnævnelsesrådet

Vedtaget af Dommerudnævnelsesrådet, den 21. juni 1999 med hjemmel i retsplejelovens § 43 c, stk. 1.

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 21/09/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

I. Forretningsordenens hjemmel

§1 Bestemmelserne i denne forretningsorden er fastsat af Dommerudnævnelsesrådet i medfør af retsplejelovens § 43 c, stk. 1.

II. Dommerudnævnelsesrådets sammensætning

§2 Dommerudnævnelsesrådet består af 6 medlemmer, en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for offentligheden.

III. Konstitution

§3 Højesteretsdommeren er formand. Landsdommeren er næstformand.

IV. Dommerudnævnelsesrådets virksomhed

§4 Dommerudnævnelsesrådets opgaver
Rådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger som

  • 1) højesteretsdommer

  • 2) landsretspræsident og landsdommer,

  • 3) præsident, vicepræsident og dommer i Sø- og Handelsretten,

  • 4) byretspræsident, administrerende byretsdommer og byretsdommer,

  • 5) midlertidigt beskikket dommer i henhold til retsplejelovens § 44 b, og

  • 6) midlertidigt beskikket dommer i henhold til retsplejelovens § 44 c.

§5 Tilrettelæggelse af rådets arbejde
Rådets formand tilrettelægger rådets arbejde og fastlægger mødedagene efter drøftelse i rådet.

Stk. 2 Det påhviler sekretariatet at forberede ansøgningssagerne til rådsbehandling, herunder at tilvejebringe de fornødne oplysninger om den enkelte ansøger. Det påhviler endvidere sekretariatet at yde rådet den fornødne bistand til det øvrige rådsarbejde.

Stk. 3 Rådets sekretariatsopgaver varetages af Domstolsstyrelsen.

§6 Ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til de i § 4 nævnte stillinger, har ret til efter anmodning at få udleveret en liste over alle ansøgerne efter reglerne i tjenestemandslovens § 5, stk. 3-5.

§7 Modtager rådet mundtligt oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder af betydning for beslutning i en ansøgningssag, eller er rådet på anden måde bekendt med sådanne oplysninger, skal der gøres notat om indholdet af disse oplysninger. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

§8 En ansøger kan forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v. i en ansøgningssag, der vedrører den pågældendes egne forhold.

Stk. 2 Rådet afgør, hvornår og i hvilken form en anmodning efter stk. 1 om indsigt i dokumenter m.v. vedrørende en ansøgers egne forhold skal imødekommes.

Stk. 3 Rådet udsætter sin beslutning i ansøgningssagen, indtil der er givet ansøgeren mulighed for at gøre sig bekendt med de i stk. 1 nævnte dokumenter m.v., medmindre rådet finder, at ansøgerens interesse i, at rådets beslutning udsættes, bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.

§9 Kan en ansøger ikke antages at være bekendt med, at rådet er i besiddelse af bestemte oplysninger af faktisk karakter i en ansøgningssag, må der ikke træffes beslutning, før rådet har gjort den pågældende bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for beslutning i sagen. Rådet fastsætter en frist for afgivelse af den nævnte udtalelse.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

  • 1) det efter oplysningernes karakter må anses for ubetænkeligt at træffe beslutning på det foreliggende grundlag,

  • 2) ansøgerens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller

  • 3) ansøgeren ikke har ret til aktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger.

§10 Repræsentation
Formanden repræsenterer rådet.

V. Rådsmøder m.v.

§11 Deltagelse
Rådets møder er ikke offentlige.

§12 Et medlem skal så vidt muligt give meddelelse om helt eller delvis fravær.

§13 Rådet kan beslutte at give en ansøger eller andre lejlighed til at give møde for rådet.

§14 Rådets behandling af sager
Rådets beslutninger i ansøgningssager træffes i møder, jf. dog stk. 2, 3 og 4. Rådet er beslutningsdygtigt, når behørig indkaldelse har fundet sted, jf. § 18, og mindst 4 medlemmer, herunder formanden, er til stede.

Stk. 2 Rådet kan i særlige tilfælde træffe beslutning i en ansøgningssag uden afholdelse af møde. I beslutningen skal deltage flest mulige medlemmer, dog mindst 4, herunder formanden, og de deltagende medlemmer skal være enige om, at beslutningen træffes uden afholdelse af møde.

Stk. 3 Rådet kan i enstemmighed bemyndige tre af rådets medlemmer, en dommer, en advokat og en offentlighedsrepræsentant, til at afgive indstilling på rådets vegne i visse, nærmere bestemte sager.

Stk. 4 Rådet kan endvidere i enstemmighed bemyndige formanden til at afgive indstilling på rådets vegne i visse, nærmere bestemte sager.

§15 Møderne ledes af formanden.

§16 Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling.

Stk. 2 Såfremt der ikke i rådet er enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 3 Det skal tilkendegives i rådets indstilling, såfremt der har været uenighed om indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå.

§17 Rådets indstillinger skal være begrundede.

Stk. 2 Det skriftlige materiale, der har ligget til grund for rådets vurdering af de enkelte ansøgere, herunder ansøgninger, udtalelser m.v., sendes til justitsministeren sammen med rådets indstilling.

§18 Indkaldelse
Formanden eller sekretariatet efter formandens bemyndigelse indkalder til rådsmøder. Der skal indkaldes til rådsmøde, hvis mindst 2 medlemmer ønsker det.

Stk. 2 Mødeindkaldelse skal ske skriftligt og så vidt muligt med mindst 8 dages varsel.

Stk. 3 Mødeindkaldelser skal ledsages af en dagsorden, jf. § 19, og bilagsmateriale til de enkelte dagsordenspunkter, herunder ansøgninger, udtalelser m.v.

§19 Dagsordenen fastsættes af formanden.

Stk. 2 Ethvert medlem kan anmode om at få sat et punkt på dagsordenen.

Stk. 3 Dagsordenen skal til hvert møde mindst indeholde følgende punkter:

  • 1) Godkendelse af referat fra forrige møde.

  • 2) Oversigt over de ansøgningssager, der skal behandles.

  • 3) Eventuelt.

§20 Protokol
For hvert rådsmøde føres en protokol, hvori angives

  • 1) rådets indstilling i den enkelte ansøgningssag,

  • 2) om indstillingen er enstemmig eller er sket efter afstemning, og

  • 3) rådets begrundelse for indstillingen tillige med en angivelse af de enkelte medlemmers standpunkter, såfremt der har være uenighed om indstillingen.

Stk. 2 Protokollen underskrives på mødet af de enkelte rådsmedlemmer.

Stk. 3 Indstillinger foretaget i medfør af § 14, stk. 2-4, indføres snarest muligt i protokollen med de i stk. 1 nævnte angivelser. Protokollen underskrives snarest muligt af de medlemmer, der har deltaget i beslutningen, og de øvrige medlemmer gøres bekendt med protokoltilførslen.

§21 Referat
Fra hvert rådsmøde tages et referat.

Stk. 2 Referatet skal mindst indeholde oplysninger om

  • 1) tid og sted for mødet,

  • 2) hvem der har deltaget i mødet, herunder hvem der har været referent,

  • 3) dagsordenen for mødet, og

  • 4) en henvisning til protokollen for så vidt angår rådets beslutninger i ansøgningssager.

§22 Udkast til referat udsendes snarest muligt og senest i forbindelse med indkaldelse til næste møde.

§23 Indsigelser mod et referat skal fremsættes senest på førstkommende rådsmøde.

VI. Fravær, inhabilitet og tavshedspligt

§24 Forfald
Ved meddelelse om forfald for formanden indtræder næstformanden i formandens beføjelser efter §§ 14, stk. 1, 15, 18 og 19. Indkaldes formandens suppleant gælder § 25, 4. pkt.

§25 Har et medlem haft forfald på to på hinanden følgende møder, og forventes forfaldet at udstrække sig over yderligere mindst et møde, indkaldes den pågældendes suppleant til rådsmøde. I andre tilfælde af forfald kan rådet beslutte at indkalde suppleanten. Beslutningen træffes ved stemmeflerhed. Indkaldes formandens suppleant efter 1. eller 2. pkt., indtræder denne i formandens rettigheder og pligter.

§26 Inhabilitet
Et medlem er forpligtet til forudgående at underrette rådets øvrige medlemmer om inhabilitet eller om forhold, der har betydning for vurderingen af, om den pågældende kan anses for inhabil og derfor er udelukket fra at deltage i behandlingen af en sag.

Stk. 2 Rejses spørgsmål om et rådsmedlems eller andre mødedeltageres inhabilitet, træffer de øvrige i sagen deltagende rådsmedlemmer afgørelse om inhabiliteten.

§27 Tavshedspligt
Rådets medlemmer har tavshedspligt med hensyn til, hvad de erfarer i deres egenskab af medlem af rådet, når der er tale om oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige. Samme tavshedspligt påhviler medlemmer af sekretariatet, der medvirker ved rådsbehandlingen.

Stk. 2 Hvert enkelt rådsmedlem drager omsorg for, at materiale, som den pågældende har modtaget i forbindelse med sit arbejde i rådet ikke kommer udenforstående i hænde. Ved fratræden skal det enkelte rådsmedlem tilbagegive det fortrolige materiale, som den pågældende har modtaget i sin egenskab af rådsmedlem.

VII. Færøerne og Grønland

§28 Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som følger af den særlige lovgivning for Færøerne og Grønland.

profile photo
Profilside