14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om føring af elkabler og vandrør

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 649 af 31. May 2018, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om føring af elkabler og vandrør

§1 Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på erhvervet som kabelmontør. Kabelmontøren må trække elkabler, der er omfattet af autorisationskravet, uden at tilslutte og samle elkablerne uanset, at personen ikke er tilknyttet en autoriseret elinstallatørvirksomhed.

Stk. 2 Denne bekendtgørelse finder endvidere anvendelse på erhvervet som rørmontør. Rørmontøren må trække vandrør, der er omfattet af autorisationskravet, uden at tilslutte og samle rørene uanset, at personen ikke er tilknyttet en autoriseret vvs-installatørvirksomhed.

Stk. 3 Denne bekendtgørelse finder anvendelse på personer, som er omfattet af § 1, stk. 1 og 2, og som er i besiddelse af erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i Danmark, i et tredjeland eller i en medlemsstat, herunder i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater (EU), lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og lande, som EU har indgået aftale med om adgangen til udøvelse af lovregulerede erhverv.

§2 Føring af elkabler
En person, som har gennemført et af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kursus om føring af elkabler og har et kursusbevis herfor eller en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt uddannelse, må udføre arbejdet, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2 Kurset eller uddannelsen, jf. stk. 1, skal gøre kabelmontøren i stand til at fastmontere kablerne korrekt, så de ikke beskadiges, give kabelmontøren viden om kabeltyper, begrænsning af brandspredning, elektrisk dokumentation, herunder el-tekniske tegninger som installationstegninger og kabellister, og egnet materiel. Kurset eller uddannelsen skal endvidere gøre kabelmontøren i stand til at vælge kabeltyper og materialer ud fra den foreliggende dokumentation.

§3 Kvalifikationer som kabelmontør erhvervet i et tredjeland
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, må kun påbegynde arbejde omfattet af § 1, stk. 1, 2. pkt., hvis Sikkerhedsstyrelsen har anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 2 Proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer nævnt i § 5, stk. 1, og §§ 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Kursus- og uddannelsesbeviser, som er udstedt i et tredjeland, sidestilles med uddannelsesbeviser fra en medlemsstat, såfremt personer, der har uddannelsesbevis fra et tredjeland, kan dokumentere 3 års erhvervserfaring inden for de sidste 10 år ved attestation fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor erhvervserfaringen er opnået, og som har anerkendt det pågældende uddannelsesbevis.

§4 Midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhvervet som kabelmontør
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU/EØS-lande eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark som kabelmontør, jf. § 1, stk. 1, har ret til at påbegynde arbejdet på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU.

Stk. 2 De erhvervsmæssige kvalifikationer nævnt i stk. 1 skal være erhvervet gennem enten

  • 1) gennemførelse af udenlandsk uddannelse, når erhvervet er lovreguleret i den pågældende medlemsstat,

  • 2) udøvelse af det pågældende erhverv i mindst 1 år i løbet af de sidste 10 år i en anden medlemsstat, hvor erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret, og hvor pågældende er lovligt etableret med henblik på at udøve samme erhverv, eller

  • 3) de kvalifikationskrav, som er oplistet i § 12.

§5 Etablering som kabelmontør
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU/EØS-lande eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, der har til hensigt at arbejde fast i Danmark som kabelmontør, jf. § 1, stk. 1, skal vedlægge følgende dokumentation ved indgivelse af ansøgning til Sikkerhedsstyrelsen om at blive godkendt som kabelmontør:

  • 1) Bevis for ansøgerens nationalitet.

  • 2) Bevis for ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer i form af

    • a) kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve erhvervet som kabelmontør, hvis erhvervet eller uddannelsen er lovreguleret i det pågældende land, eller kopi af uddannelsesbevis, som giver adgang til at udøve erhvervet som elektriker, jf. dog § 3, stk. 3,

    • b) bevis for at ansøgeren har udøvet erhvervet som kabelmontør i mindst 1 år på fuldtidsbasis eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de sidste 10 år og kopi af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret, jf. dog § 3, stk. 3, eller

    • c) kopi af relevante kvalifikationsbeviser, jf. § 12, jf. dog § 3, stk. 3.

Stk. 2 Hvis der er væsentlig forskel mellem personens erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. stk. 1, og kvalifikationskravene her i landet, jf. § 2, tilbyder Sikkerhedsstyrelsen personen, at denne kan bevise, at vedkommende har erhvervet de manglende kvalifikationer ved at

  • 1) gennemgå en prøvetid på op til 1 måned eller

  • 2) bestå en egnethedsprøve.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen sikrer, at personen har mulighed for at aflægge egnethedsprøven senest 6 måneder efter afgørelsen om at underlægge personen en egnethedsprøve.

Stk. 4 De nærmere krav til prøvetid eller egnethedsprøven fastsættes af Sikkerhedsstyrelsen.

Stk. 5 Kravet i stk. 2-4 gælder ikke for personer, som opfylder kravene i § 12.

§6 Dokumentation
Tilslutning, eftersyn og afprøvning af installationer, hvor elkablerne er ført i henhold til § 1, stk. 1, 2. pkt., skal foretages af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der har påtaget sig at foretage tilslutningen. Den autoriserede elinstallatørvirksomhed, der foretager tilslutningen, påtager sig ansvaret for den samlede installation overfor ejeren (brugeren).

Stk. 2 Den autoriserede elinstallatørvirksomhed, der foretager tilslutningen, kan stille krav om, at kabelmontøren fremviser dokumentation for gennemført kursus eller uddannelse, jf. § 2, og at kabelmontøren fremviser en erklæring om, at kabelarbejdet er udført efter reglerne.

Stk. 3 Når kabelmontøren har erhvervet sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et tredjeland, kan den autoriserede elinstallatørvirksomhed, der foretager tilslutningen af elkablerne, stille krav om, at kabelmontøren fremviser

  • 1) dokumentation på dansk eller engelsk for, at kabelmontøren opfylder kravene i § 3, og

  • 2) en erklæring på dansk eller engelsk om, at kabelarbejdet er udført efter reglerne.

Stk. 4 Når kabelmontøren har erhvervet sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og alene har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark som kabelmontør, kan den autoriserede elinstallatørvirksomhed, der foretager tilslutningen af elkablerne, stille krav om, at kabelmontøren fremviser

  • 1) dokumentation på dansk eller engelsk for, at kabelmontøren opfylder kravene i § 12, har gennemført uddannelse, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, eller har udøvet erhvervet i henhold til § 4, stk. 2, nr. 2, og

  • 2) en erklæring på dansk eller engelsk om, at kabelarbejdet er udført efter reglerne.

Stk. 5 Når kabelmontøren har erhvervet sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og har til hensigt at arbejde fast i Danmark, kan den autoriserede elinstallatørvirksomhed, der foretager tilslutningen af elkablerne, stille krav om, at kabelmontøren fremviser

  • 1) dokumentation på dansk eller engelsk for, at kabelmontøren opfylder kravene i § 12, har gennemført kursus eller uddannelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, litra a, har udøvet erhvervet i henhold til § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, eller har gennemført prøvetid eller egnethedsprøve, jf. § 5, stk. 2, og

  • 2) en erklæring på dansk eller engelsk om, at kabelarbejdet er udført efter reglerne.

§7 Føring af vandrør
En person, som har gennemført et af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kursus om føring af vandrør og har et kursusbevis herfor eller en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt uddannelse, må udføre arbejdet, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2 Kurset eller uddannelsen, jf. stk. 1, skal gøre rørmontøren i stand til at fastmontere vandrørene korrekt, så de ikke beskadiges, give rørmontøren viden om forskellige rørtyper, begrænsning af brandspredning, dokumentation og egnet materiel. Kurset eller uddannelsen skal endvidere gøre rørmontøren i stand til at vælge rørtyper og materialer ud fra den foreliggende dokumentation.

§8 Kvalifikationer som rørmontør erhvervet i et tredjeland
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, må kun påbegynde arbejde omfattet af § 1, stk. 2, 2. pkt., hvis Sikkerhedsstyrelsen har anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 2 Proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer nævnt i § 10, stk. 1, og §§ 13 og 14, finder tilsvarende anvendelse for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Kursus- og uddannelsesbeviser, som er udstedt i et tredjeland, sidestilles med uddannelsesbeviser fra en medlemsstat, såfremt personer, der har uddannelsesbevis fra et tredjeland kan dokumentere 3 års erhvervserfaring inden for de sidste 10 år ved attestation fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor erhvervserfaringen er opnået, og som har anerkendt det pågældende uddannelsesbevis.

§9 Midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhvervet som rørmontør
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU/EØS-lande eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark som rørmontør, jf. § 1, stk. 2, har ret til at påbegynde arbejdet på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU.

Stk. 2 De erhvervsmæssige kvalifikationer nævnt i stk. 1 skal være erhvervet gennem enten

  • 1) gennemførelse af udenlandsk uddannelse, når erhvervet er lovreguleret i den pågældende medlemsstat,

  • 2) udøvelse af det pågældende erhverv i mindst 1 år i løbet af de sidste 10 år i en anden medlemsstat, hvor erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret, og hvor pågældende er lovligt etableret med henblik på at udøve samme erhverv, eller

  • 3) de kvalifikationskrav som er oplistet i § 12, jf. dog § 8, stk. 3.

§10 Etablering som rørmontør
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU/EØS-lande eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, der har til hensigt at arbejde fast i Danmark som rørmontør, jf. § 1, stk. 2, skal vedlægge følgende dokumentation ved indgivelse af ansøgning til Sikkerhedsstyrelsen om at blive godkendt som rørmontør:

  • 1) Bevis for ansøgerens nationalitet.

  • 2) Bevis for ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer i form af

    • a) kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve erhvervet som rørmontør, hvis erhvervet eller uddannelsen er lovreguleret i det pågældende land, eller kopi af uddannelsesbevis som giver adgang til at udøve erhvervet som vvs-montør eller smed, jf. dog § 8, stk. 3,

    • b) bevis for at ansøgeren har udøvet erhvervet som rørmontør i mindst 1 år på fuldtidsbasis eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de sidste 10 år og kopi af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet, eller uddannelsen, ikke er lovreguleret, jf. dog § 8, stk. 3, eller

    • c) kopi af relevante kvalifikationsbeviser, jf. § 12, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 2 Hvis der er væsentlig forskel mellem personens erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. stk. 1, og kvalifikationskravene her i landet, jf. § 7, tilbyder Sikkerhedsstyrelsen personen, at denne kan bevise, at vedkommende har erhvervet de manglende kvalifikationer ved at

  • 1) gennemgå en prøvetid på op til 1 måned eller

  • 2) bestå en egnethedsprøve.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen sikrer, at personen har mulighed for at aflægge egnethedsprøven senest 6 måneder efter afgørelsen om at underlægge personen en egnethedsprøve.

Stk. 4 De nærmere krav til prøvetid eller egnethedsprøven fastsættes af Sikkerhedsstyrelsen.

Stk. 5 Kravet i stk. 2-4 gælder ikke for personer, som opfylder kravene i § 12.

§11 Dokumentation
Tilslutning, eftersyn og afprøvning af installationer, hvor vandrørene er ført i henhold til § 1, stk. 2, 2. pkt., skal foretages af en autoriseret vvs-installatørvirksomhed, der har påtaget sig at foretage tilslutningen. Den autoriserede vvs-installatørvirksomhed, der foretager tilslutningen, påtager sig ansvaret for den samlede installation overfor ejeren (brugeren).

Stk. 2 Den autoriserede vvs-installatørvirksomhed, der foretager tilslutningen, kan stille krav om, at rørmontøren fremviser dokumentation for gennemført kursus eller uddannelse, jf. § 7, og at rørmontøren fremviser en erklæring om, at rørarbejdet er udført efter reglerne.

Stk. 3 Når rørmontøren har erhvervet sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et tredjeland, kan den autoriserede vvs-installatørvirksomhed, der foretager tilslutningen af vandrørene, stille krav om, at rørmontøren fremviser

  • 1) dokumentation på dansk eller engelsk for, at rørmontøren opfylder kravene i § 8, og

  • 2) en erklæring på dansk eller engelsk om, at rørarbejdet er udført efter reglerne.

Stk. 4 Når rørmontøren har erhvervet sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og alene har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark som rørmontør, kan den autoriserede vvs-installatørvirksomhed, der foretager tilslutningen af vandrørene, stille krav om, at rørmontøren fremviser

  • 1) dokumentation på dansk eller engelsk for, at rørmontøren opfylder kravene i § 12, har gennemført uddannelse, jf. § 9, stk. 2, nr. 1, eller har udøvet erhvervet i henhold til § 9, stk. 2, nr. 2, og

  • 2) en erklæring på dansk eller engelsk om, at rørarbejdet er udført efter reglerne.

Stk. 5 Når rørmontøren har erhvervet sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og har til hensigt at arbejde fast i Danmark, kan den autoriserede vvs-installatørvirksomhed, der foretager tilslutningen af vandrørene, stille krav om, at rørmontøren fremviser

  • 1) dokumentation på dansk eller engelsk for, at rørmontøren opfylder kravene i § 12, har gennemført kursus eller uddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, litra a, har udøvet erhvervet i henhold til § 10, stk. 1, nr. 2, litra b, eller har gennemført prøvetid eller egnethedsprøve, jf. § 10, stk. 2, og

  • 2) en erklæring på dansk eller engelsk om, at rørarbejdet er udført efter reglerne.

§12 Anerkendelse af erhvervserfaring som kabel- eller rørmontør
Sikkerhedsstyrelsen anerkender de erhvervsmæssige kvalifikationer en person har, såfremt vedkommende kan dokumentere at have udøvet sit erhverv i et andet EU-land, EØS-land eller et land, der har aftaler med EU

  • 1) i 6 på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, jf. dog stk. 2,

  • 2) i 3 på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, efter forudgående uddannelse inden for det pågældende erhverv på mindst 3 år, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende,

  • 3) i 4 på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, efter forudgående erhvervsuddannelse inden for det pågældende erhverv på mindst 2 år, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende,

  • 4) i 3 på hinanden følgende år som selvstændig og i mindst 5 år som arbejdstager inden for det pågældende erhverv, jf. dog stk. 2, eller

  • 5) i 5 på hinanden følgende år i en ledende stilling, heraf mindst 3 år med tekniske opgaver og med ansvar for mindst en afdeling af virksomheden, hvis den pågældende har gennemgået en erhvervsuddannelse på mindst 3 år inden for det pågældende erhverv, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende.

Stk. 2 Udøvelse af virksomheden, som omhandlet i stk. 1, nr. 1 og 4, må ikke være ophørt mere end 10 år forud for den dato, hvor personen påbegynder arbejdet som kabel- eller rørmontør i Danmark.

§13 Ansøgningens behandling
Sikkerhedsstyrelsen bekræfter modtagelse af ansøgning, jf. §§ 5 og 10, inden 1 måned fra modtagelsen og oplyser ansøgeren om eventuelt manglende dokumentation.

Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen træffer begrundet afgørelse om anerkendelse af ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer hurtigst muligt og senest 3 måneder efter, at Sikkerhedsstyrelsen har modtaget ansøgning og fuldstændig dokumentation, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 I tilfælde af vanskeligheder, der kan betyde forsinkelser, kan fristen i stk. 2 forlænges med 1 måned.

Stk. 4 Hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke har truffet afgørelse inden for de i stk. 2 og 3 fastsatte frister, kan ansøgeren ikke udføre arbejde som kabel- eller rørmontør, før afgørelsen om anerkendelse foreligger.

§14 Kursus og uddannelsesbeviser, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 1, nr. 2, skal være udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med det udstedende lands love eller administrative bestemmelser.

Stk. 2 Kursus eller uddannelsesbeviser skal dokumentere, at ansøgeren er kvalificeret til at udøve erhvervet som kabel- eller rørmontør.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen kan i tilfælde af begrundet tvivl kræve en bekræftelse af ægtheden af kursus- og uddannelsesbeviser, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, eller § 10, stk. 1, nr. 2, hos de kompetente myndigheder i det land, hvor kursus- eller uddannelsesbeviserne er udstedt.

§15 Straf
Med bøde straffes den, der udøver erhverv som kabel- eller rørmontør

  • 1) uden at have gennemført kursus eller uddannelse nævnt i § 2, stk. 1, eller § 7, stk. 1,

  • 2) på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i et tredjeland uden at opfylde kravene i § 3, jf. § 5, stk. 1, eller § 8, jf. § 10, stk. 1,

  • 3) midlertidigt og lejlighedsvist uden at have gennemført uddannelse eller udøvet det pågældende erhverv som nævnt i §§ 4 eller 9,

  • 4) fast i Danmark uden at opfylde kravene i § 5, stk. 1, eller § 10, stk. 1, eller inden modtagelse af afgørelse fra Sikkerhedsstyrelsen, jf. § 13,

  • 5) uden at have gennemgået en prøvetid eller bestået en egnethedsprøve, jf. § 5, stk. 2, eller § 10, stk. 2, eller

  • 6) uden at opfylde kravene i § 12.

§16 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 625 af 2. juni 2017 om føring af elkabler og vandrør ophæves.

profile photo
Profilside