14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om førelse af et register over pålagte konkurskarantæner

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1510 af 13. December 2013, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om førelse af et register over pålagte konkurskarantæner

I medfør af § 169, stk. 2, i konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 15. marts 2011, som ændret ved lov nr. 429 af 1. maj 2013, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 19/10/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 Formål
Erhvervsstyrelsen fører et register over personer, der er pålagt konkurskarantæne (konkurskarantæneregistret).

Stk. 2 Formålet med registret er at hindre, at personer, der er pålagt konkurskarantæne, registreres som ledelsesmedlemmer i visse erhvervsvirksomheder, jf. § 7, og sikre, at eventuelle eksisterende registreringer i systemet af de pågældende personer som ledelsesmedlemmer afregistreres.

Stk. 3 Formålet med registret er endvidere, at andre offentlige myndigheder, jf. §§ 8, 10 og 11, kan få oplyst, om en person er pålagt konkurskarantæne, når det er nødvendigt for varetagelsen af disse myndigheders opgaver.

§2 Registrering af oplysninger
Indberetning til registret af pålagte konkurskarantæner foretages hurtigst muligt af den skifteret, der har truffet afgørelse i sagen i første instans.

Stk. 2 Indberetning efter stk. 1 foretages, når afgørelsen om konkurskarantænen er endelig, jf. konkurslovens § 164.

§3 Skifteretten skal for hver konkurskarantæne indberette følgende oplysninger:

  • 1) den karantænepålagte persons CPR-nr.,

  • 2) kendelsens dato,

  • 3) tidspunktet for hvornår afgørelsen om konkurskarantæne er endelig,

  • 4) konkurskarantænens varighed,

  • 5) omfanget af konkurskarantænen, jf. konkurslovens § 159,

  • 6) hvilken ret der har truffet afgørelse, og

  • 7) afgørelsens journalnummer.

Stk. 2 For personer, der ikke har dansk CPR-nr., indberettes for hver karantæne den pågældendes fulde navn, adresse og fødselsdato. Er det ikke muligt for skifteretten at indberette de i 1. pkt. nævnte oplysninger, bør skifteretten indberette den pågældendes statsborgerskab ved fødslen, entydigt identifikationsnummer fra nationalt identifikationskort, udlændingenummer eller lignende. Skifteretten kan i alle tilfælde indberette de i 2. pkt. nævnte oplysninger. Pasnummer kan ikke træde i stedet for identifikationsnummer.

§4 Hvis virkningerne af en konkurskarantæne stilles i bero, jf. konkurslovens § 164, stk. 4, indberetter skifteretten oplysning herom samt tidspunktet for berostillelsen.

Stk. 2 Skifteretten sikrer, at berostillelsen ophæves, hvis kære ikke sker rettidigt.

Stk. 3 Skifteretten opdaterer, jf. § 3, eller sletter indberetningen i registret, når der på ny er truffet afgørelse i sagen.

§5 Opdatering af oplysningerne i konkurskarantæneregistret om en konkret konkurskarantæne ophører to år efter udløbet af karantænen. Oplysningerne overføres på dette tidspunkt til en database over historiske oplysninger hos Erhvervsstyrelsen.

§6 Ved tvivl om de indberettede oplysninger kan Erhvervsstyrelsen rette henvendelse til den skifteret, jf. § 2, der har foretaget indberetningen.

§7 Registrering som ledelsesmedlem
Erhvervsstyrelsen sikrer, at en person, der er pålagt en konkurskarantæne, ikke kan registreres som ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system i henhold til selskabslovgivningen eller den finansielle lovgivning.

Stk. 2 Bliver en person pålagt konkurskarantæne, afregistreres personens eksisterende registreringer som ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed, jf. stk. 1. De relevante erhvervsvirksomheder modtager meddelelse herom fra Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3 Såfremt erhvervsvirksomheden, jf. stk. 1, efter afregistrering af den pågældende person efter stk. 2, ikke har den i henhold til lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov fornødne ledelse, igangsættes den opløsningsprocedure, der gælder for den pågældende virksomhedstype.

Stk. 4 Ved ledelsesmedlem forstås direktør, bestyrelsesmedlem, tilsynsrådsmedlem, likvidator, filialbestyrer, generalagent eller lignende person, der faktisk varetager ledelsesbeføjelser, eller suppleanter for disse personer.

§8 Videregivelse af oplysninger
Når en kendelse om at pålægge en person konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., er indberettet til konkurskarantæneregistret af skifteretten, videregiver Erhvervsstyrelsen de indberettede oplysninger til SKAT.

Stk. 2 Når en person, der er pålagt konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., ansøger om at blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver via Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning på www.virk.dk, underretter Erhvervsstyrelsen SKAT herom med angivelse af de oplysninger, som er registreret om den pågældende i konkurskarantæneregistret.

Stk. 3 Ændres en konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., eller sættes den i bero, jf. konkurslovens § 164, stk. 4, giver Erhvervsstyrelsen SKAT oplysning herom.

§9 SKAT sikrer, at en person, der er pålagt konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., ikke kan blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver, medmindre den pågældende over for SKAT godtgør, at vedkommende ikke deltager i og ikke forventer at skulle deltage i ledelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed.

Stk. 2 Er en person pålagt konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., afregistreres personens eksisterende momsregistreringer og registreringer som arbejdsgiver, medmindre den pågældende over for SKAT godtgør, at vedkommende ikke deltager i og ikke forventes at skulle deltage i ledelsen af den omhandlede erhvervsvirksomhed.

§10 Politiet og anklagemyndigheden kan indhente oplysninger i konkurskarantæneregistret, når det er nødvendigt til brug for efterforskning af en anmeldelse eller en straffesag.

§11 Skifteretterne kan indhente oplysninger i konkurskarantæneregistret, når det er nødvendigt til brug for behandlingen af sager ved skifteretten.

Stk. 2 Skifteretten kan på anmodning fra en rekonstruktør eller kurator indhente og videregive oplysninger fra konkurskarantæneregistret, når det efter skifterettens vurdering er nødvendigt for rekonstruktørens eller kuratorens varetagelse af sit hverv.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen giver skifteretterne adgang til løbende at indhente oplysninger i registret om konkrete personer.

§12 Erhvervsstyrelsen kan, ud over hvad der følger af §§ 8, 10 og 11, kun videregive personoplysninger fra konkurskarantæneregistret og den historiske database, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

§13 Ikrafttrædelsen
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

profile photo
Profilside