14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om Feriepengeinfo  - ophæves den 1. januar 2020, men er stadig relevant i nogle tilfælde, jf. § 25, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 940 af 6/9 2019

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om Feriepengeinfo bygger på bekendtgørelse nr. 550 af 24. April 2015, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om Feriepengeinfo

I medfør af § 33, stk. 1 og 3, § 34 c, § 43, stk. 3, § 43 d, stk. 1, og § 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, og efter forhandling med skatteministeren fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 19/10/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Løbende indberetning til indkomstregistret for lønmodtagere, der ikke får løn under ferie

§1 En arbejdsgiver, som er omfattet af en kollektiv overenskomst med garanti for feriegodtgørelsen (feriekortordning uden feriekasse), jf. lovens § 31, skal for lønmodtagere, der løbende optjener feriegodtgørelse efter lovens § 23, stk. 5, lovens § 24 samt sygeferiegodtgørelse efter lovens § 25, indberette oplysninger til indkomstregisteret om antal optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse før indeholdelse af A-skat m.v. samt oplysning om, hvem der udbetaler feriegodtgørelsen. For feriekortordninger med feriekasse er det feriegodtgørelsen efter indeholdelse af A-skat m.v., der skal indberettes. Arbejdsgiveren skal indberette oplysningerne til indkomstregisteret efter lov om et indkomstregister.

Stk. 2 Ved en feriepengeudbetaler efter stk. 1 forstås enten en arbejdsgiver eller en feriekortordning, som arbejdsgiver har indbetalt feriegodtgørelse til. Hvis feriegodtgørelsen er indbetalt til en feriekortordning, som nævnt i 1. pkt., skal feriekortordningen være registreret i indkomstregisteret som feriepengeudbetaler. Registreringen sker ved henvendelse til Feriepengeinfo.

Stk. 3 Er der endnu ikke sket indberetning af feriegodtgørelse til indkomstregisteret jf. § 1, stk. 1, og udbetales feriegodtgørelsen efter lovens § 30, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, skal arbejdsgiveren ikke indberette oplysninger om den udbetalte feriegodtgørelse til indkomstregisteret.

Stk. 4 Arbejdsgiveren skal før indberetning til indkomstregisteret omregne de optjente feriedage til en 5-dages uge, når en lønmodtager arbejder i en 6-dages uge.

Stk. 5 Arbejdsgiveren skal før indberetning til indkomstregisteret omregne ferie, der i henhold til kollektiv overenskomst er optjent i timer, til feriedage. Arbejdsgiver kan ikke indberette mere end 25 feriedage for et optjeningsår.

Stk. 6 Arbejdsgiveren har ansvaret for korrekt og rettidig indberetning.

Kapitel 2

Indberetning for fratrådte lønmodtagere, der har fået løn under ferie

§2 En arbejdsgiver, som er omfattet af en kollektiv overenskomst med en garanti for feriegodtgørelsen (feriekortordning uden feriekasse), jf. lovens § 31, skal for lønmodtagere, der får løn under ferie, og som fratræder, jf. lovens § 23, stk. 6, indberette oplysninger om fratrædelsesdato, og pr. optjeningsår, antal tilgodehavende feriedage og den tilhørende feriegodtgørelses størrelse før indeholdelse af A-skat m.v., samt oplysning om, hvem der udbetaler feriegodtgørelsen (feriepengeudbetaler). For feriekortordninger med feriekasse er det feriegodtgørelsen efter indeholdelse af A-skat m.v., der skal indberettes. Arbejdsgiveren skal indberette oplysningerne til indkomstregisteret efter lov om et indkomstregister.

Stk. 2 Ved en feriepengeudbetaler efter stk. 1, forstås enten en arbejdsgiver eller en feriekortordning, som arbejdsgiver har indbetalt feriegodtgørelse til. Hvis feriegodtgørelsen er indbetalt til en feriekortordning, som nævnt i 1. pkt., skal feriekortordningen være registreret i indkomstregisteret som feriepengeudbetaler. Registreringen sker ved henvendelse til Feriepengeinfo.

Stk. 3 Hvis en arbejdsgiver ved fratræden udbetaler feriegodtgørelse direkte til lønmodtageren for ferie, som er påbegyndt ved ansættelsesforholdets ophør, eller som påbegyndes i forlængelse af ansættelsesforholdets ophør, jf. lovens § 29, stk. 1, eller efter bestemmelserne i lovens § 30, stk. 1, 2, 4 og 5, skal arbejdsgiveren ikke indberette oplysninger om ferie til indkomstregisteret.

Stk. 4 Arbejdsgiveren skal før indberetning til indkomstregisteret omregne de optjente feriedage til en 5-dages uge, når en lønmodtager arbejder i en 6-dages uge.

Stk. 5 Arbejdsgiveren skal før indberetning til indkomstregisteret omregne ferie, der i henhold til kollektiv overenskomst er optjent i timer, til feriedage. Arbejdsgiver kan ikke indberette mere end 25 feriedage for et optjeningsår.

Stk. 6 Arbejdsgiveren har ansvaret for korrekt og rettidig indberetning.

Kapitel 3

Information til lønmodtageren

§3 En lønmodtager kan se sin optjente feriegodtgørelse på portalen Feriepengeinfo via Borger.dk. Lønmodtageren logger på Borger.dk ved brug af NemID.

§4 Feriepengeinfo sender et feriebrev til lønmodtagere, der løbende optjener feriegodtgørelse efter lovens § 23, stk. 5, lovens § 24 samt sygeferiegodtgørelse efter lovens § 25, efter udløbet af et optjeningsåret og inden ferieårets begyndelse.

Stk. 2 Feriepengeinfo sender et feriebrev til en lønmodtager, som får feriegodtgørelse efter lovens § 23, stk. 6, efter dennes fratræden.

Stk. 3 Feriepengeinfo sender ikke et feriebrev til en lønmodtager, hvis feriegodtgørelsen er 50 kr. eller derunder.

§5 Feriepengeinfo skal oplyse lønmodtageren om, at der er mulighed for udbetaling af feriepenge efter lovens kapitel 5 a efter ferieårets udløb, og at anmodning om udbetaling efter § 34 b skal ske senest den 30. september efter ferieårets udløb.

Kapitel 4

Anmodning om udbetaling via Feriepengeinfo

§6 Feriegodtgørelse, der er indberettet efter §§ 1 og 2, udbetales efter anmodning fra lønmodtageren på portalen Feriepengeinfo via Borger.dk. Lønmodtageren logger på Borger.dk ved brug ad NemID og bekræfter sin ansøgning om udbetaling af feriegodtgørelse ved en erklæring på tro og love.

Stk. 2 En lønmodtager, der anmoder om udbetaling efter lovens § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, skal på tro og love erklære, at betingelserne for udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes, er opfyldt.

Stk. 3 En lønmodtager, der ikke har NemID, kan anmode om feriegodtgørelse via en blanket, der findes på Borger.dk.

§7 Feriepengeinfo sender automatisk en anmodning om udbetaling til feriepengeudbetaler, med en advis til lønmodtageren, når feriegodtgørelsen for et optjeningsår ved ferieårets start er 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens § 30, stk. 3.

Stk. 2 Feriepengeinfo sender automatisk en anmodning om udbetaling til feriepengeudbetaler, med en advis til lønmodtageren, når feriegodtgørelsen ved ferieårets udløb er 2.250 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Feriepengeudbetaleren må kun udbetale feriegodtgørelsen, hvis betingelserne i lovens § 34 a, stk. 1, er opfyldt.

§8 Ved lønmodtagerens død sender Feriepengeinfo en meddelelse til skifteretten vedrørende optjent feriegodtgørelse. Samtidig sender Feriepengeinfo en meddelelse til feriepengeudbetaleren om, at lønmodtageren er død. Udbetaling efter lovens § 30, stk. 5, skal ske efter anmodning fra det udleverede bo.

§9 Anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse efter lovens § 34 b, stk. 1 og 2, skal ske via Feriepengeinfo, jf. § 6.

Stk. 2 Har lønmodtageren modtaget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 34 b, stk. 3, skal anmodning om udbetaling af feriepenge efter lovens § 34 b, stk. 1 og 2, ske via en blanket, der sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 21 i bekendtgørelse om ferie.

§10 Feriepengeudbetaler, jf. § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, får besked i den digitale postkasse ved anmodning om udbetaling.

Stk. 2 Når feriepengeudbetaleren modtager anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse fra Feriepengeinfo, skal feriepengeudbetaleren udbetale det beløb og antal dage, som anmodningen lyder på eller afvise anmodningen.

Stk. 3 Feriepengeudbetaleren kan ikke med frigørende virkning udbetale feriegodtgørelse, der er indberettet efter §§ 1 og 2, medmindre feriepengeudbetaleren har modtaget en anmodning om udbetaling via Feriepengeinfo.

Stk. 4 Feriepengeudbetaleren har ansvaret for korrekt og rettidig udbetaling.

§11 Meddelelse om overførsel af ferie efter lovens § 19 og § 40, skal ske via en blanket til Feriepengeinfo.

Kapitel 5

Regler for undtagelse fra indberetning til indkomstregistret efter lovens § 30 a

§12 En arbejdsgiver kan undtages fra indberetning til indkomstregisteret efter kapitel 1 og 2, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv overenskomst med en feriekortordning, jf. lovens § 31, der senest den 28. april 2012 har udviklet og investeret i it-systemer, der kan levere oplysninger om optjent og afholdt ferie med feriegodtgørelse digitalt til Feriepengeinfo.

  • 2) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har godkendt en ansøgning om undtagelse fra indberetning til indkomstregistret.

Stk. 2 Den digitale levering af oplysningerne til Feriepengeinfo efter stk. 1, nr. 1, fastsættes efter retningslinjer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

§13 Reglerne i kapitel 4 finder ikke anvendelse for anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse, der er optjent hos en arbejdsgiver, som er undtaget fra indberetning til indkomstregisteret, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 2 § 8, 1. punktum, er ikke omfattet af stk. 1.

Kapitel 6

Indhentning og videregivelse af oplysninger

§14 Feriepengeinfo har til brug for administrationen terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret.

§15 En arbejdsgiver, der er undtaget fra at indberette til indkomstregisteret, skal oplyse lønmodtageren om, at FerieKonto efter lovens § 43 c, kan videregive oplysninger om ferie til anerkendte arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark og kommunale og statslige myndigheder.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§16 En arbejdsgiver, der overtræder §§ 1 og 2 om indberetning til indkomstregisteret, straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Kapitel 8

Ikrafttræden

§17 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2015.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1316 af 25. november 2013 om FeriePenge.dk ophæves.

Stk. 3 Bekendtgørelsen gælder for ferie optjent i 2014 eller senere.

profile photo
Profilside