14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om feriedagpenge

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om feriedagpenge bygger på bekendtgørelse nr. 1684 af 18. December 2018, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om feriedagpenge

I medfør af § 75 h, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som ændret ved lov nr. 701 af 8. juni 2018, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22/10/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Betingelser for ret til feriedagpenge

§1 Før ferien
Et medlem af en a-kasse skal før ferien

Stk. 2 Uanset stk. 1, nr. 3, kan man rejse ud af Danmark efter normal arbejdstids ophør, dagen før ferien begynder. Hvis ferien begynder en mandag, kan man rejse ud af Danmark efter normal arbejdstids ophør om fredagen eller i weekenden før ferien, jf. dog § 2.

Stk. 3 Man må ikke være omfattet af konflikt, jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§2 Man kan få feriedagpenge, hvis man

  • 1) har bopæl i Danmark, vender tilbage til Danmark fra et ophold i udlandet og kan dokumentere, at man opholder sig i Danmark, når ferien begynder, eller

  • 2) har bopæl i et andet EØS-land, i tilfælde af ledighed ville have dagpengeret i Danmark i medfør af artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 og er i Danmark eller i bopælslandet, når ferien begynder.

§3 Under ferien
Under ferien skal man opfylde de samme betingelser for at få dagpenge, som hvis man var ledig, jf. dog § 4. Man skal dog ikke stå til rådighed, jf. § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2 Man skal desuden

  • 1) holde ferie,

  • 2) have fået ret til feriedagpenge, jf. kapitel 2,

  • 3) have holdt den betalte ferie, man har ret til efter ferieloven, jf. dog § 11, og

  • 4) have bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land og være omfattet af artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004.

Stk. 3 Et medlem, der er ansat i udlandet af en udenlandsk arbejdsgiver, kan ikke få feriedagpenge.

Stk. 4 Uanset stk. 1 kan man få feriedagpenge, hvis man deltager i et forløb på en højskole el. lign., hvis forløbet ikke på forhånd er fastsat til at være længere end ferien. Forløbet må ikke være begyndt før ferien.

Stk. 5 Hvis man bliver syg eller frihedsberøvet under ferien, har man stadig ret til feriedagpenge. Det gælder dog kun, hvis man ikke før ferien vidste, at man ville blive syg eller frihedsberøvet.

Stk. 6 Man kan ikke få både feriedagpenge og løn eller indtægter, der træder i stedet for løn, for den samme ferie, jf. dog § 11, stk. 1 og 2, og § 13.

Stk. 7 Et medlem har ikke ret til feriedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Stk. 8 Omgøres en afgørelse om inddragelse af medlemmets pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af medlemmet eller ikke er udbetalt, jf. stk. 7, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af feriedagpenge var opfyldt i perioden.

Stk. 9 Et medlem har ikke ret til feriedagpenge for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat efter § 2b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Stk. 10 Et medlem har ikke ret til feriedagpenge for en periode, hvor medlemmet er udelukket for ydelser fra a-kassen i medfør af § 87 a, stk. 1-2 og § 87 b, stk. 1 og 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

§4 Man kan få feriedagpenge, selv om man på tidspunktet for ferien ikke har ret til at få dagpenge på grund af

  • 1) reglerne om mindsteudbetaling,

  • 2) reglerne om tidsbegrænsning af retten til supplerende dagpenge, jf. § 60 og § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

  • 3) manglende frigørelsesattest, når man ville have haft ret til dagpenge, hvis man havde været fuldt ledig de pågældende dage, eller

  • 4) en karantæne m.v., hvis sanktionen skyldes andet end selvforskyldt ledighed.

§5 Særligt om ledige
Hvis man er ledig, skal man være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, før ferien begynder. Man behøver dog ikke at tilmelde sig, hvis man holder ferie i forlængelse af

  • 1) arbejde,

  • 2) sygdom,

  • 3) barsel,

  • 4) afsluttet uddannelse,

  • 5) orlov, eller

  • 6) ophold i udlandet.

§6 Hvis man er ledig, skal man give a-kassen besked om ferien senest på feriens første dag for at have ret til feriedagpenge. Har man ikke det, kan man dog få feriedagpenge fra og med den dag, hvor a-kassen får besked.

Stk. 2 Selv om man ikke har givet a-kassen besked om ferien, kan man få feriedagpenge, hvis man kan dokumentere, at man senest på feriens første dag har givet jobcenteret besked om ferien.

§7 Man kan få feriedagpenge, når uddannelsesstedet er ferielukket, når man holder ferie i en praktikperiode, eller når ferien er aftalt med jobcenteret, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis man som ledig får

Kapitel 2

Optjening, beregning og feriedagpengesats

§8 Optjening og beregning generelt
Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret. Ferieåret er perioden fra 1. maj til 30. april.

Stk. 2 Man optjener kun ret til feriedagpenge i perioder, hvor man er medlem af en dansk a-kasse.

Stk. 3 Man optjener feriedagpenge af de forsørgelsesydelser, man har fået fra a-kassen i optjeningsåret, jf. dog stk. 5. Man optjener dog ikke feriedagpenge af efterløn eller af godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU).

Stk. 4 Man optjener også ret til feriedagpenge, hvis man i optjeningsåret har fået dagpenge i henhold til barselsloven, når man ikke i samme periode har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, beregnet af den normale løn i optjeningsåret.

Stk. 5 Hvis a-kassen efterbetaler ydelser for udbetalingsperioder i et tidligere optjeningsår, jf. § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan man få beløbet regnet med til det tidligere optjeningsår. Det er dog et krav, at man dokumenterer, at beløbet er ført tilbage til beskatning i optjeningsåret.

§9 A-kassen gør op, hvor meget man har optjent efter § 8 i optjeningsåret, jf. dog § 8, stk. 5. Bidrag til ATP regnes ikke med.

Stk. 2 Det samlede beløb efter stk. 1 divideres herefter med den beregnede dagpengesats, der senest er brugt i optjeningsåret. Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i optjeningsåret, jf. stk. 2, divideres beløbet med et fast beløb, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis man senest har været fuldtidsforsikret i optjeningsåret, bruges satsen for fuldtidsforsikrede. Hvis man senest har været deltidsforsikret, bruges satsen for deltidsforsikrede.

Stk. 3 A-kassen ganger resultatet af beregningen efter stk. 2 med en omregningsfaktor, som ved udløbet af hvert optjeningsår fastsættes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der rundes af til det nærmeste antal hele dage. Resultatet viser, hvor mange dage med feriedagpenge man har optjent ret til, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Man kan højest optjene ret til 25 dage med feriedagpenge i et ferieår, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 Man kan højst optjene ret til 16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019. Man optjener ikke ret til feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020.

§10 Feriedagpengesats
Hvis man har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i perioden fra optjeningsårets begyndelse og frem til ferien, får man det samme beløb i feriedagpenge med eventuelle reguleringer, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3 Medlemmets forsikringsstatus, når ferien holdes, afgør, om der skal udbetales med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Kapitel 3

Ferie og feriedagpenge

§11 Optjent og overført ferie efter ferieloven mv.
Hvis man har ret til betalt ferie efter ferieloven mv., skal man som udgangspunkt holde denne ferie, før man kan få feriedagpenge. Hvis man samlet har optjent ret til mere end 25 dage med feriepenge og feriedagpenge, kan man få feriedagpenge, når man har holdt 25 dage minus antallet af dage med feriedagpenge, jf. dog stk. 2-6, og § 12.

Stk. 2 Hvis ferie efter ferieloven m.v. holdes i en 6-dages uge, skal a-kassen omregne feriedagene til en 5-dages uge ved at gange med 5/6.

Stk. 3 Hvis en arbejdsgiver har fastsat ferie mellem jul og nytår efter § 17, stk. 2, i ferieloven, kan man uanset stk. 1 og 2, få feriedagpenge, selv om ferien mellem jul og nytår endnu ikke er holdt.

Stk. 4 Ferie, der er overført fra et tidligere ferieår efter §§ 19 eller 40 i ferieloven, sidestilles med holdt ferie efter stk. 1 og 2 i det ferieår, ferien overføres fra.

Stk. 5 Ferie, der er overført fra et tidligere ferieår efter §§ 19 eller 40 i ferieloven, indgår ikke i antallet af dage med betalt ferie efter ferieloven m.v. i stk. 1 og 2. Den overførte ferie skal dog holdes, før man kan få feriedagpenge.

Stk. 6 Hvis man kan dokumentere, at man har fået feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 2 eller 3, eller § 38 uden at have holdt ferien, anses man for at have holdt det antal feriedage, der svarer til feriepengene.

Stk. 7 Man kan højest afholde 16,6 dages ferie med feriedagpenge i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020. Hvis man har ret til betalt ferie efter ferieloven m.v., skal man som udgangspunkt holde denne ferie, før man kan få feriedagpenge. Særlige fondsferiedage, jf. § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, som ikke afholdes med feriebetaling efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, har ikke betydning for retten til feriedagpenge. Hvis man samlet har optjent ret til mere end 16,6 dage med feriepenge og feriedagpenge, kan man få feriedagpenge, når man har holdt 16,6 dage minus antallet af dage med feriedagpenge, jf. dog stk. 2-6, og § 12.

§12 Lørdage, søndage og søgnehelligdage
Uanset § 11, stk. 1, 2 og 4, kan et ledigt medlem få feriedagpenge for søgnehelligdage, hvis disse indgår i ferien. Ledige kan dog aldrig få feriedagpenge for lørdage og søndage.

Stk. 2 Som lønmodtager kan man kun få feriedagpenge for lørdage, søndage og søgnehelligdage, hvis man skulle have været på arbejde de pågældende dage, hvis man ikke havde holdt ferie.

§13 Løn under ferie uden ret hertil
Uanset § 3, stk. 6, kan man få feriedagpenge, hvis man

  • 1) arbejder på nedsat tid,

  • 2) får løn under sin ferie uden at have ret til det efter ferieloven m.v., og

  • 3) har holdt et forholdsmæssigt antal feriedage.

Stk. 2 Antallet af feriedage i stk. 1, nr. 3, beregnes ved at dele de timer, som lønnen i ferieperioden svarer til, med 7,4 for fuldtidsforsikrede og 4,8 for deltidsforsikrede. Der rundes af til nærmeste antal hele dage.

Kapitel 4

Meddelelse, ansøgning, dokumentation og udbetaling

§14 Optjeningsmeddelelse
A-kassen skal inden ferieårets start meddele, hvor mange dage med feriedagpenge, man har fået ret til, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Når a-kassen har udbetalt feriedagpenge, skal a-kassen snarest muligt meddele, hvor mange dage med feriedagpenge, man har tilbage.

Stk. 3 Hvis man først får ret til dagpenge, efter ferieåret er begyndt, skal a-kassen senest på dette tidspunkt meddele, hvor mange dage med feriedagpenge, man har fået ret til.

§15 Ansøgning og dokumentation
Man skal søge om feriedagpenge for at få feriedagpenge.

Stk. 2 Hvis man har overført ferie til næste ferieår efter ferieloven m.v., jf. § 11, stk. 4, skal man dokumentere det over for a-kassen.

§16 Ansøgningsfrist m.v.
Man kan ikke overføre sin ret til feriedagpenge fra ét ferieår til et andet.

Stk. 2 Retten til feriedagpenge falder væk, hvis a-kassen ikke har modtaget ansøgningen om feriedagpenge for et ferieår senest den 31. maj i det følgende ferieår.

Stk. 3 Uanset overskridelse af fristen i stk. 2 anses ansøgningen om feriedagpenge for at være fremkommet rettidigt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) A-kassen har modtaget ansøgningen om feriedagpenge senest 4 uger efter, at medlemmet har fået fratrukket tidligere fejludbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse i senere udbetalt løn eller feriegodtgørelse.

  • 2) Medlemmet har godtgjort at have været i god tro om sin ret til lønnen eller feriegodtgørelsen, da beløbet blev modtaget.

  • 3) A-kassen har modtaget ansøgningen senest inden udløbet af det følgende ferieår, jf. stk. 2.

§17 Udbetalingstidspunkt
Man kan tidligst få feriedagpenge udbetalt en uge før ferien.

Stk. 2 A-kassen skal have modtaget ansøgningen en måned før feriens start, hvis man skal have feriedagpengene en uge før ferien.

Stk. 3 A-kassen skal registrere, hvor meget der bliver udbetalt i feriedagpenge.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§18 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge ophæves.

Stk. 3 § 3, stk. 9, finder anvendelse for domme, der vedrører forhold begået fra den 10. juni 2017.

profile photo
Profilside