14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om dørmænd

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om dørmænd bygger på bekendtgørelse nr. 247 af 11. April 2008, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om dørmænd

I medfør af § 15 b, stk. 3 og 4, og § 37, stk. 5, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010, som ændret ved lov nr. 249 af 30. marts 2011 og lov nr. 736 af 25. juni 2014, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 21/05/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 Autorisation som dørmand er betinget af, at ansøgeren opfylder kravene i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. § 15 a, stk. 2. Kravet i § 15 a, stk. 2, nr. 2, om uddannelse er opfyldt, hvis ansøgeren har fremlagt bevis for gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelsen som dørmand efter de herom af Undervisningsministeriet fastsatte regler.

Stk. 2 Politiet kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 1, hvis en person har de fornødne kvalifikationer.

Stk. 3 Sager om autorisation som dørmand behandles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi.

§2 Politiet kan meddele en midlertidig autorisation til en person, som ikke opfylder uddannelseskravet i § 1, stk. 1 eller 2. Dette gælder imidlertid kun i de tilfælde, hvor den pågældende ikke har kunnet få tilbudt den nødvendige uddannelse. I den midlertidige autorisation fastsættes frister for tilmelding til samt for gennemførelse af uddannelsen. Der er mulighed for forlængelse af en midlertidig autorisation, hvis personen optages på venteliste til den i § 1, stk. 1, nævnte uddannelse.

Stk. 2 Den midlertidige autorisation bortfalder, hvis den pågældende ikke har tilmeldt sig uddannelsen inden udløbet af den i autorisationen fastsatte frist herfor. Det samme gælder, hvis den pågældende ikke har gennemført uddannelsen inden udløbet af den i autorisationen fastsatte frist herfor.

§3 Under udførelsen af arbejdet som dørmand skal restaurationens navn tydeligt fremgå af dørmandens beklædning, eller det skal fremgå af beklædningen, eventuelt ved et skilt med angivelse af »DØRMAND«, at vedkommende er dørmand.

Stk. 2 Har restaurationen indgået en aftale med en virksomhed, som er autoriseret i henhold til lov om vagtvirksomhed, finder denne lovgivnings regler om uniformering af personale m.v. anvendelse.

Stk. 3 Udføres arbejdet som dørmand af en person, som er ansat i en virksomhed, som er autoriseret efter lov om vagtvirksomhed, og udføres arbejdet uafhængigt af personens ansættelse i vagtvirksomheden, finder stk. 1 anvendelse.

§4 Under udførelsen af arbejdet som dørmand skal denne altid være i besiddelse af et personlegitimationskort, der udstedes af Rigspolitiet, når autorisation er meddelt vedkommende.

Stk. 2 Personlegitimationskortet skal forevises på forlangende af en myndighed.

Stk. 3 En person, som er midlertidigt autoriseret som dørmand, skal være i besiddelse af kopi af politiets midlertidige legitimation, medmindre politiet har anvist andet.

§5 For udstedelse af personlegitimationskort betales et gebyr på 300 kr.

§6 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer finder anvendelse i forbindelse med behandlingen af sager om autorisationer efter denne bekendtgørelse. En ansøger kan autoriseres, hvis den pågældende godtgør at have erhvervsmæssige kvalifikationer, der kan anerkendes efter direktivets regler, og hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i § 15 a i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

Stk. 2 I sager om tjenesteydelser, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, skal tjenesteyderen indgive anmeldelse efter direktivets artikel 7, stk. 1, og anmeldelsen skal ledsages af de dokumenter, som er nævnt i direktivets artikel 7, stk. 2. Politiet kan kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer efter reglerne i direktivets artikel 7, stk. 4.

Stk. 3 Sager om kontrol af tjenesteyders erhvervsmæssige kvalifikationer behandles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi.

Stk. 4 Sager om etablering behandles efter reglerne i direktivets artikel 11-14, 15, stk. 3, og 50-52.

§7 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, 2 og 3.

§8 Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. maj 2008.

Stk. 2 Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 265 af 13. april 2005 om dørmænd.

profile photo
Profilside