14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

CVR-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og data. virk.dk

Denne konsoliderede version af cVR-bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 923 af 21. August 2014, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

CVR-bekendtgørelsen

I medfør af § 4 a, stk. 1 og 2, § 11, stk. 4, 5 og 8, § 11 a, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a, § 18, stk. 5, § 20, stk. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012, lov nr. 616 af 12. juni 2013, lov nr. 262 af 17. marts 2016 og lov nr. 1665 af 26. december 2017, § 12, stk. 2-4, og § 18, stk. 3, i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret ved lov nr. 1665 af 26. december 2017, § 13, stk. 2-4, og § 15 d, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013, som ændret ved lov nr. 1665 af 26. december 2017, § 18, stk. 3, og § 19, stk. 3 og 4, i lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde, som ændret ved lov nr. 1665 af 26. december 2017, § 1 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 17. april 1997, § 17, stk. 2 og 5, i lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006, som ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 og lov nr. 1665 af 26. december 2017, og § 15, stk. 2, i lov nr. 454 af 22. maj 2006 om det europæiske andelsselskab (SCE-loven) og efter bemyndigelse fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 23/05/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Registrets indhold

§1 Det Centrale Virksomhedsregister indeholder grunddata om følgende:

§2 Det Centrale Virksomhedsregister indeholder følgende grunddata om juridiske enheder, der er omfattet af en lovbestemt pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. dog stk. 2:

  • 1) Enhedens CVR-nummer.

  • 2) Virksomhedsform.

  • 3) Starttidspunkt.

  • 4) Eventuelt ophørstidspunkt.

  • 5) Virksomhedsnavn.

  • 6) Virksomhedsadresse.

  • 7) Navn, adresse, stilling og CPR- eller CVR-nummer for deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer i den udstrækning, disse oplysninger registreres i henhold til lovgivningen.

  • 8) Markering af personer nævnt i nr. 7 med eventuel adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, så længe beskyttelsen er gældende i dette register, medmindre personen har anmodet om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Tilsvarende markering gælder for en person uden CPR-nummer, der ved registreringen har tilkendegivet, at vedkommende ønsker adressebeskyttelse.

  • 9) Branche og eventuelle bibrancher.

  • 10) Telefonnummer.

  • 11) Telefaxnummer.

  • 12) E-mailadresse.

  • 13) Antal ansatte, hvis enheden har ansatte.

  • 14) P-nummer for tilknyttede produktionsenheder.

  • 15) Oplysning om eventuel konkurs.

  • 16) Markering af eventuel fritagelse for reklamehenvendelser.

Stk. 2 De i stk. 1, nr. 10-12, nævnte oplysninger kan undlades.

Stk. 3 For personligt ejede mindre virksomheder (PMV’er), som ikke er registreringspligtige, men som frivilligt har ladet sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 6, indeholder registret de i stk. 1, nr. 1-12 og 14-16, nævnte oplysninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 4 For foreninger, som ikke er registreringspligtige, men som frivilligt har ladet sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister (frivillige foreninger), jf. § 8, indeholder registret de i stk. 1, nr. 1-6, 10-12, 14 og 16, nævnte oplysninger, jf. dog stk. 2.

§3 For produktionsenheder, som er omfattet af en lovbestemt pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 5, stk. 1, optages følgende grunddata i registret, jf. dog stk. 2:

  • 1) Enhedens P-nummer.

  • 2) CVR-nummeret for den juridiske enhed, hvortil produktionsenheden hører.

  • 3) Starttidspunkt.

  • 4) Eventuelt ophørstidspunkt.

  • 5) Navn.

  • 6) Adresse.

  • 7) Telefonnummer.

  • 8) Telefaxnummer.

  • 9) E-mailadresse.

  • 10) Hovedbranche og eventuelle bibrancher.

  • 11) Antal ansatte, hvis produktionsenheden har ansatte.

  • 12) Markering af eventuel fritagelse for reklamehenvendelser.

Stk. 2 De i stk. 1, nr. 7-9, nævnte oplysninger kan undlades.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på produktionsenheder, som ikke er registreringspligtige, men som frivilligt har ladet sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 5, stk. 2.

Kapitel 2

Levering af oplysninger til registret m.v.

§4 Oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister overføres til registret fra Erhvervsstyrelsen, SKAT og Danmarks Statistik i den udstrækning, oplysningerne ikke registreres af enheden selv ved brug af Erhvervsstyrelsens elektroniske selvregistreringsløsning på www.virk.dk efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2 For fysiske personer overføres navn, adresse samt eventuel markering af navne- og adressebeskyttelse, svarende til de pågældendes CPR-numre, fra Det Centrale Personregister.

Stk. 3 Antal ansatte beregnes af Danmarks Statistisk på baggrund af enhedernes månedlige indberetninger til SKATs eIndkomstregister. Oplysninger om en enheds antal ansatte kan ikke ændres ved anmodning.

Stk. 4 Oplysning om konkurs overføres til Det Centrale Virksomhedsregister fra Statstidende og Erhvervsstyrelsen.

Stk. 5 For juridiske enheder og produktionsenheder, der skriftligt frabeder sig, at Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata anvendes til direkte markedsføring, optages markering heraf i registret.

§5 Juridiske enheder, der er omfattet af lov om et indkomstregister, og som har ansatte fordelt på flere produktionsenheder, skal registrere oplysninger om oprettelse, ændring eller ophør af produktionsenheder, der er beliggende på andre adresser end den juridiske enheds adresse, jf. § 3, stk. 1 og 2.

Stk. 2 Juridiske enheder, der ikke er omfattet af lov om et indkomstregister, kan frivilligt registrere oplysninger om produktionsenheder, der er beliggende på andre adresser end den juridiske enheds adresse, i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 3, stk. 3. Hvis der sker ændringer i de registrerede forhold, skal ændringerne registreres.

Stk. 3 Registrering efter stk. 1 og 2 kan kun ske via Erhvervsstyrelsens elektroniske selvregistreringsløsning på www.virk.dk. Ved registreringen anvendes brugerens digitale signatur. Registreringen skal i øvrigt foregå i overensstemmelse med, hvad der fremgår af selvregistreringsløsningen.

Kapitel 3

Registrering af personligt ejede mindre virksomheder, som ikke er registreringspligtige (PMV’er)

§6 En personligt ejet mindre virksomhed (PMV), der ikke er omfattet af en lovbestemt pligt til registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, kan frivilligt lade sig registrere i registret. Ved registreringen skal der som minimum afgives de i § 2, stk. 1, nr. 2, 3, 5-7, 9 og 16, nævnte oplysninger.

Stk. 2 Virksomheden skal ændre de registrerede oplysninger, hvis der sker ændringer i de registrerede forhold.

Stk. 3 Registreringen ophører automatisk 3 år efter datoen for registreringen. Hvis virksomheden har foretaget ændringer i de registrerede oplysninger, ophører registreringen automatisk 3 år efter den senest registrerede ændring. Virksomheden kan bringe registreringen til ophør inden udløbet af den treårige registreringsperiode ved at registrere dette i registret.

Stk. 4 Inden udløbet af den treårige registreringsperiode sender Erhvervsstyrelsen en meddelelse til virksomheden om, at registreringen automatisk vil ophøre, medmindre den fornyes inden en frist fastsat af Erhvervsstyrelsen. Meddelelsen sendes til virksomhedens digitale postkasse, tilknyttet virksomhedens CVR-nummer, i Digital Post.

Stk. 5 Ved fornyelse af registreringen skal virksomheden bekræfte, at de registrerede oplysninger fortsat er korrekte, eller ændre de registrerede oplysninger, hvis der er sket ændringer i de registrerede forhold.

Stk. 6 Når en registrering er ophørt, jf. stk. 3, arkiveres de registrerede oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister, og de arkiverede oplysninger vil fortsat være tilgængelige for offentlige myndigheder og institutioner samt for private efter reglerne i kapitel 5, uanset at der er tale om oplysninger, som virksomheden frivilligt har ladet registrere i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 7 En virksomhed, der er ophørt med at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 3, kan lade sig genregistrere i registret. Ved genregistrering tildeles virksomheden det samme CVR-nummer, som virksomheden tidligere var registreret under i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 8 Registrering efter stk. 1-3, 5 og 7 kan kun ske via Erhvervsstyrelsens elektroniske selvregistreringsløsning på www.virk.dk. Ved registreringen anvendes brugerens digitale signatur. Registreringen skal i øvrigt foregå i overensstemmelse med, hvad der fremgår af selvregistreringsløsningen.

§7 Hvis en virksomhed, som frivilligt er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 6, bliver omfattet af registreringspligt i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen eller anden lovgivning, skal virksomhedens driftsform omregistreres til enkeltmandsvirksomhed. Omregistreringen skal foretages efter reglerne i kapitel 11 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen. Ved omregistrering bevarer virksomheden sit CVR-nummer.

Stk. 2 En virksomhed, der er ophørt med at være registreringspligtig i henhold til lovgivningen, kan omregistreres til en personligt ejet mindre virksomhed (PMV), jf. § 6. Ved omregistrering bevarer virksomheden sit CVR-nummer.

Kapitel 4

Registrering af foreninger, som ikke er registreringspligtige (frivillige foreninger)

§8 Foreninger, der ikke er omfattet af en lovbestemt pligt til registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, kan frivilligt lade sig registrere i registret. Sådanne foreninger betegnes frivillige foreninger i denne bekendtgørelse. Ved registreringen skal der som minimum afgives de oplysninger, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, 3, 5, 6 og 16.

Stk. 2 Foreningen skal ændre de registrerede oplysninger, hvis der sker ændringer i de registrerede forhold.

Stk. 3 Registreringen ophører automatisk 3 år efter datoen for registreringen. Hvis foreningen har foretaget ændringer i de registrerede oplysninger, ophører registreringen automatisk 3 år efter den senest registrerede ændring. Foreningen kan dog bringe registreringen til ophør inden udløbet af den treårige registreringsperiode ved at registrere dette i registret.

Stk. 4 Inden udløbet af den treårige registreringsperiode sender Erhvervsstyrelsen en meddelelse til foreningen om, at registreringen automatisk vil ophøre, medmindre den fornyes inden en frist fastsat af Erhvervsstyrelsen. Meddelelsen sendes pr. e-mail eller til foreningens digitale postkasse, tilknyttet foreningens CVR-nummer, i Digital Post.

Stk. 5 Ved fornyelse af registreringen skal foreningen bekræfte, at de registrerede oplysninger fortsat er korrekte, eller ændre de registrerede oplysninger, hvis der er sket ændringer i de registrerede forhold.

Stk. 6 Når en registrering er ophørt, jf. stk. 3, arkiveres de registrerede oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister, og de arkiverede oplysninger vil fortsat være tilgængelige for offentlige myndigheder og institutioner samt for private efter reglerne i kapitel 5, uanset at der er tale om oplysninger, som foreningen frivilligt har ladet registrere i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 7 En forening, der er ophørt med at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 3, kan lade sig genregistrere i registret. Ved genregistrering skal foreningen bekræfte, at de tidligere registrerede oplysninger fortsat er korrekte, eller ændre de registrerede oplysninger, hvis der er sket ændringer i de registrerede forhold. Ved genregistrering tildeles foreningen det samme CVR-nummer, som foreningen tidligere var registreret under i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 8 Registrering efter stk. 1-3, 5 og 7 kan kun ske via Erhvervsstyrelsens elektroniske selvregistreringsløsning på www.virk.dk. Ved registreringen anvendes brugerens digitale signatur. Registreringen skal i øvrigt foregå i overensstemmelse med, hvad der fremgår af selvregistreringsløsningen.

§9 Hvis en forening, der er registreret som en frivillig forening, jf. § 8, bliver omfattet af registreringspligt i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen eller anden lovgivning, skal foreningen omregistreres til en forening med pligt til at lade sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister. Omregistreringen skal foretages efter reglerne i kapitel 11 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen. Ved omregistrering bevarer foreningen sit CVR-nummer.

Stk. 2 En forening, der er ophørt med at være registreringspligtig i henhold til lovgivningen, kan omregistreres til en frivillig forening, jf. § 8. Ved omregistrering bevarer foreningen sit CVR-nummer.

Kapitel 4 a

Genregistrering af registreringspligtige foreninger, som er ophørt med at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister

§9a En registreringspligtig forening, jf. § 1, nr. 1, der er ophørt med at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, kan lade sig genregistrere i registret, jf. dog stk. 2. § 8, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse ved genregistreringen.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse på erhvervsdrivende foreninger med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Kapitel 5

Adgang til og brug af oplysninger fra registret

§10 Offentlige myndigheder og institutioner kan få adgang til alle de i §§ 2 og 3 nævnte oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 2 Offentlige myndigheder og institutioner, der har fået adgang til grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister, må ikke videregive data til private i videre omfang end fastsat i §§ 11 og 13.

§11 Enhver kan få adgang til følgende oplysninger om juridiske enheder i Det Centrale Virksomhedsregister i den udstrækning, oplysningerne findes i registret:

  • 1) Enhedens CVR-nummer.

  • 2) Virksomhedsform.

  • 3) Starttidspunkt.

  • 4) Eventuelt ophørstidspunkt.

  • 5) Virksomhedsnavn.

  • 6) Virksomhedsadresse.

  • 7) Navn, adresse, stilling og CPR- eller CVR-nummer for deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, medmindre der er markeret adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 2, stk. 1, nr. 8. Private kan dog ikke få adgang til CPR-numre.

  • 8) Branche og eventuelle bibrancher.

  • 9) Telefonnummer.

  • 10) Telefaxnummer.

  • 11) E-mailadresse.

  • 12) Antal ansatte angivet i intervaller, hvis enheden har ansatte, jf. § 11 a.

  • 13) P-nummer for tilknyttede produktionsenheder.

  • 14) Oplysning om eventuel konkurs.

  • 15) Markering af eventuel fritagelse for reklamehenvendelser.

Stk. 2 Enhver kan fra Det Centrale Virksomhedsregister få adgang til følgende oplysninger om produktionsenheder i den udstrækning, oplysningerne findes i registret:

  • 1) Enhedens P-nummer.

  • 2) CVR-nummeret for den juridiske enhed, hvortil produktionsenheden hører.

  • 3) Starttidspunkt.

  • 4) Eventuelt ophørstidspunkt.

  • 5) Navn.

  • 6) Adresse.

  • 7) Telefonnummer.

  • 8) Telefaxnummer.

  • 9) E-mailadresse.

  • 10) Hovedbranche og eventuelle bibrancher.

  • 11) Antal ansatte angivet i intervaller, hvis produktionsenheden har ansatte, jf. § 11 a.

  • 12) Markering af eventuel fritagelse for reklamehenvendelser.

§11a Hvis der er mere end en ansat i en enhed, oplyses antallet af ansatte i intervallerne 2 – 4, 5 – 9, 10 – 19, 20 – 49, 50 – 99, 100 – 199, 200 – 499, 500 – 999 samt 1000 og derover, jf. § 11, stk. 1, nr. 12, og stk. 2, nr. 11.

Stk. 2 Oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister om antallet af ansatte er opgjort kvartalsvis.

Stk. 3 Ved udtræk af data fra Erhvervsstyrelsens øvrige distributionsløsninger, som kan tilgås via data.virk.dk, findes oplysninger om antal ansatte og antal årsværk opgjort månedsvis, kvartalsvis og årsvis. Med antal årsværk menes antallet af ansatte opgjort som fuldtidsbeskæftigede i enheden i den givne periode.

§11b For en person uden CPR-nummer, der ved registreringen har tilkendegivet, at vedkommende ønsker adressebeskyttelse, kan videregivelse af den registreredes adresseoplysninger til private juridiske enheder kun ske, når den pågældende over for Erhvervsstyrelsen godtgør at have en retlig interesse i sådanne oplysninger.

§12 Enhver kan få adgang til oplysninger om enkelte enheder, om grupper af enheder og om samtlige enheder optaget i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 11, med de begrænsninger, der følger af anvendelsen af Erhvervsstyrelsens IT-system. Det fremgår af Erhvervsstyrelsens hjemmeside data.virk.dk, hvorledes oplysningerne kan tilgås, og hvilke produkter der stilles til rådighed.

Stk. 2 Oplysninger fra registret leveres digitalt.

Stk. 3 Ved tilladelse til online-adgang til registrets oplysninger tildeles den enkelte bruger en personlig, fortrolig adgangskode, og det fastlægges, hvilke oplysninger den pågældende bruger kan få adgang til.

§13 Enhver, der har fået adgang til oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister, kan anvende og videregive oplysningerne med de undtagelser og på de betingelser, der følger af § 19 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister samt stk. 2 og 3.

Stk. 2 Reklamebeskyttelse efter § 19 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister medfører, at grunddata, som juridiske enheder og produktionsenheder har registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, ikke må benyttes af private juridiske enheder med henblik på direkte markedsføring.

Stk. 3 For juridiske enheder og produktionsenheder, der har registreret, at de ønsker reklamebeskyttelse, jf. § 19, stk. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, må grunddata, som har karakter af kontaktoplysninger, alene videregives til tredjemand, hvis det i forbindelse med videregivelsen klart markeres over for modtageren, at enheden er beskyttet.

§14 På data.virk.dk er der adgang til gratis at foretage enkeltopslag. Opslag kan alene ske for én enhed ad gangen. Det er ikke tilladt at crawle data.virk.dk eller anvende andre metoder til automatisk indeksering og opslag.

Stk. 2 For gebyrbelagte ydelser, som leveres fra Erhvervsstyrelsens IT-system, gælder taksterne i bilag 1 til denne bekendtgørelse og bilag 3 til bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3 Endvidere gælder gebyret i bilag 1 ved manglende betaling for enhver oplysning eller ethvert dokument, som er pålagt gebyr i regler fastsat af Erhvervsstyrelsen i medfør af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om finansiel virksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om investeringsforeninger m.v., lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper, lov om det europæiske selskab, lov om det europæiske andelsselskab, lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, og lov om Energinet Danmark.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at adgang til gebyrbelagte oplysninger, jf. stk. 2 og 3, via data. virk.dk forudsætter betaling med elektroniske betalingsmidler.

Kapitel 6

Straf

§15 Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 13, stk. 2 og 3, straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§16 Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. september 2014.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1491 af 15. december 2009 om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk ophæves.

profile photo
Profilside