14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 881 af 04. juli 2015, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)

  • Bilag

  • Bilag 1Datatyper i afgørelsesdelen
  • Bilag 2Datatyper i efterforskningsdelen
  • Bilag 3Sletning af oplysninger i afgørelsesdelen
  • Bilag 4Sletning af oplysninger i efterforskningsdelen
  • Bilag 5Våben- og jagttegn
  • Bilag 6Hjemmeværnet

Kapitel 1

Navn og formål m.v.

§1 Det Centrale Kriminalregister består af en afgørelsesdel og en efterforskningsdel.

Stk. 2 Rigspolitiet er dataansvarlig myndighed.

§1a Oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister kan under overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse indgå i tværgående informationsanalyser, jf. politilovens § 2 a, stk. 1.

§2 Registerets formål er at:

  • 1) registrere afgørelser m.v. i kriminelle sager til brug i strafferetsplejen,

  • 2) tjene som internt arbejdsregister for politiet,

  • 3) danne grundlag for udskrift af straffeattester og andre meddelelser til brug i strafferetsplejen, til privat brug og til brug for andre myndigheder,

  • 4) danne grundlag for udarbejdelse af kriminalstatistik, og

  • 5) danne grundlag for vurdering af ansøgninger om erhvervelse af dansk indfødsret.

Kapitel 2

Indhold, indberetning og sletning af oplysninger

§3 I afgørelsesdelen optages oplysninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager, herunder straffesager behandlet i den militære retsplejes former.

Stk. 2 Oplysningstyperne fremgår af bilag 1.

§4 I efterforskningsdelen optages oplysninger af politimæssig betydning.

Stk. 2 Oplysningstyperne fremgår af bilag 2.

§5 Indberetning af oplysninger til Kriminalregisteret sker fra domstolene, auditørerne, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, politiet og udenlandsk politi eller justitsmyndighed.

§6 Såvel den indberettende myndighed som Rigspolitiet udfører kontrol til sikring af, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger af ikke-politimæssig karakter. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller uden politimæssig interesse, skal snarest muligt berigtiges eller slettes.

§7 Ved indberetning af nye oplysninger til Kriminalregisteret foretages ajourføring af tidligere registrerede oplysninger.

§8 Sletning af oplysninger i afgørelsesdelen sker efter de i bilag 3 fastsatte regler.

§9 Sletning af oplysninger i efterforskningsdelen sker efter de i bilag 4 fastsatte regler.

§10 Oplysninger om en registreret person slettes i Kriminalregisteret senest 2 år efter den pågældendes død. Får Rigspolitiet først efterfølgende underretning om dødsfaldet, slettes oplysningerne om den pågældende på dette tidspunkt.

Kapitel 3

Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv

§11 Politiet udsteder straffeattester for private personer, når de pågældende fremsætter begæring herom. For personer under 18 år udstedes straffeattester dog kun, når forældremyndighedens indehaver eller den pågældendes værge har givet samtykke.

Stk. 2 I straffeattester efter stk. 1 optages alene afgørelser, som er tilført afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller udenlandske afgørelser med følgende begrænsninger:

  • 1) Tiltalefrafald medtages ikke, hvis der er forløbet 2 år fra datoen for tiltalefrafaldets godkendelse i retten.

  • 2) Bødestraffe medtages ikke, hvis der er forløbet 2 år fra datoen for den endelige afgørelse.

  • 3) Andre afgørelser medtages ikke, hvis der er forløbet 3 år fra datoen for den endelige afgørelse. Hvis den, som afgørelsen vedrører, har været indsat til afsoning, medtages afgørelsen dog, hvis der ikke er forløbet 5 år fra den endelige løsladelse.

  • 4) Retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 medtages ikke, hvis der er forløbet 5 år fra retsfølgens endelige ophævelse.

Stk. 3 Er der tale om overtrædelser begået af unge mellem 15 og 18 år, gælder endvidere følgende begrænsninger:

  • 1) Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt medtages ikke.

  • 2) Bødestraffe medtages ikke, hvis det er første gang, den pågældende modtager en afgørelse, der omfatter overtrædelse af straffeloven, og der er forløbet 1 år fra datoen for den endelige afgørelse.

Stk. 4 De i stk. 2 og 3 nævnte tilførsler medtages ikke, hvis den pågældende straffebestemmelse senere er ophævet.

Stk. 5 Rigspolitiet kan efter ansøgning fra den registrerede i særlige tilfælde meddele dispensation fra de i stk. 2 og 3 anførte tidsfrister.

§11a En afgørelse, der angår en overtrædelse begået af en person mellem 15 og 18 år, som ikke tidligere har modtaget en afgørelse omfattet af § 11, medtages kun på en straffeattest efter reglerne i § 11, hvis den pågældende inden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begår et nyt strafbart forhold, der skal medtages på en straffeattest efter reglerne i § 11.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der ved den første afgørelse er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a (ungdomssanktion), retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 eller en ubetinget frihedsstraf.

§12 Begæring om udstedelse af straffeattest efter § 11 skal fremsættes over for politiet.

Stk. 2 Udlevering af oplysninger må kun finde sted, når den pågældende har legitimeret sig behørigt, eller der på anden måde er skabt sikkerhed for, at den, der fremsætter begæringen, er identisk med den, som oplysningerne vedrører. Begæringen skal være underskrevet af den pågældende personligt. Fremsættes begæringen af en anden end den pågældende, skal politiet sikre sig, at denne er berettiget til at handle på den pågældendes vegne.

§13 Der kan kun gives oplysninger fra efterforskningsdelen efter reglerne i kapitel 7.

Stk. 2 Politiet kan dog videregive oplysninger til den registrerede fra efterforskningsdelen om afgørelser om overtrædelse af færdselslovens bestemmelser vedrørende kontrolapparat, der er omfattet af de forordninger, der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af færdselslovens § 86 a, stk. 1, afgørelser om overtrædelse af de i færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5, nævnte bestemmelser, i det omfang forseelsestidspunktet ligger inden for de sidste 3 år, samt afgørelser om overtrædelser, der er omfattet af dyreværnslovens § 29 b, stk. 1, jf. stk. 2, jf. bekendtgørelse om visse forhold vedrørende betinget frakendelse af retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr, i det omfang forseelsestidspunktet ligger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3 Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 2 finder § 12, stk. 2, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.

§14 Politiets beslutning med hensyn til meddelelse af oplysninger efter §§ 11 og 13 kan indbringes for Datatilsynet. Tilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Videregivelse af oplysninger til private m.v.

§15 Oplysninger fra Kriminalregisteret må, bortset fra efter reglerne i kapitel 3, 5 og 7, ikke videregives til private personer eller virksomheder m.v., medmindre dette følger af §§ 16 eller 17, eller det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives.

§16 Oplysninger fra afgørelsesdelen kan videregives, når den, oplysningerne angår, har givet samtykke.

Stk. 2 Samtykke skal meddeles skriftligt og skal indeholde oplysning om,

  • 1) hvilke typer oplysninger der må videregives,

  • 2) hvem oplysningerne må videregives til, og

  • 3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager.

Stk. 3 Samtykke bortfalder senest efter et års forløb.

Stk. 4 Videregivelse af oplysninger efter denne bestemmelse kan kun omfatte de oplysninger, der er anført i § 11.

§17 Politiet kan på begæring videregive enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret til private personer eller virksomheder, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår, eller videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

Kapitel 5

Videregivelse af oplysninger til forskningsbrug

§18 Rigspolitiet kan videregive oplysninger fra Kriminalregisteret på nærmere angivne vilkår, når videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Kapitel 6

Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder

§19 Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, må, bortset fra efter reglerne i kapitel 5 og 7, ikke videregives til anden offentlig myndighed, medmindre dette fremgår af bestemmelserne i dette kapitel, eller det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives.

§20 Oplysninger fra afgørelsesdelen kan videregives, når den, oplysningerne angår, har givet samtykke. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Videregivelse af oplysninger efter denne bestemmelse kan kun omfatte de oplysninger, der er anført i § 11.

§21 Rigspolitiet udsteder efter begæring fuldstændige udskrifter af Kriminalregisteret og straffeattester som nævnt i § 22 til:

  • 1) politiet, anklagemyndigheden, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Justitsministeriet, herunder Direktoratet for Kriminalforsorgen, samt Forsvarets Auditørkorps,

  • 2) Domstolsstyrelsen,

  • 3) Udlændingestyrelsen,

  • 4) anstalter under Direktoratet for Kriminalforsorgen for personer, som søger ansættelse ved anstalten,

  • 5) dommerembederne for personer, der søger ansættelse ved embedet,

  • 6) landsretterne og Sø- og Handelsretten i København for personer, der er bragt i forslag som nævninger, domsmænd, lægdommere ved boligretterne samt andre sagkyndige retsmedlemmer, til hvem der stilles særlige vandelskrav,

  • 7) Folketingets Ombudsmand,

  • 8) vedkommende myndighed i de nordiske lande til brug for sager angående erhvervelse af statsborgerret og sager angående erhvervelse af kørekort til motorkøretøj,

  • 9) udenlandsk politi, anklagemyndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet,

  • 10) udenlandsk politi, anklagemyndighed og domstole i lande, der ikke er omfattet af nr. 9, til brug for offentlige straffesager i udlandet, hvis det i det enkelte tilfælde ikke skønnes betænkeligt.

Stk. 2 Videregivelse af oplysninger efter stk. 1, nr. 4, 5 og 8, kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§22 Rigspolitiet kan endvidere efter begæring udstede straffeattester til offentlig brug, som indeholder de i bilag 1 nævnte afgørelser, til:

  • 1) offentlige myndigheder til brug ved afgørelse af, om en ansøger efter straffelovens § 78 eller anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til lov er udelukket fra at opnå en under vedkommende myndigheds forretningsområde særlig offentlig autorisation eller godkendelse,

  • 2) Udenrigsministeriet til brug for sager om bistand til danske statsborgere, mod hvem der er indledt strafferetlig forfølgning i udlandet,

  • 3) Ankestyrelsen og kommunerne for forældre til børn og unge, over for hvem der er spørgsmål om iværksættelse af særlig støtte efter lov om social service kapitel 11,

  • 4) Ankestyrelsen, kommunerne og socialtilsynene for personer, der søger tilladelse til at have børn i døgnophold, i privat døgnpleje eller i privat pasningsordning mod betaling samt disses ægtefæller, samlevere og andre, der skal bistå med pasningen af børnene,

  • 5) Statsforvaltningen for personer, som ønsker at adoptere børn, samt for forældre til børn, der ønskes bortadopteret,

  • 6) regionerne, kommunerne og institutioner omfattet af den offentlige forvaltning for personer, der søger ansættelse ved dagtilbud, døgntilbud og rådgivningstilbud for børn og unge, samt disses ægtefæller, samlevere og andre, der skal bistå med pasningen af børnene,

  • 7) regionerne og kommunerne for personer, der søger ansættelse ved dagtilbud og botilbud for voksne samt for personer, der er ansat ved eller driver private botilbud,

  • 8) kommunerne for personer, der i medfør af lov om social service §§ 45, 52, 54, 68 b, 76 og 97 skal virke som ledsager, fast kontaktperson eller støtteperson,

  • 9) regionerne for personer, der søger ansættelse ved regionernes rådgivning og konsulentstøtte samt revalideringsindsats,

  • 10) regionsrådene for personer, der søger ansættelse ved psykiatriske institutioner,

  • 11) regionsrådene og kommunalbestyrelserne for personer, der søger ansættelse i folkeskolen, og som led i ansættelsen har direkte kontakt med elever,

  • 12) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt NaturErhvervstyrelsen for personer, der søger ansættelse som fiskerikontrollør,

  • 13) kommunalbestyrelserne og regionsrådene til brug ved indberetning til Valgbarhedsnævnet om den straf, kommunalbestyrelsesmedlemmer henholdsvis regionsrådsmedlemmer, er idømt,

  • 14) Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen for personer, der søger ansættelse ved forsvaret, eller som skal udnævnes til befalingsmænd samt i særlige tilfælde for personer, som agtes indkaldt til at aftjene værnepligt,

  • 15) Beredskabsstyrelsen for personer, der søger ansættelse i det statslige redningsberedskab eller ønskes optaget på skoler under samme, for personer, der ønskes udnævnt til befalingsmænd, og i særlige tilfælde for tjenstgørende værnepligtigt personel og hjemsendte befalingsmænd, samt Militærnægteradministrationen i særlige tilfælde for civile værnepligtige,

  • 16) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for personer, der søger ansættelse som embedslæge,

  • 17) Kulturministeriet for personer, der søger ansættelse ved museer og samlinger,

  • 18) Den Kongelige Mønt og Danmarks Nationalbank for personer, der søger ansættelse ved Den Kongelige Mønt,

  • 19) kommunerne for personer, der skal være beskæftiget med udstedelse af pas og kørekort.

Stk. 2 En afgørelse, der angår en overtrædelse begået af en person mellem 15 og 18 år, som ikke tidligere har modtaget en afgørelse omfattet af bilag 1, medtages kun på en straffeattest efter stk. 1, hvis den pågældende inden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begår et nyt strafbart forhold, der skal medtages på en straffeattest efter stk. 1.

Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis der ved den første afgørelse er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a (ungdomssanktion), retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 eller en ubetinget frihedsstraf.

Stk. 4 Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt medtages ikke på en straffeattest efter stk. 1.

Stk. 5 Videregivelse af oplysninger efter stk. 1, nr. 1, 4-12 og 16-19, kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§22a Rigspolitiet udsteder til politiet og anklagemyndigheden efter begæring en særlig straffeattest til brug i strafferetsplejen, som indeholder de i bilag 1 nævnte afgørelser, afgørelser fra efterforskningsdelen vedrørende overtrædelse af de i færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5, nævnte bestemmelser, bødeafgørelser fra efterforskningsdelen vedrørende overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og afgørelser fra efterforskningsdelen vedrørende overtrædelser, der er omfattet af dyreværnslovens § 29 b, stk. 1, jf. stk. 2, jf. bekendtgørelse om visse forhold vedrørende betinget frakendelse af retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr.

§23 Politiet kan meddele Udlændingestyrelsen oplysninger fra Kriminalregisteret om personer, der er meddelt indrejseforbud, til brug for behandlingen af ansøgninger om visum og opholdstilladelse.

Stk. 2 Oplysninger efter stk. 1 kan af Udlændingestyrelsen videregives til Udenrigsministeriets visumudstedende repræsentationer, herunder til repræsentationer i tredjelande til brug for behandlingen af ansøgninger om visum.

Stk. 3 De oplysninger, der kan videregives efter stk. 1 og 2, er oplysninger til identifikation af personer, der er meddelt indrejseforbud, indrejseforbuddets længde og oplysninger om, hvilken myndighed der har meddelt indrejseforbuddet.

§24 Rigspolitiet kan videregive enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret i forbindelse med behandling af sager om sikkerhedsgodkendelse samt sager, hvor der på tilsvarende måde er et sikkerhedsmæssigt behov herfor, jf. herunder Statsministeriets cirkulære om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.

§25 Politiet vedlægger i sager om indfødsret efter begæring en fuldstændig udskrift af Kriminalregisteret.

§26 Rigspolitiet vedlægger i sager om adoptionsbevilling efter begæring en udskrift af afgørelsesdelen og kan videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om strafforfølgning for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i bilag 4, pkt. 2.1 og 2.2.

Stk. 2 Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§27 Rigspolitiet giver efter begæring til Trafikstyrelsen eller anden offentlig myndighed til brug for sager om meddelelse eller tilbagekaldelse af tilladelser eller bevillinger til erhvervsmæssig godstransport og personbefordring oplysning om tilførsler til Kriminalregisteret om overtrædelser af færdselsloven begået af vedkommende personer.

Stk. 2 Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan i ansøgningssager kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§27a Rigspolitiet giver efter begæring oplysning om afgørelser i Kriminalregisteret om overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, og § 60, stk. 1, som er truffet inden for de seneste 2 år, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændingenævnet til brug for sager om certificering efter udlændingelovens § 9 a, stk. 18-21.

Stk. 2 Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan i ansøgningssager kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§28 Rigspolitiet giver efter begæring til den overordnede personaleadministrative myndighed for DSB for så vidt angår personer, der søger ansættelse som lokomotivfører, og som direkte skal beskæftiges med togfremførelse, oplysning om strafforfølgning og tilførsler til efterforskningsdelen vedrørende overtrædelse af færdselslovens §§ 53 og 54, enhver frakendelse eller administrativ inddragelse af retten til at føre motordrevet køretøj samt vedrørende forhold, som i øvrigt kan være af betydning ved bedømmelse af vedkommendes egnethed som lokomotivfører.

Stk. 2 Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§29 Rigspolitiet giver efter begæring til Trafikstyrelsen til brug for sager om udstedelse og besiddelse af luftfartscertifikat tilsvarende oplysninger som nævnt i § 28, herunder om forhold, som i øvrigt kan være af betydning ved bedømmelse af vedkommendes egnethed som fører af luftfartøj.

Stk. 2 Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan i ansøgningssager kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§29a Rigspolitiet udsteder efter begæring fuldstændige udskrifter af Kriminalregisteret til Erhvervsstyrelsen til brug for varetagelsen af styrelsens opgaver i henhold til årsregnskabslovens § 135, stk. 6.

§30 Til offentlige myndigheder må der af politiet i øvrigt kun videregives enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår, eller videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

§31 Begæring om udstedelse af fuldstændige udskrifter fra Kriminalregisteret og om udstedelse af straffeattester skal af politiet, anklagemyndigheden, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Udlændingestyrelsen, auditørkorpset, Justitsministeriet og kriminalforsorgens anstalter og arresthuse fremsættes skriftligt eller via elektronisk terminaladgang. Af andre myndigheder skal begæringen fremsættes skriftligt.

Stk. 2 Det skal af begæringen fremgå, til hvilket formål oplysningerne skal benyttes.

§32 Af fuldstændige udskrifter, straffeattester og oplysninger, der videregives efter dette kapitel, skal det tydeligt fremgå, at oplysningerne af de pågældende myndigheder skal behandles som fortrolige.

§33 Kriminalregisteret samkøres med Naturstyrelsens registre over jagtprøveaspiranter og jagttegnsløsere, jf. bilag 5.

§34 Kriminalregisteret samkøres med Det Centrale Rettighedsregister med henblik på at tilføre Hjemmeværnets medlemsregister en markering af, om personer, der søger optagelse eller genoptagelse i Hjemmeværnet, er kendt eller ukendt i Kriminalregisteret, jf. bilag 6.

§35 De i Kriminalregisteret indeholdte oplysninger danner grundlag for maskinelt udskrevne statistiske oplysninger.

Kapitel 7

Videregivelse af særlige oplysninger

§36 Rigspolitiet kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 128, § 136, stk. 2 og 3, §§ 216, stk. 2, og 222, herunder jf. § 225, og § 235 samt om overtrædelse af §§ 210, 223 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Stk. 2 Efter stk. 1 kan der endvidere videregives oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser fra før den 1. juli 2013, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af de dagældende regler i straffelovens § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225, og § 235 samt om overtrædelse af §§ 210, 223 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Stk. 3 Rigspolitiet kan endvidere videregive oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Stk. 4 Rigspolitiet kan videregive oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 om de i stk. 1 og 3 nævnte personers ægtefæller, samlevere, hjemmeboende børn og andre, såfremt de pågældende som følge af det i stk. 1 eller 3 nævnte ansættelses- eller beskæftigelsesforhold har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.

Stk. 5 Videregivelse af oplysninger efter stk. 1-4 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6 I forbindelse med Rigspolitiets videregivelse af oplysninger efter stk. 1-4 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes.

Stk. 7 Ved fremsættelse af begæring om videregivelse af oplysninger efter stk. 1-4 skal den af Rigspolitiet udformede blanket til rekvisition af særlige oplysninger fra Kriminalregisteret anvendes.

Stk. 8 Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitiet kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1-4.

Kapitel 8

Sikkerhedsforanstaltninger

§37 Om behandlingssikkerheden gælder de i lov om behandling af personoplysninger kapitel 11, og de i bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, fastsatte regler.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§38 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) ophæves.

§39 Oplysninger om afgørelser vedrørende kriminalitet begået af personer, som på gerningstidspunktet ikke var fyldt 15 år, der er optaget i Kriminalregisteret i den periode, hvor den kriminelle lavalder har været 14 år, vil fortsat fremgå af efterforskningsdelen.

Stk. 2 Oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun videregives som led i udstedelse af fuldstændige udskrifter fra Kriminalregisteret, efter reglerne om videregivelse af oplysninger til forskningsbrug i § 18 eller efter reglerne om videregivelse af enkeltstående oplysninger i §§ 17 og 30.

Stk. 3 Oplysninger som nævnt i stk. 1 vil blive slettet efter de i bilag 3 og 4 fastsatte regler.

Stk. 4 Oplysninger som nævnt i stk. 1, som tillige vedrører kriminalitet, der er begået, efter den pågældende var fyldt 15 år, behandles efter de almindelige regler om registrering og sletning af oplysninger om kriminalitet begået af personer, der er fyldt 15 år.

profile photo
Profilside