14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 421 af 09. april 2015, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte

I medfør af § 31, stk. 3, § 82, stk. 3 og § 95, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 16/01/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner for indsatte

§1 Pligten for kriminalforsorgsområdet efter straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., til at udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen gælder ikke i forhold til indsatte, der udstår fængselsstraf i 4 måneder eller derunder.

Stk. 2 Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal der dog udarbejdes en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen, hvis den indsatte forventes løsladt på prøve med vilkår om tilsyn, eller

  • 1) den indsatte er under 18 år,

  • 2) den indsatte er under 26 år og har en anden etnisk baggrund end dansk,

  • 3) den indsatte efter løsladelsen ikke skønnes at være sikret passende ophold,

  • 4) den indsatte efter løsladelsen ikke skønnes at være sikret passende underhold,

  • 5) den indsatte har forsørgelsespligt over for børn, som de sociale myndigheder som følge af strafudståelsen har tilbudt hjælpeforanstaltninger, eller

  • 6) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

§2 Den i § 1, stk. 1, nævnte pligt gælder tillige ikke i forhold til indsatte, der har fået foretaget afkortning i den idømte fængselsstraf i medfør af straffelovens § 86, og hvor den resterende straffetid er under 4 måneder.

Stk. 2 Hvis der foreligger forhold som nævnt i § 1, stk. 2, skal der dog udarbejdes en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen.

§3 I forhold til varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens § 777 anbringes i en institution for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, finder straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., alene anvendelse med hensyn til udarbejdelse af en plan for opholdet i institutionen.

Kapitel 2

Begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner for prøveløsladte og betinget dømte

§4 Pligten for kriminalforsorgsområdet efter straffuldbyrdelseslovens § 82, stk. 2, og § 95, stk. 2, til at udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter gælder ikke i forhold til prøveløsladte og betinget dømte, der ikke skønnes at have behov for bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes mulighed for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Stk. 2 Hvis et behov for social og personlig bistand for personer, der for spirituskørsel er idømt en betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, tilgodeses i forbindelse med behandlingen, gælder pligten nævnt i stk. 1 heller ikke.

§5 Uanset bestemmelsen i § 4 skal der dog udarbejdes en plan for tilsynsperioden og tiden derefter, hvis

  • 1) klienten er under 18 år,

  • 2) klienten er dømt for seksualkriminalitet,

  • 3) klienten har forsørgelsespligt over for børn, som de sociale myndigheder som følge af kriminaliteten har tilbudt hjælpeforanstaltninger, eller

  • 4) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Kapitel 3

Ikrafttræden

§6 Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2015.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 727 af 26. juni 2006 om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte ophæves.

profile photo
Profilside