14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om anvendelse af millimeterbølgescanner i kriminalforsorgens institutioner

Anvendelse af millimeterbølgescanner i kriminalforsorgens institutioner

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 768 af 14. June 2017, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anvendelse af millimeterbølgescanner i kriminalforsorgens institutioner

I medfør af § 66 a, stk. 2 og 3, og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov nr. 641 af 8. juni 2016, og § 776, 1.-3. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016, fastsættes: Anvendelsesområde m.v.

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 19/09/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 Undersøgelse af personer ved anvendelse af millimeterbølgescanner i medfør af denne bekendtgørelse kan ske efter straffuldbyrdelseslovens § 66 a.

§2 Ved millimeterbølgescanner forstås en scanner, der kan afsløre effekter gemt i eller under den undersøgte persons beklædning ved anvendelse af elektromagnetiske bølger med en bølgelængde på 1 til 10 mm og med en frekvens mellem 0,03 og 0,3 terahertz.

Stk. 2 Scanningens resultat vises på en generisk tegning af en menneskekrop.

§3 Direktoratet for Kriminalforsorgen godkender, i hvilke fængsler og arresthuse der placeres millimeterbølgescanner.

§4 Personkredsen
Undersøgelse ved anvendelse af millimeterbølgescanner kan foretages over for indsatte, besøgende og andre personer, der søger adgang til kriminalforsorgens institutioner, jf. §§ 5-7.

Stk. 2 Straffuldbyrdelseslovens § 66 a finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.

§5 Indsatte
Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan anvende millimeterbølgescanner ved undersøgelse af en indsat, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder

  • 1) når den indsatte indsættes i institutionen,

  • 2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter,

  • 3) før og efter besøg eller

  • 4) før og efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen.

Stk. 2 Ved undersøgelse af den indsattes person efter stk. 1 finder undersøgelsesbekendtgørelsens § 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 2, § 8, stk. 2, og § 9 tilsvarende anvendelse.

§6 Besøgende og øvrige personer
Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan anvende millimeterbølgescanner ved undersøgelse af besøgende og andre personer, der søger adgang til kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 2 Visitation efter stk. 1 vil normalt finde sted i forbindelse med adgangskontrol.

Stk. 3 Ved undersøgelse efter stk. 1 skal det forinden tilkendegives personen,

  • 1) at undersøgelsen kun kan gennemføres med den pågældendes samtykke, og

  • 2) at det kan medføre nægtelse af adgang til institutionen, hvis den pågældende nægter at lade sig undersøge.

§7 Hvis anvendelsen af millimeterbølgescanner påviser effekter, som ønskes undersøgt, opfordres personen til at fremvise disse, således at effekterne kan undersøges med henblik på stillingtagen til, hvorvidt de kan medbringes i institutionen.

Stk. 2 Hvis undersøgelse efter stk. 1 skal finde sted, skal det forinden tilkendegives personen,

  • 1) at undersøgelsen kun kan gennemføres med den pågældendes samtykke, og

  • 2) at det kan medføre nægtelse af adgang til institutionen, hvis den pågældende nægter at lade effekterne undersøge.

§8 Fælles bestemmelser
Undersøgelse ved anvendelse af millimeterbølgescanner skal gennemføres på en måde, der i størst muligt omfang er egnet til at mindske den undersøgtes oplevelse af at blive krænket.

§9 Behandling af oplysninger
Personoplysninger registreres ikke i millimeterbølgescanneren.

Stk. 2 Data slettes automatisk i scanneren umiddelbart efter kvittering af scanningsresultatet.

§10 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juli 2017.

profile photo
Profilside