14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

IFRS-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder IFRS for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen)

Denne konsoliderede version af iFRS-bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 560 af 01. June 2016, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

IFRS-bekendtgørelsen

I medfør af § 137, stk. 4, og § 164, stk. 4, i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.
Vi har kontrolleret for ændringer den 15/07/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

§1 Anvendelsesområde m.v.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, jf. lovens § 1, der udarbejder års- eller koncernregnskab efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder i henhold til Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og årsregnskabslovens § 137.

§2 Hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, skal de i § 1 nævnte virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser. I øvrigt finder årsregnskabslovens bestemmelser anvendelse på disse virksomheder med de fornødne tilpasninger, jf. årsregnskabslovens § 137, stk. 3, og denne bekendtgørelse.

§3 Ved anvendelsen af de bestemmelser, som virksomheden skal følge i årsregnskabsloven, skal virksomheden i det mindste følge bestemmelserne for den regnskabsklasse, som virksomheden er omfattet af i henhold til årsregnskabslovens § 7.

Stk. 2 Årsrapporten skal udover de bestanddele, som er foreskrevet i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, i det mindste indeholde de bestanddele, der er foreskrevet for hver regnskabsklasse, jf. årsregnskabslovens § 18, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 78, stk. 1 og 2, og § 102, stk. 1 og 2.

§4 Indregning, måling samt visse oplysningskrav
Bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder anvendes i stedet for bestemmelserne om indregning og måling samt visse oplysningskrav i årsregnskabslovens § 16, § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 19, stk. 2-4, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 3, §§ 23-67 a, § 69, stk. 3, § 78, stk. 7, §§ 80-87, stk. 1, §§ 87 a-94, §§ 94 b-95 a, § 96, stk. 1, § 97, § 98 a, § 98 c, § 98 d, § 103, § 113, stk. 4, 1. og 3. pkt., §§ 114 og 115, § 116, stk. 2, §§ 117-125, § 126, stk. 4, 5 og 7, § 127, stk. 2, nr. 3, og opstillingsskemaerne i årsregnskabslovens bilag 2.

Stk. 2 Bortset fra de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1, finder årsregnskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasninger. Hvis en bestemmelse, som virksomheden herefter skal følge i årsregnskabsloven, henviser til en bestemmelse, som er omfattet af stk. 1, anvendes bestemmelsen med den tilpasning, at henvisningen erstattes med den eller de bestemmelser i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, der regulerer det pågældende forhold, jf. dog § 5, stk. 1.

§5 Uanset § 4 kan mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C undlade at oplyse nettoomsætningen i femårsoversigten, jf. § 101, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, 2. pkt., i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 32.

Stk. 2 Ved anvendelse af de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder stilles der ikke krav om tilpasning af hoved- og nøgletal i femårsoversigten, jf. årsregnskabslovens § 101, stk. 1, ud over kravene hertil i de nævnte standarder. Manglende tilpasning af sammenligningstal skal i så fald omtales i forbindelse med femårsoversigten med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning den ændrede regnskabspraksis har på sammenligningstallene.

§6 Grundlæggende krav om retvisende billede m.v. samt definitioner
Årsregnskabslovens grundlæggende krav om retvisende billede m.v. i §§ 11-13 samt definitionerne i bilag 1 finder anvendelse på de bestemmelser, som virksomhederne skal følge i årsregnskabsloven. De tilsvarende grundlæggende krav og definitioner i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder finder anvendelse på de bestemmelser, som virksomhederne skal følge i de nævnte standarder.

§7 Binding af reserver
Bestemmelserne om binding af reserver i årsregnskabslovens § 41, stk. 3, og § 43 a, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på opreguleringer og opskrivninger, som er foretaget efter bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder.

Stk. 2 For andre opreguleringer og opskrivninger af aktiver eller nedreguleringer og nedskrivninger af forpligtelser foretaget efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, som ikke er tilladt efter årsregnskabslovens almindelige bestemmelser, finder § 41, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Bestemmelserne om binding af reserver i årsregnskabslovens § 35 a, § 35 b, stk. 2 og 3, § 35 c samt § 83, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 Stk. 1-3 finder ikke anvendelse ved udarbejdelse af koncernregnskabet.

§8 Pligt til at aflægge koncernregnskab
Årsregnskabslovens bestemmelser og definitioner finder anvendelse ved afgørelse af, om en virksomhed har pligt til at udarbejde koncernregnskab.

Stk. 2 De af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder finder anvendelse ved fastlæggelse af, hvilke virksomheder som er omfattet af pligten til konsolidering.

§9 Fusion og spaltning
Årsregnskabslovens §§ 129 og 130 finder anvendelse ved udarbejdelse af regnskabsdokumenter i forbindelse med fusion og spaltning i det omfang, der i henhold til lovgivningen eller efter aftale udarbejdes regnskabsdokumenter som led i fusion og spaltning. Ved indregning og måling af de enkelte aktiver og forpligtelser i disse dokumenter finder de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder dog anvendelse. Ved udarbejdelse af overtagelsesbalance med henblik på at udarbejde årsrapport finder de i 2. pkt. nævnte standarder ligeledes anvendelse.

§10 Straf
Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§11 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2 Bekendtgørelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 3 Bekendtgørelse nr. 930 af 23. august 2014 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder IFRS for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen) ophæves.

profile photo
Profilside