14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse angaaende Notering af Massegældsbreve

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 223 af 24. juni 1938, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse angaaende Notering af Massegældsbreve

I Henhold til § 42 i Lov Nr. 146 af 13. April 1938 om Gældsbreve fastsætter Justitsministeriet herved efter Forhandling med Ministeriet for Handel, Industri og Søfart følgende Regler om Fremgangsmaaden ved Notering af Massegældsbreve i Henhold til Lovens Kapitel 5 og om de i Lovens § 41 omhandlede Forhold:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 21/03/2019

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1Formular til Noteringsbegæring

§1 Noteringsbog og Noteringsdagbøger
Skyldneren eller det Pengeinstitut, til hvilket Skyldneren har overdraget helt eller delvis at bestyre Noteringen, (den noterende), skal føre en NOTERINGSBOG samt en eller flere DAGBØGER over indgaaede Noteringsbegæringer. Som noteringsbog og dagbog kan anvendes betryggende løsblads- eller kortsystemer. Bøgerne kan føres ved databehandling eller på anden dermed ligestillet måde.

Stk. 2 I Noteringsbogen indføres alle Noteringer for hvert Gældsbrev i en særlig Rubrik eller paa et særligt Blad eller Kort.

Stk. 3 I dagbogen indføres navn og adresse for den, der indleverer gældsbrevet til notering, medmindre de nævnte oplysninger er anført i en skriftlig noteringsbegæring. Endvidere indføres det fornødne om noteringbegæringen, jfr. § 2, stk. 3 og 4, og eventuelle bevisligheder, jfr. § 3, stk. 5, samt noteringsdagen, hvis notering ikke sker samme dag. Dagbøgerne skal opbevares i et brandfrit rum eller pengeskab.

§2 Noteringsbegæringen
Ved Begæring om Notering maa Gældsbrevet indeleveres til Skyldneren eller det noterende Pengeinstitut.

Stk. 2 Begæringen kan fremsættes mundtlig i følgende tilfælde:

  • 1) Når et unoteret ihændehavergældsbrev eller et på ihændehaveren noteret gældsbrev er forsynet med påskrift om en navngiven persons ret, og denne påskrift nu begæres noteret;

  • 2) når et på navn noteret gældsbrev, jfr. lov om gældsbreve § 37, stk. 1, fremkommer til notering af gældsbrevet påtegnede transporter eller andre dispositioner, der fremtræder som underskrevet af den, som ifølge gældsbrevet med påtegninger, mulige tidligere noteringer og eventuelle medfølgende skriftlige bevisligheder må anses for berettiget til at foretage sådanne dispositioner.

Stk. 3 Hvor Notering sker uden skriftlig Begæring, skal den Paategning, der skal noteres, indføres ordret i Dagbogen.

Stk. 4 I alle andre Tilfælde - derunder naar Gældsbrevet ønskes noteret paa hemmelig Navn - sker Notering kun efter skriftlige Begæring. Den noterende kan kræve, at Begæringen ledsages af en Genpart og afgives paa Blanketter, som har stiller til Raadighed. Blanketterne skal indeholde de Punkter, der er optaget i vedføjede Formular. Indleveres Begæringen af en Trediemand, skal dennes Navn og Adresse anføres enten i Begæringen eller i Dagbogen.

Stk. 5 Begæringen kan omfatte flere Gældsbreve udstedt af samme Skyldner.

Stk. 6 Naar Indførelse i Noteringsbogen er sket og Gældsbrevet er forsynet med Noteringspaategning, tilbageleveres Genparten af Begæringen - hvis Genpart er indleveret, jfr. Stk. 4 - med Paategning om, at Notering er sket. Originalerne ordnes for hver Skyldners Gældsbreve efter Noteringsdatoerne og opbevares i et brandfrit Rum eller Pengeskab.

§3 Indførelsen i Noteringsbogen
I Noteringsbogen indføres det, der skal noteres, samt den Dato, da Indførelse sker. Indførsel om Navnenotering skal klart angive Arten af den noterede Ret, hvis den ikke er en almindelig Ejendomsret (f. Eks. »Haandpantsat til N. N..«, »Disp. kun med Samtykke af N. N.«), samt oplyse, om Navnet er paaført Gældsbrevet, eller Noteringen er hemmelig. Indførslerne kan ske i forkortet Form eller begrænses til Henvisninger til Dagbøgerne.

Stk. 2 Har den, paa hvis Navn et Gældsbrev er noteret, anmeldt for Skyldneren, at Gældsbrevet er frakommet ham, maa Gældsbrevet ikke paa Tredjemands Begæring noteres paany, medmindre Anmeldelsen er afvist paa Grund af, at Anmelderens Bopæl ikke er meddelt Skyldneren og heller ikke kendtes af ham, eller Virkningen af Anmeldelsen er bortfaldet som Følge af, at en Ihændehaver af Gældsbrevet har faaet sin Ret til at raade over Gældsbrevet fastslaaet ved Erkendelse fra Anmelderen eller enlig Dom over ham, jfr. Gældsbrevslovens § 40. En foretagen Afvisning bogføres med Angivelse af Grunden.

Stk. 3 Indførelse i Noteringsbogen maa ikke ske, medmindre det, der forud var indført i den, i Forbindelse med mulige senere Dispositioner, som fremgaar af Paategninger paa Gældsbrevet eller særlige skriftlige Dokumenter, afgiver det fornødne Grundlag for det, der ønskes noteret.

Stk. 4 Når intet særligt foreligger, foretages notering uden bevis for den begærendes ret i de i § 2, stk. 2, nr. 1, nævnte tilfælde samt i de i § 2, stk. 2, nr. 2, nævnte tilfælde, når den gældsbrevet påtegnede disposition fremtræder som underskrevet af den, som ifølge gældsbrevet med påtegninger og mulige noteringer må anses for berettiget til at foretage den omhandlende disposition. Ved unoterede ihændehavergældsbreve og gældsbreve, der er noteret på ihændehaveren, påhviler det således ikke den noterende at kræve bevis for retten, selv om gældsbrevet bærer unoterede navnepåtegninger, medmindre disse er af en sådan art, at de vækker grundet formodning om misligheder.

Stk. 5 I alle andre tilfælde må der forelægges skriftlige bevisligheder, der tilvejebringer den fornødne legitimation for den notering, der begæres, f.eks. transport, pantsætningserklæringe, skifteudskrift, eksekutorbevilling eller arveudlæg. Dertil hører først og fremmest en sammenhængende adkomstrække, der udgår fra det navn, hvorpå gældsbrevet var noteret. Hvis en noteringsbegæring eller nogen af de unoterede dispositioner, der begrunder adkomsten, er undertegnet ifølge fuldmagt, kræves skriftligt bevis for fuldmagten. Bevis for fuldmagter, løse overdragelseserklæringer og lignende må opbevares, medmindre det kan antages sikret på anden måde. Signaturbeføjelser eller lignende, der kan konstateres af vejviser eller tilsvarende hjælpemidler, behøver i almindelighed ikke at godtgøres ved skriftligt dokument. Hvis de afgørende erklæringer ikke er påført gældsbrevet eller en noteringsbegæring, må det nøjagtigt anføres i dagbogen, hvilke bevisligheder der medfølger. Det må nøje påses, at erklæringer, der ikke er tegnet på gældsbrevet, særlig angår det pågældende gældsbrev eller dog omfatter det. For så vidt angår begæringer fra offentlige myndigheder, udkræves ingen dokumentation for, at begæringens udfærdigelse falder inden for myndighedens forretningsområde.

§4 Noteringspåtegningen
Noteringspaategningen lyder enten »Noteret paa Navn« (hvor Navnet er paaført Gældsbrevet), »Noteret paa hemmeligt Navn« eller »Ihændehaver noteret«. Paategningen dateres og skal endvidere indeholde en - eventuel forkortet Angivelse af den noterende og underskrives af denne.

Stk. 2 Noteringspaategningen bevidner, at der paa Gældsbrevets Rubrik i Skyldnerens Noteringsbog er indført henholdsvis den berettigedes Navn eller Bemærkning om, at Gældsbrevet er overdraget til Ihændehaveren.

Stk. 3 Noteringspaategningens Tekst, det vil sige Ordene »Noteret paa Navn«, »Noteret paa hemmeligt Navn« eller »Ihændehaver noteret«, samt Dateringen paaføres med et Stempel, hvortil anvendes raderægte Farve. Typerne i Stemplet »Noteret paa Navn« skal klart adskille sig fra dem, der bruges i Stemplet »Noteret paa hemmeligt Navn«. Stemplet skal indeholde en tilstrækkeligt individualiserende angivelse af den noterende.

Stk. 4 En Noteringspaategning maa ikke anbringes foran ældre Noteringspaategninger.

§5 Massegældsbreve, der er udstedt efter Udgangen af Juni 1938, maa kun forsynes med den i § 4 nævnte Noteringspaategning, naar de er Omsætningsgældsbreve, jfr. Lov om Gældsbreve § 11 og § 12, Stk. 2, og selv udtaler, at de kan noteres paa Navn, jfr. Lov om Gældsbreve § 36.

Stk. 2 Hvis Gældsbrevet er stilet til en navngiven Fordringshaver, betragtes Underskriften på Gældsbrevet som Noteringspaategning, Den bevidner, at Fordringshaverens Navn er indført i Noteringsbogen.

§6 Meddelelser i Henhold til Gældsbrevslovens § 41
Snarest efter Noteringen udsendes i det nedenfor angivne Omfang skriftlig Meddelelse til den, paa hvis Navn Gældsbrevet forud var noteret, og hvis Adresse var paaført Gældsbrevet eller iøvrigt let kan udfindes. Er det noteret, at der til Dispositioner over Gældsbrevet kræves Samtykke fra en vis Person eller Myndighed, betragtes Gældsbrevet som noteret ogsaa paa dennes Navn.

Stk. 2 Meddelelse udsendes ved mindst 1/10 af de Ekspeditioner, hvor Notering sker efter forudgaaende Notering paa Navn. Udsendelsen skal ske efter et System, der udelukker Forudberegning fra de Personer, der besørger Noteringsforretningerne.

Stk. 3 Meddelelse udsendes endvidere i alle Tilfælde, hvor særlige Omstændigheder giver Anledning dertil, f.Eks. naar Fremgangsmaaden ved Begæringens Indgivelse ikke er den sædvanlige, eller naar den noterende bemærker, at den noterede Disposition efter den noterede Rethavers Forhold synes usædvanlig. I saadanne Tilfælde usendes Meddelelserne paa den Maade, som bedst tjener til at modvirke Misligeheder, f. Eks. hvis Gældsbrevet forud var noteret paa et Selskabs Navn, til Selskabets Revisorer eller til Bestyrelsesmedlemmer, som ikke har underskrevet Begæringen eller den Disposition som danner Grundlag for den nye Notering.

Stk. 4 Hvis Gældsbrevet noteres paa Navn, og den berettigedes Adresse er tilføjet paa Gældsbrevet, skal den noterende optegne Adressen - hvis han ikke tør tage Ansvaret for altid at kende den - enten i Noteringsbogen eller paa anden Maade. Disse Optegnelser saavel som Adresser, der er anført i Dagbogen eller paa Noteringsbegæringen ved det noterede Navn, skal den noterende efterse, naar Meddelelse skal udsendes i Henhold til foranstaaende Bestemmelser.

Stk. 5 Begæring om Meddelelse ved anbefalet Brev i Overensstemmelse med Gældsbrevslovens § 41, Stk. 2, maa fremsætte skriftlig, f. Eks. i Noteringsbegæringen. Begæringen kan gaa ud paa, at Meddelelsen skal sendes til en anden f. Eks. den begærendes Revisor. Gebyret, der fastsættes af Skyldneren og højst maa udgøre 1 Kr. for hvert Gældsbrev, betales ved Begæringen. Er der sendt Meddelelse een Gang, og der kan blive Tale om ny Meddelelse til samme Person, kan Skyldneren kræve nyt Gebyr betalt. Hvis Betaling da ikke sker inden 14 Dage efter Paakravet herom, bortfalder Meddelelsespligten.

Stk. 6 Om Antallet af udsendte Meddelelser og modtagne Indsigelser afgives Beretning til Justitsministeriet for hvert af Skyldnerens Regnskabsaar inden 6 Maaneder efter dettes Afslutning.

§7 Ikræfttræden
Denne Bekendtgørelse træder i Kraft den 1. Juli 1938.

Stk. 2 Indtil Udgangen af Oktober 1938 kan Noteringspaategningen i Stedet for som nævnt i § 4, Stk. 1 og 3,gives paa samme Maade som hidtil. Hvis det, der skal noteres, ikke er paaført Gældsbrevet, maa det fornødne (f. Eks.: »paa Navn« eller »paa Ihændehaveren«) tilføjes Noteringspaategningen. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

profile photo
Profilside