14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej Foxylex bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Barselsudligningsloven

Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)

Denne konsoliderede version af barselsudligningsloven bygger på lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. March 2019, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Barselsudligningsloven

Der er ingen senere ændringer til denne lov.
Vi har kontrolleret for ændringer den 25/05/2019

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Der er 1 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

§1 Anvendelsesområde
Loven finder anvendelse for det private arbejdsmarked.

Stk. 2 Loven finder ikke anvendelse for den del af det private arbejdsmarked, der har indgået overenskomst om en decentral ordning om barseludligning, som er godkendt i henhold til § 5.

§2 Refusion
Alle arbejdsgivere kan modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter barsellovens regler har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption, medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om barseludligning og lønmodtageren er tilsluttet denne.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at særlige lønmodtagergrupper, for hvem arbejdsgiveren er fritaget for at betale bidrag i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1, kan udløse refusion til arbejdsgiveren. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 3 Der ydes refusion på grundlag af arbejdsgiverens anmodning til Udbetaling Danmark eller en offentlig myndighed om at indtræde i lønmodtagerens ret til barseldagpenge i henhold til reglerne om barseldagpenge.

Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om karensperioder for barseludligningsordningen.

§3 Refusionen udgør forskellen mellem barseldagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på baggrund af, inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2 og 6.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 3 Ministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 4 Ministeren fastsætter regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 5 Refusionen udbetales bagud. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler, som er fastsat i medfør heraf.

Stk. 6 Udbetales der ikke fuld løn under barsel, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.

§4 Bidrag
Alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barseludligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag for lønmodtagere, som er tilsluttet en godkendt decentral barseludligningsordning, jf. § 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodtagergrupper. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 2 Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget, således at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Ministeren fastsætter nærmere regler herom. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 3 Bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i medfør af denne lov kan indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.

Stk. 4 Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter ministeren regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.

Stk. 5 Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, kan Barsel.dk i nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

§5 Decentrale barseludligningordninger
Arbejdsgivere kan undtages fra loven for de lønmodtagere, der er tilsluttet en godkendt decentral barseludligningsordning, som skal opfylde følgende krav:

  • 1) Andelen af kvinder i ordningen skal udgøre mindst 30 pct.,

  • 2) ordningen skal være aftalt mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation og omfatte mindst 5.000 lønmodtagere,

  • 3) alle arbejdsgivere skal bidrage til ordningen,

  • 4) alle lønmodtagere, som under barsel får løn, der overstiger barseldagpengene, skal udløse refusion til deres arbejdsgivere,

  • 5) refusionen fra ordningen skal udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel, idet refusionen dog skal fastsættes mindst inden for et fast kroneloft, der som minimum kun må fastsættes 20 kr. lavere end kroneloftet som fastsat i henhold til § 3, stk. 2, og

  • 6) refusionsperioden i ordningen skal have en længde, som ikke må være mere end 3 uger kortere end perioden fastsat efter § 3, stk. 3.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren godkender efter ansøgning den decentrale ordning. Ansøgningen skal indeholde oplysninger, som dokumenterer, at den decentrale barseludligningsordning opfylder de i stk. 1, nr. 1-6, opstillede krav. Ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgningen skal indsendes elektronisk. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 3 Der skal til Beskæftigelsesministeriet indberettes ændringer vedrørende de decentrale barseludligningsordninger, som er godkendt efter stk. 1 og 2, såfremt oplysningerne har betydning for ordningens godkendelse.

Stk. 4 Ministeren kan i særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at en decentral barseludligningsordning, som efter godkendelsen ikke opfylder et eller flere af kravene i stk. 1, nr. 1-6, fortsat kan undtages fra loven.

§6 Administration og delegation
Beskæftigelsesministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 2 Ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende drift af barseludligningsordningen til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 3 Klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.

§7 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere, decentrale barseludligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. efter anmodning fra ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere alle oplysninger, som er relevante for administration af barseludligningsordningen. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 2 Ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, decentrale barseludligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion, fastsættelse af længden af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3 Ministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kommunerne og andre offentlige registre efter anmodning fra administratorer af decentrale barseludligningsordninger skal udlevere oplysninger, som er relevante for administrationen af den pågældende barseludligningsordning.

§8 Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension træffer beslutninger om indstilling efter § 3, stk. 2 og 3, og § 4, stk. 4, ved simpelt flertal, idet dog såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

§9 Tilsyn og kontrol
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om kontrol med administration af ordningen, herunder om kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra ordningen. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

§10 Har arbejdsgiveren givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion, bortfalder refusionen helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal tilbagebetales. Har de afgivne oplysninger betydning for beregning af bidragets størrelse, kan det manglende eller for lidt indbetalte beløb kræves efterbetalt.

Stk. 2 Der er udpantningsret for de i stk. 1 og § 4 nævnte beløb og renter heraf.

Stk. 3 Der kan gives henstand med indbetaling og eftergivelse af det i § 4 nævnte beløb og renter heraf.

Stk. 4 Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

§11 Ministeren fastsætter regler om udarbejdelse af årsregnskab for indbetalinger til og udbetalinger fra barseludligningsordningen og om, at årsregnskabet er offentligt tilgængeligt. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

§12 Straf
Medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, som har betydning for udbetaling af refusion, jf. § 2, indbetaling af bidrag, jf. § 4, eller i forbindelse med godkendelse af en decentral barseludligningsordning, jf. § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2 I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§13 Ikrafttræden og overgangsbestemmelse
Loven træder i kraft den 1. oktober 2006.

Stk. 2 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§14 Decentrale ordninger om barseludligning aftalt i overenskomstmæssig sammenhæng, som er indgået inden den 1. juni 2005, og som ikke kan godkendes efter § 5, stk. 2, kan efter ansøgning til beskæftigelsesministeren undtages fra loven frem til førstkommende nye overenskomstperiode. Den aftalte ordning skal på ansøgningstidspunktet opfylde § 5, stk. 1, nr. 1 og 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgningen skal indsendes elektronisk. Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked

profile photo
Profilside