Vestre Landsrets kendelse af 08. maj 2017 i sag B-0066-17

Info
  • SKM2017.414.VLR

Resumé:

Skønsmand i skattesag fik ikke dækket størstedelen af sit honorarkrav på kr. 356.250, jf. retsplejelovens § 208.

Der skulle gennemføres et syn og skøn af et betydeligt antal udlejningsejendomme, der var ejet af dels et dansk selskab og gennem dette selskab dels af nogle udenlandske selskaber. Ejendommene var beliggende i udlandet. Efter aftale mellem parterne og da skønsmanden også fandt det mest praktisk, blev det aftalt, at skønsmanden skulle forestå den praktiske indhentelse af det materiale, som skønsmanden havde brug for, samt at skønsmand også skulle sikre den praktiske adgang til de enkelte ejendomme. Dette skulle skønsmanden sørge for hos de relevante forretningsbestyrer af de udenlandske ejendomme, efter at rekvirenten havde oplyst om hvilke ejendomme og forretningsbestyrer der var tale om. Efter at nogle få besigtigelser var gennemført fremsendte skønsmanden et aconto honorarkrav på kr. 356.250 incl. moms. Inden parterne efter retsplejelovens § 208 havde udtalt sig om det fremsatte honorarkrav, fremlagde skønsmanden en lægeerklæring om, at han på grund af helbredsproblemer ikke kunne fortsætte som skønsmand. Skønsmanden blev herefter fritaget for hvervet som skønsmand, men kravet om betaling af det fremsatte aconto honorarkrav blev opretholdt. Såvel rekvirenten som SKAT indstillede efter retsplejelovens § 208, at skønsmandens aconto honorarkrav, dog bortset fra skønsmandens dokumenterede udgifter til hotelophold mv., ikke blev godkendt af retten. Det var parternes hovedsynspunkt, at det beroede på skønsmandens forhold, at der som følge af dennes helbredsforhold ikke ville blive udfærdiget et skønserklæring, og at det materiale mv. som skønsmanden allerede havde fremskaffet ikke kunne anvendes af en anden skønsmand. Skønsmanden fremlagde på trods af opfordring hertil ikke sit fremskaffet materiale. Byretten gav rekvirenten og SKAT medhold og afviste således, at skønsmanden var berettiget til noget honorar ud over det af parterne accepterede. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse med begrundelsen om, at det var skønsmandens, der var den nærmeste til, at bære ansvaret for, at der ikke ville blive udarbejdet en skønserklæring, og videre havde skønsmanden ikke dokumenteret, at de fremskaffede oplysning kunne anvendes af en anden skønsmand, at skønsmanden ikke havde dokumenteret, at det beroede på rekvirentens forhold, at det havde været mere kompliceret end forudsat, at fremskaffe det relevante materiale, som det var aftalt, at skønsmanden skulle fremskaffe.

Vestre Landsrets kendelse af d. 8. maj 2017, sags nr. B-0066-17 

Parter 

Mod 

IA og SKAT 

Afsagt af Landsretsdommerne 

Mogens Heinsen, Torben Geneser og Michael Klejs Pedersen (kst.)

..................................................................

Byrettens kendelse af d. 14. december 2016, sags nr. BS 17-2137/2014: 

Sag om isoleret bevisoptagelse 

Ingen var indkaldt eller mødt. 

Intet fremlagt. 

Der blev fremlagt: 

- Mail af 8. august 2016 fra advokat LJ,

- Mail af 16. august 2016 fra advokat LJ,

- Mail af 24. august 2016 fra JO, SKAT,

- Mail af 29. august 2016 fra A,

- Mail af 1. september 2016 fra JO,

- Mail af 6. september 2016 fra advokat JJ,

- Mail af 6. september 2016 fra advokat LJ,

- Mail af 13. september 2016 fra advokat JJ,

- Mail af 13. september 2016 fra advokat LJ,

- Mail af 19. september 2016 fra advokat LJ,

- Mail af 20. september 2016 fra advokat JJ,

- Mail af 27. september 2016 fra advokat JJ,

- Mail af 30. september 2016 fra JO,

- Mail af 3. oktober 2016 fra advokat JJ,

- Mail af 6. oktober 2016 fra JO,

- Mail af 20. oktober 2016 fra advokat JJ,

- Mail af 27. oktober 2016 fra JO,

- Mail af 28. oktober 2016 fra advokat LJ,

- Mail af 1. december 2016 fra advokat JJ,

- Mail af 2. december 2016 fra advokat JJ,

- Mail af 2. december 2016 fra advokat LJ,

- Mail af 6. december 2016 fra advokat JJ og

- Mail af 6. december 2016 fra advokat LJ. 

Sagens øvrige dokumenter forelå. 

A er fratrådt som skønsmand. Mellem A og parterne, IA og SKAT, er der ikke opnået enighed om, hvorvidt A er berettiget til honorar.

Om dette spørgsmål blev der afsagt

Kendelse:

A har nedlagt påstand om, at hans honorar fastsættes til 285.000 kr. med tillæg af moms, i alt 356.250 kr.

IA og SKAT har nedlagt påstand om, at A ikke er berettiget til honorar. IA og SKAT har dog accepteret, at A godtgøres en udgift på 2.789,54 kr. til hotelophold mv.

Sagens oplysninger kort:

Overordnet drejer sagen sig om isoleret bevisoptagelse mellem IA og SKAT til brug for opgørelsen af IAs skat for indkomstårene 2010 og 2011.

Bevisoptagelsen vedrører blandt andet værdien af en række udlejningsejendomme i Udlandet.

Den 7. september 2015 blev ejendomsmægler og valuar, MDE A, Y1-by, udmeldt som skønsmand til at vurdere ejendommene i Udlandet.

Før udmeldelsen havde A i et prisoverslag anslået sit honorar til 862.710 kr. plus dækning af kørselsudgifter mv. A havde herudover oplyst, at opgaven kunne udføres i tiden mellem den 1. september 2015 og den 1. maj 2016.

Det fremgår blandt andet af sagens oplysninger, at der i februar 2016 forelå en plan om besigtigelse 21 dage i Udlandet. Det fremgår videre, at der den 21. juni 2016 og den 22. juni 2016 blev påbegyndt besigtigelser, men at besigtigelserne løb ind i problemer blandt andet fordi, nogle ejendomme var solgt eller angivet forkert, og fordi der ikke kunne skaffes adgang (udlevering af nøgler mv.).

Parterne har forskellige opfattelse af, hvem der var ansvarlig for disse problemer.

Den 26. juli 2016 meddelte A, at han af helbredsmæssige grunde måtte trække sig som skønsmand.

I en erklæring fra læge NK, Y1-by, hedder det om baggrunden herfor.

”...

Vedr. xxx, A

Y2-adresse

Denne min pt. har følgende kroniske sygdomme:

Har tidl. fået fjernet tyktarmen pga. sygdom.

Dette har medført kronisk diarré og ind imellem afføringsinkontinens

Tilstanden er blevet forværret igennem det sidste årstid.

Pt. har urinvejes sygdom, der bl.a. medført tendens til urininkontinens Pt. har behov for at bruge hjælpemidler mod dette.

Er netop udredt på urologisk special afdeling herfor.

Begge sygdomme – der som anført er blevet forværret gennem det sidste år – har medført øgede trætbarhed for pt., både fysisk og mentalt.

Som patientens læge kan jeg derfor kun anbefale, at pt. ikke længere belastes af sit arbejde.

Pt. har overfor mig bekendt gjort, at han har uafsluttede arbejdsprojekt i Udlandet.

Dette medfører mange rejsedage, og medfører belastning både fysisk og mentalt

Pga. ovennævnte sygdomme kan jeg kun anbefale, at pt. ophører med dette / sygemeldes fra dette arbejde.

...”

Den 31. oktober 2016 blev IT, Udlandet, udmeldt som ny skønsmand.

A ved advokat JJ, Y3-by, har i en mail af 13. september 2016 overordnet gjort følgende gældende:

”...

Jeg vil dokumentere,

1    At rekvirenten ikke havde styr på oplysningerne om ejendommene, og at skønsmanden således har skullet anvende betydelige ressourcer på at indhente basale oplysninger om ejendommene. Selv administrator havde rekvirenten ikke styr på.

2    At ejendommene, der skal vurderes, ikke er identiske med den oprindelige liste.

3    At rekvirenten ikke i juni måned kunne skaffe adgang til boliger i de fire besigtigede ejendomme, hvorfor kun fællesarealer kunne besigtiges.

4    At rekvirenten på den baggrund har hindret skønsmanden i inden for estimeret tid at udføre sin opgave. Hvis rekvirenten havde været i stand til at sende helt sædvanlige oplysninger om ejendommene og skaffe adgang til besigtigelse, forelå skønserklæringerne inden, at skønsmanden (født i 1934) var blevet uarbejdsdygtig.

5    At ny skønsmand kan anvende allerede indsamlede oplysninger og således ikke skal starte fra bunden, som A var henvist til.

...”

IA ved advokat LJ, Y4-by, har i en mail af 19. september 2016 heroverfor anført:

”... 

Ad 1 – det må stå for advokat JJs egen regning, når det anføres, at ”rekvirenten ikke havde styr på oplysningerne om ejendommene”. Hertil bemærker jeg ganske kort, at det stedse har været forudsat – også af A (og dennes samarbejdspartner PO) – at de nødvendige oplysninger skulle indhentes af A selv via administratorerne af ejendommene. Det er muligt, at det efterfølgende har vist sig, at det har været mere tidskrævende end oprindeligt forudsat at indhente de nødvendige oplysninger. Uanset dette er det min opfattelse, at dette forhold er sagen uvedkommende og således alene kunne have haft betydning ved fastsættelse af det endelige honorar til A. Retten bedes dog igen bemærke og lægge til grund, at A har bragt samarbejdet til ophør på grund af egne forhold, og at dette er at betragte som misligholdelse af aftalen. I en sådan situation er ”sagens gang” honorarfastsættelsen uvedkommende, da A ikke har leveret de erklæringer, som A har påtaget sig at udarbejde.

Ad 2 – det er korrekt, at der i den oprindelige liste ved en fejl var oplistet ejendomme, som ikke var omfattet af As vurderingsopgave. Dette er imidlertid efterfølgende berigtiget, og forholdet har i øvrigt ikke haft nogen skadevirkning. Forholdet har heller ikke medført nogen udsættelse af sagen, idet det i øvrigt var forudsat i den af A udarbejdede tidsplan, at der skulle afholdes en række yderligere skønsforretninger i forlængelse af den første besigtigelse i juni måned 2016. Endvidere er det uden betydning for fastsættelsen af honoraret, når henses til, at A vurderingsopgaver ikke er tilendebragt. Hverken helt eller delvist. Der er ingen sammenhæng mellem det forhold, at der var en fejl i listen og det forhold, at A grundet egen sygdom har set sig nødsaget til at bringe samarbejdet til ophør.

Ad 3 – det er i strid med sandheden, når det anføres, at ”rekvirenten ikke kunne skaffe adgang til boliger i de fire besigtigede ejendomme, hvorfor kun fællesarealer kunne besigtiges”. Faktum er, at der den 21. juni 2016 blev gennemført besigtigelser af en række ejendomme i udlandet. I den forbindelse bemærkes, at A (og dennes samarbejdspartner, PO) var ansvarlige for besigtigelsernes tilrettelæggelse og derfor selv kontaktede administratorerne forud for, at besigtigelserne fandt sted. Blandt andet med henblik på udlevering af nøgler mv. Denne arbejdsfordeling blev senest bekræftet under et møde hos A i Y1-by den 7. april 2016. Allerede ved den første besigtigelse den 21. juni 2016 konstaterede undertegnede og repræsentanten for rekvisitus (SKAT), JO, at A alene besigtigede fællesarealerne (opgang, fælder, loft mv.). Direkte adspurgt fik undertegnede og JO oplyst til vores overraskelse, at det ikke var nødvendigt eller sædvanligt at besigtige de enkelte boboelseslejligheder. Den praktiske gennemførelse af synene var As opgave – og kun hans. Jeg bemærker ordensmæssigt, at der i øvrigt ikke var sikret adgang til alle de planlagte ejendomme, da administratorerne, som A havde været i dialog med forud for besigtigelsesturen til Udlandet, ikke ville udlevere nøglerne. Derfor var det i øvrigt ikke muligt at gennemføre de planlagte besigtigelser i perioden fra den 21. juni – 23. juni 2016, hvor både undertegnede og JO, SKAT, var til stede.

Ad 4 – det er ikke korrekt, at jeg har ”forhindret skønsmanden” i at udføre sit arbejde. Pludseligt er As alder i øvrigt blevet et argument til hans fordel. Uden at det efter min opfattelse har betydning for vurderingen af As eventuelle honorar, bemærkes jeg, at A – særligt i en sag, som er så omfattende som nærværende – må være nærmest til at vurdere, om han er (og fortsat vil være) i stand til at levere den efterspurgte ydelse. Jeg skal da ej heller undlade at bemærke, at det fremgår af den fremsendte lægeerklæring, at As tilstand er forværret over det seneste års tid. Det korte af det lange er, at As forhold er sagens parter uvedkommende, og at Retten allerede af den grund skal se bort fra denne del af advokat JJs bemærkninger. Det er selvfølgelig A, der er nærmest til at bære risikoen for, at han på grund af sygdom (som tilsyneladende var kendt på det tidspunkt, hvor A blev udmeldt af Retten) så sig nødsaget til at bringe arbejdet til ophør.

Ad 5 – hverken undertegnede, repræsentanten for rekvisitus (SKAT), JO eller Byretten er efter min vurdering i stand til at vurdere, om og i hvilket omfang de allerede indsamlede oplysninger kan bruges af en anden skønsmand. Det er min overordnede opfattelse, at hverken sagens parter eller Retten bør tage stilling hertil, da det i sidste ende tilkommer den nye skønsmand at tilrettelægge sit arbejde. I det omfang Retten lægger til grund, at materialet/oplysningerne kan genbruges, er det min vurdering, at Retten unødigt deltager i et skønsarbejde, der falder uden for rettens kompetence.

Sammenfattende er det min fortsatte vurdering, at A ikke er berettiget til et honorar. Uanset at årsagen til ophøret skal henføres til sygdom, er det min vurdering, at der er tale om misligholdelse, og konsekvenserne af ophøret skal være identiske med konsekvenserne, såfremt ethvert andet samarbejdsforhold var ophørt på grund af misligholdelse. I en sådan situation ville den misligholdende part ikke været berettiget til noget som helst. 

...”

SKAT har tilsluttet sig disse synspunkter.

I de ovenfor fremlagte skrivelser har parternes repræsentanter supplerende redegjort for deres synspunkter.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Det bemærkes først, at IA og SKAT har accepteret, at A bør have udgifter på (omregnede) 2.789,54 kr. til hotelophold mv. dækket, og at A frivilligt påtog sig hvervet som skønsmand.

Om honorarkravet i øvrigt bemærkes herefter:

En del af en skønsmands opgave består i at planlægge og tilrettelægge gennemførelsen af syn og skøn, herunder at indhente fornødne oplysninger fra parterne. Hvis parterne i rimeligt omfang ikke efterkommer anmodninger fra skønsmanden, kan denne anmode om, at blive fritaget for sin opgave.

I forbindelse med afgivelse af prisoverslag oplyste A, at skønsforretningen kunne gennemføres i tiden fra den 1. september 2015 til den 1. maj 2016.

Skønsopgaven blev ikke afsluttet inden for denne frist og A sygemeldte sig først som skønsmand i slutningen af juli måned 2016.

På det tidspunkt var der gennemført besigtigelser i Udlandet i 2 ud af 21 planlagte dage, og retten har ikke grundlag for at statuerer, at den betydelige forsinkelse af bevisoptagelsen overvejende skyldtes forhold hos IA og/eller SKAT.

A kan derfor ikke støtte sit honorarkrav på, at det var begrundet i parternes forhold, at syn og skøn ikke var afsluttet før hans sygemelding, og at hans helbredsmæssige forhold derfor ikke kan tillægges nogen betydning.

Der er ikke forelagt retten nærmere oplysning om, hvilket materiale mv. som A nåede at tilvejebringe, før han fratrådte, og der foreligger heller ikke oplysninger om, hvorvidt materialet kan have værdi for den nye skønsmand samt om det vil kunne begrænse de fremtidige udgifter til syn og skøn.

A har heller ikke sandsynliggjort, at parternes forhold i øvrigt kan begrunde, at han har krav på honorar, selvom han ikke fuldførte opgaven som skønsmand.

Retten træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med påstanden fra IA og SKAT.

T h i  b e s t e m m e s

A har ikke krav på honorar udover det anerkendte beløb på 2.789,54 kr. til dækning af hotelophold mv.

En udskrift af retsbogen sendes til parterne og til As advokat.

..........................................................................................

Vestre Landsrets kendelse af d. 8. maj 2017, sags nr. B-0066-17

Fremlagte bilag:

- kæreskrift fra advokat JJ

- brev af 9. januar 2017 med bilag fra Byretten

- udskrift af retsbogen (sag nr. BS 17-2137/2014)

- kæresvarskrift fra SKAT

- kæresvarskrift fra advokat LJ

- kærereplik med bilag fra advokat JJ.

Ved kendelse af 14. december 2016 har Byretten bestemt, at A ikke har krav på honorar udover det anerkendte beløb på 2.789,54 kr. til dækning af hotelophold m.v.

Kendelsen er kæret af A med påstand om at få udmålt 356.250 kr. inkl. moms som honorar for sit arbejde som skønsmand. Til støtte for påstanden har A gjort gældende, at skønserklæringen ville have foreligget, inden han blev uarbejdsdygtig, hvis IA havde været i stand til at sende helt sædvanlige oplysninger om ejendommene og skaffe adgang til besigtigelse m.v. IA har således forhindret ham i at udføre sin opgave inden for den estimerede tid. En ny skønsmand kunne have anvendt allerede indsamlede oplysninger, og en ny skønsmand skulle således ikke starte fra bunden. Det er ikke misligholdelse eller en ”fejl” at blive uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og en skønsmand, som bliver uarbejdsdygtig eller må meddele forfald på grund af sygdom, har derfor krav på honorar for det allerede udførte arbejde. Dette må i hvert fald gælde, hvis syn og skønnet har udstrakt sig over en vis periode.

IA har påstået kendelsen stadfæstet. Til støtte for påstanden har IA gjort gældende, at årsagen til, at A ophørte med hvervet som skønsmand, var egen sygdom, og at A derfor ikke har krav på honorering for det allerede udførte arbejde. Det kan henføres til As egne forhold, at der ikke foreligger en skønserklæring, og således ikke til IA og/eller advokat LJs forhold. Ophøret på grund af sygdom må anses for værende en misligholdelse eller sidestilles hermed. Det vil være urimeligt at tildele honorar i en situation, hvor ophøret kan henføres til As egne forhold, og hvor det udførte arbejde og den påståede værdi af dette arbejde er udokumenteret.

SKAT har påstået kendelsen stadfæstet. Til støtte for påstanden har SKAT gjort gældende, at det udelukkende skyldes As forhold, at der ikke blev udarbejdet en skønserklæring, og at han derfor ikke har krav på honorar. Intet af det fremlagte materiale fra As side kan eller vil blive anvendt af den næste skønsmand

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Ifølge retsplejelovens § 208, stk. 1, fastsætter retten i en borgerlig sag vederlaget til skønsmanden for forretningens udførelse og møde i retten samt godtgørelse for afholdte udlæg.

A blev udmeldt som skønsmand af Byretten den 7. september 2015, og sagen blev udsat på udarbejdelse af skønserklæring til den 30. juni 2016. Det fremgår af ”Opgavebeskrivelse, pris- og tidsestimat” udarbejdet af A forud for udmeldelsen, at skønsforretningen med besigtigelse og værdiansættelse af et større antal ejendomme i Udlandet forventedes gennemført i perioden fra 1. september 2015 til 1. maj 2016. Der var estimeret et tidsforbrug på 45 timer til ”Indhentning af materiale fra administrator af ejendommene”, 90 timer til ”Gennemgang af materiale og registrering”, 22 timer til ”Planlægning af besigtigelse. Aftale med adm./viceværter om adgang m.v.” og 24 timer til ”Checklister/forberedelse etc.”.

A havde ifølge førnævnte estimat oprindeligt planlagt, at ejendommene i Udlandet skulle besigtiges på ikke nærmere angivne datoer i perioden fra 1. december til 15. december 2015 og fra 10. januar til 1. marts 2016. Der blev efterfølgende fastsat 21 foreløbige besigtigelsesdage fordelt på månederne marts, april og maj 2016.

Den planlagte besigtigelse i foråret 2016 blev efterfølgende udsat. På baggrund af e-mail af 20. april 2016 fra As samarbejdspartner, PO, lægger landsretten til grund, at årsagen til udsættelsen bl.a. var, at en række af de ejendomme, som skulle besigtiges, havde skiftet ejer, og at det derfor var vanskeligt for PO og A at få kontakt til administratoren for disse ejendomme, samt at der var sket et direktørskifte i to af de tyske ejendomsselskaber.

PO meddelte ved e-mail af 9. maj 2016, at der nu var ”grønt lys” hos administratorerne til besigtigelsen, og der blev efterfølgende planlagt besigtigelser i juni, juli og august 2016.

Landsretten lægger herefter til grund, at A havde ansvaret for at indhente oplysninger om ejendommene, planlægge besigtigelsen, sikre adgang til ejendommene under besigtigelsen m.v.

I juni 2016 blev der gennemført to besigtigelsesdage ud af de oprindeligt 21 planlagte dage.

Ved e-mail af 26. juli 2016 meddelte A, at han måtte ophøre med hvervet som skønsmand. Dette skete efter anbefaling fra egen læge på grund af As helbredsmæssige forhold. Landsretten lægger til grund, at A på dette tidspunkt på grund af sygdom var forhindret i at fortsætte hvervet som skønsmand.

Det beror således på As egne forhold, at han måtte ophøre med hvervet som skønsmand. Landsretten finder, at A som skønsmand er nærmest til at bære risikoen for sin sygdom. Han har derfor som udgangspunkt ikke krav på vederlag for det allerede udførte arbejde, der ikke førte til, at der fremkom en skønserklæring.

Der foreligger ikke for landsretten oplysninger om, at det arbejde, A allerede havde udført som skønsmand, helt eller delvist har haft værdi for den skønsmand, som efterfølgende blev udmeldt. Der er derfor ikke med henvisning hertil grundlag for at fastsætte et vederlag til A.

A har ikke dokumenteret, at det i det væsentlige beroede på IAs forhold, at A ikke blev færdig med skønserklæringen, før han måtte sygemelde sig ultimo juli 2016. Den betydelige forsinkelse må antages i det væsentlige at skyldes praktiske forhold vedrørende indhentelse af oplysninger om ejendommene, planlægning af besigtigelse m.v., som A havde ansvaret for. Den omstændighed, at arbejdet med skønserklæringen blev forsinket, kan allerede af denne grund ikke føre til, at der fastsættes et vederlag til A.

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

T h i  b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Kæremålets omkostninger ophæves.