Vestre Landsrets dom af 31. oktober 2014 i sag 10. afdeling, B-2229-13

Info
  • SKM2015.182.VLR

Resumé:

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte den ansatte råjordspris for appellantens ejendom.

Landsretten fandt, at det var berettiget at inddrage den konstaterede salgspris for grundarealet ved skønsudøvelsen, og at vurderingen af den ejendom, hvorfra udstykning var sket ikke gav grundlag for at tilsidesætte skønnet.

Landsretten tiltrådte herefter, at det ikke var godtgjort, at Landsskatterettens skøn var udøvet på et forkert grundlag, og at skønnet ikke havde ført til et urimeligt resultat.

Parter

A
(advokat Anne Bache)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Dorte Jensen, Nikolaj Aarø-Hansen og Jette F. Skole (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 17. juni 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 1-172/2012). Sagen blev i byretten behandlet af 3 dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1.

Procesbevillingsnævnet har den 26. august 2013 i medfør af retsplejelovens § 368, stk. 2, meddelt appellanten, A, tilladelse til at anke dommen.

Påstande

For landsretten har A gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært at ansættelsen af fradrag i grundværdien for forbedringer for ejendommen ...1, nr. 14 for årene 2001 til 2003 hjemvises til fornyet behandling ved vurderingsmyndigheden.

Supplerende sagsfremstilling

Det er oplyst, at kommunen, der har foretaget vurderingen af ejendommen pr. 1. januar 1999, ikke længere er i besiddelse af det materiale, der har dannet grundlag for vurderingen.

Det fremgår af det betingede skøde, hvorved udstykkeren, G1 I/S, overtog storparcellen på 18.673 m², at overtagelsen var den 1. juli 1999. Skødet var underskrevet af køber den 21. september 1999 og af sælger den 23. august 1999.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har supplerende anført, at det ikke er korrekt, når det i den indankede dom er anført, at det er ubestridt, at vurderingen af ovennævnte ejendom var foretaget som landbrugsejendom, idet vurderingen er foretaget efter kvadratmeterprincippet, og dermed ikke som landbrugsejendom.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven § 1, nr. 1, blev § 17 og § 18 i vurderingsloven ophævet. Af ændringslovens § 3, stk. 1 og 2, fremgår, at fradrag, som for lovens ikrafttræden den 1. januar 2013 er givet i medfør af afsnit D i vurderingsloven, fortsat gives, så længe betingelserne herfor er opfyldt.

For landsretten er der enighed om, at vurderingen pr. 1. januar 1999 var foretaget med udgangspunkt i kvadratmeterprincippet. Med denne bemærkning tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, at Landsskatteretten ved ansættelse af grundværdien uden forbedringer vedrørende ejendommen ...1, nr. 14 har kunnet inddrage prisen ved salget af den udstykkede storparcel i henhold til det betingede skøde af 21. september 1999.

Den omstændighed, at grundværdien på ...4, hvorfra udstykningen skete, pr. 1. januar 1999 efter kvadratmeterprincippet blev ansat til 60 kr. pr. m², og den omstændighed, at grundværdien på restejendommen efter ikrafttrædelse af lokalplanen den 3. juli 1999 pr. 1. januar 2000 blev ansat til 65 kr. pr. m², giver ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Landsskatteretten har udøvet ved ansættelsen af grundværdien uden forbedringer. Heller ikke den i ovennævnte skøde aftalte forkøbsret eller byggemodningen af omkringliggende ejendomme giver grundlag herfor.

Landsretten tiltræder herefter, at det ikke er godtgjort, at Landsskatteretten ved ansættelsen af grundværdien uden forbedringer har udøvet sit skøn på et forkert grundlag, eller at skønnet har ført til et urimeligt resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 15.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi samt dens omfang og forløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal til Skatteministeriet betale sagens omkostninger for landsretten med 15.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.