Vestre Landsrets dom af 08. juni 2016 i sag S-0491-16

Info
  • SKM2017.25.VLR

Resumé:

T var tiltalt for skattesvig. T havde undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelserne for 2010 og 2011 at underrette SKAT om, at årsopgørelserne var forkerte, idet han ikke selvangav løn udbetalt af to firmaer på henholdsvis 333.571 kr. (2010) og 157.616 kr. (2011). T havde derved unddraget for 156.068 kr. i skat.

T forklarede at det var korrekt at han havde udført arbejde for de to pågældende firmaer. Han sendte bankoplysninger og certifikater til arbejdsgiver. Det var en fast aftale hvad han skulle have i løn, idet han skulle aflønnes efter overenskomsten med diverse tillæg. T havde aldrig fået ansættelseskontrakter fra firmaerne. Han sammenlignede beløbene der gik ind på hans bankkonto med de timer, som han selv havde noteret, han havde haft. Han fik ikke lønsedler, selvom han rykkede flere gange. Han havde aldrig fået sin løn udbetalt i kontanter. Han har ikke set sin årsopgørelse og har ikke kontaktet SKAT. Han er ikke så god til computer.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig. T idømtes en bøde på 250.000 kr. T var forpligtet til at oplyse om de for lave ansættelser. Ved ændringen af skattekontrollovens § 1A, stk. 1, foreligger der ikke en omvurdering af strafværdigheden af at undlade at reagere på de for lave årsopgørelser. Der var ikke grund til at nedsætte bøden på grund af den lange sagsbehandlingstid, da dette hovedsageligt skyldtes, at T havde påklaget forhøjelserne til Landsskatteretten.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Vestre Landsrets dom af 8. juni 2016 - sag nr. S-0491-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

Afsagt af landsdommerne

Michael Ellehauge, Thomas Jønler og Henrik Præstgaard (kst.)

.............................................................................................

Byrettens dom af 16. februar 2016, sag nr. 7-9502/2015

T er tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 2010 og 2011 at have undladt inden 4 uger fra modtagelsen af årsopgørelsen at underrette SKAT om, at årsopgørelserne var forkerte med henholdsvis 333.571 kroner i 2010 og 157.616 kroner i 2011 som var løn udbetalt til tiltalte af firmaerne G1 og G2, hvorved det offentlige blev und­draget samlet 156.068 kroner i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 250.000 kr.

Tiltalte har gjort gældende, at der ikke foreligger en forsæt handling. Tiltalte har endvidere henvist til kildeskattelovens § 75, således at tiltalte ikke har været pligtig til at reagere over for de årsopgørelserne. Tiltalte har endelig henvist til reglerne for begrænsning i ændring af oplysningerne årsopgørelsen, jf. herved skattekontrollovens § l A, stk. 1, sammenholdt med straffelovens § 3.

Tiltalte vil ikke bestride de talmæssige opgørelser.

Sagens oplysninger

Under sagen er der afgivet forklaring af tiltalte og vidnet NL.

Tiltalte T har forklaret, at det er korrekt, at han har ud­ført arbejde for firmaerne G1 og G2. Tiltalte er er uddannet klejnsmed. Tiltalte blev kontaktet af IK fra G1.

Tiltalte skulle sende sine oplysninger til ham, herunder bankoplysninger og certifikater. Der var en fast aftale fra begyndelsen om, hvad han skulle have i løn, idet han skulle aflønnes efter overenskomsten med diverse tillæg. Tiltalte kom også i kontakt med G2 og arbejdede for begge firmaer. Tiltalte har aldrig fået ansættelseskontrakter fra firmaerne. Tiltalte havde mange timer, og han ville bare tjene penge. Tiltalte kunne se, når lønnen blev overført til hans konto, og han sammenlignede beløbene med de timer, som han selv havde noteret, at han havde haft. Han fik ikke lønsedler, selv om han rykkede flere gange. Tiltalte fik udbetalt løn hver 14. dag. Tiltalte stoppede med at arbejde for G2 i august 2011. Det kan godt passe, at han var begyndt i foråret 2010. Foreholdt bilag 23.2, udbetalingsbilag, forklarede tiltalte, at han aldrig har set de pågældende udbetalingsbilag. Tiltalte konstaterede blot, at lønnen gik ind på hans konto. Tiltalte har ikke set sin årsopgørelse for 2010 og 2011. Tiltalte vidste, at han skulle ind i sin skattemappe, men han kunne ikke finde ud af, at komme ind i sin årsopgørelse. Han har aldrig kontaktet SKAT i den forbindelse. Lønbeløbene, der blev indbetalt på hans konto, undrede ham ikke. Tiltalte var klar over, at timelønnen lå på omkring 207-210 kr. i 2010. Lønnen afhang af projekterne. Han fik 112 kr. i timen i overtidsbetaling. Hvis de arbejdede nat eller aften steg beløbet med yderligere 40-50 kr. Tiltalte kontaktede ikke SKAT, da han ikke kunne komme ind på sine årsopgørelser. Tiltalte har lært at bruge netbank og e-Boks, men han er ikke så god til computer. Tiltalte syntes, at SKATs hjemmeside var meget uoverskuelig. Det er rigtigt, at han i 2012 blev kontaktet af SKAT og politiet. Tiltalte ville gerne have haft et brev fra SKAT med hans årsopgørelser, idet han ikke var klar over, at der var noget galt. Tiltalte har aldrig fået udbetalt sin løn i kontanter.

NL, SKAT, har som vidne forklaret, at SKAT har et samarbejde med kommunen. SKAT fik meddelelse fra kommunen om, at de skulle tjekke indehaveren af G1s private konto. Der var en unormal høj aktivitet vedrørende hævninger fra indehaveren af G1s private konto til tiltaltes konto. SKAT tog kontakt til politiet med det samme, da de kunne se, at der var noget galt. SKAT har en log vedrørende tiltaltes aktiviteter. Vidnet kan se i sin log, at tiltalte modtog en årsopgørelse, der blev registreret den 4. marts 2011. Årsopgørelsen blev genereret automatisk. Det betyder, at der bliver sendt et forslag ud til skatteyderne, hvorledes årsopgørelsen skal se ud. Der blev endvidere den 4, marts 2011 sendt en papirudgave af årsopgørelsen for 2010 tiltalte. Hvis brevet var kommet retur fra post­væsenet, ville det blive lagt på sagen, og der lå ikke noget på sagen. Vidnet kan endvidere se, at tiltalte har fravalgt at få opgørelsen i papirform. Det skulle man som skatteyder selv gøre på daværende tidspunkt i systemet.

Vidnet kan ikke i sin log se, om tiltalte har været inde og se sine årsopgørelser. Der blev den 2. marts 2012 genereret en automatisk årsopgørelse for 2011. Det er korrekt, at han i 2011 blev sigtet i sagen. Vidnet ved ikke, hvad der er sket i sagen efter 2013, idet sagen af tiltalte har været indbragt for Landsskatteretten.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har forklaret, at han har været inde på SKATs hjemmeside, men han kunne ikke finde årsopgørelsen, og han fandt at siden var meget "uoverskuelig", men han rettede ikke henvendelse til SKAT i den forbindelse. Vidnet NL har forklaret, at der den 4. marts 2011 blev sendt en papirudgave af årsopgørelsen for 2010 til tiltalte. Hvis brevet var kommet retur fra postvæsenet, ville det være lagt på sagen, og efter vidnets forklaring lå der intet brev på sagen. Vidnet har endvidere forklaret, at han kan se, at tiltalte har fravalgt at få opgørelsen for 2011 i papirform. Retten lægger endelig til grund, at tiltalte i 2011 første gang blev sigtet i sagen. Det lægges end­videre efter tiltaltes forklaring til grund, at han holdt øje med de lønbeløb, der blev sat ind på hans bankkonto. Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte forsætligt undlod at oplyse skatte­ myndigheder om, at ansættelserne i årsopgørelserne for 2010 og 2011 var for lave med de anførte beløb. Retten finder på trods af skatteyderens pligt efter kildeskattelovens § 75, stk. 1, til blandt andet at oplyse om manglende indeholdelse af A-skat, at tiltalte også har været forpligtet til at oplyse om de for lave ansættelser. Retten finder endelig, at der ved ændringen af skattekontrollovens § l A, stk. 1, ikke foreligger en omvurdering af strafværdigheden, således at straffelovens § 3 ikke finder anvendelse. Retten finder det herefter bevist, at tiltalte har overtrådt skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og tiltalte er således skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 250.000 kr., jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved fastsættelse af bødestraffen lagt vægt på, at tiltalte ikke har indsigelser mod den talmæssige opgørelse af skattekravet, og da bøden er udregnet i overensstemmelse med retspraksis på området. Retten har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte bøden på grund af den lange sagsbehandlingstid, da hovedparten af tiden efter det oplyste er forløbet, medens sagen har været behandlet af Landsskatteretten, efter at tiltalte havde indbragt indkomstopgørelsen for 2011 for retten, men hvor tiltalte ikke fik medhold.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

T skal betale en bøde på 250.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

.............................................................................................

Vestre Landsrets dom af 8. juni 2016 - sag nr. S-0491-16

Byretten har den 16. februar 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-9502/2015).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet NL har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har forklaret, at det var i 2011 og ikke i 2012, at han blev kontaktet af SKAT og politiet. Han har supplerende forklaret, at han lavede en aftale med IK om lønnen, inden han begyndte arbejdet hos G1. De talte ikke om skatteforhold, herunder om der var indeholdt A-skat, inden lønnen blev udbetalt. De talte heller ikke om det efterfølgende, når de talte sammen. Han gik ud fra, at arbejdsgiveren tilbageholdt A-skatten og indberettede skatten til SKAT.

Han fik udbetalt sin første løn uden at få en lønseddel. Han lod gå noget tid for at se, om der kom en lønseddel, men det skete ikke. Da han efter et par måneder fortsat ikke modtog lønsedler, rykkede han IK telefonisk herfor, men det førte ikke til noget. De mødtes aldrig. Selvom det undrede ham, at han ikke fik lønsedler, kunne han se, da han sammenholdte den udbetalte løn med arbejdstiden, at lønnen stemte nogenlunde overens med det, han tidligere havde fået i løn. Han gjorde derfor ikke mere for at få lønsedlerne. Han havde ikke mistanke om, at der var noget galt, og han var ikke klar over, at arbejdsgiveren ikke var registreret i SKAT.

Han fik sin sidste årsopgørelse i papir for årene før 2010. Han fik ikke årsopgørelsen for 2010 i papir. Han havde andre til at tømme postkassen i den periode, den blev udsendt, og den må være bortkommet i den forbindelse, hvis den er modtaget. Det er muligt, at han har fravalgt at få årsopgørelsen i papirform i forbindelse med, at han har været inde og rode på sin personlige mappe på SKATs hjemmeside.

Han prøvede at ringe til SKAT, men han opgav at komme igennem, da han havde ventet i kø i flere timer. Han fik en SMS fra banken om, at der var overskydende skat med ca. 15.000 kr. for 2010. Han gjorde ikke noget for at finde ud af, hvordan beløbet fremkom.

Han kendte ikke IK i forvejen. Under ansættelsen talte de nok sammen 10-15 gange. IK undskyldte sig hver gang med, at lønsedlerne var på vej. IK nævnte under samtalerne også, at tiltalte jo kunne se på udbetalingerne, at han fik den løn, der var aftalt.

Det var IKs søn, der ejede G2, men det var han ikke klar over, da han var ansat i selskabet. Da der heller ikke i 2011 kom lønsedler, valgte han at stoppe med ansættelsen hos G2.

Forevist bilag om udbetaling fra G1 fra den 20. april 2010 for uge 14, ekstraktens side 100, har han forklaret, at han i denne uge arbejdede 50,25 timer som normal arbejdstid og yderligere 38,5 timer som overarbejde. Det var ikke unormalt, at han arbejde så mange timer om ugen. Han var 14-dages lønnet.

Han var medlem af en a-kasse i afdelingen for erhverv, da han havde en virksomhed. Han kunne derfor ikke få hjælp i a-kassens afdeling for private personer.

NL har supplerende forklaret, at der ifølge SKATs interne log blev sendt en årsopgørelse i papirform for 2010 til tiltalte. Fravalg af papirform foretages af borgeren gennem skattemappen. Der er en fælles indgang til skattemappen, og der er et profilbillede, hvor borgeren kan registrere forskellige oplysninger, herunder mail mv. På dette sted kunne borgeren registrere i den personlige mappe, om man ønskede årsopgørelsen i papirform eller ej. På den mail, der er registreret, får borgeren en mail om årsopgørelsen. Den 5. marts 2011 blev der sendt en mail til tiltalte om, at der var en årsopgørelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger efter tiltaltes forklaring til grund, at han forsøgte at kontakte SKAT, men at han opgav at få kontakt, da han havde ventet i kø i nogle timer. Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret- ten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Det, som tiltalte har anført om retssikkerhedshensyn og selvinkriminering, kan ikke føre til et andet resultat.

Bødestraffen er passende fastsat.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.