Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 15. maj 2002 i sag 99/02-4019-00088

Info
  • SKM2002.259.TSS

Resumé:

Grænsegængere efter KSL § 5 A-D kan højst få ét personfradrag, uanset øvrige skattepligtsforhold inden for samme indkomstår. En person, der for en del af året opfylder betingelserne for og vælger grænsegængerreglerne, og som inden for samme år er fuldt skattepligtig til og hjemmehørende i Danmark, skal have sin skatteberegning foretaget samlet og med ét personfradrag. En person, der alene bliver beskattet som grænsegænger, og som kun er skattepligtig til Danmark i en del af året, har ligeledes et fuldt personfradrag.

Told- og Skattestyrelsen har i anledning af en forespørgsel fra et revisionsfirma svaret på en række spørgsmål vedrørende skatteberegning og helårsomregning for personer med varierende skattepligtsforhold til Danmark, når disse personer har mulighed for at vælge beskatning efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Det forudsættes altså i det følgende, at personen i de enkelte situationer opfylder betingelserne for at kunne vælge grænsegængerreglerne, herunder indkomstfordelingen vedrørende globalindkomst og kvalificerende indkomst.

Der tages udgangspunkt i en person, der i årets 2 første måneder arbejder i og er fuldt skattepligtig til Danmark. I 3. måned flytter personen til udlandet, men arbejder fortsat i Danmark resten af året. I den omtalte situation er personen fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1 i de to første måneder og begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a i de sidste 10 måneder. Forholdene i de sidste 10 måneder giver mulighed for anvendelse af grænsegængerreglerne i KSL § 5 A-D.

Såfremt grænsegængerreglerne ikke anvendes, skal der laves to selvstændige beregninger for de to skattepligtsperioder, og der skal ske omregning til helårsindkomst efter personskattelovens § 14 i begge beregninger.

Såfremt grænsegængerreglerne anvendes, opnår personen, at der beregnes skat som for en fuldt skattepligtig hele året. Det skyldes, at personen i en del af året faktisk er fuldt skattepligtig og i resten af året skal betragtes som fuldt skattepligtig. Derfor skal der i princippet foretages én beregning på basis af den samlede årsindkomst med ét personfradrag.

For en person, som kun er skattepligtig i en del af året, og som vælger grænsegængerreglerne, skal der ikke ske helårsomregning, og personen kan få et fuldt personfradrag. Dette skyldes, at man ikke ønsker at stille en sådan person dårligere end en fuldt skattepligtig. Denne særregel kan ikke udstrækkes til at stille personen i ovennævnte eksempel bedre end en fuldt skattepligtig person.

Der kan opstilles et ændret eksempel, hvor personen er fuldt skattepligtig i de første to måneder, herefter fuldt skattepligtig, men dobbeltdomicileret og hjemmehørende i udlandet i de næste 6 måneder, og endelig begrænset skattepligtig i de sidste 4 måneder. Igen arbejder personen hele året i Danmark. Grænsegængerreglerne kan vælges fra 3. måned, idet de også gælder for fuldt skattepligtige, der er hjemmehørende i et andet land.

Resultatet, hvis grænsegængerreglerne anvendes, er det samme som i første eksempel med samme begrundelse. Et fuldt personfradrag indgår i den samlede beregning.

I en sidste variant af eksemplet er personen stadig fuldt skattepligtig til Danmark og arbejder her i de første to måneder. Derefter flytter personen til udlandet og har ingen indtægt i de næste 6 måneder. Herefter arbejder personen i Danmark i de sidste 4 måneder, men bor i udlandet. Her er tale om usammenhængende skattepligtsperioder inden for året. Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der skal laves en samlet opgørelse af indkomsten, idet valget af grænsegængerreglerne medfører, at personen skal behandles som en fuldt skattepligtig i hele den valgte periode, som er indkomståret. Det vil sige, at der skal laves en samlet beregning af indkomsten, og der gives ét personfradrag. Det skal bemærkes, at grænsegængereglerne ikke kan vælges alene for en del af indkomståret.