Skatterådets bindende svar af 24. februar 2015 i sag 14-2923749

Info
  • SKM2015.193.SR

Resumé:

Skatterådet fandt, at en forening, som var stiftet af tre fagforeninger, var en afgiftspligtig person og at de ydelser, som foreningen leverede til medlemmerne skulle anses for levering mod vederlag. Skatterådet bekræftede endvidere, at foreningens ydelser var fritaget for afgift, idet betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 var opfyldt, herunder at leverancen skete til medlemmer med et fagforeningsmæssigt formål. Da Skatterådet havde bekræftet, at der var tale om momsfritagne ydelser bortfaldt spørgsmål 4 og 5.

Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte at samarbejdet ud fra det forelagte udkast til "vedtægter" ikke kan anses for en afgiftspligtig person omfattet af momslovens § 3?

  2. Kan Skatterådet bekræfte at deltagernes forholdsmæssige betaling af samarbejdets udgifter ikke anses for "levering af ydelser mod vederlag" omfattet af momslovens § 4, stk. 1?

  3. Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende - kan Skatterådet så bekræfte, at medlemmernes indbetalinger til samarbejdet kan betragtes som omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

  4. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis spørgsmål 1, 2 og 3 besvares benægtende, opfylder samarbejdet kravene i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, således at deltagernes betaling til samarbejdet er fritaget for moms?

  5. Hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at der med forholdsmæssig andel af samarbejdets fælles udgifter forstås de for regnskabsperioden (max. 12 måneder) regnskabsmæssige udgifter, herunder eventuelle regnskabsmæssige afskrivninger?

Svar:

  1. Nej

  2. Nej

  3. Ja

  4. Bortfalder

  5. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Fagforening X har de seneste mange år haft repræsentation i Bruxelles, og har i samme periode samarbejdet med to andre fagforeninger om danske arbejdsmarkedsforhold i forhold til EU. Fagforening X har sammen med de to andre fagforeninger etableret et politisk EU-udvalg mellem organisationerne.

Ud over samarbejdet med fagforeningerne samarbejder Fagforening X med internationale faglige organisationer om bl.a. EU-forhold.

De samarbejdende fagforeninger har tidligere selv afholdt alle udgifter i forbindelse med samarbejdet.

Fagforeningerne påtænker at indlede et mere formelt samarbejde, hvilket betyder, at de påtænker at etablere et fælles EU-sekretariat (Foreningen), der skal have ansatte i Bruxelles, ligesom der lejes kontorer til disse i Bruxelles. Årsagen til at der etableres et egentligt kontor i Bruxelles er af praktiske årsager, således at de ansatte har et fast sted at kunne mødes og arbejde ud fra.

Samarbejdet skal, jf. § 4 i udkast til vedtægter, ledes af et formandskab, der består af formændene for fagforeningerne, og har hjemsted i Danmark.

Formandsskabet ansætter en sekretariatsleder, der efter instruks fra formandsskabet, forestår den daglige drift af EU-sekretariatet i Bruxelles. Sekretariatslederen aflægger ved personligt fremmøde hver måned rapport til formandsskabet i Danmark, medmindre at formandsskabet af andre grunde er i Bruxelles. I så fald holdes mødet i Bruxelles, men hovedreglen er, at møderne holdes i Danmark.

Samarbejdet har udarbejdet udkast til vedtægter.

Af udkastet til vedtægter fremgår følgende [uddrag]:

"Vedtægter for Foreningen

[....]

§ 2 Formål

Foreningens formål er at drive et EU-sekretariat i Bruxelles.

Sekretariatet har til formål at drive fælles interessevaretagelse over for EU's institutioner og EFS samt understøtte medlemsorganisationernes arbejde i forhold til disse. Det sker ved informationsindsamling- og spredning, analyser, interessevaretagelse m.v.

§ 3

Foreningens medlemmer er tre faglige organisationer. Ved énstemmighed kan der optages yderligere medlemmer. Udmeldelse af foreningen kan ske med mindst 12 måneders varsel til en 1. januar. Ved udmeldelse medtages ingen del af foreningens formue.

§ 4 Ledelse

Foreningens øverste myndighed er bestyrelsen, der består af de faglige foreningers fælles politiske EU-udvalg nedsat i henhold til hovedorganisationernes internationale samarbejdsaftale.

Foreningens daglige politiske ledelse varetages af et formandskab, der består af formændene for de i § 3, stk. 1, nævnte organisationer. Formandsskabet ansætter en sekretariatsleder, der efter retningslinjer udarbejdet af bestyrelsen leder foreningens daglige drift.

Med henblik på koordination mellem medlemsorganisationernes og EU-sekretariatet afholdes månedlige møder mellem medlemsorganisationernes sekretariatet og sekretariatslederen.

§ 5 Formue og indtægter

Foreningens formue udgøres ved stiftelsen af det inventar, der fremgår af vedhæftede bilag A.

Foreningens udgifter til husleje, lønninger m.v. betales af halvårlige tilskud fra foreningens medlemmer, der fordeles forholdsmæssigt efter en fordelingsnøgle.

§ 6 Økonomi

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget for det kommende regnskabsår.

Bestyrelsen fastsætter med énstemmighed medlemmernes årlige kontingent.

[....]"

Samarbejdets økonomi er beskrevet i "vedtægtens" § 5, jf. ovenfor, hvoraf det fremgår, at de faglige organisationer, hver bidrager med en forholdsmæssig andel af de budgetterede udgifter, som i alt forventes at udgøre XX kr.

SKAT har stillet en række opklarende spørgsmål, som er besvaret af foreningens (Spørgers) repræsentant.

Spørgers repræsentant har oplyst, følgende:

Hovedformålet med samarbejdsaftalen er bl.a. at arbejde efter principper om gensidig repræsentation. Det betyder, at der fremover i de forskellige arbejdsgrupper ikke behøver at deltage repræsentanter fra alle organisationerne, men at man kan nøjes med én fælles repræsentant. Det er således repræsentantens vurdering, at samarbejdet kan sidestilles med det samarbejde, som er beskrevet i SKM2007.16.SR, hvor der dog var tale om et lokalt samarbejde, mens der i nærværende sag er tale om et internationalt samarbejde.

I tilknytning til beskrivelsen af EU-sekretariatets opgaver i vedtægternes § 2 har Spørgers repræsentant oplyst, at "EU-sekretariatet vil afløse hovedorganisationernes repræsentanter i de etablerede fora, når repræsentanterne ikke selv kan deltage, ligesom EU-sekretariatet vil udføre netværksskabende arbejde, som tidligere har været udført af organisationernes konsulenter. Dette arbejde vil med etableringen af samarbejdet i Bruxelles blive opprioriteret.   

Det kan konstateres, at det af § 5 i vedtægterne fremgår, at spørgers udgifter til husleje, lønninger m.v. dækkes af halvårlige tilskud fra Spørgers medlemmer. Af samme vedtægters § 6 fremgår, at medlemsorganisationerne herudover betaler et årligt kontingent.

Spørgers repræsentant har på forespørgsel oplyst, at linje 3 i vedtægternes § 6 rettelig burde slettes, da de i § 5 nævnte tilskud er det eneste som medlemmerne af samarbejdet skal betale til samarbejdet og at de nævnte tilskud dækker alle typer af udgifter, som samarbejdet måtte afholde.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ja

Samarbejdets formål er, jf. vedtægternes § 2, at drive fælles interessevaretagelse over for EU's institutioner og EFS samt understøtte medlemsorganisationernes arbejde i forhold til disse. Det sker ved informationsindsamling og - spredning, analyser, interessevaretagelse m.v.

Ud fra ovennævnte formål er der efter Spørgers opfattelse tale om et politisk samarbejde, som ikke driver økonomisk virksomhed, der leverer ydelser mod vederlag. Spørger henleder i den forbindelse opmærksomheden på 3 EU-domme C-89/81 (Hong Kong Trade), C-102/86 (Pear Development Council), C-267/08 (SPÖ).

Spørgsmålet kan efter Spørgers opfattelse således besvares med et Ja.

Spørgsmål 2: Ja

Spørger henviser til spørgsmål 1.

Spørgsmålet kan efter Spørgers opfattelse besvares med et Ja.

Spørgsmål 3: Ja

Samarbejdets formål er at varetage de fælles politiske interesser medlemmerne har over for EU's institutioner og EFS. Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at kontingent til politiske foreninger er fritaget for moms, når foreningen ikke arbejder med gevinst for øje.

I nærværende sag er der tale om, at stiftelsen af samarbejdet er en udløber af en aftale mellem medlemmerne om e politisk EU-udvalg, hvis primære opgave er at drøfte overordnede EU-spørgsmål af betydning for medlemmernes aktiviteter. Samarbejdet viderefører disse politiske forhold, og det er spørgers opfattelse, at samarbejdets formål kan sidestilles med f.eks. den forening i SKM2011.551.LSR, der blev fritaget for moms af de indbetalte kontingentindtægter.

Det er Spørgers opfattelse, at samarbejdet opfylder de kriterier for momsfritagelse som er oplistet i artikel 132, litra l i momssystemdirektivet. Samarbejdet arbejder for medlemmernes fælles interesse, hvilket fremgår af samarbejdets vedtægter. Disse interesser er af politisk karakter, og det sker mod et kontingent (som er fastsat ud fra vedtægtens § 5), som sikrer, at samarbejdet ikke arbejder med gevinst for øje.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmål således kan besvares med et "ja".

Spørgsmål 4: Ja

Hvis Skatterådet måtte finde, at samarbejdet er omfattet af momslovens § 3 og leverer ydelser omfattet af momslovens § 4, er det Spørgers opfattelse, at samarbejdet opfylder betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.

Spørger henviser til SKM2007.16.SR, som efter Spørgers opfattelse er sammenlignelig med nærværende sag, da der også var tale om faglige organisationer. Endvidere har Spørger gennemgået den seneste praksis (SKM2012.600.SR, SKM2011.860.SR, SKM2011.685.SR, SKM2011.544.SR og SKM2010.644.SR) fra Skatterådet, og ud fra denne praksis er det Spørgers opfattelse, at samarbejdets omsætning med de tilknyttede faglige organisationer kan omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, da medlemmernes betaling vil svare nøjagtigt til deres andel af de fælles udgifter i samarbejdet.

Det er således Spørgers opfattelse:

  • at de enkelte deltagere i samarbejdet opfylder kravet om at medlemmernes virksomhed for hver enkeltes vedkommende skal være fritaget for moms, da hovedaktiviteten i alle  fagforerningerne er fagpolitisk arbejde omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4,

  • at de ydelser som samarbejdet i så fald må anses for at levere, sker på vegne af de enkelte medlemmer, hvorfor nærværende sag kan sammenlignes med SKM2007.16SR, der også omhandlede et sekretariat, som varetog medlemmernes fagpolitiske interesser, og

  • at en momsfritagelse ikke kan anses for konkurrencefordrejende, allerede af den grund at organisationerne allerede i dag, hver for sig, udfører de opgaver som samarbejdets sekretariat vil udføre for dem.

Efter Spørgers opfattelse kan spørgsmålet således besvares med et ja.

Spørgsmål 5: Ja

Det følger af teksten i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, at de enkelte deltageres betaling skal svare til medlemmets andel i de fælles udgifter. Det er Spørgers opfattelse, at der hermed menes driftsøkonomiske udgifter, hvilket vil fremgå af samarbejdets anvendte regnskabspraksis.

Deposita/forudbetalt leje samt indkøb af anlægsaktiver kan efter Spørgers opfattelse ikke anses for udgifter, men må betragtes som investeringer.

De regnskabsmæssige afskrivninger på im- og materielle anlægsaktiver anses efter Spørgers opfattelse for udgifter, der skal indgå i opgørelsen over fælles udgifter, der skal betales af deltagerne.

Efter Spørgers opfattelse kan spørgsmålet således besvares med et ja.

SKATs indstilling og begrundelse

På baggrund af det modtagne materiale og repræsentantens supplerende besvarelse har SKAT i indstillingen til bindende svar, lagt til grund, at der er etableret følgende:

  1. Et politisk EU-udvalg

  2. En sekretariatsgruppe, som bistår det politiske EU-udvalg

  3. En forening i Bruxelles.

Anmodningen om bindende svar angår alene den under punkt 3 nævnte forening.   

I henhold til Spørgers vedtægter er der - til trods for at det i Spørger ansatte personale fysisk arbejder på et kontor i Bruxelles - tale om en dansk forening, jf. at Spørger udelukkende har danske medlemmer, og at den i henhold til vedtægterne er hjemmehørende i Danmark. Ligesom det fremgår, at sekretariatsydelserne leveres fra Danmark, jf. at foreningen ledes af et formandskab bestående af faglige organisationer og dermed fra Danmark. 

Spørgsmål 1 og 2

Det ønskes bekræftet, at samarbejdet ikkekan anses for en afgiftspligtig person omfattet af momslovens § 3 og at deltagernes forholdsmæssige betaling af samarbejdets udgifter ikke anses for "levering af ydelser mod vederlag" omfattet af momslovens § 4, stk. 1.

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer, at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt.

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1:

Følgende transaktioner er momspligtige:

[...]

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig personer, der handler i denne egenskab.

Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1

Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Praksis

C-89/81, Hong-Kong Trade Development Council

Sagen angik en organisation, som havde til formål, at fremme samhandlen mellem Hongkong og andre lande. Organisationen havde bl.a. kontor i Amsterdam.

Den virksomhed, der blev udøvet fra kontoret i Amsterdam bestod hovedsagelig i at give oplysninger og orientering om Hongkong og handelsmulighederne med Hongkong til virksomheder i Nederlandene og i andre vesteuropæiske lande, samt at give oplysninger til virksomheder i Hongkong om muligheder for handel med Nederlandene og andre vesteuropæiske lande.

Oplysninger blev i almindelighed givet gratis, idet kontoret i Amsterdam fik godtgjort sine udgifter af organisationen i Hongkong. 

EU-domstolen bemærkede, at når en tjenesteyders virksomhed udelukkende består i at udføre tjenesteydelser uden direkte modydelse, er der intet beskatningsgrundlag og de gratis tjenesteydelser er derfor ikke pålagt merværdiafgift

C-102/86, Apple and Pear Development Council

Sagen angik et udviklingsråd oprettet ved en ministeriel bekendtgørelse. Udviklingsrådets opgaver bestod i, at gøre reklame for æbler og pærer, der avles i England og Wales.

Rådet var bemyndiget til at pålægge frugtavlerne en obligatorisk årlig afgift til dækning af udviklingsrådets omkostninger. 

EF-domstolen skulle tage stilling til, om opkrævningen af den årlige afgift var omfattet af begrebet "levering af tjenesteydelser mod vederlag".

Domstolen bemærkede, at "... udviklingsrådet udøver sin virksomhed i frugtavlernes fælles interesse. I det omfang, hvor udviklingsrådets virksomhed består i tjenesteydelser, er disse tjenesteydelser til gavn for erhvervet som helhed. Såfremt individuelle æble- og pæreavlere drager nytte heraf, er dette indirekte en følge af de forbedringer, der generelt opnås for erhvervet som helhed. "

På den baggrund konkluderede domstolen, at: "... obligatoriske afgifter af den karakter, der opkræves fra frugtavlerne, ikke kunne anses for en modydelse, der havde en direkte sammenhæng med de forbedringer, individuelle frugtavlere opnår som følge af udviklingsrådets virksomhed. Under disse omstændigheder indebar udøvelsen af denne virksomhed ikke levering af tjenesteydelser mod vederlag".

C-174/00, Kennemer Golf & Country Club

Sagen angik en forening, som havde til formål at udøve og fremme sport og spil, navnlig golfsport. Til dette formål ejede foreningen et golfkompleks, som bl.a. omfattede en golfbane og et klubhus.

EF-Domstolen skulle tage stilling til, om det årlige kontingent kunne udgøre en modydelse for tjenesteydelser leveret af forening til trods for, at medlemmer, som ikke eller ikke regelmæssigt benytter foreningen faciliteter, ikke desto mindre er forpligtede til at betale.

EF-domstolen fandt, at der i den konkrete sag var en direkte sammenhæng mellem kontingentet og de ydelser, som golfklubben leverede, som bestod i, at stille sportskomplekset såvel som de fordele, der er forbundet hermed, til permanent rådighed for medlemmerne. 

C-267/08, SPÖ Landesorganisation Kärnten

Sagen angik Sozialdemokratische Partei Österreichs (SPÖ), som fungerede som centralindkøber af reklamemateriale, som SPÖ efterfølgende videresendte til kreds- og lokalafdelingerne mod vederlag, ligesom SPÖ organiserede det årlige SPÖ-bal. Disse aktiviteter blev beskrevet som "ekstern reklame".

EU-domstolen skulle tage stilling til, hvorvidt SPÖ skulle anses for at være en afgiftspligtig person i forbindelse med disse aktiviteter.

EF-domstolen bemærkede følgende i præmis 21 og 24-25:

"21. I den henseende skal det bemærkes, at den i hovedsagen omhandlede virksomhed [...] består i reklame... ".

"24 Ved en sådan virksomhed udøver SPÖ således i forbindelse med opfyldelsen af sine politiske mål en kommunikationsaktivitet, der skal udsprede partiets idéer som politisk organisation. SPÖ's virksomhed - gennem bl.a. Landesorganisationen - er især at bidrage til den offentlige meningsdannelse med henblik på at deltage i udøvelsen af den politiske magt. Ved udøvelsen af denne virksomhed er SPÖ imidlertid ikke deltager på noget som helst marked.

25. Den i hovedsagen omhandlede virksomhed kan følgelig ikke udgøre "økonomisk virksomhed... ".

26. På baggrund af det ovenfor anførte skal artikel 4, stk. 1 og 2, i sjette momsdirektiv fortolkes således, at aktiviteterne vedrørende ekstern reklame ydet af en afdeling af et politisk parti i en medlemsstat ikke skal anses for at udgøre økonomisk virksomhed".

SKM2007.899.LSR

Sagen angik et administrationsfællesskab vedrørende drift af fælles lokaler og kantine m.v. baseret på en samarbejdsaftale mellem en række faglige organisationer.

Formålet med samarbejdet var at udvikle administrativt og fagpolitisk samarbejde inden for områder af fælles interesse for organisationerne, herunder at sikre optimal anvendelse af ressourcer og at opnå maksimal indflydelse til gavn for organisationernes medlemmer.

Samarbejdets politiske ledelse udgjordes af en bestyrelse, som var sammensat af formændene for de deltagende faglige organisationer.

De daglige udgifter, der var forbundet med de fælles opgaver, blev dækket af de deltagende faglige organisationer efter en fordelingsplan.

Landsskatteretten fandt, at administrationsfællesskabet udgjorde en afgiftspligtig person. Ved vurderingen lagde Landsskatteretten vægt på, at administrationsfællesskabet havde en så fast struktur og selvstændighed, at det måtte anses for at have leveret ydelser til de organisationer, der deltog i fællesskabet.

Landsskatteretten fandt endvidere, at administrationsfællesskabet, under hensyn til at administrationsfælleskabet havde modtaget omkostningsdækning for de omhandlede ydelser, havde foretaget levering af ydelser mod vederlag.

SKM2011.706.SR

Sagen angik en forening, som havde til formål at varetage medlemmernes interesser på de x-faglige, kulturpolitiske og økonomiske områder og særligt i forhold til Regering, Folketing, Kulturministeriet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening samt i forhold til X-producenter.

Skatterådet fandt, at foreningen ud fra de beskrevne faktiske forhold, drev selvstændig økonomisk virksomhed. Ved vurderingen blev der lagt vægt på, at foreningen mod kontingentbetaling leverer ydelser til medlemmerne i form af varetagelse af medlemmernes interesser.

Begrundelse

Skatterådet anmodes om, at bekræfte, at Spørger ikke kan anses for en afgiftspligtig person omfattet af momslovens § 3 og at deltagernes forholdsmæssige betaling af samarbejdets udgifter ikke skal anses for levering af ydelser mod vederlag omfattet af momslovens § 4. 

Afgiftspligtig person

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 9, hvoraf det fremgår, at ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. 

En afgiftspligtig person kan være enhver form for selskabs- og virksomhedsdannelse, herunder selskaber, foreninger mv., idet enhedens retlige form ved vurderingen er uden betydning. En afgiftspligtig person kan bl.a. være et samvirke mellem flere juridiske eller fysiske personer, hvor samvirket eksempelvis er etableret på basis af en samarbejdsaftale. Se fx SKM2007.899.LSR.

Henset til, at samarbejdet mellem de faglige organisationer er etableret som en forening, er det SKATs opfattelse, at samarbejdet er at anse for en juridisk person i momslovens § 3's forstand.

Afgørende for, at Spørger skal anses for afgiftspligtig efter momslovens § 3 er herefter, hvorvidt Spørger kan anses for at drive økonomisk virksomhed, idet virksomheden utvivlsomt udøves selvstændigt.

Økonomisk virksomhed

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Det bemærkes, at Spørger har til formål at drive et EU-sekretariat, som på vegne af de faglige organisationer skal forestå fælles interessevaretagelse overfor EU's institutioner og EFS samt understøtte de faglige organisationers arbejde ved informationsindsamling og -spredning, analyser, interessevaretagelse m.v. Endvidere vil EU-sekretariatet skulle afløse de faglige organisationers repræsentanter i de etablerede fora, når repræsentanterne ikke selv kan deltage, ligesom EU-sekretariatet vil skulle udføre netværksskabende arbejde, som tidligere har været udført af de faglige organisationers konsulenter.

For dette arbejde modtager Spørger kontingent fra sine medlemmer. Kontingentet fastsættes halvårligt som en forholdsmæssig fordeling af Spørgers omkostninger i form af bl.a. husleje, lønninger m.v. Spørger tilsigter herved ikke at opnå et overskud.

Det bemærkes, at ved vurderingen af, om Spørger driver økonomisk virksomhed, er det uden betydning, om virksomhedsaktiviteten hviler i sig selv eller har til hensigt at generere et overskud, jf. tilsvarende konklusion i SKM2007.899.LSR.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at Spørger er en afgiftspligtig person, som driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Levering mod vederlag

Det bemærkes, at Spørger har til formål at drive et EU-sekretariat, som på vegne af de faglige organisationer skal forestå fælles interessevaretagelse overfor EU's institutioner og EFS samt understøtte hovedorganisationernes arbejde ved informationsindsamling og -spredning, analyser, interessevaretagelse m.v. Endvidere vil EU-sekretariatet skulle afløse de faglige organisationers repræsentanter i de etablerede fora, når repræsentanterne ikke selv kan deltage, ligesom EU-sekretariatet vil skulle udføre netværksskabende arbejde, som tidligere har været udført af fagforeningernes konsulenter.

Det kan på denne baggrund konkluderes, at Spørger leverer en bred vifte af specificerede ydelser til Spørgers medlemmer i form af bl.a. interessevaretagelse, informationsindsamling, analyser, netværksskabelse og vikariering. Tjenesteydelser, som Spørgers medlemmer alene opnår netop adgang til i kraft af medlemskabet af Spørger.

Det er en grundlæggende forudsætning for, at en virksomhed leverer ydelser mod vederlag i momslovens forstand, at der er en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og det modtagne vederlag. 

Som det er fastslået i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, vil konkretiseringskravet i forhold til ydelse og modværdien dog også vil være opfyldt i de tilfælde, hvor vederlaget blot modsvares af en ret til at gøre brug af eksempelvis nærmere angivne faciliteter også selvom modtageren af tjenesteydelsen ikke nødvendigvis har udnyttet denne mulighed.

Henset til at Spørger modtager omkostningsdækning efter en fordelingsnøgle for de omhandlede tjenesteydelser, er det SKATs vurdering, at Spørger har foretaget levering af ydelser mod vederlag, jf. momslovens § 4.

Det kan herved ikke tillægges afgørende vægt, at vederlaget fastsættes efter en fordelingsnøgle, jf. tilsvarende konklusion i SKM2007.899.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at et administrationsfællesskab, som varetog administrative opgave for del deltagende fagforeninger og hvor forenings omkostninger blev refunderet af medlemmerne efter en fordelingsplan, leverede ydelser mod vederlag.

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at de faktuelle forhold i nærværende situation, hverken er sammenlignelige med forholdene i sag C-89/81, Hong-Kong Trade Development, hvor der var tale om levering af gratis ydelser eller med forholdene i henholdsvis sag C-102/86, Appel and Pear Development Council og sag C-267/08, SPÖ, hvor der ikke var den nødvendige sammenhæng mellem de leverede tjenesteydelser og betalingen herfor. 

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at Spørger leverer ydelser mod vederlag til sine medlemmer, jf. momslovens § 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 og 2 besvares med "Nej".                                                                                                                                                                                                                

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at medlemmernes indbetalinger til samarbejdet kan betragtes som omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrenceforvridning.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra l:

Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[...]

l) Organisationers levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil til fordel for deres medlemmer i disses fælles interesser mod et kontingent, der er fastsat i overensstemmelse med vedtægterne, såfremt de pågældende organisationer ikke arbejder med gevinst for øje, og deres formål er enten er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder, under forudsætning af, at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning.

Praksis

C-149/97, The Institute of the Motor Industry:

Sagen angik en sammenslutning, hvis medlemmer var beskæftigede i detailautomobilbranchen.

EU-domstolen skulle tage stilling til, om sammenslutningen kunne anses for at være en organisation med fagforeningsmæssig karakter.

Indledningsvis bemærkede domstolen i præmis 17, at:

"... at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette direktivets artikel 13 [nuværende artikel 132], skal fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter omsætningsafgift opkræves af enhver tjenesteydelser, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person..."

Domstolens udtalte herefter, at "Udtrykket "fagforeningsmæssig" i denne bestemmelse er en særlig betegnelse for en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og at repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder.

C-8/01, Taksatorringen

Tvisten i sagen var, hvorvidt betingelsen om, at momsfritagelsen ikke måtte medføre konkurrencefordrejning, var opfyldt. 

Med henvisning til Generaladvokatens forslag til afgørelse konkluderede EF-domstolen, at det er momsfritagelsen i sig selv, der ikke må fremkalde konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der kun findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud. Ligesom det blev anført, at hvis sammenslutningen, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, kan være sikker på at beholde medlemmerne som kunder, så kan det ikke antages, at den afgiftsfritagelse, der indrømmes dem, bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet. En indrømmelse af momsfritagelse skal derfor nægtes, hvis fritagelsen i sig selv aktuelt eller i fremtiden kan fremkalde konkurrenceforvridning, jf. dommens præmis 58, 59 og 64.

SKM2007.16.SR

Sagen angik et fællessekretariat, der var dannet af fire lokalforeninger af fire fagforeninger. 

Fællessekretariatet skulle bl.a. varetage sekretariatsfunktionen for initiativer på forskellige politikområder, samt deltage i udvalgsarbejde på vegne af de enkelte lokalforeninger, bl.a. X faglige organisations socialpolitiske udvalg og arbejdsmarkedspolitiske udvalg, ligesom fællessekretariatet skulle varetage en række fælles initiativer og opgaver.

Med henvisning til, at fællessekretariatet havde en politisk ledelse og skulle varetage opgaver af fagforeningsmæssig karakter, herunder interessevaretagelse og fagforeningspolitisk arbejde, fandt Skatterådet, at fællessekretariatets arbejde byggede på den fagforeningsmæssige repræsentation, hvorfor opgaven ikke ville kunne varetages af konkurrerende virksomheder uden for det pågældende fagforeningsmæssige regi. Der sås derfor ikke at foreligge en reel risiko for konkurrencefordrejning som følge af momsfritagelsen af det omhandlede fællessekretariat.

Begrundelse

Det bemærkes indledningsvis, at bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, i lighed med de øvrige momsfritagelser skal fortolkes indskrænkende, idet momsfritagelsen er en undtagelse fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver ydelser, der udføres mod vederlag af en momspligtig person, jf. herfor bl.a. præmis 17 i sag C-149/97, The Institute of the Motor Industry. 

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 vil foreningers levering af varer og ydelser være momsfritaget, når følgende betingelser alle er opfyldt:

  1. Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål

  2. Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje

  3. Leveringen er finansieret ved kontingent

  4. Foreningen opfylder et af de i bestemmelsen oplistede formål

  5. Afgiftsfritagelsen fremkalder ikke konkurrenceforvridning

Det er SKATs opfattelse, at ovennævnte betingelser ad. 1-3 må anses for opfyldt. Ved vurderingen heraf er der bl.a. lagt vægt på, at Spørgers leverancer til medlemmerne i form af informationsindsamling og spredning, samt deltagelse på vegne af medlemmerne i diverse fora, netop sker med henblik på at drive interessevaretagelse over for EU på vegne af medlemmerne. Ligesom det af Spørgers vedtægter direkte fremgår, at der betales et kontingent/tilskud, som skal dække Spørgers budgetterede driftsomkostninger, men at det ikke er hensigten, at der skal oparbejdes et overskud i Spørger.

Ad.4: Foreningen opfylder et af de i bestemmelsen oplistede formål

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 indeholder en udtømmende liste over de formål, som foreningen skal have for at være omfattet af bestemmelsen. Foreningens formål skal således være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk filosofisk eller filantropisk karakter, eller vedrører borgerlige rettigheder.

EF-Domstolen har i sag C-149/07 udtalt, at udtrykket "fagforeningsmæssigt" er en særlig betegnelse for en organisation, hvis hovedformål det er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og at repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder. 

På grundlag af vedtægterne for Spørger kan det konstateres, at Spørgers medlemmer består af tre fagforeninger, jf. vedtægternes § 3.

Spørgers formål er at drive et EU-sekretariat i Bruxelles, som på vegne af fagforeningerne skal drive interessevaretagelse over for EU's institutioner og EFS samt understøtte medlemsorganisationernes arbejde i forhold til disse, jf. vedtægternes § 2.

På baggrund af vedtægterne m.v. er det SKATs vurdering, at formålet med Spørger reelt er at varetage interesserne for/ repræsentere de arbejdstagere, som er medlem af de tre faglige foreninger, som har stiftet og udgør de egentlige medlemmer af Spørger, over for EU og EFS.

Med henvisning til EU-domstolens afgørelse i sag C-149/97, The Institute of the Motor Industri er det SKATs vurdering, at Spørger varetager opgaver af fagforeningsmæssig karakter. 

Ad. 5: Ingen konkurrencefordrejning.

Endelig er det en forudsætning for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at momsfritagelsen ikke kan medføre konkurrencefordrejning.

EF-domstolen har ikke direkte fortolket konkurrencefordrejningsbegrebet i momssystemdirektivets artikel 132, stik. 1, litra l, men har i sag C-8/01, Taksatorringen fortolket det tilsvarende begreb i fritagelsesbestemmelsen for tjenesteydelser præsteret af selvstændige grupper af personer hjemlet i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f.

Af EF-domstolens dom i sag C-8/01, Taksatorringen kan udledes, at det er momsfritagelsen i sig selv, som ikke må kunne medføre konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud.

Overført til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, betyder dommen i sag C-8/01, Taksatorringen, at hvis en momsfritagelse af en organisations ydelser, til sine medlemmer ikke i sig selv er egnet til at påvirke konkurrencen på et marked for de pågældende ydelser, vil momsfritagelsen ikke "kunne fremkalde" konkurrencefordrejning i den betydning, som udtrykket er brugt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

I SKM2007.16.SR, som angik et fællessekretariat, der var dannset af fire lokalforeninger af fagforeninger, fandt Skatterådet, at der ikke forelå en reel risiko for konkurrencefordrejning. Ved vurderingen lagde Skatterådet vægt på, at "fællessekretariats arbejde byggede på den fagforeningsmæssige repræsentation, hvorfor opgaven ikke ville kunne varetages af konkurrerende virksomheder uden for det pågældende fagforeningsmæssige regi".

I lighed med fællessekretariatets opgaver i SKM2007.16.SR varetager Spørger primært opgaver af fagforeningsmæssig karakter, hvorfor opgaverne ikke ses at ville kunne varetages af konkurrerende virksomheder uden for det pågældende fagforeningsmæssige regi. Henset hertil er det SKATs vurdering, at en momsfritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning i den betydning, som udtrykket er brugt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Samlet set er det derfor SKATs vurdering, at alle betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, litra l er opfyldt.

På den baggrund indstiller SKAT derfor, det bekræftes, at medlemmernes indbetalinger til samarbejdet kan betragtes som omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja". 

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 1, 2 og 3 besvares benægtende ønskes det bekræftet, at samarbejdet opfylder kravene i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, således at deltagernes betaling til samarbejdet er fritaget for moms.

Begrundelse

Da det indstilles, at spørgsmål 3 besvares med et "ja" bortfalder spørgsmål 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at der med forholdsmæssig andel af samarbejdets fælles udgifter forstås de for regnskabsperioden (max. 12 måneder) regnskabsmæssige udgifter, herunder eventuelle regnskabsmæssige afskrivninger.

Begrundelse

Da det indstilles, at spørgsmål 4 besvares med et "bortfalder" bortfalder også spørgsmål 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.