Skatterådets bindende svar af 19. februar 2013 i sag 12-0257852

Info
  • SKM2013.189.SR

Resumé:

Skatterådet bekræftede, at i den situation, hvor der blev byttet B-aktier med andre B-aktier, og der ikke blev flyttet værdier eller stemmer ved byttet, så ville det ikke medføre afståelsesbeskatning. Det afgørende ved byttet var, at den nom. værdi og stemmerne var det samme før og efter byttet. Skatterådet fandt, at et tilsvarende bytte, der kun omfattede A-aktier, ikke ville medføre afståelsesbeskatning.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte at, det ikke anses for en skattemæssig afståelse, at to aktionærer i Selskab A bytter B-aktier i selskabet, når værdien og de forvaltningsmæssige beføjelser er identisk for de to poster aktier?
  2. Vil Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 være uændret, hvis bytningen af aktier omfatter A-aktier, hvorpå der påhviler en særlig vedtægtsmæssig tilbudspligt, som ved bytningen ikke vil blive udløst?             

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskab A (herefter "Selskabet") ønsker et bindende svar på, om det er muligt for aktionærerne i Selskabet at bytte aktier i Selskabet uden skattemæssige konsekvenser.

I første omgang ønsker Person A at bytte aktier. Andre kan dog også ønske at ombytte.

Selskabets aktiekapital er opdelt i en A-aktieklasse og en B-aktieklasse. Aktierne er ikke børsnoteret.

Hver A-kapitalandel på 250 kr. giver én stemme.

B-kapitalandelene har ikke stemmeret i selskabets anliggender bortset fra de i selskabslovens § 107, stk. 1, stk. 2, nr. 1-7, og stk. 3 omhandlede tilfælde, hvor hver B-kapitalandel på 250 kroner giver én stemme.

Aktierne har forskellig nominel stykstørrelse, således at A-aktierne kan have forskellig nominel stykstørrelse. Tilsvarende gælder for B-aktierne.

Én af aktionærerne i Selskabet ejer en B-aktie med pålydende nominelt værdi på 1.000 kr. Én anden aktionær i Selskabet ejer 2 B-aktier hver med pålydende nominel værdi på 500 kr.

Disse to aktonærer ønsker at bytte aktier, således at aktionæren, der p.t. ejer B-aktien med en nominel størrelse på 1.000 kr., overdrager aktien til den anden aktionær mod at modtage den andens aktionærs 2 B-aktier hver med en pålydende nominel værdi på 500 kr.

Aktierne, der ønskes byttet er således i samme selskab, samme aktieklasse og værdien og de forvaltningsmæssige rettigheder, der knytter sig til aktieposterne, er identisk.

Bytningen af aktier medfører således ikke indbyrdes ændringer i de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder hos de to aktionærer.

Årsagen til, at aktionærerne i Selskabet ønsker at foretage en sådan aktieombytning er, at aktionæren med den ene aktie a nominelt 1.000 kr. ønsker at eje flere aktier for at kunne forære en andel af sine aktier til et eller flere af sine børn/børnebørn.

Af administrative grunde ønsker Selskabet ikke via en vedtægtsændring at opdele aktien på nominelt 1.000 i flere aktier hver med en lavere nominel værdi.

To andre aktionærer, der ejer A-aktier, ønsker på tilsvarende vis som beskrevet ovenfor, at bytte A-aktierne. Eneste særlige forhold er, at vedtægterne indeholder en særlig begrænsning ved A-aktiernes overdragelse. Ved visse overdragelser af A-aktier (som udgangspunkt overdragelse til ikke-descendenter af stifteren/stifterens ægtefælle) skal A-aktierne tilbydes Selskab A til en kurs svarende til "skattevæsenets sidst ansatte kurs" eller "80 % af den for kapitalandelene af selskabets revisor på basis af sidt vedtagne årsrapport fastsatte indre værdi". Ønsker Selskab A ikke at erhverve aktierne skal aktierne tilbydes de øvrige A-aktionærer på samme vilkår. Køber kan vælge hvilken af de to kurser, der skal anvendes.

Bestyrelsen skal ved enhver overgang af A-aktier godkende at overdragelsen er i overensstemmelse med vedtægterne.

Det er besluttet, at en bytning af A-aktier ikke er en overdragelse som udløser tilbudspligt efter vedtægterne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Til støtte for spørgsmål 1

I aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, er afståelsesbegrebet defineret som:

"Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse."

Formelt set vil bytning af aktier således anses for at være en afståelse.

Efter fast retspraksis har skattemyndighederne imidlertid adgang til at foretage en realitetsprøvelse af dispositioner, herunder til at foretage omkvalificering af faktiske forhold, når sagens konkrete omstændigheder giver grundlag herfor.

Ved realitetsvurdering af en skatteyders ejerskab af finansielle aktiver lægges særligt vægt på, om der foreligger et tidsmæssigt sammenfald mellem salg og genkøb af aktivet, om der foreligger en reel kursrisiko i den mellemliggende periode, samt dispositionernes konkrete formål. Der kan i den forbindelse henvises til UfR 1986, 289 H, SKM 2001.55.ØLR (køb og salg af obligationer) og  SKM2003.221.ØLR.

En forudsætning for tilsidesættelse af et formelt gyldigt salg og tilbagekøb af aktier er, at der foreligger identitet mellem det solgte og købte. Hvorvidt, der er identitet mellem det solgte og købte, skal vurderes på baggrund af praksis for om ændring af selskabers vedtægter medfører afståelse.

I forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, sp. 2212 og 2252-2253, er det således anført:

"Efter praksis sidestilles væsentlige ændringer i rettighederne, der er knyttet til aktien, med afståelse af aktien. Der kan være tale om ombytning af aktier i samme selskab med aktier med andre rettigheder, uanset at de nye aktier har samme kursværdi som de gamle aktier. Der kan også være tale om vedtægtsændringer, som væsentlig ændrer rettighederne knyttet til aktierne. Det afgørende er, om indholdet af rettighederne knyttet til aktien efter vedtægtsændringen har et væsentligt andet indhold således, at aktierne har en anden identitet efter vedtægtsændringen. (...)

Det fremgår endvidere af samme forarbejder, at

"En ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktierne. (...)"

Sidstnævnte synes at vedrøre en ombytning, der sker via det udstedende selskab. Der synes dog ikke at være hjemmel eller grund til at sondre mellem den situation, hvor der sker ombytning via det udstedende selskab, og hvor der sker bytning af aktier mellem to aktionærer.

På baggrund af ovenstående og som uddybet nedenfor, er det vores vurdering, at det ikke har skattemæssige konsekvenser at foretage et bytte som beskrevet. Vores vurdering er begrundet med:

  1. at parterne indgår en samtidig aftale, om at bytte aktier, hvor ingen af dem har en kursrisiko, og
  2. at der er identitet mellem aktier, der afleveres og modtages ved bytningen, idet værdien og de forvaltningsmæssige beføjelser er identisk
  3. at hvis SKAT vurderer, at bytningen af aktier skattemæssigt skal sidestilles med en afståelse, vil det medføre en risiko for omgåelse af skattereglerne via skattesalg

Ad 1) samtidig aftale uden kursrisiko

I henhold til fast praksis vil et salg og genkøb alene blive anset for at være et skattemæssigt salg og genkøb, hvis der i perioden mellem salg og genkøb eksisterer en reel risiko for kursændringer, se blandt andet TfS 1999.289 H (hvor Højesteret efter en konkret vurdering kom til det modsatte resultat).

Bytningen af aktier kan sidestilles med et salg og genkøb for de to aktionærer, der deltager i bytningen. Der kan således ikke være forskel på den skattemæssige behandling af den påtænkte bytning og en situation, hvor en aktionær sælger aktien for derefter umiddelbart efter at genkøbe aktier i samme selskab. I begge situation er der formelt tale om et salg (aflevering af aktier) og genkøb (modtagelse af aktier) i samme selskab med samme værdi og rettigheder. Derfor må praksis for salg og genkøb også finde anvendelse for den påtænkte disposition.

Fra praksis kan endvidere nævnes en række dispositioner, hvor der formelt sker en overdragelse, men hvor der skattemæssigt ikke anses for at være tale om en afståelse, fordi overdragelsen ikke påfører overdrageren en kursrisiko. Det drejer sig blandt andet om:

Repo-forretninger

Repo-forretningerne anses skattemæssigt for et låneforhold med sikkerhedsstillelse i værdipapirer. Det er låntager, der har kursrisikoen i udlånsperioden, idet der er aftalt et tilbagekøb til en på forhånd fastlagt kurs.

Långiver i en repo forretning anses således ikke for at have afstået værdipapirerne, se TfS 1995.48 som omhandler obligationer,  men som antages også at gælde aktier.

Aktieudlån

Ligningsrådet har ved flere lejligheder taget stilling til den skattemæssige behandling af aktielån. Et aktielån går ud på, at en låntager låner en post aktier af en långiver. Låntager opnår en ejers fulde råden over aktierne, og skal ved aftalens udløb tilbagelevere samme mængde aktier i samme fondskode til långiver.

Ligningsrådet har vurderet at udlån af aktier også skattemæssigt kan anses for et udlån, og ikke som en afståelse for långiver.

Greenshoe

En Greenshoe indebærer typisk, at en bank kan låne yderligere aktier af selskabets aktionærer i forbindelse med en børsnotering. Banken kan sælge disse lånte aktier til investorerne, hvis investorernes interesse for at erhverve aktier i det børsnoterede selskab overgår forventningerne. Banken er herefter forpligtet til at tilbagelevere aktier, som banken erhverver efter, at kapitalforhøjelsen i det børsnoterede selskab er gennemført.

Aktionærer, der udlåner aktier i overensstemmelse med en Greenshoe aftale anses ikke for at afstå de udlånte aktier, jf. TfS 1998.357 LR.

Ad 2) Identitet mellem aktier der byttes

Aktierne, der byttes, er identiske bortset fra, at den nominelle stykstørrelse er forskellig.

Det følger af fast praksis, at det ikke er en skattemæssig afståelse, hvis et selskab gennemfører en vedtægtsændring, der reducerer den nominelle stykstørrelse af selskabets aktier. Dette er begrundet med, at en sådan vedtægtsændring ikke ændrer identiteten på aktierne.

Tilsvarene må en bytning af aktier mellem to aktionærer, hvor eneste forskel er den nominelle stykstørrelse, skattemæssigt blive sidestilles med bytning af identiske aktier, som skattemæssigt ikke sidestilles med en afståelse.

Ad 3) Omgåelsesrisiko ved afståelse

Hvis en bytning af aktier kan sidestilles med en afståelse, vil aktionærer have mulighed for at gennemøre skattesalg via bytning af identiske aktier med forskellig nominel stykstørrelse. En sådan bytning kan således fremrykke det skattemæssige fradrag for aktietab, uden at aktionærerne påføres en reel risiko og uden at der sker en forskydning mellem aktionærerne.

En sådan retstilstand vil være uhensigtsmæssig og uholdbart.

På den baggrund indstiller vi, at besvarelsen af spørgsmål 1 bliver et Ja.

Til støtte for spørgsmål 2

Til støtte for spørgsmål 2 anføres tilsvarende som under spørgsmål 1.

Endvidere fremføres det, at det ikke bør have betydning for den skattemæssige vurdering, at bestyrelsen vurderer, at en bytning af A-aktier ikke anses for at være et salg, der udløser tilbudspligten efter vedtægterne. Tværtimod taler det i højere grad for, at bytningen ikke anses for at være en afståelse - også skattemæssigt.

På den baggrund indstiller vi, at besvarelsen af spørgsmål 2 bliver et Ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det ikke anses for en skattemæssig afståelse, at to aktionærer i Selskab A bytter B-aktier i selskabet, når værdien og de forvaltningsmæssige beføjelser er identisk for de to poster aktier?

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1:

"§ 30. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse."

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.2.1.4.1 Hvad er afståelse?

"Regel 

Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Se ABL § 30."

Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.2.1.4.9 Ombytning af aktier

"Hovedregel

En ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med

  • aktier i et andet selskab
  • aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi

Undtagelser

Der er følgende undtagelser til hovedreglen

  • En aktieombytning omfattet af successionsreglen i ABL § 36 udløser ikke afståelsesbeskatning. Se afsnit C.D.6.3 om aktieombytning med tilladelse og afsnit C.D.7.4 om aktieombytning uden tilladelse.
  • Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier.
  • Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab. Se C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer."

Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.2.1.4.10 Salg og tilbagekøb

"Regel

Et aktiesalg efterfulgt af et tilbagekøb anerkendes skattemæssigt som salg og tilbagekøb, hvis der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger.

Vurdering af muligheden for kurssvingninger

Finder salget og genkøbet sted samme dag, vil salget typisk ikke kunne tillægges skattemæssig virkning. Er der derimod gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget.

Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat.

Den omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg.

Er der truffet aftale om salg af aktier, således at sælgeren har ret til på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris, må det vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter reglerne i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven."

SKM2010.595.SR

I sagen blev A-aktionærerne tilbudt at ombytte A-aktier med B-aktier i forholdet 1:1. A-aktierne havde 10 gange stemmevægt, mens B-aktierne havde udbytte præferencestatus (det blev dog vurderet, at udbytte præferencestatus kunne ophæves ved en vedtægtsændring uden skattemæssige konsekvenser). Selve ombytningen skulle ske ved en omregistrering af kapitalen i selskabet ved en vedtægtsændring.

SKAT lagde i sin vurdering af sagen vægt på, at der var tale om en "byttehandel" og der blev lavet en individuel aftale mellem aktionæren og selskabet om et salg af aktierne. Praksis vedr. vedtægtsændringer fandt ikke anvendelse i den konkrete situation. Der var derfor i sagen tale et bytte af aktier, der medførte afståelsesbeskatning.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse i sagen.

SKM2012.257.SR

Sagen vedrørte en række forskellige skatteretlige spørgsmål. I spørgsmål 1 blev der besvaret et spørgsmål vedr. opsplitningen af et gældsbrev til to nye gældsbreve. Spørgsmål var, hvorvidt opsplitningen var en væsentlig ændring og der derfor skulle ske realisationsbeskatning.

Det fremgik af det oplyste, at et gældsbrev hovedstol blev opsplittet i to lige store gældsbreve, hvor det oprindelige gældsbrev vilkår videreført i de to nye gældsbreve. Opsplitningen medførte ikke ændring i den samlede gæld og rente mv., der skulle betales.

Skatteministeriet indstillede, at der var tale om en væsentlig ændring, der medførte realisationsbeskatning.

Skatterådet fandt, at der ikke skulle ske realisationsbeskatning og svarede Ja til spørgsmålet.

Begrundelse

Det fremgår af ordlyden i ABL § 30, at "bytte" af aktier sidestilles med afståelse. Der er ikke i § 30 noget krav til, hvad dét der byttes til skal være. Udgangspunktet er derfor, at et bytte af aktier sidestilles med afståelse.

Det fremgår af det oplyste, at der kan være forskel på den enkelte B-akties nom. kapital, og at B-aktierne som udgangspunkt er stemmeløse, og i det tilfælde, hvor der er stemmeret, så gives der 1 stemme pr. 250 kr. nom. kapital.

I Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.2.1.4.9 er der et eksempel under "Hovedregel", hvor det beskrives, hvornår en ombytning af aktier sidestilles med afståelse.

Der er tale om afståelse ved ombytning af aktier, hvis der ombyttes "aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi".

Hvis man har en B-aktie med en nom. værdi på 1.000 kr. og en B-aktie med en nom. værdi på 500 kr., så har de ret til det samme beløb pr. nom. kr. af selskabets værdi.

Det er SKATs opfattelse, at hvor der alene er en forskel på den nom. værdi på B-aktier, så medfører dette ikke, at der er tale om aktier med forskellige rettigheder.

I SKM2010.595.SR blev et tilbud, om ombytning af A-aktier med B-Aktier ved omregistrering (vedtægtsændring) til den enkelte aktionær, sidestillet med en byttehandel, der medførte afståelse. A-aktierne havde 10 stemmer, mens B-aktier havde 1 stemme. Bytteforholdet var 1:1.

Forskellen fra SKM2010.595.SR og den konkrete sag er, at i SKM2010.595.SR havde A- og B-aktierne forskellige stemmerettigheder og byttet skete imellem A- og B-aktier. Dette medførte, at hvis en aktionær deltog, så ville aktionæren have forskellige stemmerettigheder efter byttet.

I den konkrete sag har B-aktierne stemmerettigheder under særlige omstændigheder. Disse stemmerettigheder er bundet op på den nom. kapital. Dvs. en aktie har 1 stemme pr. 250 kr. nom. kapital.

1.000 kr. nom. kapital giver 4 stemmer, mens 2 x 500 kr. nom. kapital giver 4 stemmer. Dvs. at et bytte i den konkrete sag ikke giver nogen ændring på stemmerettigheder, når der byttes 1.000 kr. nom. kapital med 2 x 500 kr. nom. kapital.  Dvs. at byttet ikke giver forskel i stemmerettigheder.

Dette er dog kun tilfældet, når bytningen af aktier alene sker mellem B-aktionærerne, hvis der blev byttet A-aktier med B-aktier ville det medføre afståelse, da A-aktierne altid har stemmeret, mens B-aktierne som udgangspunkt er stemmeløse.

I Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.2.1.4.10 er der beskrevet en praksis vedr. Salg og tilbagekøb. Praksis går ud, at et aktiesalg efterfulgt af et tilbagekøb anerkendes skattemæssigt som salg og tilbagekøb, hvis der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger. Hvis der ikke har været mulighed for kurssvingninger kan salget og genkøbet ikke anerkendes skatteretligt.

Den konkrete situation, hvor der byttes nom 1.000 kr. B-aktier med 2 x 500 kr. nom. B-aktier, er efter SKATs vurdering omfattet af den nævnte praksis i C.B.2.1.4.10. I sagen er der ikke mulighed for kurssvingninger ved byttet.

SKAT finder ud fra ovenstående, at et bytte i den konkrete sag af en nom. 1.000 kr. B-aktie med 2 x nom. 500 kr. B-aktier ikke skal medføre afståelsesbeskatning iht. ABL § 30. Dette medfører, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at besvarelse af spørgsmål 1 vil være uændret, hvis bytningen af aktier omfatter A-aktier, hvorpå der påhviler en særlig vedtægtsmæssig tilbudspligt, som ved bytningen ikke vil blive udløst?

Lovgrundlag og Praksis

SKAT skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 1 vedr. denne del.

Begrundelse

Det skal fremhæves, at udover forskellen i den nominelle værdi på de enkelte A-aktier, at der vil være en til svarende for skel ved, hvor mange stemmer den enkelte aktie har.

En A-aktie på nom. 1000 kr. vil have 4 stemmer, mens en A-aktie på nom. 500 kr. vil have 2 stemmer. Der vil altid være stemmeret ved ejerskab af A-aktierne.

SKAT finder med baggrund i besvarelsen af spørgsmål 1, at der skal svares "Ja" til spørgsmål 2

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.