Skatterådets bindende svar af 17. december 2013 i sag 13-4268123

Info
  • SKM2014.56.SR

Resumé:

Skatterådet bekræfter, at betaling fra Spørger til det långivende pengeinstitut i forbindelse med gennemførelse af fælles funding som beskrevet i § 16b-g i lov i om finansiel virksomheder er momsfritaget. Vederlaget er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, idet der er tale om vederlag for overdragelse af en fordring.

Spørgsmål:

  1. Er SKAT enig i, at den håndtering af udlån, der udføres af det långivende pengeinstitut i en model, der er godkendt af Finanstilsynet efter reglerne om fælles funding i lov om finansiel virksomhed § 16 b til 16 g, er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) eller c), når håndteringen vedrører lån, hvorpå der er foretaget lovpligtigt kreditorskifte fra det långivende pengeinstitut til det udstedende kreditinstitut?

Svar:

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at indgå i et samarbejde med en række pengeinstitutter efter modellen for fælles funding baseret på særligt dækkede obligationer (SDO), jf. reglerne herom i lov om finansiel virksomhed. Spørger har derfor en interesse i, at det bliver fastslået, at håndtering af lån udført af det långivende pengeinstitut indenfor rammerne af fælles funding, jf. lov om finansiel virksomhed § 16 b m.v., er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) eller c).

Ved lov nr. 577 af 6. juni 2007 blev lov om finansiel virksomhed ændret. Ved lovændringen blev der bl.a. indført regler om særligt dækkede obligationer og i tilknytning hertil også regler om "fælles funding". De særlige regler herom findes i lovens §§ 16 b til 16 g og 120 b.

Med lovændringen blev det muligt for både penge- og realkreditinstitutter at udstede særligt dækkede obligationer til finansiering af lån med sikkerhed i fast ejendom. For at sikre, at mindre pengeinstitutter også har en reel mulighed for at finansiere deres lån ved særligt dækkede obligationer, blev der samtidig indført mulighed for fælles funding.

Fælles funding betyder kort, at ét kreditinstitut udsteder særligt dækkede obligationer til funding/finansiering af et eller flere pengeinstitutters udlån.

I overensstemmelse med disse regler påtænker Spørger at indgå i et samarbejde med en række pengeinstitutter, hvor Spørger vil finansiere disse pengeinstitutters udlån mod sikkerhed i fast ejendom.

Baggrunden for, at der i tilknytning til reglerne om særligt dækkede obligationer også er indført regler om fælles funding, er et ønske om at skabe konkurrencemæssig ligestilling ved at give mindre kreditinstitutter (f.eks. mindre lokale pengeinstitutter) samme mulighed for at udbyde lån med sikkerhed i fast ejendom finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, som store kreditinstitutter har i kraft af deres størrelse.

Mindre pengeinstitutter har således ikke reel mulighed for selv at udstede særligt dækkede obligationer, idet krav til volumen og rating forhindrer en prissætning, der er konkurrencedygtig med tilsvarende obligationer udstedt af de store kreditinstitutter i markedet. Uden reglerne om fælles funding er de mindre pengeinstitutter således i realiteten afskåret fra at udnytte reglerne om SDO-baseret funding.

Lovgivningen medfører mulighed for at opnå større, samlet volumen i udstedelsen af obligationer, som sikrer en konkurrencedygtig prissætning. Herved opnås det, at kunden kan henvende sig i sit eget mindre pengeinstitut for at få denne type lån og ikke er tvunget til at henvende sig i de store banker eller realkreditinstitutter.

I et typisk forløb vil en kunde henvende sig i et pengeinstitut med et ønske om at låne et beløb med sikkerhed i en fast ejendom.

Pengeinstituttet lægger de nødvendige oplysninger ind i Spørgers it-system til en vurdering/beregning af de vilkår, lånet tilbydes på.

Pengeinstituttet og kunden drøfter lånevilkårene, og indgåelse af låneaftalen sker mellem pengeinstituttet og dennes kunde. Lånet optages med sikkerhed i låntagers faste ejendom, og pengeinstituttet tinglyser på normal vis pant i ejendommen.

Aftale om lånevilkår, herunder fastsættelse af rente og vilkår for tilbagebetaling, sker således direkte mellem pengeinstituttet og dets kunde. Det långivende pengeinstituts løbende fastsættelse af renten på lånet sker under hensyntagen til den renteudgift, som pengeinstituttet pådrager sig ved, at pengeinstituttet selv skal have sine udlån finansieret. Pengeinstituttet vil derfor aftale en rente med kunden, der sikrer instituttet et afkast, efter at udgifterne til finansieringen er afholdt. Denne måde at fastlægge renten over for kunden på, adskiller sig på ingen måde fra det, der sker, når et långivende pengeinstitut yder lån, der er fundet via andre typer af finansiering end fælles funding.

Finansiering ved hjælp af fælles funding kræver udstedelse af særligt dækkede obligationer, som alene kan ske med sikkerhed i bestemte typer af aktiver, herunder lån med pant i fast ejendom.

Realkreditinstituttet, der udsteder obligationerne og finansierer pengeinstituttets udlån, skal derfor sikre sig, at de er i besiddelse af de aktiver, der er nødvendige for at opfylde lovens krav om sikkerhed.

Som følge heraf indeholder lovgivningen en bestemmelse, der kræver og dermed sikrer, at de lån, der er finansieret ved udstedelse af de særligt dækkede obligationer, overdrages til det udstedende kreditinstitut, således at instituttet er i besiddelse af den nødvendige sikkerhed for det udlån, de har foretaget til det långivende pengeinstitut.

I tilknytning hertil er der med lovgivningen også indført regler, der sikrer, at det udstedende kreditinstitut får adgang til de oplysninger om låntagers forhold, der er nødvendige for, at det udstedende kreditinstitut kan foretage de nødvendige vurderinger af risiko og pantets bonitet.

Det långivende pengeinstitut udfører i lovens udgangspunkt igennem hele forløbet alle de nødvendige opgaver i forbindelse med låneforholdet.

Loven indeholder en bestemmelse om, at låntager kan betale med frigørende virkning til det långivende pengeinstitut, medmindre låntager modtager særskilt besked om andet fra det udstedende kreditinstitut. Det fremgår af lovbemærkningerne, at betaling med frigørende virkning til andre end det långivende pengeinstitut alene tænkes anvendt i de situationer, hvor det långivende institut befinder sig i en økonomisk dårlig situation, f.eks. i betalingsstandsning.

For at sikre det udstedende kreditinstitut en reel sikkerhed for det udlån, de har foretaget til det långivende pengeinstitut, er det endvidere med lovgivningen fastsat, at det långivende pengeinstitut skal holde modtagne betalinger på de lån, der er finansieret ved obligationerne, adskilt fra pengeinstituttets øvrige midler. Herudover er der fastsat nærmere regler for, hvilke aktiver det långivende pengeinstitut må investere de modtagne betalinger i.

I den model om fælles funding, der aftales mellem parterne og godkendes af Finanstilsynet, skal der endvidere indgå en plan for det långivende pengeinstituts afregning af de indkomne betalinger til det udstedende kreditinstitut.

Det långivende pengeinstitut vil således overføre de modtagne betalinger til det udstedende kreditinstitut. Hvis overførslen fra det långivende pengeinstitut også indeholder betalingen af den rentemarginal, som tilfalder det långivende pengeinstitut, vil det udstedende kreditinstitut efterfølgende tilbageføre dette beløb til det långivende pengeinstitut.

Selvom pengeinstituttet benytter Spørgers it-system i dialogen med kunden, kan pengeinstituttet vælge alligevel ikke at finansiere det enkelte udlån via fælles funding, og dermed at beholde lånet på egen balance. Det bemærkes, at det långivende pengeinstitut ikke på tidspunktet for indgåelse af låneaftalen med låntager skal afgøre om udlånet skal finansieres via SDO-obligationer. Dette kan ske efterfølgende, hvis lånene opfylder de specifikke krav aftalt mellem det långivende og det udstedende kreditinstitut.

Som nævnt indebærer en SDO-funding af lån, at der skal foretages et kreditorskifte. Efter at dette er sket findes låntagers indlåns- og udlånskonto fortsat i det långivende pengeinstitut, og det er fortsat det långivende institut, der håndterer lånet overfor låntager. Dette kan bl.a. indebære, at det långivende institut sørger for automatisk betaling af fulde låneydelser fra låntagers indlånskonto til det udstedende kreditinstituts konto via et aftalt betalingsflow, implementering af renteændringer, tilrådighedsstillelse af netbankløsning og håndtering af restancer.

På baggrund af kreditorskiftet fremgår udlånet dog ikke længere af det långivende instituts balance.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at det långivende pengeinstituts aktiviteter i form af udlån og håndtering af udlån finansieret af særligt dækkede obligationer udstedt af et andet kreditinstitut, er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) " Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.", eller litra c) "transaktioner vedrørende [...] fordringer [...]"

Bestemmelserne er en implementering af artikel 135, stk. 1, litra b og d) i momssystemdirektivet, der har følgende ordlyd: "Ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene", og "transaktioner [...], vedrørende [...] fordringer.

Det er tilsvarende Spørgers opfattelse, at det udstedende kreditinstitut er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, når det indhenter kapital i markedet ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, og finansierer pengeinstituttets udlån.

Både aktiviteterne udøvet af det långivende pengeinstitut og aktiviteterne udøvet af det udstedende realkreditinstitut er således efter Spørgers opfattelse omfattet af momsfritagelsen.

Det långivende pengeinstitut yder sin kunde et lån med pant i fast ejendom. På grund af pengeinstituttets størrelse har instituttet ikke mulighed for at finansiere lånet ved selv at udstede særligt dækkede obligationer. Pengeinstituttet er derfor nødt til sammen med andre mindre pengeinstitutter at henvende sig til et større penge- eller realkreditinstitut for at opnå denne type finansiering af sine udlån.

At det långivende pengeinstitut ikke har størrelsen til selv at finansiere lånet ved udstedelse af obligationer, men indhenter denne finansiering gennem et andet kreditinstitut via § 16b, ændrer ikke på, at det långivende pengeinstitut yder sin kunde et lån med sikkerhed i fast ejendom, og at kunden (forstået som gennemsnitsforbrugeren) i hele låneforløbet anser det långivende pengeinstitut for at være långiver.

Reglerne om særligt dækkede obligationer og de aktiver, der skal ligge til sikkerhed herfor, gør det nødvendigt at foretage en række sikringsakter. Dette indebærer bl.a., at det er nødvendigt at overdrage lån og tilhørende pantebrev fra det långivende pengeinstitut til det udstedende realkreditinstitut, således at de lovkrævede aktiver, der skal indgå som sikkerhed for de udstedte obligationer, medtages på realkreditinstituttets egen balance.

Samtidig pålægges det långivende pengeinstitut at holde betalinger på de ydede lån adskilt fra instituttets øvrige midler. Hensigten hermed er at skabe sikkerhed for, at de beløb, som låntagerne indbetaler på lånene, bliver viderebetalt fra det långivende pengeinstitut til det udstedende realkreditinstitut, der har finansieret lånet. Dette sker for at sikre betalingerne, der er knyttet til de bagvedliggende obligationer.

Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at dette ikke ændrer på, at det, der reelt sker, er, at det långivende kreditinstitut yder et lån til sin kunde, og at dette lån bliver finansieret ved optagelse af et lån i det udstedende realkreditinstitut, der har finansieret sit udlån ved udstedelse af særligt dækkede obligationer. Konsekvensen af denne finansiering er bl.a. gennemførelsen af nævnte sikringsakter.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at formålet med reglerne om fælles funding netop er at sikre, at de mindre pengeinstitutter har mulighed for at yde SDO-baserede lån med pant i fast ejendom. Selvom dette medfører, at det er nødvendigt at gennemføre visse sikringsakter, hvor der bl.a. sker et kreditorskifte på lånet, er dette altså ikke udtryk for, at forholdet mellem det långivende kreditinstitut og låntager ændrer sig. Låntager betaler fortsat med frigørende virkning til det långivende pengeinstitut og oplever i øvrigt ingen ændringer ud over nævnte nødvendige kreditorskifte. Lånet fortsætter på samme vilkår for kunden.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at modellen vedrørende fælles funding i vidt omfang svarer til konsignation. Anses fælles funding som konsignation, betyder det, at det långivende pengeinstitut i eget navn og for egen regning yder lån. Det vil sige, at det långivende pengeinstitut yder lån til låntager og almindeligvis oppebærer en renteindtægt herfor.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det långivende pengeinstitut forventes at opnå samme renteindtægt på det ydede lån, uanset om lånet står på instituttets egen balance eller på balancen for det udstedende realkreditinstitut.

Størrelsen af pengeinstituttets rentemarginal er en konsekvens af de forhold, som pengeinstituttet selv kan forhandle med sin kunde, hvilket er samme situation som er gældende i pengeinstituttets forhandlinger om rentemarginalen i alle andre låneforhold.

Principperne for opgørelse af det långivende pengeinstituts renteindtægter genereret fra långivning finansieret via fælles funding svarer således fuldstændig til opgørelsen af renteindtægter genereret af andre udlån. Disse renteindtægter er efter praksis omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a).

Som nævnt betaler låntager som udgangspunkt med frigørende virkning til det långivende pengeinstitut også efter, at lån og pant er overdraget til det udstedende realkreditinstitut. Som følge af at lån og pant er overdraget til det udstedende realkreditinstitut, skal det långivende pengeinstitut afregne de modtagne betalinger til det udstedende realkreditinstitut. Eftersom den modtagne betaling også indeholder betaling af den rente, som det långivende pengeinstitut har forhandlet med sin kunde, vil det udstedende realkreditinstitut herefter tilbageføre denne del af betalingen til det långivende pengeinstitut, såfremt beløbet, der overføres fra det långivende pengeinstitut, indeholder dette element.

De skitserede betalinger mellem det långivende pengeinstitut og det udstedende realkreditinstitut er således alene udtryk for en fordeling af indtægterne knyttet til lånet.

Intentionen bag lovgivningen er netop, at låneforholdet mellem det långivende pengeinstitut og kunden fortsætter uændret, og at de mindre pengeinstitutter dermed gives mulighed for at yde lån på samme vilkår som de kreditinstitutter, der har volumen nok til selv at udstede de særligt dækkede obligationer.

Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at formålet med de finansielle fritagelser er at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af momsgrundlaget samt størrelsen af momsfradraget, og at hindre en stigning i omkostningerne til forbrugerkredit. Se dom i sag C-455/05, Velvet & Steel Immobilien, præmis 24, og dom i sag C-540/09, Skandinaviska Enskilda Banken AB Momsgrupp, præmis 21.

Samtidig bygger lovgivningen om fælles funding på en forudsætning om en konkurrencemæssig lighed mellem store og små kreditinstitutter i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom.

Moms på det långivende pengeinstituts håndtering af lån, der er kreditorskiftet til det udstedende kreditinstitut, vil ikke alene give dyrere forbrugerkredit, det vil også forhindre den konkurrencemæssige ligestilling, som lovgivningen om fælles funding forudsætter og bygger på.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den del af betalingen fra låntageren, som det långivende pengeinstitut modtager tilbage fra Spørger som led i fælles funding ordningen, er momsfritaget.

Lovgrundlag

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c, fremgår følgende:

"§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

....

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

....

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer."

Bestemmelserne implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b og d, som har følgende ordlyd:

"Artikel 135

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

....

b) ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene

....

d) transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler, løbende konti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer"

Praksis

C-453/05, Volker Ludwig

Domstolen fastslår, at momsfritagelsen af formidling af lån tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Formidlingsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt mellemmandsvirksomhed. En sådan virksomhed har herved til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske operationer i forbindelse med kontrakten.

Begrundelse

Det bemærkes, at Spørger bl.a. driver virksomhed med udstedelse af SDO-obligationer i forbindelse med fælles funding af mindre pengeinstitutters udlån. Disse udlån er reguleret i § 16a-16g i lov om finansiel virksomhed.

Modellen fungerer således, at der udstedes et lån af det långivende pengeinstitut til en låntager mod sikkerhed i eksempelvis fast ejendom. Hvis et lån efterfølgende skal kunne finansieres ved et realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal dette fremgå af låneaftalen mellem det långivende pengeinstitut og låntageren.

Såfremt det långivende pengeinstitut ønsker det, kan lånet med tilhørende sikkerhed herefter overdrages til Spørger, som finansierer lånet ved udstedelse af SDO-obligationer. I dette tilfælde overføres lånet fra balancen i det långivende pengeinstitut til balancen i Spørgers virksomhed.

Låntager betaler fortsat med frigørende virkning til det långivende pengeinstitut og oplever i øvrigt ingen ændringer ud over nævnte nødvendige kreditorskifte. Lånet fortsætter på samme vilkår for kunden.

Efter overførselen af lånet med tilhørende sikkerhed til Spørger findes låntagers indlåns- og udlånskonto fortsat i det långivende pengeinstitut, og det er fortsat det långivende institut, der håndterer lånet overfor låntager.

Dette kan bl.a. indebære, at det långivende institut sørger for automatisk betaling af fulde låneydelser fra låntagers indlånskonto til det udstedende kreditinstituts konto via et aftalt betalingsflow, implementering af renteændringer, tilrådighedsstillelse af netbankløsning og håndtering af restancer.

I forbindelse med låntagerens betalinger i henhold til låneaftalen skal hele det modtagne beløb indgå på en særskilt konto i det långivende pengeinstitut adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiviteter. Herefter overfører det långivende pengeinstitut hele beløbet til Spørger.

En del af beløbet svarende til det långivende pengeinstituts rentemarginal på lånet tilbagebetales herefter af Spørger til det långivende pengeinstitut.

Spørger ønsker bekræftet, at denne tilbageførsel af rentemarginalen fra Spørger til det långivende pengeinstitut er momsfritaget.

Det er SKATs opfattelse, at fælles funding i momsmæssig henseende må anses for at bestå i etableringen af et låneforhold mellem låntager og det långivende pengeinstitut, samt en efterfølgende overdragelse af låneforholdet med dertil hørende rettigheder og forpligtelser fra det långivende pengeinstitut til Spørger.

At der fortsat kan betales med frigørende virkning til det långivende pengeinstitut kan ikke tillægges betydning for overdragelsen i momsmæssig henseende, idet der lægges vægt på, at der reelt gennemføres et kreditorskifte, ligesom låneforholdet overføres fra balancen i det långivende pengeinstitut til Spørgers balance.

Der er endvidere henset til, at det fremgår af § 16 d i lov om finansiel virksomhed, at såfremt et pengeinstitut yder et lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal lånet med tilhørende pantebrev overdrages til eje til det udstedende realkreditinstitut.

Betalingen fra Spørger til det långivende pengeinstitut må efter SKATs opfattelse betragtes som et løbende vederlag for overdragelsen af låneforholdet fra det långivende pengeinstitut til Spørger. Vederlaget er på denne baggrund momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, idet der er tale om overdragelse af en fordring.

At der i henhold til lov om finansiel virksomhed fortsat kan betales med frigørende virkning til det långivende pengeinstitut med deraf følgende administrative forpligtelser hos det långivende pengeinstitut over for Spørger kan ikke medføre et andet resultat.

Det bemærkes endvidere, at vederlaget ikke kan anses for en momsfritaget formidlingsprovision, idet låntageren - uanset denne i låneaftalen gøres opmærksom på, at låneforholdet kan overdrages - optager lånet hos det långivende pengeinstitut. Det långivende pengeinstitut optræder herved ikke som formidler i momslovens forstand, jf. C-453/05, Volker Ludwig.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.