SKATs skat-meddelelse af 29. april 2008 i sag 08-061548

Info
  • SKM2008.380.SKAT

Resumé:

Denne meddelelse beskriver reglerne for solidarisk hæftelse, når SKAT har ladet kravet mod én af de solidarisk hæftende restanter forælde, har eftergivet kravet eller denne restant har opnået gældssanering.

Denne SKAT-meddelelse behandler problemstillingen ved skatte og afgiftskrav, når 2 eller flere hæfter solidarisk og SKAT

  • Lader kravet mod den ene forælde (1)
  • Eftergiver kravet mod den ene (2)
  • Den ene får gældssanering (3)

Ad 1) Der skal skelnes mellem to situationer:

  1. Undladelsen af at holde forpligtelsen i kraft kan tilregnes kreditor som en forsømmelighed.
  2. Undladelsen af at holde forpligtelsen i kraft kan ikke tilregnes kreditor som en forsømmelighed.

I det første tilfælde, vil det betyde, at der skal ske nedsættelse af de øvrige debitorers forpligtelser med det beløb, der ville falde på den frigjorte debitor i det indbyrdes opgør mellem debitorerne.

Ved interessentskaber og kommanditselskaber hæftes der på lige fod. Der vil som oftest være brøkdelsregres mellem de enkelte debitorer. Kravet mod de resterende debitorer må derfor være det oprindelige krav minus den brøkdel, der svarer til den debitors, imod hvem kravet er forældet, regreskrav.

Ved partsrederier hæftes der ikke på lige fod, men pro rata. Der vil også være brøkdelsregres, og kravet vil således skulle nedsættes med den brøkdel, der svarer til den debitors, imod hvem kravet er forældet, regreskrav. Der kan dog maksimalt rettes et krav mod hver enkelt af de resterende debitorer efter deres andel i skibet, jf. Sølovens §§ 101-118.

I det andet tilfælde vil forældelsen af én debitors forpligtelse ikke berøre de andre debitorers forpligtelser.

Forældelse vil oftest kunne tilregnes SKAT som forsømmelighed, da det i almindelighed kan undgås, at ophørsgrunde indtræder.

Ad 2) Der skal også her skelnes mellem to situationer:

  1. SKAT har tilkendegivet, at vi forbeholder os det fulde krav mod de øvrige debitorer.
  2. SKAT har ikke tilkendegivet, at vi forbeholder os det fulde krav mod de øvrige debitorer.

I det første tilfælde vil vores eftergivelse være at anse som et tilsagn om ikke at afkræve den debitor, imod hvem kravet er blevet eftergivet, betaling først. De resterende debitorer kan derfor rette regreskrav mod den pågældende debitor, og kravet mod de resterende debitorer bliver ikke nedsat.

I det andet tilfælde vil der ske nedsættelse af SKAT's krav på samme vis som ovenfor under forklaringen af punktet "undladelsen af at holde forpligtelsen i kraft kan tilregnes kreditor som en forsømmelighed".

Ad 3) Gældssanering påvirker ikke de resterende debitorers forpligtelser overfor SKAT, jf. ordlyden af Konkurslovens § 226:

"Gældssaneringen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren."