Østre Landsrets dom af 29. november 2016 i sag S-2334-16

Info
  • SKM2017.218.ØLR

Resumé:

T var tiltalt for momssvig for som stifter, reel daglig leder af to selskaber på trods af at SKAT havde nægtet momsregistrering, at drive momspligtig virksomhed og udstede fakturaer med moms uden at angive og afregne momsen til SKAT. T var revisor og havde stiftet de to selskaber. T kunne ikke selv stå som direktør i selskaberne, men havde råderetten over selskabernes bankkonti. T havde derved unddraget for 1.780.578 kr. i moms i alt.T forklarede at han stiftede de to selskaber. Han har stiftet selskaber i årevis. Han har stiftet mange selskaber, både som skuffeselskaber og stiftet til konkrete klienter. Han er revisor og får tit forespørgsler om stiftelse af selskaber. Normalt stifter man selskaber hos en advokat, men disse kostede meget mere, og han kunne gøre det meget billigere. Han havde intet haft at gøre med driften af selskaberne. Det var hele tiden meningen, at to andre personer skulle stå som direktører i selskaberne. De fremsendte koder og nøglekort fra banken, havde han sendt videre, fordi de tilhørte selskabet. Han havde aldrig brugt nøglekortet eller koden.Byretten fandt T skyldig i momssvig. T idømtes 1 års fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 1.775.000 kr. Retten fandt det ubestridt, at selskaberne har drevet den i tiltalen anførte momspligtige virksomhed. T havde oprettet de nævnte selskaber, hvor han stod som direktør ved oprettelsen. T havde fuldmagt til selskabernes konti. Retten tilsidesatte T's forklaring om overdragelse af kode og nøglekort.Landsretten stadfæstede byretsdommen. T ernærede sig som revisor og havde lang erfaring med stiftelse af selskaber, ligesom T har kendskab til moms og EU-moms. Han har oprettet selskaberne og har også efter overdragelserne som den eneste kunnet råde over selskabernes konti. Der har være økonomisk aktivitet i selskaberne på et tidspunkt, hvor T var bekendt med, at de ikke kunne blive momsregistrerede med ham som direktør.

Østre Landsrets af d. 29. november 2016, S-2334-16

Parter 

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Ole Madsen, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne 

Annette Dam Ryt-Hansen, Kaspar Linkis og Frosell og med domsmænd 

............................................................................................. 

Byrettens dom af d. 11. August 2016, sags nr. 1-2301/2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. april 2016.

T og SP er tiltalt for overtrædelse af

1.

T

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. J, jf. stk. 1 , nr. 1 og momslovens § 1,

ved i 2011 i nedennævnte perioder, fra daværende adresse Y1-adresse (nuværende adresse Y2-adresse), med forsæt til momsunddragelse, som stifter, reel daglig leder og indehaver af selskabet G1 med cvr.nr. ...11 (senere G2), at have drevet momspligtig virksomhed, uagtet at selskabet var nægtet registrering den 7. november 2011, alt hvorved statskassen samlet blev unddraget moms for 1.057.400 kr., ved:

- for perioden fra den 1. april 2011 til den 30. juli 2011 (2. kvartal), at have angivet 145.068 kr. for lidt i salgsmoms og 207.450 kr. for lidt i EU-moms, hvilket efter fradrag for købsmoms på 236.318 kr. medførte et manglende momstilsvar på 116.200 kr.,

- for perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. september 2011 (3. kvartal), at have angivet 951.600 kr. for lidt i salgsmoms og 1.148.839 kr. for lidt i EU-moms, hvilket efter fradrag for købsmoms pli 1.159.239 kr. medførte et manglende momstilsvar på 941.200 kr.

2.

begge

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf., stk. 1, nr. 1, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.

ved i 2010 og 2011 i nedennævnte perioder, fra Ts daværende adresse Y1-adresse (nuværende adresse Y2-adresse). I forening og med forsæt til momsunddragelse, og for Ts vedkommende som stifter, reel daglig leder, indehaver samt periodisk direktør, og for SPs vedkommende direktør i selskabet G3 med cvr.nr. ...12 (senere G4), at have fortiet oplysninger overfor SKAT vedrørende selskabets momstilsvar, at have udstedt fakturaer med deklareret moms samt på anden vis at have drevet momspligtig virksomhed, uagtet at selskabet først ikke var registreret og senere efter at selskabet var nægtet registrering, alt hvorved statskassen i 2010 og 2011 samlet blev unddraget moms for 723.178 kr. ved:

- for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 31. december 2010 (4. kvartal), at have angivet 220.185 kr. for lidt i salgsmoms, hvilket efter fradrag for købsmoms på 10.000 kr. medførte et manglende momstilsvar på 210.185 kr.,

- for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. marts 2011 (1. kvartal), at have angivet 415.765 kr. for lidt i salgsmoms og 153.837 kr. for lidt i EU-moms, hvilket efter fradrag for købsmoms på 163.837 kr. medførte et manglende momstilsvar på 405.765 kr.

- for perioden fra den 1. april 2011 til den 30. juni 2011 (2. kvartal), at have angivet 117.228 kr. for lidt salgsmoms og 649.516 kr. for lidt i EU-moms, hvilket efter fradrag for købsmoms på 659.516 kr. medførte et manglende momstilsvar på 107.228 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om

De tiltalte har nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om at tiltalte T idømmes en tillægsbøde på 1.780.000 kr., ligesom der nedlægges påstand om at tiltalte, SP, idømmes en tillægsbøde på 723.000 kr.

SKAT har påstået, at de tiltalte skat betale et ikke nærmere angivet beløb. De tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnet SKAT v/NT.

Tiltalte T forklarede, at det er korrekt, at han stiftede selskaberne i forhold 1 og 2. Tiltalte har i årevis stiftet selskaber. Han er revisor og får tit forespørgelser om stiftelse af selskaber. Han arbejder som revisor hos G5.

Vedrørende forhold 1 forklarede tiltalte, at han stiftede selskabet G1, fordi to af hans klienter, SG og MS, kom til ham sammen med to bulgarere og bad ham om at stifte selskabet, hvilket han gjorde. Forhold 1 og forhold 2 hænger fuldstændig sammen. Tiltalte var revisor for SG og MS, der begge er pakistanere. Tiltalte har kendt sine klienter i et par år. Selskabet i forhold 1, G1 (G2) skulle være et rengøringsselskab, og selskabet i forhold 2, G3 (G4) skulle være et import/eksport selskab. Normalt stifter man selskaber hos en advokat, men disse kostede meget mere, og han kunne gøre det meget billigere. Tiltalte mener, at han lavede i alt 4 TS selskaber, hvorfor han kaldte selskabet G1 og G3. Tiltalte husker ikke, hvem han lavede de andre to selskaber for. Tiltalte mener, at han lavede samtlige 4 selskaber samtidig, men han var ikke helt sikker. Tiltalte brugte de samme 80.000 kr. fra sine klienter, til at oprettede de andre to selskaber til andre personer. Efter at tiltalte havde stiftet selskaberne, skulle de to bulgarere overtage og drive selskaberne. Tiltalte havde billeder af bulgarernes pas, idet loven foreskrev, at han skulle sikre sig direktørernes identitet. Når tiltalte stifter et selskab, indsætter han altid sig selv som direktør. Tiltalte så billederne af bulgarernes pas, da han indsætte dem som direktører. Efter stiftelsen ansøgte tiltalte om momsregistrering via en blanket fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Foreholdt at tiltalte fra SKAT fik oplyst, at registreringen ikke kunne godkendes med den begrundelse, at en person i direktionen inden for de sidste 5 år havde været medlem i direktionen i to andre selskaber, som var tvangsopløst og under tvangsopløsning, og at personen var tiltalte, og at det var strafbart, hvis selskabet starter eller fortsatte med at drive virksomhed, forklarede tiltalte, at han ikke foretog sig noget i den sammenhæng. Tiltalte ud trådte af selskabet den 10. januar 2011, og den ene bulgarer, MB, indtrådte som direktør. Det var meningen fra starten af, at bulgarerne selv skulle overtage selskaberne og drive dem.

Foreholdt sagens bilag 5, faneblad 12, overdragelse dateret 30. november 2010, forklarede tiltalte, at han ikke kunne indsætte MB som direktør, før han havde set mandens pasfoto. Man kan sagtens eje et selskab, men man kan ikke indtræde i direktionen, uden at kunne påvise sin identitet. Det var tiltalte, der udfærdigede overdragelsesdokumentet. Tiltalte husker ikke, hvem der var til stede, da dokumentet blev udfærdiget. Tiltalte er sikker på, at dokumentet blev lavet den 30. november 2010.

Foreholdt sagens bilag 2, faneblad 12, bekræftet kopi af pasfoto, bekræftede tiltalte, at han fik overdraget dokumentet den 10. januar 2011.

Foreholdt sagens bilag 1, faneblad 12, referat dateret den 10. januar 2011, forklarede tiltalte, at til stede ved mødet var SG, MS, MB, en bulgarsk kvinde og tiltalte. MB og kvinden var til stede, fordi de skulle indsættes som direktører. MB for selskabet i forhold 1 og kvinden som direktør for selskabet i forhold 2.

Foreholdt samme bilag og at pasnummeret i referatet ikke stemmer overens med pasnummeret på sagens bilag 2, faneblad 12, forklarede tiltalte, at han må have skrevet forkert. Foreholdt at pas nr. ...2 er det samme som kontonummeret X1 i F1-bank i sagens bilag 5, faneblad 12, svarede tiltalte, at han har skrevet forkert i referatet.

Foreholdt sagens bilag 1, faneblad 10, referat af 10. januar 2011, bekræftede tiltalte, at han har udfærdiget referatet.

Tiltalte forklarede vedrørende sagens forhold 1, at tiltalte ikke ville stille sikkerhed for selskabet, fordi det skulle sælges videre. Tiltalte kontaktede ikke SKAT med oplysning om, at MB skulle være direktør for selskabet, fordi, når MB overtog selskabet, så skulle han selv lave en redegørelse til SKAT. Tiltaltes eneste opgave var at stifte selskaberne. Tiltalte har nok været vidende om, at de to andre selskaber, som han havde stiftet, var tvangsopløst eller under tvangsopløsning. Tiltalte troede, at det nye selskab ville blive godkendt, hvilket det ikke blev. Det var ikke for at omgå reglerne, at tiltalte udtrådte af selskabet, og MB blev indsat. Efter at MB indtrådte i selskabet, havde tiltalte intet mere med selskabet at gøre. Han har ikke senere truffet personerne og har intet hørt til selskaberne. Tiltalte har intet haft at gøre med driften af selskaberne.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han har arbejdet som revisor i ca. 25-30 år. Selv om tiltalte på et tidspunkt boede i Sverige, så arbejdede han stadig i Danmark. Han boede i Sverige indtil i august 2013. Tiltalte har stiftet mange selskaber, både som skuffeselskaber og stiftet til konkrete klienter. Det var en del af hans arbejde som revisor.

Foreholdt sagens bilag under faneblad 3, stiftelsesoverenskomst dateret 16. november 2010, underskrevet af UL, forklarede tiltalte, at UL er en registreret revisor, som tiltalte samarbejdede med, fordi tiltalte ikke er registreret revisor, og derfor ikke kan indestå for kapitalen. Det skal være en registreret revisor eller advokat, der overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indestår for, at anpartskapitalen er til stede.

Foreholdt sagens bilag 5, faneblad 12, overdragelse, dateret 30. november 2010, forklarede tiltalte, at selve underskrivelsen af overdragelsen foregik på Y4 i Y3-by. Det er korrekt, at tiltalte den 30. november 2010 var i besiddelse af MBs pasnummer ...7. Der var intet til hinder for, at MBs kunne indsættes som direktør i selskabet. Tiltalte kom i tanke om, at han havde været for længe om at indsende papirerne til Erhvervsstyrelsen, hvorfor han fik det hele tilbage igen. Papirerne måtte ikke være mere end 14 dage gamle. Mødet den 30. november 2010 fungerede som en generalforsamling. Tiltalte mener, at han på mødet fik oplyst, hvad selskabet skulle hedde, men det blev ikke registreret på det tidspunkt.

Foreholdt sagens bilag 1, faneblad 12, referat, forklarede tiltalte, at referatet blev underskrevet på kontoret, men han er ikke sikker. Referatet blev sendt til registrering. Foreholdt, at der fra SKAT få dage forinden var meddelt nægtelse af registrering for så vidt angik moms, og om tiltalte konkret oplyste MB om nægtelsen, forklarede tiltalte, at det husker han ikke, men han formoder, at han har gjort det.

Foreholdt sagens bilag 1 forhold 1, faneblad 2, registrering af virksomhed, dateret 4. marts 2011, bekræftede tiltalte, at han havde sendt anmodning til SKAT. Herefter har tiltalte ikke haft kontakt med MB.

Foreholdt sagens bilag 3, faneblad 12, posteringsoversigt fra F1-bank, bekræftede tiltalte, at det var ham, der indsatte 80.000 kr. F1-bank var tiltaltes sædvanlige bank.

Foreholdt sagens bilag 4, faneblad 12, aftale 001 fuldmagtsforhold fra F2-bank, forklarede tiltalte, at F2-bank aldrig har været hans bank. Det var både pakistanerne og bulgarerne, der ville bruge F2-bank. Tiltalte tog kontakt til F2-bank og bad om at få netbank. Adspurgt forklarede tiltalte, at adressen anført på kontohaver, Y5-adresse var hans arbejdsadresse.

Foreholdt sagens bilag D, faneblad ll, aftale om fuldmagtsforhold fra F2-bank, forklarede tiltalte, at han af MB var blevet bedt om at oprette en NemKonto med A fuldmagt til tiltalte. På daværende tidspunkt var tiltalte stadig direktør for selskabet. De fremsendte koder og nøglekort har tiltalte sendt videre, fordi nøglekortet tilhørte selskabet. Tiltalte udnyttede ikke fuldmagten. Ifølge tiltalte kunne fuldmagten også have være udstedt til MB, men det fik tiltalte ikke gjort, fordi han ikke tænkte sig om. MB var ikke med i banken. Tiltalte har aldrig brugt nøglekortet eller koden. Tiltalte har ikke bedt F2-bank oprette andre konti for selskabet G1.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte supplerende, at han afleverede samtlige bilag til politiet. Tiltalte bekræftede, at han ikke har haft kontakt med MB efter den 10. januar, men det er korrekt, at han på vegne af selskabet har anmodet om en registrering den 4. marts 2011. Tiltalte foretog registreringen, fordi MS kontaktede ham og oplyste, at selskabet ikke var momsregistreret, og om tiltalte ville ordne det, hvilket han gjorde. Alt hvad F2-bank udleverede til tiltalte, gav tiltalte videre til MB. Tiltalte tænkte ikke over, at han stod som fuldmagtshaver, fordi han havde bedt MB om at ændre dette.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 2, at det er korrekt, at han stiftede selskabet G3. Selskabet blev stinet samtidig med G1. Det er korrekt, at han i starten fremstår som direktør. Det er korrekt, at han udtrådte som direktør den 10. januar 2011, og IS indtrådte som direktør. Der blev afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor skiftet af direktøren fandt sted. Ved samtlige møder var alle 4 personer til stede. De 2 pakistanerne og de 2 bulgarer, også ved mødet på Y4.

Adspurgt, at der den 20. maj 2011 blev anmodet om momsregistrering, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der lavede momsregistreringen. Det sidste tiltalte havde med selskabet at gøre, var den 10. januar 2011, hvor IS blev indsat som direktør. Det er korrekt, at tiltalte også havde fuldmagt til dette selskabs konto i F2-bank, fordi han var blevet bedt om at oprette en konto. At han ikke fik ændret fuldmagten til IS, efter at hun var blevet indsat som direktør, var en fejl fra hans side. Tiltalte overdrog "nøglekort" m.m. - fra F2-bank til IS. Tiltalte havde en forventning om, at han ville se regnskaberne fra selskaberne, men det gjorde han ikke.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han fik 2.000 kr. fra hvert selskab for oprettelsen, hvilket også fremgår af tiltaltes bilag 8, faktura. Tiltalte fik oplyst, at selskabet G4 var et import/eksport selskab. Tiltalte fik ikke oplyst, hvad selskabet importerede/eksporterede.

Foreholdt første bilag under faneblad 2., faktura af 19.12.2010, forklarede tiltalte, at han intet kender til fakturaen. Der blev også i dette selskab afholdt en ekstraordinær generalforsamling, som blev anmeldt for sent. Adspurgt, om tiltalte var medvirken til en ansøgning om registrering, efter at IS var blevet indsat som direktør, forklarede tiltalte, at det husker han ikke. Efter den 10. januar 2011 har tiltalte intet haft at gøre med IS eller selskabet.

Foreholdt sagens bilag 2-3 og sagens bilag 2-3-1 under faneblad 10, afhøringsrapport af 1. juli 2014, forklarede tiltalte, at han personligt afleverede bilagene hos politiet. Adspurgt, om tiltalte efterfølgende har haft kontakt med politiet, forklarede tiltalte, at politiet kontaktede ham igen den 16. september 2014 til en telefonafhøring. Tiltalte husker ikke, hvad politiet spurgte ham om. Efter denne at høring har tiltalte ikke hørt mere fra politiet. Tiltalte kender ikke medtiltalte SP. Tiltalt har aldrig set SP eller talt med ham pr. telefon.

Foreholdt at der i anklageskriftets forhold 2 er anført at forholdet et begået i forening, forklarede tiltalte, at dette er umuligt. Tiltalte kender heller ikke en person ved navn NB.

Adspurgt af advokat QPs forklarede tiltalte, at han benyttede sig af en helt almindelig fremgangsmåde vedrørende skuffeselskaber, og at han ligeledes benyttede almindelige word-dokumenter, som han trak frem til lejligheden. Dette kunne være årsagen til det forkert anførte pasnummer. Begge selskaber er oprettet med "uden revisionspligt" hvilket betyder at selskabet under visse omstændigheder ikke skal revideres af en autoriseret revisor, hvilket betyder, at tiltalte vil kunne lave regnskabet og tjene penge på det. Det er almindelig praksis for en ikke registreret revisor, for at holde fast i kunden.

Tiltalte SP forklarede vedrørende forhold 2, at han ikke kender T. Han har aldrig set manden før. Det er korrekt, at han har været direktør i selskabet i 7 dage fra den 18. maj til den 25. maj 2011. Tiltalte driver et kontorfællesskab. I den forbindelse blev tiltalte kontaktet af VC, der oplyste, at han havde flere selskaber, der gerne ville være med i kontorfællesskabet. VC spurgte tiltalte, om han var interesseret i at være direktør for en grossistvirksomhed, som var nystartet og skulle køres op: Det ville tiltalte gerne.

Tiltalte havde et møde med to pakistanere. De havde tænkt sig at importere/eksportere forskellige artikler, som var gode at sælge billige i udlandet og tilsvarende importere varer, som var billige at sælge her. Begge pakistanere talte godt dansk. De aftalte på mødet, at hvis pakistanerne sendte et godt oplæg til tiltalte, så ville han gerne tiltræde som direktør. Det er også begrundelsen for, at han kun var direktør i 7 dage, fordi han aldrig modtog et oplæg. Tiltalte meddelte ejerne af selskabet, at han ikke længere ønskede at være direktør i selskabet. Tiltalte fratrådte herefter som direktør. Selskabet havde i forvejen en underdirektør ved navn IS, som vist nok var hustru til en af pakistanerne. Tiltalte kom aldrig i gang med virksomheden. Han havde et møde i F1-bank og underskrev nogle fa papirer. Mere blev det ikke til. Tiltalte husker ikke, om han talte dansk eller engelsk med IS. Tiltalte boede og havde kontorfællesskab på adressen Y6-adresse. Det er korrekt, at det var omkring den 29. september 2011, hvor VC introducerede ham for selskabet. På det tidspunkt var omkring 20 selskaber tilknyttet adressen. Tiltalte blev af de to pakistanere bedt om at selskabet momsregistreret den 20. maj 2011, og hvilket han gjorde. Det var tiltaltes personlige indtryk, at det var de to pakistanere, der styrede alt, og at de andre arbejdede for dem.

Foreholdt sagens bilag 2-5 under faneblad 10, afhøringsrapport, husker til­ talte, at han talte med politiet, men han husker ikke datoen. Det er korrekt, at han blev spurgt, om han kendte en T, hvilket han svarede nej til. Det er også korrekt, at han stillede sig uforstående overfor, at han skulle have været indsat som direktør i et firma i perioden 18. maj 2011 til 25. maj 2011.

Tiltalte var på daværende tidspunkt selv involveret i 9 selskaber, der alle var gået ned i finanskrisen. Der var mange ting han skulle holde styr på. Tiltalte havde også glemt alt om det selskab, hvor han kun var direktør i 7 dage.

Foreholdt sagens bilag under faneblad 4, aftale om kundeforhold og underskriftprøve fra F1-bank bekræftede tiltalte, at han var i F1-bank og fik oprettet en konto og en fuldmagt tilhørende selskabet. Det var jo indgået en mundtlig aftale om, at han var tiltrådt som direktør.

Foreholdt sagens bilag under faneblad 4, posteringsoversigt F3-bank, postering af 19.05.2011, fællesudg. kontor på 846.156 kr., forklarede tiltalte, at han intet kender til posteringen. Tiltalte har aldrig haft adgang til kontoen. Tiltalte stillede ingen spørgsmål til overførslen, idet beløbet blev overført fra en konto i selskabet til en anden konto i selskabet som en del af driften. Tiltalte husker nu, at han kun mødte 3 udlændinge. To var unge mænd fra Pakistan og den tredje var kvinden, IS. VC var virksomhedsrådgiver, der hjalp folk med at starte virksomheder op, solgte skuffeselskaber, skatterådgiver m.m. og tog penge for det. Det skal nok passe, at selskabet blev tilmeldt adressen Y6-adresse den 4. april 2011. Tiltalte ved ikke, hvad der skete med selskabet, efter at han udtrådte som direktør. Tiltalte havde slet ikke den tanke, at der kunne være tale om et "snydeselskab", der udelukkende var ude på at snyde SKAT. Tiltalte husker ikke, om han modtog henvendelser fra SKAT vedrørende selskabet.

Foreholdt sagens bilag under faneblad 1., brev af 6. juni 2011 fra SKAT, og mail af 22. juni 2011 fra SP, bekræftede tiltalte, at han havde sendt mailen til SKAT. I de 7 dage tiltalte var direktør for selskabet, ventede han på en ansættelseskontrakt, som indeholdt hans arbejdsbeskrivelser, oplysninger om løn m.m. Tiltalte forberedte sit fremtidige arbejde ved at oprette en konto i F1-bank og ved at indsende momsregistreringen til SKAT. Tiltalte vidste ikke, om der var en igangværende drift i selskabet, og han spurgte heller ikke. Tiltalte var mere interesseret i, hvilket arbejde han skulle lave.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han tidligere har arbejdet med kontor og administration, var salgschef i en grossistvirksomhed, at han kom ind i byggebranchen og var der i ca. 4-5 år. Han er uddannet som statsautoriseret ejendomsmægler. Tiltalte har lavet alt muligt med drift af virksomheder. Tiltalte kendte ikke pakistanerne eller bulgarerne, før han blev introduceret for dem. Han mødte dem første gang, da han skulle indtræde som direktør. Tiltalte ved ikke, hvem der havde lavet de officielle dokumenter såsom vedtægter, referat fra ekstraordinær generalforsamling og tiltrædelsen som direktør. Tiltalte var ikke til stede, da generalforsamlingerne blev gennemført. Det var skrivebordsgeneralforsamlinger. Tiltalte husker ikke, hvem der stod for anmeldelsen af ham som direktør. Tiltalte husker heller ikke, hvem der stod for hans udtræden som direktør. Tiltalte er sikker på, at han underrettede pakistanerne og bulgarerne om sin udtræden. Tiltalte kendte ikke noget til selskabet i perioderne 1. oktober 2010 til 31. december 2010 og l. januar 2011 til 31. marts 2011. Han fik først kendskab til selskabet, da selskabet blev tilmeldt adressen Y6-adresse den 4. april 2011. Kontorfællesskabets post fordeling fungerede således, at tiltalte havde en privat postkasse ved vejen, og at der ved selve ejendommen var en fælles postkasse, som aldrig var låst, hvor de tilmeldte selskaber fik deres post. Tiltalte har på intet tidspunkt udstedt fakturaer for selskabet. Tiltalte har intet haft med bogføringen at gøre og har aldrig set bogføringen. Tiltalte har ikke set andre papirer fra selskabet ud over anmodningen om momsregistrering. Tiltalte husker, at han kun har haft en samtale med politiet. Selskabet havde betalt husleje for et halvt år.

Vidnet NT fra SKAT forklarede vedrørende forhold 1 og 2, at han har foretaget momskontrollen på begge selskaber. Vidnet behandler ikke anmodninger om momsregistrering. Det gør registreringsafdelingen. Når man modtager en anmodning om momsregistrering, så kigger SKAT på per­sonkredsen i selskabet. Såfremt der er en historik på direktøren, kan man stille krav om sikkerhedsstillelse. Det er korrekt, at selskabet i forhold 2 aldrig blev momsregistreret, fordi selskabet ikke fremsendte de af SKAT ønskede oplysninger. Fristen for fremsendelsen er 14 dage. Vidnet har beregnet "momstilsvaret på baggrund af kontoroplysninger og udstedte fakturaer. Vidnet husker ikke, hvem banken oplyste var indehaver af kontoen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at selskaberne i forhold 1 og 2 har drevet momspligtig virksomhed som anført.

Retten finder det bevist, at tiltalte T har oprettet de i forhold 1 og 2 nævnte selskaber, hvor han ved oprettelsen stod som direktør. Retten finder det endvidere bevist, at det var tiltalte, der i de i forhold 1 og 2 nævnte perioder havde fuldmagt til selskabernes konti. Retten finder det endeligt ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring herunder om overdragelse af kode og nøglekort, hvorfor han findes skyldig som anført i forholdene.

Den omstændighed at tiltalte SP var registreret som direktør i det i forhold 2 nævnte selskab i en periode på 7 dage, kan ikke udgøre det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte kan anses som skyldig som anført i anklageskriftet for nogen af perioderne, hvorfor han frifindes.

Straffen for T fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og momslovens § 1

Straffen skal ikke fuldbyrdes hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor. jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § S6, stk. 1.

Tiltalte T skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer.

Tiltalte, T, skal betale en tillægsbøde på 1.775.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor anført.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i l år.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte T skal betale en tillægsbøde på 1.775.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte SP frifindes.

Tiltalte T skal betale sagens omkostninger.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for så vidt angår SP.

............................................................................................

Østre Landsrets af d. 29. november 2016, S-2334-16

Byrettens dom af 11. august 2016 (1-2301/2016) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, men har ikke bestridt, at der er sket momsunddragelse af en beløbsmæssig størrelse som anført i tiltalen. Derimod har tiltalte under henvisning til manglende tilregnelse bestridt at være strafferetligt ansvarlig herfor. Til støtte for den subsidiære påstand om formildelse har tiltalte blandt andet henvist til længden af den tid, der er medgået til straffesagens behandling.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af dommen.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1, således at "november" ændres til "januar".

Byrettens dom er endelig for så vidt angår den frifundne SP.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnet NT.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat arbejder som revisor. Han har drevet momspligtig virksomhed og har kendskab til moms og EU-moms. Han fik at vide, at bulgarerne ikke boede i Danmark, men at de ville flytte hertil. Det var hele tiden meningen, at bulgarerne skulle være direktører i de to selskaber. Han holdt møde på Y4, fordi det var ved frokosttid. Pengene til selskaberne fik han kontant af de to pakistanere. Fakturaerne fra G4 siger ham intet. Han har intet hørt fra F2-bank efter, at han havde modtaget nøglekort, og fik ingen oplysninger fra banken. SKATs begæring om sikkerhedsstillelse var han ligeglad med, fordi han vidste, at selskabet skulle over­ drages. Brevet om, at selskabet ikke kunne registreres, gav ham alene anledning til at orientere ejerne. Han kontaktede ikke SKAT i den anledning. Forløbet var ens i forhold 1 og forhold 2. Han interesserede sig ikke for selskabernes adresseforhold. Han kendte ikke bulgarerne i forvejen. Både bulgarerne og pakistanerne var til stede, da selskaberne blev stiftet på hans kontor. Overdragelsen skete også på hans kontor. Bulgarerne var kun på hans kontor de to gange. Den ekstraordinære generalforsamling blev nødvendiggjort, fordi han havde oversiddet registreringsfristen. Han har aldrig været alene sammen med de to bulgarere, og han kunne ikke tale med dem. Pakistanerne optrådte som tolke for ham og bulgarerne. Han var ikke bekendt med SKATs brev, da de holdt møde den 10. januar. Det skete på Y4. Da brevet fra SKAT om sikkerhedsstillelse kom, kontaktede han bulgarerne gennem pakistanerne for at orientere dem herom. Derefter ansøgte han på ny om registrering. Han afkrydsede skemaet om fuldmagt personligt i banken. Han havde hverken pakistanerne eller bulgarerne med. Gennem pakistanerne bad han bulgarerne om at ændre fuldmagtsforholdene, men han fulgte ikke op på det. Euro-kontoen blev oprettet efter an­ modning fra pakistanerne. Han gik ud fra, at de fremsatte denne anmodning på vegne af bulgarerne. Om sine personlige forhold har tiltalte blandt andet forklaret, at han er blevet skilt, har faet amputeret en storetå og har et begyndende mavesår.

Vidnet NT har supplerende forklaret blandt andet, at han har titel af fuld­mægtig. Han arbejder fortsat i SKAT. Hans gennemgang af selskabernes forhold og transaktioner viser, at der var ganske fa kunder. Hans momsberegning er sket på baggrund af ind­beretninger fra F2-bank. Det ene selskab havde også en konto i F3-bank og muligvis en Euro-konto. Der er et skøn i momsberegningen. Han mener, at posteringerne, der fremgik af de pågældende konti, stort set "endte med at gå i nul". Han fik kun fakturaer ind vedrørende det ene selskab. De kom fra fakturamodtagerne. G6 var kendt fra andre "momskarruseller".

Personlige oplysninger

Kriminalforsorgen har i medfør af retsplejelovens § 808 udarbejdet en personundersøgelse vedrørende tiltalte. Undersøgelsen er dateret den 2. maj 2016. Af undersøgelsens konklusion fremgår blandt andet, at tiltalte er egnet til at modtage en helt eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte ernærer sig som revisor og har lang erfaring med stiftelse af selskaber, ligesom han har kendskab til moms og EU-moms. Han har oprettet selskaberne og har også efter overdragelsen af selskaberne som de eneste kunnet råde over selskabernes konti i F2-bank. Tiltaltes forklaring om SG og MS og deres bulgarske kontakter er ubestyrket og i øvrigt ikke troværdig. Der har været økonomisk aktivitet i selskaberne på et tidspunkt, hvor tiltalte var bekendt med, at de ikke kunne blive momsregistrerede med ham som direktør.

Herefter og af de grunde, som byretten har anført, findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte som daglig leder af selskaberne har haft forsæt til momsunddragelserne.

Landsretten lægger til grund, at forhold 2 ikke er begået i forening med SP.

På denne baggrund findes tiltalte i det nævnte omfang skyldig i overensstemmelse med den berigtigede tiltale i forhold 1 og med tiltalen i forhold 2.

Særligt henset til det unddragne beløbs størrelse er der ikke grundlag for at nedsætte fængselsstraffen.

Det tiltrædes, at fængselsstraffen er gjort betinget med vilkår om prøvetid og samfundstjeneste som sket ved byrettens dom.

Tillægsbøden og forvandlingsstraffen herfor findes ligeledes passende bestemt.

Den til straffesagens behandling medgåede tid kan således ikke føre til en formildelse af straffen.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.