Østre Landsrets dom af 23. juni 2016 i sag S-2299-15

Info
  • SKM2017.52.ØLR

Resumé:

T var tiltalt for moms- og skattesvig for 2009-2011. For 2011 dog kun for forsøg på skattesvig. T havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i 2009-2011 uden at være momsregistreret. T havde derved unddraget for 496.874 kr. i moms og 553.767 kr. i skat og forsøgt unddraget skat for 2011 på 293.095 kr.

T forklarede, at han overordnet set kunne erkende at have overtrådt moms- og skattelovgivningen, men ikke var enig i det beløbsmæssige. I april 2011 kunne han godt gennemskue, at han skyldte i moms. Hans far var død og moren alvorligt syg, så det hele hobede sig op. Han kontaktede derfor SKAT for at få hjælp. Svaret blev ransagningen den 8. november 2011.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momssvig, men frifandtes for forsøg på skattesvig for 2011. Retten lagde til grund at T havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i 2009-2011 uden at være momsregistreret og derved unddraget moms og skat. T idømtes 8 måneders ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 800.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men ændrede strafudmålingen, så fængselsstraffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste under henvisning til den udvidelse af området for samfundstjeneste, der fandt sted ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 og tillægsbøden blev forhøjet til 820.000 kr.

Vestre Landsrets dom af den 23. juni 2016, sag nr. S-2299-15

 

Parter 

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Michael Juul Eriksen, besk.)

Afsagt af landsretsdommere: 

Karen Hald, ]b Hounsgaard Trabjerg og Finn Morten Andersen

.....................................................................................................................

Byretten dom af 25. august 2015, sag nr. 12-6080/2014

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 26. august 2014.

T er tiltalt for, ved som direktør i selskabet G1.2 Filial af G1 cvr ...11 og ansvarlig daglig leder, overtrædelse af

1.

Momslovens 81, stk. 3, jf. stk.1, nr. 2, jf.  47, stk.1, 1. pkt. og 52a, stk. 6, jf. den tidligere 52, stk. 6,

ved i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2011, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering, ligesom tiltalte på vegne af selskabet, på trods af den manglende momsregistrering, udstedte fakturaer med deklareret moms, hvorved statskassen blev unddraget 496.874 kr. i moms.

2.

Straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for indkomstårene 2009 og 2010 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden fire uger efter modtagelse af skatteansættelserne af 5. marts 2010 for indkomståret 2009, dog senest fire uger efter 1. maj 2010, samt af 10. marts 2011 for indkomståret 2010, dog senest fire uger efter 1. maj 2011 at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 803.411 kr. for indkomståret 2009 og 795.347 kr. for indkomståret 2010, idet der på skatteansættelserne ikke var medregnet løn, fri bil og fri bolig fra selskabet G1.2 Filial af G1 cvr ...11, hvorved det offentlige blev unddraget 262.712 kr. i skat for indkomståret 2009 og 291.055 kr. for  indkomståret 2010 i alt 553.767 kr.

3.

Skattekontrollovens 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens 21,

ved for indkomståret 2011 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have forberedt undladelse af inden fire uger efter modtagelse af skatteansættelsen af 2. marts 2012, dog senest fire uger efter 1. maj 2012, at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 781.154 kr., idet der på skatteansættelserne ikke var medregnet løn, fri bil og fri bolig fra selskabet G1.2 Filial af G1 cvr ...11, hvorved det offentlige blev forsøgt unddraget 293.095 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om bøde i medfør af straffelovens 50, stk. 2, svarende til 1 x det unddragne beløb i forhold 1 og 2 samt ½ x beløbet i forhold 3.

Tiltalte har nægtet sigtskyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, T, har under et retsmøde den 25. august 2014 som sigtet forklaret, at han har drevet selvstændig virksomhed siden 2000 i tre forskellige regi. Først var det i firmaet G2, som endte med at gå konkurs. Herefter drev han G1.3, der var en filial af et engelsk selskab, der i England glemte at få fornyet en registrering, hvorfor filialen blev lukket. Så startede han selskabet G3 med cvr-nr., som han dog af private årsager aldrig fik registreret hos moms, og der blev aldrig lavet regnskaber eller bogført. Han skrev selv fakturaerne.

Forretningskonceptet var at hjælpe andre ud af problemer med forøgelse af salg og skæren ind til benet og lignende, hvilket typisk gjorde ondt. På grund af sin økonomiske fortid med en dyr skilsmisse var han i bankernes optik ikke et godt papir, så derfor kunne han ikke få oprettet en konto til anpartsselskabet. Han fortalte sin mor om problemerne, og han og moren var herefter i F2-bank, hvor de fik oprettet en ny konto, og det har nok været i starten af 2009. Det kan godt passe, at der på den nyoprettede konto den 26. februar 2009 blev indsat 100.000 kr., hvorefter selskabet gik i drift. En filial skal ikke selv have egen selskabskapital. Fakturaerne blev nummereret fortløbende, og hvis politiet har fundet huller, er det udtryk for krediteringer. Der kan også optræde tilfælde, hvor det samme fakturanummer omhandler for­skellige beløb, hvilket skyldes, at kunden har ændret sin bestilling af ydelser. Han kan også have medbragt forud udstedte fakturaer til kunder. Alle fakturaer blev indbetalt til bankkontoen. Der er ikke i noget tilfælde blevet betalt kontant. Han har ikke nogen samlet oversigt over, hvem kunderne var, og der er ikke oprettet en konto for hver kunde. Han kan ikke på stående fod opliste kunderne. Han har ikke ønsket at afgive forklaring overfor politiet, fordi hans samarbejdsvilje fik en brist på grund af den behandling, kæresten, medsigtede, blev udsat for ved ransagningen. Desuden var han skuffet over politiets manglende reaktion på et forudgående hjemmerøveri hos dem. Derimod er han tryg ved at afgive forklaring i retten. Han kan overordnet set erkende at have overtrådt moms- og skattelovgivningen, men han vil først for­ holde sig til det beløbsmæssige, når der foreligger et anklageskrift. Der var ingen ansatte i det uregistrerede anpartsselskab. Han og medsigtede er kærester og samlevende, men de har aldrig været gift. Han overførte et fast, månedligt beløb til hende til faste udgifter/lommepenge. Det var jo ham, der havde indtægterne, mens hun var hjemmegående med sine heste. Han har selv bidraget med indkøb af for eksempel foder til hestene, når han alligevel var ude at handle.

Han har videre på sin forsvarers spørgsmål forklaret, at parret var enige om, at når de flyttede sammen, skulle medsigtede realisere sin hestedrøm. Hun har ikke været ansat af ham i det i sagen omhandlede selskab, og hun har ikke decideret bedt om penge.

Han har endeligt på medsigtedes forsvarers spørgsmål forklaret, at de bor på en trelænget gård. I deri ene bygning opbevares op til 900 baller dyrefoder i wrap. Den anden bygning råder et jægerkonsortium over. Der er tale om fasanjagt. Selv bebor de en del af hovedbygningen, hvoraf resten lejes ud. Det har stået tomt de sidste fire-fem måneder efter i et halvt at have været udlejet til en narkoman, der boede der sammen med en tidligere udsendt soldat, der samlede på våben. Der var tre børn og ustandseligt besøg af de sociale myndigheder og politiet. Tidligere har der boet et meget sødt par. På ejendommen er der også en lade med carport og en stald med ridebane og nede bagved en to hektar stor hestefold.

Tiltalte har under hovedforhandlingens påbegyndelse den 17. december 2014 forklaret til faktura nr. 200-916 og 200-917, at kun en af de to fakturaer blev betalt. Enten er han med kunden efterfølgende blevet enig om at halvere projektet, eller også har han givet 50 procents rabat. Kundens likviditet medførte, at regningen blev delt i to i faktura nr. 201-004 og 201-005.

Tiltalte har under den afsluttende hovedforhandling den 25. august 2015 supplerende forklaret, at hans arbejde bestod i at få virksomheders samlede salg forøget. Han tog kontakt til sine potentielle kunder, der var fordelt over hele landet. Når der blev afholdt møder, var det altid hos kunden, og han arbejdede 60-70 timer om ugen. Han skrev fakturaerne på en computer i et tekstbehandlingsprogram, og han anførte bankkontonummeret i fakturaen. Han gemte en kopi af de udsendte fakturaer og lagde kopierne i en stak. Han har aldrig modtaget kontant betaling. Han havde grundet finanskrisen ikke længere råd til en revisor. I april 2011 kunne han godt gennemskue, at han skyldte i moms. Hans far var død og moren var alvorligt syg, så det hele hobede sig op. Han kontaktede derfor SKAT for at få hjælp. Svaret blev ransagningen den 8. november 2011, hvor de stillede otte mand høj. Underligt nok medtog politiet kun en af to papkasser. Bilen var på en personlig leasingkontrakt med F1-leasing. Han vil anslå, at han årligt kørte 40-45.000 km erhvervsmæssigt og ca. 5.000 km privat. Ud fra notater i outlook-kalenderen vil han kunne genskabe antal kørte km. Selvom der var tale om privatleasing, sendte leasingselskabet regninger stilet til firmaet. Han har i forbindelse med virksomhedsbesøg haft overnatninger og desuden haft udgifter til kontorhold og telefon.

IB, SKAT, har som vidne under retsmødet den 17. december 2014 forklaret, at SKAT, ligesom politiet, ikke har haft nogen dialog med tiltalte. Man har udarbejdet materialet ud fra det, man modtog fra politiet i form af kontoudtog og fakturaer samt andet, der blev fundet under ransagningen. Ved udregningen af den unddragne moms er der givet fradrag for de momsbelagte udgifter, der har været afholdt erhvervsmæssigt. Jf. bilag F-37 er der sket fradrag for huslejen på Y2-adresse, hvor man har anvendt en skønnet andel til kontoret, idet der er tale om en blandet ejendom. Der er også givet fradrag for huslejen på Y1-adresse, for telefon og internet, for billeasingsydelse og driftsudgifter. Herudover er der givet et skønnet fradrag. Bilag F-57 er et forsøg på at opstille et regnskab. Når det lægges til grund at, samleveren alligevel ikke har modtaget løn, skal tiltaltes løn forhøjes, og når samleveren alligevel ikke skal beskattes af fri bolig, skal denne post også justeres. Huslejen blev betalt fra samme konto, og derfor kan man ikke se, hvem der er rent formelt har betalt huslejen.

Vidnet har til bilag F-64-1, side 4, forklaret, at der er medregnet 174.703 kr. i boligudgift. Huslejen var i starten af året på små 19.000 kr., og afslutningsvist lidt over 19.000 kr. Hertil kom udgiften til jordleje. I 2009 indgår fri bolig med 100 procent med 248.803 kr. i de i forhold 2 anførte 803.411 kr. I 2010 er beløbet på 255.431 kr. og i 2011 299.951 kr. Fri bil var i 2009 62.500 kr., i 2010 46.875 kr. og i 2011 46.875 kr. Det beløb, SKAT betragter som tiltaltes løn, er de opnåede indbetalinger fra kunder med fradrag af udgifter, herunder løn til samleveren. Hendes løn, jf. bilag F-57-1, var i 2009 124.132 kr., i 2010 82.755 kr. og i 2011 124.132 kr. Som udgangspunkt har man arbejdet med, at samleveren blev beskattet af halvdelen af boligen og alt jordtilliggende og hestestald, og derfor har tiltaltes del af friboligen ved beregningen været ret lille.

Vidnet har under den afsluttende hovedforhandling den 25. august 2015 yderligere forklaret til de i januar 2015 udarbejdede fem nye beregninger, at den første svarer til tallene i anklageskriftet. Den anden bygger på, at når tiltalte selv personligt har betalt huslejen, forhøjes samtidig det beløb, han har unddraget skat for med et tilsvarende beløb, svarende til huslejen. Momsregnskabet ændres også, idet tiltalte i modsætning til selskabet ikke har fradragsret for moms af husleje. I den tredje beregning forøges selskabets skattepligtige indkomst, for der er ikke fradragsret for udbetalt udbytte, kun for løn. Fri bil og fri bolig kan ikke om konverteres til udbytte. I den fjerde beregning er der igen ikke fradrag for moms af husleje. For at nå frem til den femte beregning, blev der udarbejdet tre underberegninger, hvor den første opererede med bil med 75 procent erhvervsmæssig brug, og den anden fuldt fradrag for bil, hvilket medførte beskatning, og i den tredje beregning, der er valgt på bekostning af de to førnævnte, at bilen er sat til 100 procent erhvervsmæssig brug, hvilket er den for tiltalte lempeligste model.

Han har videre på forsvarerens spørgsmål forklaret til beregning 5, side 3, at den samlede omsætning er beregnet ud fra de fundne fakturaer og udgifterne fra bilag og bankkontoen/der i nogle tilfælde viser noget der ligner betaling af noget erhvervsmæssigt. Tiltalte kunne i princippet hæve skattefri kørselsgodtgørelse, men det er vanskeligt at beregne, når der intet er om antal kørte km. Hvis det var muligt at beregne en kørselsgodtgørelse, ville udgifterne til bil selvfølgelig skulle ud af regnskabet, men i stedet ville overskuddet blive reduceret for den udbetalte kørselsgodtgørelse.

Vidnet har endelig på retsformandens spørgsmål forklaret, at en udbetaling af kørselsgodtgørelse kræver et specificeret kilometerregnskab.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges til grund, at tiltalte har drevet erhvervsmæssig virksomhed i 2009-2011 uden at være momsregistreret, og at der blev unddraget mindst 496.874 kr. i moms, hvorfor tiltalte er skyldig i forhold 1.

Da den for tiltalte mest gunstige position skal lægges til grund, bortses der fra selskabskonstruktionen, og derfor kan det ud fra de fundne bilag lægges til grund, at tiltalte i skat i 2009 har unddraget 136.940 kr. og i 2010 188.693 kr., og han er i dette omfang skyldig i forhold 2.

Uanset unddragelserne i 2009 og 2010 kan det med tiltaltes forklaring om, at han inden ransagningen skriftligt havde bedt SKAT om hjælp, hvilken forklaring der ikke er blevet imødegået, ikke anses for bevist, at tiltalte ville forsøge at unddrage skat også for indkomståret 2011, hvorfor tiltalte frifindes i forhold 3.

Straffen fastsættes til fængsel i otte måneder, jf. straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf.  47, stk. 1, 1. pkt. og 52a, stk. 6, jf. den tidligere 52, stk. 6.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 800.000,00 kr., jf. straffelovens 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Der blev indgivet anmeldelse i april 2011, ransaget i november 2011, og efterforskningen blev afsluttet ultimo 2013. En retsmødebegæring, der blev indgivet for at få indenretlige forklaringer fra tiltalte og den da medsigtede samlever, er dateret den 24. marts 2014, og der blev i den anledning afholdt retsmøde den 25. august 2014, hvor der samme dag blev udfærdiget anklageskrift, hvorved medsigtede gled ud af sagen. Under disse omstændigheder kan den medgåede tid ikke føre til, at frihedsstraffen gøres betinget.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte skal straffes med fængsel i otte måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 800.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

....................................................................................................................

Vestre Landsrets dom af den 23. juni 2016, sag nr. S-2299-15

Byretten dom af 25. august 2015 (12-6080/2014) er anket af T med påstand om formildelse, således at fængselsstraffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder således at den idømte tillægsbøde forhøjes.

Personlige forhold 

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808. I undersøgelsen af 16. oktober 2015 konkluderes det:

"...

Såfremt retten finder, at den verserende sag bør afgøres med en betinget dom, finder man sigtede egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil man ikke finder det påkrævet med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.

Såfremt retten finder, at sagen bør afgøres med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, finder man sigtede egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil man skal anbefale, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i afviklingsperioden.

...''

Landsrettens begrundelse og resultat 

Den udmålte fængselsstraf findes efter kriminalitetens omfang og karakter passende. Den i medfør af straffelovens 50, stk. 2, udmålte tillægsbøde findes efter størrelsen af de unddragne beløb at burde forhøjes til 820.000 kr.

Landsretten finder efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, herunder at han er ustraffet, og under henvisning til den udvidelse uf området for samfundstjeneste, der fandt sted ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, at det er forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som fastsat nedenfor, jf. straffelovens§ 62, stk. I, jf. § 63.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t: 

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med de ændringer, at tillægsbøden forhøjes til 820.000 kr., og at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i en prøvetid på 2 år fra dato,

at tiltalte udfører ulønnet arbejde (samfundstjeneste) i 150 timer inden for en længstetid på 1 år, og

at tiltalte undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.