Landsskatterettens kendelse af 13. september 2007 i sag 2-2-1824-0642

Info
  • SKM2007.788.LSR

Resumé:

I kendelsen har Landsskatteretten taget stilling til selskabets opgørelse af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, dels for så vidt angår selskabets beholdning af aktier, dels for så vidt angår opgørelsen af ejendomsavancer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. og 3. pkt.

Sagen drejer sig om opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13 dels for så vidt angår A A/S's beholdning af aktier i B A/S, dels for så vidt angår opgørelse af ejendomsavancer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. og 3. pkt.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og Skattestyrelsen har ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, forhøjet fradragsbegrænsningen med 356.675 kr., da opgørelsen af urealiserede og realiserede ejendomsavancer efter stk. 8, 1. pkt. er foretaget på grundlag af Selskabets regnskabsmæssige opgørelser.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Told- og Skattestyrelsen har ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, medregnet erstatning vedrørende aktier i B A/S med 29.011.633 kr., og aktiernes værdi ved opgørelsen af årets aktieavancer efter § 13, stk. 8, 1. pkt., jf. § 13, stk. 3, er foretaget med udgangspunkt i de værdier, der fremgår af selskabets årsregnskab.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen således:

Avancen efter § 13, stk. 8, 1. pkt., opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien ifølge børskursen ved udgangen af året og værdien ifølge børskursen ved begyndelsen af året. Erstatningsbeløbet på 29.341.729 kr. skal tillægges avancen. Herefter skal fradragsbegrænsningen efter § 13, stk. 8, 1. pkt. reduceres med avancen på de 29.341.729 kr., jf. § 13, stk. 8, 3. pkt.

Det overlades til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse.

Told- og Skattestyrelsen har forhøjet fradragsbegrænsningsbeløbet med 648.240 kr. efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., vedrørende tab på ejendom konstateret i året.

Landsskatteretten nedsætter fradragsbegrænsningsbeløbet med 648.240 kr.

Ejendomsavancer, selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt.

Sagens oplysninger

Af Selskabets regnskab for indkomståret 1999 fremgår under opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

Ejendomme:

Køb, forbedring og salg af ejendomme

Selskabets ejendpmsportefølje har udviklet sig således i løbet af 1999:

Værdi pr. 1. januar 1999

586.498.000

Til

8.439.825

Afgang til salgsværdi

-300.000

Realiserede gevinster ved salg

-830.000

Op- og nedskrivninger

120.622.175

Værdi pr. 31. december 1999

915.430.000

Ejendomsavancer (realiserede gevinster) specificeret således

Beskattet del

-600.240

Del der ikke skal medregnes til skattepligtig indkomst

-229.760

I alt

-830.000

Den samlede tilgang

8.439.825

Med tillæg af i resultatopgørelsen udgiftsførte udgifter til ombygninger mv.

8.181.203

Eller i alt

16.521.028

Fordeles skattemæssigt

Vwdligeholdesudgifter

7.200.887

Nykøb og forbedringer:

Bygningsbestanddele

6.468.181

Installationer

2.928.559

Inventar m.v. føres til driftsmiddelsaldoen

23.401

I alt

16.621.028

Afgang på ejendomme fordelt således:

Regulering af fortjeneste i 1998, bogført i 1999

Salgsprovenue, der indgår ved beregning sf ejendomsavancer og genvundne afskrivninger mv.

I alt

-500.000

800.000

300.000

De foretagne køb, forbedringer og salg af ejendomme - som er vist pr. ejendom i bilag - medfører følgende reguleringer ved opgørelse af den skattepligtige indkomst:

Tilbageførsel af regnskabsmæssigt udgiftsførte ombygningsudgifter mv

8.181.203

Skattemæssige vedligeholdelsesudgifter

7.200.887

Tilbageførsel af regnskabsmæssige værdireguleringer:

Realiserede gevinster ved salg 830.000

Op- og nedskrivninger             -320.622.174

-319.175

(....)"

Ved den selvangivne opgørelse af selskabets eget fradragsbegrænsningsbeløb har selskabet under punktet øvrige investeringsaktiver foretaget følgende opgørelse:

"(....)

Grunde og bygninger:

Den del af realiserede gevinster og tab, der ikke skal medregnes i skattepligtig indk., jf. andre reguleringer

- 229.760

Urealiserede gevinster og tab (op- og nedskrivninger), jf. ejendomsspecifikationer

319.665.260

(...)"

319.435.500

Ved bilag til selvangivelsen har Selskabet opgjort udviklingen i Selskabets ejendomsportefølje således:

Værdi pr. 1. januar 1999

586.498.000 kr.

Tilgang

8.439.825 kr.

Afgang til salgsværdi

-300.000 kr.

Ejendomsavancer (realiserede gevinster)

830.000 kr.

Op- og nedskrivninger

320.622.175 kr.

Værdi pr. 31. december 1999

914.430.000 kr.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Selskabets opgørelse af avancer efter stk. 8, 1. pkt. er forhøjet med 356.675 kr. vedrørende realiserede og urealiserede ejendomsgevinster.

Vedrørende forståelsen af reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., henvises der til lovbemærkningerne til lov nr. 420 1998, hvor det er anført, at efter den foreslåede regel korrigeres der herfor ved i salgsåret at modregne den skattepligtige fortjeneste ved salg af aktier eller fast ejendom i de indtægter, der ligger til grund for fradragsbegrænsningen. I den sidste passus er anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt. præciseret, således at betingelsen for at tillægge skattepligtige aktietab i den opgjorte fradragsbegrænsning er, at aktietabet er modregnet i fradragskontoen ved opgørelsen i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt.

Under lovbemærkningernes punkt 1 vedrørende formålet er anført:

"De gældende regler om indkomstopgørelsen for forsikringsselskaber medfører den uhensigtsmæssighed, at forsikringsselskaber fuldt ud kan fradrage udbetalinger og hensættelser til dækning af realrenteafgift, mens den indkomst, der medgår hertil, kun beskattes delvis.

Indkomstopgørelsen for forsikringsselskaber fører derfor til, at disse som oftest vil have et skatteteknisk underskud. Dette underskud kan anvendes til at nedbringe selskabsskatten i andre selskaber, som forsikringsselskabet er sambeskattet med

På denne baggrund foreslås det at begrænse forsikringsselskabers fradrag for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og fradrag for realrenteafgift."

Under lovbemærkningernes punkt 5 vedrørende lovforslaget er anført:

"Hovedprincippet i forslaget om at udligne fradrag og indkomst er, at selskabernes fradrag for hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og fradrag for realrenteafgift reduceres med et beløb svarende til summen af skattefri udbytter og skattefri aktie- og ejendomsavancer.

Virkningen af at reducere forsikringsselskabets fradrag efter dette princip er, at der herved ikke gives fradrag for udbetalinger, hensættelser og betaling af realrenteafgift, som er foretaget på grundlag af ikke beskattede udbytter og ikke beskattede aktie- og ejendomsavancer."

Af lovbemærkningerne vedrørende de enkelte bestemmelser fremgår vedrørende stk. 11:

"Efter det foreslåede 3. pkt. reduceres summen af skattefri udbytter og avancer, som er opgjort efter reglerne om fradragsbeskæringen i 1. og 2. pkt., med den skattepligtige fortjeneste ved salg af aktier eller fast ejendom

Reduktionen sker for det indkomstår, hvori aktien eller ejendommen sælges.

Baggrunden for denne regel er de gældende regler om ejertidsafhængig beskatning af aktie- og ejendomsavancer.

For eksempel er aktieavancer skattefri ved salg efter mindst 3 års ejertid, og ejendomsavancer giver et ejertidsafhængigt nedslag på op til 30 % af avancen. Det vil sige, at disse avancer ved fradragsbeskæringen er medregnet som skattefri indtægter efter reglerne i 1. og 2. pkt., selv om avancernes skattemæssige status som enten beskattede eller skattefri indtægter først kendes på et senere tidspunkt.

Efter den foreslåede regel korrigeres der herfor ved i salgsåret at modregne den skattepligtige fortjeneste ved salg af aktier eller fast ejendom i de indtægter, som ligger til grund for fradragsbeskæringen. Uden den foreslåede regel ville der være tale om en form for dobbeltbeskatning af de pågældende avancer."

Af betænkning over lovforslag L 213 afgivet af skatteudvalget den 5. maj 1999 fremgår under punktet bemærkninger til nr. 2:

"Det foreslåede § 13, stk. 8, 3. pkt., har til formål at sikre en efterregulering i de tilfælde, hvor lagerprincippet løbende har ført til en fradragsbegrænsning, men hvor der på grund af en ejertidsafhængig beskatning konstateres en skattepligtig fortjeneste ved realisation. Der er således tale om et værn mod dobbeltbeskatning.

Hvis der konstateres et fradragsberettiget tab ved realisation, og dette tab allerede er fratrukket ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet, skal der på tilsvarende måde ske en regulering i forbindelse med realisationen.

Med den foreslåede formulering i lovforslaget har det været hensigten, at dette skulle følge af, at der er tale om en nettoopgørelse af fortjeneste og tab. Dette kommer imidlertid ikke til udtryk i den foreslåede lovtekst.

Med ændringsforslaget præciseres indholdet af bestemmelsen.

For at sikre, at tabet ikke fradrages to gange, præciseres det med ændringsforslaget, at det realiserede tab skal tillægges det beløb, der kan give anledning til fradragsbegrænsning.

I stedet for det nuværende nettoprincip vil behandlingen af gevinst og tab blive behandlet hver for sig i relation til bestemmelsen i § 13, stk. 8, 3. pkt."

Essensen af bestemmelserne omhandlende fradragsbegrænsningen af forsikringsselskabers fradragsret for hensættelser, er således at fremfinde årets skattefrie realiserede og urealiserede værdier fra aktieudbytter, aktie-gevinster/tab og ejendoms-avancer/tab, som anses for anvendt til fradragsberettigede hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Til forståelse heraf ved opgørelsen af årets skattefri aktie- og ejendomsavancer - herunder skattefri aktieudbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. - skal der henses til selskabsskattelovens § 13, stk. 13, 1. pkt., hvor det anføres, at aktie- og ejendomsavancer, der medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved årets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet).

Der henvises endvidere til ligningsvejledningen 1998 afsnit S.C.1.3.2.1.

Definitionen af årets skattefrie aktie- og ejendomsavancer i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., må være årets bogførte aktie- og ejendomsavancer, som ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gøres skattefri ved, at disse beløb ikke medgår ved beregningen af selskabets skattepligtige indkomst.

Som det fremgår af lovteksten i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., skal det have været muligt at foretage hensættelser og udbetalinger til forsikrede samt betaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven på grundlag af disse skattefrie indtægter fra aktier og ejendomme.

Selskabet kan kun foretage hensættelser, udbetalinger til forsikrede og betaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven ud fra årets bogførte indtægter, og herunder de skattefrie indtægter fra aktier og ejendomme, som er bogført og dermed fremgår af Selskabets resultatopgørelse i det udarbejdede årsregnskab.

Det er således ikke - som anført af Selskabet - de skattemæssige værdier på ejendommene, som skal anvendes ved opgørelsen af fradragsbegrænsningsbeløbet, idet de fradragsberettigede hensættelser og udbetalingerne til de forsikrede samt skat efter pensionsafkastbeskatningsloven ikke er foretaget på grundlag af lagerforskydningen i de skattemæssige værdier, men er foretaget på grundlag af lagerforskydningen mellem de regnskabsmæssige og bogførte værdier, som fremgår af Selskabets årsregnskab.

Det bestrides derfor, at selskabsskattelovens § 13, stk. 13, foreskriver, at det er skattemæssige værdier som skal anvendes i forbindelse med anvendelsen af lagerprincippet. Bestemmelsen refererer kun til lagerforskydningen i de regnskabsmæssige bogførte værdier, hvorpå der kan foretages fradragsberettigede hensættelser.

Selskabets opgørelse af fradragsbeløbet skal således korrigeres for følgende beløb vedrørende ejendomme:

Selvangivet regnskabsmæssigt realiseret ejendomstab

-830.000kr.

Fremført til fradragsbegrænsning

-229.760 kr.

Korrektion

-600.240 kr.

Selvangivne regnskabsmæssige opskrivninger på ejendomme

320.622.175 kr.

Fremført til fradragsbegrænsning

319.665.260 kr.

Korrektion

956.915 kr.

De forsikringsmæssige hensættelser foretages ud fra de kendte og bogførte værdier og resultater, som indgår i forsikringsselskabets årsregnskab og dermed på grundlag af de kendte og registrerede skattefri indtægter fra ejendomme og aktier, som er registreret i forsikringsselskabets årsregnskab.

Når bestemmelsen om fradragsbegrænsning således, i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., sammenholdt med selskabsskattelovens § 13, stk. 13, går ud på, at fremfinde alle årets skattefri indtægter fra ejendomme og aktier, herunder udbytter, før der foretages reduktion i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., af de skattepligtige avancer, skal alle regnskabsmæssige indtægter og tab, som ved konverteringen til den skattepligtige indkomst gøres skattefri, indgå i beregningen af fradragsbegrænsningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. Specielt når der henses til, at de fradragsberettigede hensættelser foretages med udgangspunkt i de regnskabsmæssige bogførte værdier - herunder de skattefrie værdier, som indgår i forsikringsselskabets årsregnskab.

Selskabets fortolkning, hvorefter det er de skattemæssige værdier, som skal anvendes ved begrænsningen af fradragsretten for de forsikringsmæssige hensættelser, har således den svaghed, at ikke alle af årets skattefri indtægter fra ejendomme og aktier indgår i opgørelsen af fradragsbegrænsningen i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., hvorfor Selskabets påstand ikke kan følges.

Årets skattefri indtægter fra ejendomme og aktier skal foretages i overensstemmelse med Selskabets regnskabsmæssige værdier og dermed i overensstemmelse med de registrerede skattefrie indtægter fra ejendomme, som ifølge selskabets opgørelse af ejendomsspecifikationer til selvangivelsen består af realiserede, regnskabsmæssige ejendomsavancer på 6.626.187 kr. og regnskabsmæssige opskrivninger på 13.419.121 kr., som alle gøres skattefri ved konverteringen til Selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabets påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at Selskabets opgørelse af avancer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. skal nedsættes med 456.915 kr., idet opgørelsen skulle nedsættes med 100.240 kr.

Ved selvangivelsen medregnede Selskabet alene de skattefrie aktie- og ejendomsavancer til Selskabets fradragsbegrænsningsbeløb efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. Told- og Skattestyrelsens har ændret Selskabets ansættelse, således at også den skattepligtige del af avancerne er medregnet efter bestemmelsen. Selskabet vil ikke forfølge dette spørgsmål yderligere.

Derfor skal såvel den skattefrie som den skattepligtige del af aktie- og ejendomsavancer indregnes i Selskabets fradragsbegrænsningsbeløb efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt.

Told- og Skattestyrelsen har imidlertid indregnet ejendomsavancerne med forkerte beløb. Regnskabsmæssigt værdiansættes ejendomme til markedsværdi, og der er derfor ikke uenighed om, hvilke værdier, der skal anvendes 1. januar og 31. december 1999. Problemstillingen drejer sig derimod om, hvilke køb og salg der skal medtages ved opgørelsen efter lagerprincippet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 13, 2. pkt., som er formuleret således:

"Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt."

Køb og salg skal opgøres efter skattemæssige kriterier. Skattelovgivningen indeholder på ejendomsområdet en lang række bestemmelser mv. om eksempelvis afgrænsningen mellem på den ene side vedligeholdelses- og driftsomkostninger og på den anden side forbedringer mv. Regnskabslovgivningen rummer derimod mulighed for langt større "tilfældighed" i klassificeringen. Told- og Skattestyrelsen har anvendt disse principper ved deres ansættelse, idet den bygger på den regnskabsmæssige opskrivning.

Ejendomsavancen efter § 13, stk. 8, 1. pkt., er ikke blot den regnskabsmæssige avance, selvom der anvendes regnskabsmæssige værdier (svarende til markedsværdier) ved begyndelsen og udgangen af året.

Ejendomsavancen skal genberegnes ud fra de korrekte skattemæssige klassificeringer af omkostninger og forbedringer, så der kommer sammenhæng til de beløb, der er fradraget i skattepligtig indkomst som vedligeholdelsesudgifter, og de beløb, der ikke er fradraget, men derimod aktiveret som forbedringsudgifter mv.

Såfremt denne korrektion ikke foretages, opstår en stor spekulationsmulighed for selskaberne. Selskaberne kan da vælge regnskabsmæssigt at aktivere flest mulige omkostninger vedrørende ejendomme. Da markedsværdien og dermed den regnskabsmæssige værdi ved udgangen af året ikke påvirkes af "en for stor tilgang/aktivering", betyder dette, at den regnskabsmæssige regulering (avance/tab) til værdien ved udgangen af året bliver mindre, end den ellers ville være blevet. Hvis denne "mindre avance" eller det "større tab" skulle danne udgangspunkt for beskatningen efter § 13, stk. 8, 1. pkt., ville selskaberne få en tilskyndelse til regnskabsmæssigt at aktivere mest muligt. Der vil herefter aldrig ske beskatning af "den for store tilgang".

For Selskabets vedkommende er den korrekte reduktion på 100.240 kr. udtryk for, at nettotilgangen på ejendomme efter skattemæssige principper er 100.240 kr. større end den regnskabsmæssige nettotilgang.

Ved bilag til selvangivelsen har Selskabet opgjort udviklingen i Selskabets ejendomsportefølje således:

Værdi pr. 1. januar 1999

586.498.000 kr.kr.

Tilgang, bygningsbestanddele

6.464.181 kr.

Tilgang, installationer

2.928.559 kr.

Salg

- 800.000 kr.

Skattemæssig fortjeneste efter 1.1.1998

- 648.240 kr.

Beskattet del

548.000 kr.

Ubeskattet del

- 229.760 kr.

Op- og nedskrivninger

319.665.260 kr.

Værdi pr. 31.12.1999

914.430.000 kr.

Ved selvangivelsen medregnede Selskabet kun den ubeskattede del af de realiserede avancer på 229.790 kr. og de urealiserede op- og nedskrivninger på 319.665.260 kr., da ingen del heraf er beskattet, da ejendommene ikke er solgt. Selskabets fradragsbegrænsningsbeløb skal derfor reduceres med det skattemæssige tab på 648.240 kr. og forhøjes med den beskattede del af avancen (tabet) herudover på 548.000 kr., således at fradragsbegrænsningsbeløbet netto skal reduceres med 100.240 kr., og ikke forhøjes med 356.675 kr.

Told- Skattestyrelsens bemærkning om, at "Selskabets fortolkning af, at det er de skattemæssige værdier, der skal anvendes … har således den svaghed, at ikke alle af årets skattefri indtægter fra ejendomme og aktier indgår i opgørelsen …" er ganske enkelt ikke korrekt, da den metode, som Selskabet mener, skal finde anvendelse, netop sikrer, at alle indtægter indgår i skattepligtige indkomst - i modsætning til den af Styrelsen anvendte metode, der netop leder til dobbeltbeskatning eller "ingen beskatning" afhængig af, om den regnskabsmæssigt opgjorte tilgang på ejendomme er højere eller lavere, end den tilgang, der kan opgøres efter skattemæssige principper. Ændringen kan gå begge veje.

Værdien ved indkomstårets udløb indeholder ikke nogen specifikke til- og afgange i årets løb. Værdien ved indkomstårets udløb fremkommer derimod ud fra en konkret vurdering af ejendommene ved årets udgangspunkt - uanset om der anvendes regnskabsmæssige eller skattemæssige til- og afgange. Der er ikke tale om, at en værdi indeholder bestemte opskrivninger (eller avancer ved salg) - eller værdireguleringer. Denne post defineres jo netop i dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 13, (og også i regnskabslovgivningen i øvrigt) som en residualpost, som fremkommer som forskellen mellem værdierne ved ugangen af året med fradrag af værdierne ved indgangen af året, korrigeret for køb og salg. Der er enighed om værdierne ved indgangen og udgangen af året, men ikke om køb og salg - og dermed fremkommer også en forskellig opfattelse af værdireguleringernes korrekte størrelse (altså residualpostens størrelse).

Opgørelse af avancer og tab ved realisation sker på basis af skattemæssige værdier. Det er præcis samme skattemæssige anskaffelses- og afståelsessummer, der skal anvendes ved opgørelsen af de løbende værdireguleringer efter § 13, stk. 13.

Der kan ikke opnås konsistens, hvis der anvendes regnskabsmæssige anskaffelses- og afståelsessummer ved opgørelsen af de løbende værdireguleringer efter § 13, stk. 13. Der kan kun opnås konsistens, hvis præcis samme skattemæssige anskaffelses- og afståelsessummer anvendes ved både den løbende beskatning efter § 13, stk. 3, og ved beskatningen ved realisation efter ejendomsavancebeskatningsloven mv. - altså samme beløb, som der fratrækkes ved avancer eller tillægges ved tab efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Det, der påvirker udbetalingerne og hensættelser til de forsikrede samt realrenteafgift/pensionsafkastskat, er ikke isoleret set det, der føres under kursreguleringer (opskrivninger og avancer ved salg). Udgifterne er afhængige af det samlede ejendomsafkast - uanset om afkastet regnskabsmæssigt er klassificeret som driftsudgifter eller kursreguleringer. Det forhold, at de skattefrie indtægter fremkommer ud fra de samlede indtægter med fradrag af den skattepligtige avance, understreger også, at der skal være symmetri/konsistens i måden, som indtægterne, der indgår i fradragsbegrænsningen, opgøres. Den skattepligtige avance opgøres med udgangspunkt i skattemæssige anskaffelses- og afståelsessummer - derfor skal den samlede indtægt også opgøres med dette udgangspunkt. Det indebærer samtidig, at der ikke er nogen poster, der undgår fradragsbegrænsning, blot fordi de regnskabsmæssigt er ført i resultatopgørelsen under driftsudgifter (del af posten "indtægter af investeringsejendomme") i stedet for at være ført under kursreguleringer.

Det er de avancer, der indgår i resultatopgørelsen, der anvendes. Det er det samlede ejendomsafkast, der ligger til grund for hensættelserne mv. Det er derfor ikke muligt at udlede, at det er de regnskabsmæssige opskrivninger og avancer mv., der skal anvendes, fordi de bygger på regnskabsmæssige anskaffelses- og afståelsessummer. Derimod indeholder regnskabets anden regnskabspost vedrørende ejendomsafkast ("indtægter af investeringsejendomme") også elementer af ejendomsavancer, som kan være skattefrie - og disse skal selvfølgelig også omfattes af fradragsbegrænsningsreglerne. Modsat kan regnskabsposten "kursreguleringer" (opskrivninger og avancer ved salg) også indeholde driftsomkostninger, som ikke kan være "skattefrie" (de klassificeres skattemæssigt som fradragsberettigede driftsudgifter), og disse skal ikke omfattes af fradragsbegrænsningsreglerne.

"Konsistensprincippet" indebærer, at der skal være konsistens mellem avancerne efter § 13, stk. 8, 1. pkt., og de avancer, der fradrages ved realisation efter § 13, stk. 8, 3. pkt. Der er enighed om, at sidstnævnte er opgjort på basis af skattemæssige anskaffelses- og afståelsessummer. Førstnævnte avancer skal i sagens natur opgøres tilsvarende, og det indebærer, at det er uden betydning, hvilken regnskabspost i resultatopgørelsen, en given avance er bogført under - den skal blot være i resultatopgørelsen.

Konsistensforudsætningen kan ikke opfyldes ved anvendelse af de regnskabsmæssige opskrivninger og avancer ved salg og dermed de regnskabsmæssige anskaffelses- og afståelsessummer. Der indgår avanceelementer i andre poster i resultatopgørelsen, som skal medtages, ligesom regnskabsposten "kursreguleringer" kan indeholde driftsomkostninger.

SKATs indstilling

SKAT har indstillet afgørelsen stadfæstet.

Fradragsbegrænsningsordningen går grundlæggende ud på, at fradragsretten for udbetalinger til de forsikrede, forsikringsmæssige hensættelser og PAL (for livs- forsikringsselskaber) begrænses i det omfang skattefri indtægter fra aktier og ejendomme har kunnet finansiere nævnte udgifter. De nævnte (som udgangspunkt) fradragsberettigede udgifter kan som regnskabsmæssige udgifter begrebsmæssigt kun finansieres af regnskabsmæssige indtægter. Det må således nødvendigvis være de faktiske regnskabsmæssige indtægter fra aktier og ejendomme, der danner udgangspunktet for fradragsbegrænsningen (jf. SEL § 13, stk. 8, 1. pkt.). Da det imidlertid kun er den skattefri del af disse regnskabsmæssige indtægter, der endeligt skal påvirke fradragsbegrænsningen (på sigt), skal skattepligtige avancer (ABL og EBL) modregnes ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen (jf. SEL § 13, stk. 8, 3. og 4. pkt.).

Der henvises til bemærkningerne til selskabsskattelovens § 13, stk. 13, jf. lov nr. 420 af 26. juni 1998 og til de almindelige bemærkninger til samme lov, bemærkningerne til § 2 i lov nr. 959 af 20. december 1999 (vedr. kursgevinstlovens § 28, stk. 1) og bemærkningerne til § 2, nr. 2 i lov nr. 1181 af 12. december 2005.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er ikke bestridt, at de i den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 8, 1. pkt., nævnte ejendomsavancer omfatter alle de i indkomståret indvundne avancer - også de skattepligtige - opgjort efter lagerprincippet, jf. den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 13. Der er således enighed om, at selskabets selvangivne finanskonto skal forhøjes med de skattepligtige avancer.

Det lægges endvidere til grund, at uenigheden mellem Selskabet og skattemyndigheden alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de i den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 8, 1. pkt., nævnte ejendomsavancer skal opgøres til regnskabsmæssige værdier, i hvilket tilfælde der ikke er uenighed om, at den samlede forhøjelse udgør 356.675 kr., eller til skattemæssige værdier, i hvilket tilfælde der ikke er uenighed om, at den samlede ændring udgør en nedsættelse på 100.240 kr.

Ifølge den dagældende selskabsskattelovs § 13, stk. 13, opgøres de i stk. 8 nævnte avancer som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af avancerne.

Der er enighed om, at det er de regnskabsmæssige primo- og ultimoværdier, der anvendes ved opgørelsen efter lagerprincippet. Værdien ved indkomstårets udløb indeholder således de regnskabsmæssige tilgange og afgange i årets løb i form af købe- og salgssummer, hensættelser, opskrivninger mv.

En eventuel skattepligtig fortjeneste eller et fradragsberettiget tab opgøres til skattemæssige værdier og reducerer henholdsvis tillægges opgørelsen efter stk. 8, 1. pkt., jf. stk. 8, 3. pkt. Herved indgår alle de skattefri værdistigninger i fradragsbegrænsningen, og der opnås konsistens mellem på den ene side opgørelsen af de ejendomsavancer, som medgår til hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og på den anden side de skattefri ejendomsavancer, som indgår i fradragsbegrænsningen. Det af Selskabet anførte omkring den regnskabsmæssige mulighed for at påvirke avancerne kan ikke ændre herved. Der henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 81 af 29. april 1998.

Ansættelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

Fradragsbegrænsning for aktier i B A/S

Sagens oplysninger

Selskabet ejede ved starten af 1999 1.397.232 stk. aktier i B A/S. En række andre selskaber i samme koncern ejede også aktier i dette selskab, svarende til i alt ca. 35 % af den samlede aktiekapital i selskabet, og ved indgangen af 1999 fordelte aktierne sig således på 7 selskaber i koncernen

1

13.641 stk.

2

137.500 stk.

3

35.000 stk.

4

1.397.232 stk.

5

107.000 stk.

6

23.933 stk.

7

186.244 stk.

I alt

1.900.550 stk.

Der blev den 23.12.1998 indgået en aftale mellem C A/S og A/S D på vegne en række selskaber i D-koncernen om salg af samtlige aktier i B A/S.

Aktierne skulle overdrages til kurs 420 eller i alt 798.231.000 kr., som skulle betales kontant den 1.4.1999. Aktieafgift skulle betales af hver part med halvdelen, og eventuelt udbytte for 1998, der blev deklareret på generalforsamling i 1999, skulle tilfalde C A/S. Samtidig med aftalens indgåelse blev der deponeret 5 % af købesummen eller 39.911.550 kr. på en konto i D's navn. D skulle være berettiget til at kræve deponeringsbeløbet udbetalt på vegne de selskaber, der indgik i aftalen, såfremt C A/S ikke rettidigt opfyldte købeaftalen ved betaling af den kontante købesum den 1.4.1999.

Selskabets andel af købesummen var 586.837.440 kr., og andelen af deponeringsbeløbet var 29.341.729 kr.

Ved brev af 6.4.1999 meddelte C A/S, at selskabet ikke kunne opfylde kravet om betaling af købesummen inden for den angivne frist. Samtidig anmodede CC A/S om, at det deklarerede udbytte for 1998 blev tilstillet dem i henhold til aftalen. Ved brev af 6.4.1999 meddelte D, at købsaftalen var misligholdt og derfor ophævet. Det deponerede beløb skulle derfor tilfalde D. Endvidere nægtede D at overføre det deklarerede udbytte, da D ikke var enig med C A/S i, at aktierne havde været ejet af dette selskab, da aftalen måtte hæves.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Styrelsen er af den opfattelse, at erstatningen/kompensationen fra C A/S ikke kan behandles som en skattepligtig aktieavance, idet der ikke er sket salg af Selskabets aktiebeholdning i B A/S. Den civilretlige konsekvens af det faktiske forløb, nemlig at aktiehandlen ikke er gennemført, må følges, idet det vil være vanskeligt at gennemføre de skattemæssige konsekvenser ved at påberåbe, at der er sket et salg, når salget og de konsekvenser et salg vil medføre ikke civilretligt er gennemført.

Beløbet på 39.911.550 kr., hvoraf Selskabets andel udgør 29.341.729 kr., skiftede således karakter den 1.4.1999 fra at være en a conto betaling for købet af aktierne til at være en kompensation, erstatning for misligholdelse af købeaftalen.

Beløbet 29.341.729 kr. vil herefter være at beskatte i indkomståret 1999 i henhold til statsskattelovens § 4, og det skal ikke indgå ved opgørelsen af de skattepligtige aktieavancer efter 1.1.1998 i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., idet kompensationen ikke er at betragte som en skattepligtig aktieavance omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Styrelsen er videre af den opfattelse, at de skattefri aktieavancer omhandlende associerede selskaber skal opgøres efter de regnskabsmæssige værdier og principper ved opgørelsen i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt.

Bestemmelserne om begrænsning af forsikringsselskabers fradragsret for forsikringsmæssige hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, går i deres enkelthed ud på, at fradragsretten for hensættelserne begrænses, når hensættelserne er foretaget på grundlag af skattefri indtægter fra ejendomme, aktier herunder skattefri udbytter. De forsikringsmæssige hensættelser foretages ud fra de kendte og bogførte værdier og resultater, som indgår i forsikringsselskabets årsregnskab og dermed på grundlag af de kendte og registrerede skattefri indtægter fra ejendomme og aktier, som er registreret i forsikringsselskabets årsregnskab.

Når bestemmelsen om fradragsbegrænsning således, i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., sammenholdt med § 13, stk. 13, går ud på at fremfinde alle årets skattefrie indtægter fra ejendomme og aktier, herunder udbytter, før der foretages reduktion i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., af de skattepligtige avancer, er det styrelsens opfattelse, at alle regnskabsmæssige indtægter og tab, som ved konverteringen til den skattepligtige indkomst gøres skattefri, skal indgå i beregningen af fradragsbegrænsningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. Specielt når der henses til, at de fradragsberettigede hensættelser foretages med udgangspunkt i de regnskabsmæssige bogførte værdier, herunder de skattefrie værdier, som indgår i forsikringsselskabets årsregnskab.

Selskabets fortolkning, hvorefter det er de skattemæssige værdier, som skal anvendes ved begrænsningen af fradragsretten for de forsikringsmæssige hensættelser, har således den svaghed, at ikke alle af årets skattefri indtægter fra ejendomme og aktier indgår i opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter § 13, stk. 8, 1. pkt. Styrelsen fastholder, at årets skattefrie indtægter fra aktier i associerede selskaber skal opgøres i overensstemmelse med de regnskabsmæssige værdier og dermed i overensstemmelse med de registrerede skattefrie indtægter fra associerede selskaber. Ved konverteringen fra regnskabsmæssig til skattemæssig indkomst er 51.942.568 kr. (fra 10.848.697 kr. til -41.093.871 kr.) tilbageført vedrørende associerede selskaber, hvorved dette beløb er gjort skattefri. Denne skattefrie indtægt fra associerede selskaber er dog reduceret med den skattepligtige del af de skattepligtige udbytter, 330.096 kr., som er en del af samme resultat.

I selskabsskattelovens § 13, stk. 13, henvises til lagerprincippet, og denne henvisning må referere til lagerforskydningen mellem primo og ultimo i de regnskabsmæssige værdier, idet forsikringsselskaber regnskabsmæssigt skal anvende lagerprincippet i forbindelse med opgørelsen af aktier og ejendomme i årsregnskaberne.

Selskabets påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 29.011.633 kr. vedrørende erstatningen fra C A/S, da den skal beskattes som en aktieavance.

Der er henvist til, at det deponerede beløb tilfaldt D som erstatning for den mistede aktieavance, idet salget til kurs 420 ikke blev gennemført. D erhvervede endelig ret til erstatningen for den mistede aktieavance ved meddelelsen af ophævelsen af aftalen den 6.4.1999. D havde i princippet også efter 1.4.1999 mulighed for at fastholde aftalen og ville have gjort det, såfremt man havde skønnet, at C A/S inden for en rimelig tidshorisont ville blive i stand til at betale købesummen. Også i april 1999 ville der have været en betydelig aktieavance forbundet med et salg til kurs 420. Ved ophævelsen af aftalen frasagde D sig denne betydelige aktieavance, men sikrede sig til gengæld erstatningen herfor, nemlig deponeringen på 5 % af salgssummen eller 21 kurspoint. Den 6.4.1999 androg børskursen på aktier i B A/S 323, og med erstatningen opnåede D derfor en fortjeneste, der svarede til, at aktierne blev solgt til kurs 344.

D opgjorde den selvangivne skattepligtige indkomst ud fra, at erstatningen skal behandles som det, den er erstatning for, nemlig som en aktieavance. Da Selskabet er omfattet af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, indebærer dette, at erstatningen skal medregnes som realiseret avance i 1999 efter aktieavancebeskatningsloven og som realiseret "avance efter 1. januar 1998" efter fradragsbegrænsningsreglerne, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt. Herudover påvirker erstatningen markedsværdien af aktierne i B A/S ved begyndelsen af 1999 i relation til opgørelsen af avancen på aktierne efter lagerprincippet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. og § 13, stk. 13.

I selvangivelsen har D fejlagtig ikke indregnet denne "avance efter 1. januar 1998", jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt. Told- og Skattestyrelsen har anset erstatningen for skattepligtig efter statsskattelovens § 4, men har samtidig undladt fuldt ud at foretage de nødvendige konsekvensrettelser af dette synspunkt.

Det er et helt grundlæggende skattemæssigt princip, at erstatninger beskattes på samme måde, som det, der er en erstatning for. Der kan ikke være tvivl om, at erstatningen er en erstatning for en mistet aktieavance, og den skal derfor beskattes på samme måde, som en aktieavance ville være blevet det. Børskursen androg den 6.4.1999 323, og erstatningen svarer til, at aktierne blev solgt til kurs 344. Teoretisk skal der ske en opdeling af den konstaterede avance i en skattepligtig og en skattefri del, idet kun avancer på aktier ejet mindre end 3 år beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.  For at undgå diskussion herom har Selskabet selvangivet ud fra en betragtning om, at hele erstatningen vedrørte aktier som er ejet mindre end 3 år. En opdeling vil ikke have praktisk konsekvens som følge af fradragsbegrænsningsreglerne, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13. I selvangivelsen og i den ændrede ansættelse er erstatningen medregnet i aktieavancerne efter aktieavancebeskatningsloven.

Da Selskabet er et forsikringsselskab, påvirker erstatningen også den beskatning, der skal ske efter fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, på samme måde, som aktieavancer påvirker denne beskatning.

Der er endvidere nedlagt principal påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med 89.667.832 kr. vedrørende reguleringen af værdi af aktier i associerede selskaber.

Ved selvangivelsen har Selskabet reguleret den regnskabsmæssigt opgjorte avance til avancen efter lagerprincippet ved at fratrække 51.942.568 kr. Reguleringen vedrører aktier i B A/S, som er børsnoteret. Herved reguleres den regnskabsmæssige avance på 10.848.697 kr. til et markedsværdibaseret aktieafkast på -41.093.971 kr.

Det er nu konstateret, at Selskabet ved reguleringen til det nævnte aktieafkast har indregnet modtaget udbytte på 9.780.624 kr. dobbelt. Det korrekte aktieafkast inkl. udbytte er ikke -41.093.871 kr., men derimod -50.874.495 kr. Fradragsbegrænsningsbeløbet skal derfor reduceres med yderligere 9.780.624 kr. i forhold til det selvangivne. Herudover er der yderligere konstateret en ræsonnementsfejl vedrørende salg af tegningsretter på 27.944.640 kr. eksklusiv omkostninger. Denne post er behandlet forkert ved reguleringen af avancen fra regnskabsmæssigt princip til markedsværdiprincip, hvilket er afstemt ved ovenstående opstilling.

Det er bl.a. anført, at begrebet "lagerprincippet" anvendes i mange sammenhænge i skatteretten, men derimod ikke i regnskabslovgivningen eller vejledninger hertil. I regnskabslovgivningen m.v. bestemmes typisk til hvilken værdi, et aktiv kan eller skal optages i balancen, og om værdiændringer skal føres i resultatopgørelsen eller direkte til egenkapitalen. Om balanceværdiprincipperne bruges begreber som markedsværdi, indre værdi, anskaffelsesværdi og matematisk værdi/amortiseret anskaffelsesværdi. Generelt sættes lighedstegn mellem det regnskabsmæssige markedsværdiprincip og det skattemæssige lagerprincip.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 13, at avancerne efter § 13, stk. 8, 1. pkt., skal opgøres efter lagerprincippet, og at lagerprincippet skal forstås som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse, korrigeret for køb og salg. Styrelsen synes at tage det standpunkt, at værdien skal være den regnskabsmæssige værdi, som i dette tilfælde er indre værdi (det vil sige en til ejerandelen svarende del af de associerede selskabers regnskabsmæssige egenkapital, som ikke er opgjort til markedsværdi). I ingen andre sammenhænge i skatteretten forstås lagerprincippet som andet end en forskydning i markedsværdierne, og det er derfor klart, at styrelsen ikke kan have ret i sit synspunkt.

Lagerprincippet er da også et princip, der er veldefineret i kursgevinstbeskatningsloven. Princippet anvendes også i aktieavancebeskatningsloven og er defineret i denne lovs § 3, stk. 4. Lagerprincippets definition på "værdien" er i Ligningsvejledningens afsnit A.D.2.13.3 vedrørende kursgevinstloven defineret som kursværdien, dvs. markedsværdien. Baggrunden herfor er, at værdiansættelsen og kursændringer kan opgøres med stor nøjagtighed, jf. også afsnit A.D.2.13.2. Dette er også tilfældet for værdiansættelsen af aktierne i B A/S, der var børsnoteret i 1999.

Tilsvarende definition findes i afsnit A.D.2.18.6 om finansielle kontrakter. Her gås dog endnu videre, idet også ikke-børsnoterede kontrakter værdiansættes til markedsværdi. Der kan herefter ikke være tvivl om, at når ordet "værdi" anvendes i selskabsskattelovens § 13, stk. 13, i sammenhæng med "lagerprincippet", så menes der markedsværdi og ikke en tilfældig anden regnskabsmæssig værdi.

Forsikringsselskaber værdiansætter regnskabsmæssigt almindelige børsnoterede aktier til markedsværdi. "Almindelige aktier" er aktier, der ikke er aktier i associerede selskaber eller datterselskaber. Disse optages normalt i stedet til indre værdi. Definitionen af associerede virksomheder er ikke en fast 20 %-grænse, og de 20 % har ikke nødvendigvis sammenhæng til ejerandelen. Der kan også blive tale om betydelig indflydelse, såfremt flere søsterselskaber i koncernen tilsammen besidder mere end 20 % af stemmerettighederne, hvilket er tilfældet her. Alle D's livsforsikringsselskaber har optaget aktierne efter reglerne for associerede selskaber. De kunne lige så godt have optaget dem som "almindelige aktier", dvs. til markedsværdi. Det kan ikke være korrekt, at beskatningen skal være tilfældig, afhængig af om det regnskabsmæssige princip er indre værdi eller markedsværdi. Dette taler for, at markedsværdi skal anvendes. Told- og Skattestyrelsen har endvidere for 1998 erklæret sig enig i, at markedsværdien skal anvendes.

SKATs indstilling

SKAT har indstillet afgørelsen stadfæstet.

Der henvises til det anførte under punktet ovenfor.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I en sag vedrørende selskab i samme koncern om samme spørgsmål har Kammeradvokaten  på vegne af Skatteministeriet taget bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand om, at det til sagsøgeren i april 1999 i henhold til aftalen af 23. december 1998 med C A/S udbetalte beløb, skal anses for et af aktieavancebeskatningsloven omfattet beløb, der også indgår ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt.

Det beløb på 29.341.729 kr., som Selskabet modtog som led i ophævelsen af aftalen mellem C A/S og A/S D anses herefter for omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ved opgørelsen af årets udbytter og aktie- og ejendomsavancer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. skal avancen på aktierne i B A/S opgøres efter lagerprincippet, jf. § 13, stk. 13, da Selskabet fortsat ejede aktierne ved indkomstårets udløb.

En opgørelse af avance på de omhandlede aktier efter lagerprincippet må foretages med udgangspunkt i markedsværdien, hvilket som udgangspunkt må anses at svare til børskursen, når der er tale om aktier i et børsnoteret selskab. Umiddelbart før årsskiftet blev der indgået en aftale med en uafhængig part om salg af de omhandlede aktier til en kurs, der afveg fra børskursen, men efter det oplyste om denne aftale, herunder at den efterfølgende blev ophævet, kan den efter en konkret vurdering ikke give anledning til at fravige børskursen.

Ved opgørelsen af virkningen af Selskabets beholdning af aktier i B A/S på opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, skal avancen efter § 13, stk. 8, 1. pkt., således opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien ifølge børskursen ved udgangen af året og værdien ifølge børskursen ved begyndelsen af året.

Det overlades til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse.

Ejendomstab konstateret i året, selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt. Sagens oplysninger

I 1999 solgte selskabet fast ejendom og konstaterede derved et tab på 648.240 kr. for perioden efter 1.1.1998.

Selskabet har ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt. ikke medregnet dette tab.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Selskabets opgørelse af ejendomsavancer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. er forhøjet med tab ved salg af ejendomme på 648.240 kr.

Fradragsberettiget tab ved salg af ejendomme skal tillægges i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt.

Ordlyden af selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., ("For det indkomstår hvori aktier eller fast ejendom sælges") kan kun fortolkes således, at realiserede skattepligtige avancer fra aktier og ejendomme medregnes i opgørelsen af fradragsbegrænsningsbeløbet i det indkomstår, hvor realisationen og salget sker. Denne fortolkning understøttes endvidere af, at ordlyden i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., er ændret for indkomståret 2001, idet fradragsberettigede tab nu skal tillægges fradragsbegrænsningsbeløbet i det indkomstår, hvori tabet anvendes til modregning. Denne ændring trådte i kraft den 19.12.2001 med virkning for fradragsberettigede tab, der er opstået i indkomståret 2001 eller senere, jf. § 7, stk. 5, i lov nr. 1033 af 17.12.2001. Det er således ikke korrekt, at det for indkomståret 1999 er modregningstidspunktet for det fradragsberettigede ejendomstab, som er afgørende for, hvornår ejendomstabet skal tillægges opgørelsen af fradragsbegrænsningen.

Selskabets påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med 648.240 kr.

Tabet skal først tillægges i det år, hvori tabet kan anvendes til modregning i tilsvarende avancer - efter helt samme principper, som er gældende for modregning mellem almindelige aktie- og ejendomsavancer og -tab.

Repræsentanten er enig med Told- og Skattestyrelsen i, at skattepligtige aktieavancer skal fratrækkes fradragsbegrænsningsbeløbet efter nævnte bestemmelse, og at fradragsberettigede tab skal tillægges fradragsbegrænsningsbeløbet. Det er dog kun de skattepligtige - og ikke alle - aktieavancer, der skal fratrækkes, ligesom kun fradragsberettigede tab skal tillægges. Ordet "fradragsberettigede" referer til, at tabene skal lede til fradrag i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen har til formål at eliminere den beskatning, der sker efter de almindelige regler. Udgangspunktet er således, at alle avancer, der er skattepligtige efter de almindelige regler, skal fratrækkes selskabets fradragsbegrænsningsbeløb med samme beløb og på samme tidspunkt, som beskatningen efter de almindelige regler sker. Tilsvarende gælder for tab efter de almindelige regler. Ejendomstab kan ikke efter de almindelige regler fratrækkes skattepligtig indkomst, og de er derfor som udgangspunkt heller ikke "fradragsberettigede". Tabene er kildeartsbegrænsede og kan kun anvendes til modregning i tilsvarende ejendomsavancer. Først når der kan ske modregning - det kan være i samme indkomstår eller i et senere indkomstår - bliver tabene fradragsberettigede, hvilket vil sige, at de har begrænset beskatningen af andre avancer. Ved denne fortolkning opnås der fuld symmetri, hvilket er hensigten med bestemmelsen. Der er ikke hjemmel til at tillægge tab til fradragsbegrænsningsbeløbet, før tabene bliver "fradragsberettigede".

Da der ikke findes anden vejledning til, hvordan de nævnte tab efter 3. pkt. skal opgøres, må ordene "skattepligtige" og "fradragsberettigede" naturligvis indebære, at tabene skal opgøres efter de principper, der gælder efter de almindelige regler. De almindelige regler bestemmer også, hvornår tab kan modregnes i avancer og dermed fradrages i skattepligtig indkomst.

Den regelændring, der skete med virkning for 2001, jf. lov nr. 1033 af 17.12.2001, kan ikke tillægges nogen fortolkningsmæssig vægt overhovedet for årene før 2001. Baggrunden for regelændringen var, at det i 2001 rygtedes i forsikrings- og pensionsbranchen, at Told- og Skattestyrelsen anlagde en anden fortolkning af, hvorledes der skulle forholdes i en aktie- og ejendomstabssituation. Samtidig oplevede branchen ekstremt store aktietab, som gjorde, at selv meget store pensionsinstitutter var tvungne til at afhænde meget store aktieposter, hvorved der blev realiseret store aktietab. Enkelte store pensionsinstitutter var så nødlidende, at de var i betydelig risiko for at måtte indgive konkursbegæring. Herved ville hele tilliden til pensionsopsparing i samfundet forsvinde, og det var derfor nødvendigt for branchen, at der blev opnået fuldstændig sikkerhed for, hvorledes fradragsbegrænsningsreglerne skulle fortolkes, ligesom den asymmetriske beskatning, der var som følge af forskellig behandling af negative og positive samlede fradragsbegrænsningsbeløb, måtte fjernes. Hvis præciseringen af den her omhandlede bestemmelse ikke blev gennemført, ville selskaberne i relation til opgørelse af, hvorvidt de kunne leve op til solvenskravene, skulle opgøres skatten efter den mest forsigtige fortolkning - dette uanset at alle de selskaber, der var repræsenteret i regnskabschefsudvalgene og arbejdsgruppen vedrørende PAL og skat, var enige om, at Told- og Skattestyrelsens fortolkning var forkert. Disse selskaber repræsenterer langt hovedparten af pensionsmarkedet. Opgørelsen af skatten efter den mest forsigtige fortolkning til brug for solvensopgørelsen indebar, at selskaberne vil blive ramt tredobbelt af aktietabene. Først opstår aktietabene, dernæst reduceres de forsikringsmæssige hensættelser, hvilket medfører høj skattepligtig indkomst, og endelig ville de endnu en gang skulle tillægge aktietabene i realisationsåret efter den her omhandlede bestemmelse. Det ville medføre, at selskaberne skulle afsætte en ekstrem stor aktuel skat til betaling, hvorved selskaberne ikke ville have midler til at afdække de forsikringsmæssige hensættelser. Følgelig ville de værst stillede selskaber være tvungne til at indgive konkursbegæring. Ændringen ved lov nr. 1033 af 17.12.2001 kan derfor ikke anvendes som argument for, hvorledes reglerne for 1999 skal fortolkes. Retsstillingen blev ikke ændret ved lovændringen.

SKATs indstilling

SKAT har indstillet afgørelsen stadfæstet.

I indkomståret 2000 skal tabene tillægges finanskontoen i det år, hvor tabene realiseres, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse.

Der henvises yderligere til HR-dom af 30. juni 2006, Inter Group of Scandinavia, offentliggjort i SKM2006.491,HR. Sagen angik forståelsen af overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 4, i lov nr. 420 af 26. juni 1998. Højesteret fandt under henvisning til lovens formål, at udtrykket “ubenyttet underskud" ikke skulle forstås som underskud i skattepligtig indkomst, men derimod som skatteteknisk underskud. Højesteret udtalte:

"På baggrund af det anførte om formålet med lovændringen og da det ikke af forarbejderne klart fremgår, al overgangsbestemmelsen i 3, stk. 4, skulle begrænse forsikringsselskabers fradragsmuligheder i videre omfang end hvad der følger af lovens hovedbestemmelser - finder Højesteret, al udtrykket “ubenyttede underskud" i § 3, stk. 4, må forstås således, at det alene omfatter ubenyttede skattetekniske underskud"

Højesteret anlagde en formålsfortolkning, der gik mod lovens ordlyd. Der er således tale om en særdeles vidtgående formålsfortolkning.

Herefter kan der ikke ved fortolkningen af udtrykket “fradragsberettiget tab" i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3 pkt., lægges afgørende vægt på ordlyden “fradragsberettiget", men der må ses på formålet og konteksten med bestemmelsen. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke sker dobbeltbeskatning/dobbeltfradrag, hvilket sikres ved at tabene tillægges finanskontoen ved realisationen.

Der henvises til svar på spørgsmål 12 fra Skatteministeren til Skatteudvalget i forbindelse med vedtagelsen af Lov 387 af 2/6 1999, (L 213 bilag 9). For så vidt angår tab fremgår det klart, at bestemmelsen har til formål, at forhindre dobbeltbeskatning/dobbeltfradrag og at reguleringen til hindring heraf sker i realisationsåret. Det fremgår klart af svaret, at realiserede tab skal tillægges det beløb, der kan give anledning til fradragsbegrænsning.

Der henvises endvidere til ordlyden af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., hvoraf fremgår, at det er for det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges mv., der skal ske reduktion/tillæg. Bestemmelsen synes ikke at indeholde hjemmel til at kræve tabet tillagt i et efterfølgende indkomstår. Et senere indkomstår vil netop ikke være det år, hvor aktierne eller den faste ejendom er solgt. Det må forudsætte direkte hjemmel, hvis et tab skal kunne kræves tillagt i et efterfølgende år og en sådan hjemmel synes bestemmelsen ikke at indeholde. Bestemmelsen ændres først ved lov nr. 1033 af 17. december 2001, med virkning for tab realiseret i indkomståret 2001.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., havde for indkomståret 1999 følgende ordlyd:

"For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en skattepligtig fortjeneste ved salget, og summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salget."

Denne affattelse fik bestemmelsen ved lov nr. 387 af 2. juni 1999, som ændrede den oprindelige affattelse som formuleret ved lov nr. 420 af 26. juni 1998 (dengang § 13, stk. 11), der alene omtalte skattepligtig fortjeneste ved salget. Det følger af bemærkningerne til lov nr. 387 (Betænkning til L213), at den ændrede formulering skulle præcisere bestemmelsen, idet man ønskede at tydeliggøre, at korrektionen skulle foretages efter et nettoprincip.

Ifølge ordlyden af bestemmelsen skal opgørelsen tillægges et fradragsberettiget tab. Det følger af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2, stk. 2, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, at tab ved salg af aktier ejet under 3 år og tab ved salg af ejendomme ikke er direkte fradragsberettigede, men kan modregnes i årets fortjenester eller fremføres til modregning i senere år. De pågældende tab kan derfor først anses for fradragsberettigede i det indkomstår, de anvendes til modregning i fortjeneste, og dermed får virkning på den skattepligtige indkomst.

Herefter anses bestemmelsen såvel ud fra en ordlydsfortolkning som ud fra en formålsfortolkning, at må forstås således, at de pågældende tab først skulle tillægges i det indkomstår, hvor de anvendes til modregning i fortjeneste.

Der findes herefter ikke belæg for den af skattemyndighederne daværende praksis, hvorefter tab skulle tillægges i det indkomstår, hvor det er realiseret.

Den ændrede formulering af bestemmelsen, som blev indført ved lov nr. 1033 af 17. december 2001 med virkning for tab realiseret i indkomståret 2001 eller senere, hvorefter de pågældende tab først indgår ved beregningen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, på det tidspunkt, hvor de anvendes til modregning, anses herefter som en præcisering af gældende ret, uanset at det af bemærkningerne til lovforslaget (Tillægsbetænkning af 13. december 2001) fremgår, at der er tale om en ændring, idet der efter de gældende regler skulle korrigeres allerede i det indkomstår, hvor tabet blev realiseret.

Selskabets indkomst nedsættes herefter med 648.240 kr.