Landsskatterettens kendelse af 03. oktober 2007 i sag 2-2-1819-1522

Info
  • SKM2007.884.LSR

Resumé:

Der godkendtes fradrag for tab på tegningsrettigheder til aktier, der var udløbet uudnyttet.

Klagen skyldes, at der ikke er indrømmet fradrag for tab på tegningsretter til aktier, der er udløbet uudnyttet.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002

Aktieindkomst

SKAT har ikke godkendt tab på tegningsretter til aktier i B A/S, til fremførsel dagældende aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, selvangivet med 134.768 kr.

Landsskatteretten godkender tab på tegningsretter med 134.768 kr. til fremførsel, jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2, stk. 2.

Indkomståret 2003

Aktieindkomst

SKAT har ikke godkendt

tab på tegningsretter fremført,

selvangivet med 134.768 kr.

Landsskatteretten godkender fremført tab til 134.768 kr., jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2, stk. 2, jf. § 1, stk. 2.

Sagens oplysninger

Klageren er direktør i B A/S (herefter selskabet).

Klageren fik i indkomståret 2000 tildelt tegningsretter til aktier i selskabet. Af tegningsaftale af 19. juli 2000 fremgår, at selskabet gav klageren ret til at tegne op til i alt 150.950 nom. kr. aktiekapital i selskabet. Endvidere fremgår det, at tegningsretten kunne benyttes med 1/5 årligt i årene 2002-2006. Tegningsretterne er tildelt vederlagsfrit. Tegning skulle ske til markedskursen på tidspunktet for tildeling af tegningsretterne. Tegningsaftalen er underskrevet den 19. juli 2000, hvor børskursen var 265.

Klageren selvangav i indkomståret 2000 værdien af de tildelte tegningsretter til 673.779 kr. Klageren er blevet beskattet af tegningsretternes værdi på tildelingstidspunktet. Tabet er opgjort som nom. 3019 tegningsretter a 44,64 kr.

1/5 af disse tegningsretter udløb i indkomståret 2002, uden at klageren havde benyttet sig af dem. Klageren har for indkomståret 2002 selvangivet et tab på tegningsretter med 134.768 kr. opgjort som værdien af tegningsretterne på tildelingstidspunktet, 134.768 kr. med fradrag af afståelsessum på 0 kr. Tabet er fremført til indkomståret 2003, hvor tabet er modregnet i øvrige aktieindkomst.

Skattecentrets afgørelse

Fradrag for tab på tegningsretter til aktier i selskabet, der er udløbet uudnyttet, er ikke godkendt.

Med henvisning til bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet anses den manglende udnyttelse af tegningsretten ikke at kunne sidestilles med en afståelse i skattemæssig henseende, hvorfor der ikke skal foretages en selvstændig avanceopgørelse ved udnyttelse eller ophør.

Det fremgår blandt andet af bindende forhåndsbesked af den 20. marts 2001, at:

"Det fremgår af den ovenfor anførte definition på en tegningsret, at denne i modsætning til aktier har en på forhånd defineret levetid. Den væsensforskel gør, at afståelsesbegrebet i forhold til de to typer værdipapirer ikke nødvendigvis er sammenfaldende.

Hvis afståelsestidspunktet skal forstås som tidspunkt for ejendomsrettens ophør også i relation til tegningsretter må konsekvensen være, at også udnyttelse af tegningsret skal betragtes som afståelse af tegningsretten. En tegningsret må som følge af såvel udløb som udnyttelse i skattemæssige sammenhæng anses for ikke længere at eksistere. De to situationer må sidestilles, og ejendomsretten må således anses for ophørt, hvad enten der er tale om udnyttelse eller udløb uden tegning. En sådan betragtning vil betyde, at der skal foretages en avance- eller tabsopgørelse efter aktieavancebeskatningslovens regler ved enhver udnyttelse eller ethvert udløb af en tegningsret.

Konsekvensen af at anerkende fradragsret efter aktieavancebeskatningslovens regler for en ikke anvendt tegningsret vil herefter være, at tegningsretten skal værdiansættes på udnyttelsestidspunktet og ejeren skal beskattes henholdsvis indrømmes fradrag ud fra denne værdi i forhold til tegningsrettens skattemæssige anskaffelsessum. En udnyttet tegningsret vil som altovervejende hovedregel repræsentere en højere værdi på udnyttelsestidspunktet end på anskaffelsestidspunktet, i det der er tale om en "ret", der må antages kun at blive udnyttet, såfremt der foreligger en gevinst."

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at tab på de uudnyttet tegningsretter i selskabet anses for fradragsberettigede, og at skatteansættelserne for indkomstårene i 2002 og 2003 derfor nedsættes i overensstemmelse med den selvangivne.

I henhold til dagældende lovgivning skulle medarbejderen beskattes af tildelte tegningsretter på tildelingstidspunktet - altså "up front"-beskatning. Det var dog ikke i dagældende lovgivning nærmere reguleret, hvilke skattemæssige konsekvenser der fulgte af ikke at udnytte de tildelte tegningsretter.

Der må være tale om afståelse på tidspunktet, hvor klageren ikke længere har hverken rettigheder eller forpligtigelser på baggrund af tegningsretten. Ved tegningsrettens udløb har klageren således ikke længere det aktiv, som han var i besiddelse af umiddelbart før tegningsrettens udløb, hvorfor tegningsrettens udløb må sidestilles med en afståelse.

Begrebet afståelse

Begrebet afståelse må skulle forstås bredere, som det i øvrigt er tilfældet i andre sammenhænge med relation til aktieavancebeskatning.

I dagældende aktieavancebeskatningslov § 2, stk. 1, var der ikke opstillet nogen nærmere definition af begrebet afståelse. I den nye aktieavancebeskatningslovs § 30 er afståelsesbegrebet præciseret, således at afståelse nu er defineret som: "salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse". Det er i bemærkningerne til det lovforslag, der førte til den nye aktieavancebeskatningslov anført, at: "Begrebet bortfald omfatter f.eks. den situation, hvor en aktieret eller tegningsret beholdes til udløbstidspunktet, uden at retten er gjort gældende". Der er ingen steder i lovbemærkningerne anført, at der skulle være tale om en ændret definition af begrebet, hvorfor indholdet af den nye § 30 alene må anses at være udtryk for en præcisering. Dette er ensbetydende med, at bortfald - her forstået som udløb af uudnyttede tegningsretter - også var omfattet af afståelsesbegrebet i dagældende regler.

Der henvises til Højesterets dom i TfS 1998.397om afståelsesbegrebet i relation til et selskabs konkurs. Højesteret bemærker herom i sine præmisser:

"Den af Skatteministeriet hævdede fortolkning af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, at en aktiepost skal anses for afstået, såfremt det ved et aktieselskabs konkurs må anses for sandsynliggjort, at den er værdiløs - har som anført af landsrettens mindretal hverken støtte i ordlyden af § 1, stk. 2, eller i andre bestemmelser i loven eller i lovens forarbejder. Denne fortolkning er endvidere i strid med grundprincippet i statsskattelovens § 5, litra a, hvorefter værdistigninger eller -fald i ejerperioden er uden betydning for indkomstopgørelsen.

Som anført af landsrettens mindretal må det forhold, at aktierne som følge af selskabets endelige opløsning ikke længere eksisterer, nødvendigvis anses for omfattet af begrebet afståelse.

Lovens § 1, stk. 2, må herefter forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skattemyndighederne har således ikke haft hjemmel til at nægte appellanten - der indtil selskabets endelige opløsning fortsat var ejer af aktierne - det omtvistede tabsfradrag."

Situationen, hvor tegningsretter udløber uudnyttet, kan umiddelbart sammenlignes med situationen i højesterets-sagen, da der i begge situationer er tale om, at ejendomsretten til et givet aktiv ophører, uden at der derved er sket overdragelse af aktivet i traditionel forstand.

Salg contra bortfald

Såfremt klageren kort tid før tegningsrettens udløb havde solgt tegningsretten for et symbolsk beløb - eksempelvis 1 kr., så ville han uomtvisteligt have haft fradrag for anskaffelsessummen for tegningsretten.

Hvis det af skattecentret anførte lægges til grund, ville klageren, fordi han ikke på papiret solgte tegningsretten for 1 kr. til en tilfældig fremmed, få en helt anden, og væsentlig mere byrdefuld retsstilling. Dette synes efter vores opfattelse at være åbenbart forkert.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 1, stk. 2, kunne tab ved afståelse af tegningsretter til aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ifølge den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2, stk. 2, kunne tab ved afståelse af aktier, herunder tegningsretter, der lå mindre end tre år efter erhvervelsen, modregnes i fortjeneste ved afståelse af aktier, der var erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen.

Under hensyn til den almindelig forståelses af begrebet afståelse, jf. TfS 1986.219, anses afståelse efter den dagældende aktieavancebeskatningslov også at omfatte den situation hvor tegningsretter udløber uudnyttede.

Afståelsessummen udgør derefter 0 kr., og tabet kan opgøres til anskaffelsessummen for 1/5 af de anskaffede tegningsretter, eller nominelt 3.019 stk. a 44,64 kr. svarende til 134.678 kr., jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 5, stk. 1.

Hermed ændres skattecentrets afgørelse.