Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2016 i sag 15-2168196

Info
  • SKM2017.68.LSR

Resumé:

Landsskatteretten fandt, at en betingelse i en frivillig kreditorordning om den beløbsmæssige opgørelse af restkravet mod skyldner måtte anses for at være en suspensiv betingelse, hvorfor de skattemæssige virkninger af aftalen ikke indtrådte på aftaletidspunktet, men på et senere tidspunkt, hvor betingelsen ville blive opfyldt.

 

Klagen vedrører spørgsmål om bindende svar i anledning af, at der er stillet følgende spørgsmål:

  1. "Er betingelserne i den indgåede aftale med kreditorer om frivillig akkord af en sådan karakter, at aftalen er suspensiv?
  2. Kan det bekræftes, at nedsættelse af underskud tidligst vil ske med virkning for indkomståret 2017?"

Skatterådet har besvaret spørgsmål 1-2 med "Nej".

Landsskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse, således at spørgsmål 1-2 besvares med "Ja".

Faktiske oplysninger
Klagerens tidligere repræsentant har ved brev af 6. december 2013 anmodet om bindende svar på de ovenstående spørgsmål.

Klageren havde i 2011 usikret gæld for 58.006.000 kr., som er opgjort således:

Akkordkreditorer

Usikret gæld

F1-Bank A/S

37.843.000 kr.

F2-Bank A/S

8.194.000 kr.

F3-Bank A/S

6.969.000 kr.

B

5.000.000 kr.

I alt

58.006.000 kr.

Der blev i 2011 indgået akkordaftale med F2-Bank A/S, F3- Bank A/S og B, hvorefter de modtog en endelig dividende på 10 % af deres usikrede tilgodehavender. F1-Bank A/S var med i forhandlingerne og godkendte de andre kreditorers akkordaftaler samtidig med, at der den 4. januar 2012 blev indgået en særskilt akkordaftale med F1-Bank A/S.

Selvom spørgsmål 1 er udformet som gældende alle kreditorer, fremgår det af anmodningen om bindende svar, Skatterådets bindende svar og den endelige klage, at der alene tages stilling til akkordaftalen indgået med F1-Bank A/S.

Det fremgår af akkordaftalen, at F1-Bank A/S havde et usikret tilgodehavende på 37.843.000 kr., og akkorddividenden var fastsat til 2,59 %, hvilket på aftaletidspunktet udgjorde 979.902 kr.

Efter aftalen med F1-Bank A/S er opgørelsen af det usikrede tilgodehavende og dividenden ikke endelig, idet der skal foretages en ny opgørelse, når klageren har indfriet sin foreløbigt opgjorte pantegæld på 16.285.000 kr. inkl. tilskrevne renter og den beregnede dividende på 980.000 kr. Disse beløb forfalder senest til betaling pr. 31. december 2017. Klageren er dog forpligtet til at betale minimum 625.000 kr. pr. kvartal startende fra den 30. juni 2012.

Når klageren har indfriet de ovenstående beløb, skal der foretages nye ejendomsvurderinger af klagerens fire ejendomme. Ejendomsvurderingerne skal foretages af to uvildige landbrugsmæglere. Det er imidlertid en betingelse, at de nye ejendomsvurderinger tidligst foretages i 2017, desuagtet at klageren indfrier de ovenstående beløb inden 2017.

På aftaletidspunktet er ejendommene værdiansat således:

Ejendomme

Ejendomsværdier

Gården [...]

57.314.000 kr.

Gården [...]

20.200.000 kr.

[...]

18.098.000 kr.

Sommerhuset, [...]

3.400.000 kr.

I alt

99.012.000 kr.

Såfremt blot en af ejendommene er steget i værdi, skal klageren indfri yderligere af F1-Bank A/S' tilgodehavende, i form af yderligere konstateret panteværdi i ejendommene. Værdistigningerne skal fordeles som følgende:

"De første 15,0 mio. kr. tilgår F1-Bank A/S fuldt ud.

Yderligere konstaterede værdistigninger deles med 70% til F1-Bank A/S og 30% til A inden for kr. 15,0 - 25.0 mio. - og med 50 % til hver af eventuelle yderligere værdistigninger, som konstateres at være på ejendommene."

Endvidere foretages følgende beløbsmæssige regulering:

"Der foretages tilsvarende en regulering af den beregnede dividende på den usikrede del af fordringen, som fratrækkes i opgørelsen, således at den opgjorte usikrede gæld til F1-Bank A/S reduceres med den yderligere panteværdi, som tilfalder F1-Bank A/S med baggrund i konstaterede konjunkturbetingede værdistigninger.

Der beregnes herefter dividende med 2,59 % af denne reducerede usikrede gæld til F1-Bank A/S."

Efter vurderingerne er foretaget, har klageren en frist på 3 måneder til at fremskaffe den fornødne finansiering til indfrielse af F1-Bank A/S' tilgodehavende i form af yderligere konstateret panteværdi i ejendommene. Såfremt det ikke er muligt for klageren at fremskaffe denne finansiering, er han forpligtet til at underskrive uigenkaldelige salgsfuldmagter vedrørende ejendommene. Det fremgår af akkordaftalen, at F1-Bank A/S herefter afskriver sin restfordring:

"Efter indfrielse af F1-Bank A/S eller efter salg af ejendomme, hvis indfrielse ikke viser sig at være muligt for A, afskriver F1-Bank A/S sin restfordring mod A i forbindelse med en aflysning af bankens underpant i ejendommene."

Akkordaftalen indeholder endvidere et afsnit om misligholdelse. I afsnittet er der bl.a. indsat følgende betingelse:

"Endelig bortfalder denne aftale, såfremt A måtte afgå ved døden inden aftalens ophør ved indfrielse af F1-Bank A/S i henhold til foranstående bestemmelser".

For så vidt angår den beløbsmæssige regulering har SKAT i det bindende svar udfærdiget to eksempler, der blev godkendt af klagerens tidligere repræsentant, og som skal illustrere, hvorledes evt. værdistigninger skal fordeles:

"Eksempel 1 - ingen værdistigning fra 2012 til 2017
Usikret gæld til F1-Bank A/S udgør 37.843.000 kr.
Dividenden beregnes til 2,59% af 37.843.000 kr. = 979.902 kr.
Underskudsbegrænsning, jf. PSL § 13 a (Uudnyttede, fradragsberettigede underskud nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat):

37.843.000 kr. - 979.902 kr. = 36.863.098 kr.

Eksempel 2 - værdistigning til 31 mio. kr fra 2012 til 2017
As aktiver antages at stige i værdi fra 99 mio. kr. i 2012 til 130 mio. kr. i 2017. Værdistigningen på 31 mio. kr. skal ifølge aftalen mellem A og F1-Bank A/S fordeles således:

Fordeling

F1-Bank A/S

A

De første 15 mio. kr. af værdistigningen (udover de i 2012 opgjorte 99 mio. kr.) tilfalder F1-Bank A/S fuldt ud.

15 mio. kr.

0 kr.

Værdistigning mellem de 15 mio. kr. og 25 mio. kr. fordeles med

-          70% til F1-Bank A/S, og

-          30 % til A

7 mio. kr.

3 mio. kr.

Værdistigning udover 25 mio. kr. fordeles med:

-          50% til F1-Bank A/S, og

-          50% til A

3 mio. kr.

3 mio. kr.

 

Samlet fordeling af værdistigning på 31 mio. kr.

 

 

25 mio. kr.

 

6 mio. kr.

Usikret gæld til F1-Bank A/S før regulering

37.843.000 kr.

-

F1-Bank A/S har modtaget yderligere (andel af værdistigning)       

25.000.000 kr.

=

Ny usikret gæld i 2017

12.843.000 kr.

Dividenden beregnes til 2,59% af 12.843.000 kr. = 332.634 kr.
Underskudsbegrænsning, jf. PSL § 13 a (Uudnyttede, fradragsberettigede underskud nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat):

12.843.000 kr. - 332.634 kr. = 12.510.366 kr."

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling og begrundelse og har besvaret begge spørgsmål med "Nej".

Af SKATs indstilling og begrundelse fremgår:

"Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at betingelserne i den indgåede aftale med kreditorer om frivillig akkord er af en sådan karakter, at aftalen er suspensiv.

Lovgrundlag
LBK nr. 382 af 08/04/2013 (Personskatteloven) § 13 a
"Stk. 1. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord i en rekonstruktion eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori tvangsakkord i en rekonstruktion eller gældssanering opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er et uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Ved anvendelse af stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos ægtefællen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord)."

Praksis
SKM2004.265.ØLD
Når der indgås aftale om betinget saldokvittering med en hovedkreditor, indtræder de skattemæssige konsekvenser i det indkomstår, hvori aftalen er endeligt indgået.
Selskabet indgik en aftale med Bikuben i 1996, hvorefter selskabet blev frigjort for sine forpligtelser over for Bikuben ved betaling af 3,4 mio. kr. og afgivelse af en salgsfuldmagt vedrørende ejendommen X. Ejendommen X blev solgt i 1997. Aftalen indebar, at Bikubens resttilgodehavende helt eller delvist ville blive eftergivet, hvis ejendommen ikke blev solgt til den pris, der dækkede Bikubens tilgodehavende. Hvis ejendommen derimod blev solgt til en højere pris end Bikubens tilgodehavende, ville aftalen indebære, at Bikuben fik mere end dækket sit tilgodehavende. Denne mulighed var der udtrykkeligt taget højde for; "provenu ved salg af ejendommen X (efter indfrielse af foranstående gæld) vil tilfalde Bikuben fuldt ud, uanset at Bikubens restengagement derved måtte blive mere end inddækket."
Først da ejendommen blev solgt i 1997 kunne det konstateres, at Bikuben ikke fik dækning for sit resttilgodehavende, og Selskabet opnåede herved en gældseftergivelse. Landsretten fandt derfor, at gældseftergivelsen var sket i 1997 og ikke i 1996.

TfS 1997, 565 LSR og TfS 1997, 439 LSR
Gælder akkordaftalen efter sit indhold kun, hvis alle kreditorer accepterer aftalen, er aftalen ikke indgået, før den sidste kreditor har accepteret aftalen.

TfS 1999, 255 VLR
Efter akkorden skulle debitor betale 35 pct. af gælden over en 5-årig periode fra 1991-1995. Alle kreditorer havde accepteret aftalen den 2. maj 1991. Akkorden var betinget af, at debitor betalte restgælden til kreditorerne (misligholdelsesklausul). Debitor skulle betale 3.000 kr. om måneden, men kunne ikke betale afdragene. Ordningen blev misligholdt fra 1993.

Vestre Landsret fastslog, at de skattemæssige virkninger af aftalen indtrådte i 1991, selv om aftalen om akkord bortfaldt på grund af misligholdelse. Dommen fastslår også, at bortfald af den frivillige akkord på grund af misligholdelse ikke medfører, at adgangen til underskudsfremførsel genopstår.

Begrundelse
Akkordaftalen mellem A og F1-Bank A/S om gældseftergivelse er betinget af, at A er i live frem til aftalens ophør i 2017.

Det følger af praksis, at en indtægt skal beskattes på retserhvervelsestidspunktet, og at suspensive betingelser udskyder retserhvervelsestidspunktet. I tilfælde, hvor erhvervelse af en indtægt er betinget af, at vedkommende er i live, vil retserhvervelsestidspunktet typisk blive udskudt, til betingelsen er opfyldt. Der er således som udgangspunkt tale om en suspensiv betingelse.

I relation til tidspunktet for, hvornår der indtræder underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a, er det afgørende, hvornår aftalen om frivillig akkord er indgået.

Mange akkordaftaler forudsætter, at debitor påtager sig visse ydelsespligter, så som over en vis periode at afdrage en given procentsats af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse af gældsforpligtelserne. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering - betinget af at debitor betaler, herunder også at debitor er "i live" - sker begrænsningen af underskudsbegrænsningen allerede i det indkomstår, hvori aftalen indgås. Bortfald af akkorden på grund af misligholdelse medfører heller ikke, at adgangen til underskudsfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR.

Det følger derfor af praksis, at en betingelse for saldokvittering - at debitor skal være i live - ikke udskyder tidspunktet for, hvornår der sker underskudsbegrænsning efter PSL § 13 a.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at nedsættelse af underskud tidligst vil ske med virkning for indkomståret 2017.

Lovgrundlag og praksis
Der henvises til lovgrundlag og praksis under besvarelsen af spørgsmål 1.

Begrundelse
Det fremgår af PSL § 13 a, at der sker underskudsbegrænsning, når en person i et indkomstår aftaler en samlet ordning med dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af gælden (frivillig akkord). Uudnyttede, fradragsberettigede underskud nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat, med virkning for det indkomstår, hvori endelig aftale om frivillig akkord indgås og for senere indkomstår.

A og F1-Bank A/S indgår aftale om gældsnedsættelse i 2012. F1-Bank A/S' fordring på A opgøres i akkorden til 37.843.000 kr., og akkorddividenden til F1-Bank A/S fastsættes til 2,59 % svarende til 979.902 kr. Efter SKATs vurdering er aftalen endelig i 2012. Det er ikke muligt at udskyde tidspunktet for underskudsbegrænsning ved blot at indsætte en betingelse om et muligt dividendetillæg, som kan føre til, at kreditor indfries fuldt ud.

Der sker herefter nedsættelse af underskud med det beløb, hvormed gælden er nedsat med virkning for indkomståret 2012.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej"."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at spørgsmål 1-2 skal besvares med "Ja".

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

"(...)
Påstande og begrundelsen herfor
I nærværende klage nedlægges som nævnt påstand om, at begge svar ændres til "ja" dvs., at akkordens skattemæssige konsekvenser i relation F2-Bank udskydes til tidligst i 2017, hvor man endeligt får fastlagt dividenden og hvor det også konstateres, at A fortsat er i live.

Man er enig i, at efter praksis anses en frivillig akkord for endelig, når aftalen er indgået selvom akkorden er betinget af, at dividenden betales. Denne praksis skyldes, at en tvangsakkord og en gældssanering også er endelig, når den stadfæstes af skifteretten selvom tvangsakkorden/gældssaneringen kan blive ophævet igen, hvis fallenten ikke betaler dividenden. Når disse forhold gælder vedr. tvangsakkord m.m. er det i praksis antaget, at en tilsvarende praksis gælder ved frivillige akkorder.

Dette må dog efter skatteyderes opfattelse forudsætte, at aftalen i en frivillig akkord i det væsentlige svarer til forholdende i tvangsakkorder og ved gældssanering.

Ved tvangsakkorder og gældssanering sker der ikke regulering af dividenden, hvis fallenten senere får bedre økonomiske muligheder f.eks. en lønforhøjelse, arver, vinder i lotto eller værdien af hans ejendomme eller andre aktiver forøges.

I tilfælde af, at fallenten afgår ved døden inden dividenden er betalt vil boet/arvingerne ved tvangsakkord og gældssanering kunne gå ind og betale evt. resterende dividende og dermed opretholde virkningen af akkorden m.m.

Denne mulighed er ikke til stede i nærværende sag, hvor det direkte er en betingelse for akkorden med F1-Bank, at A fortsat er i live ved afslutningen af aftale perioden dvs., at man tidligst i 2017 kan afgøre om gælden i det hele taget nedskrives.

Hvis A skulle afgå ved døden inden dette tidspunkt vil hele F1-Banks fordring derfor fuldt ud bestå dvs. ovennævnte 36.863.098 kr. Dette ville i givet fald formentlig medføre, at boet vil blive et gældsfragåelsesbo.

Der er derfor en væsentlig forskel på at betinge akkorden med betaling af dividenden eller betinge akkorden med, at A rent faktisk ikke afgår ved døden inden udløbet af aftaleperioden.

SKAT's begrundelse på dette punkt må derfor klart afvises.

Som anført ovenfor skal den endelige dividende til F1-Bank først fastsættes i 2017 afhængig af prisudviklingen på ejendommene.

Som omtalt ovenfor vil selv en relativ mindre prisstigning på ejendommene (som i alt er vurderet til ca. 90 mio. kr. ved ejendomsvurderingen) i betydeligt omfang kunne forøge dividenden.

I de alm. frivillige akkorder samt ved tvangsakkorder og gældssanering, hvor dividenden er fastlagt endeligt ved indgåelsen af aftalen eller ved skifterettens kendelse, har fallenten sikkerhed for, hvad han skal betale og det er op til ham at få betalt dividenden dvs., at der typisk er tale om en resolutiv betingelse, som parterne (her fallenten) i aftalen selv er herre over.

I nærværende aftale har A ikke denne mulighed. Han har ikke kendskab til, hvad han endeligt skal betale, inden de af parterne udnævnte ejendomsmæglere tidligst i 2017 får fastlagt værdien af de 4 ejendomme jf. side 4 i aftalen med F1-Bank (bilag 3).

Han kan i øvrigt end ikke klage over mæglernes vurdering, men er nød til at acceptere vurderingen dvs. gennemsnittet af de 2 mæglervurderinger.

Hvis han ikke kan fremskaffe denne dividende, kan F1-Bank direkte sætte ejendommene til salg.

Disse betingelser for akkorden er noget som A var nød til at acceptere og er ikke som antydet af SKAT i deres indstilling indsat i aftalen af hensyn til en skattemæssig fordel ved at udskyde akkordtidspunktet jf. SKAT's begrundelse:

Det er ikke muligt at udskyde tidspunktet for underskudsbegrænsning ved blot at indsætte en betingelse om et muligt dividendetillæg, som kan føre til, at kreditor indfries fuldt ud.

Selvom SKAT bemærker, at dividende tillægget kan bevirke at hele beløbet skal betales dvs., at dividende i princippet kan for øges fra 980.000 kr. til 36.863.000 kr. dvs., at det pågældende dividende tillæg kan blive på næsten 36 mio. kr., så anses der alligevel skattemæssigt for, at der er indgået en akkord i 2012 med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser.

Det bemærkes i øvrigt, at den skattemæssige fordel ved at kunne udskyde tidspunktet for akkorden fra 2012 til 2017 i øvrigt er langt mindre end den ulempe, som selv en relativt beskeden prisstigning på ejendommene vil kunne medføre. Den skattemæssige fordel er alene, at de eksisterende underskud kan bruges i den udstrækning, der faktisk er en indkomst i 2012 - 2016 inkl.

Aftalen om evt. dividende tillæg er klart ikke indgået for at kunne opnå en skattemæssig fordel ved, at udskyde akkorden, som SKAT antyder, men kravet om prisregulering var nødvendigt, for at F1-Bank ville acceptere dels en foreløbig lavere dividende samt dels at stille et lån på 16.285.000 kr. til rådighed i en 5 - 6 årig periode. Havde man ikke fået dette lån ville aftalerne ikke kunnet være gennemført, idet A ikke på anden måde havde kunnet finde økonomiske midler til at gennemføre akkorden samt finansiere den del af aktiverne, som svarede til realisationsværdien.

I realiteten er gælden på de resteredne 36.863.098 kr. kun indefrosset (rentefrit) til 2017, hvor man skal opgøre, hvor meget der skal betales og hvor meget der evt. endeligt eftergives.

Det er derfor væsentlige dele af akkorden, som først afklares tidligst i 2017.

Det beløb, der på denne måde skal reducere underskuddene efter personskattelovens § 13 a, bliver dermed også det beløb, som bliver den reelle gældsnedskrivning i 2017 af gælden til F1-Bank.

Konsekvensen af svaret fra Skatterådet er i stedet, at hele forskellen mellem den ikke sikrede gæld til F1-Bank, der overstiger den foreløbige dividende, dvs. 36.863.000 kr. vil indgå i en begrænsning af fremførelsen af underskud efter personskattelovens § 13 a, selvom det endelige resultat formentlig vil blive et noget mindre beløb, som vil indgå i begrænsning af underskudsfremførelsen. Størrelsen af den endelig akkord er afhængig af prisudviklingen af ejendommene samt om A skulle være afgået ved døden inden 2017.

(...)

Konklusion.
Aftalen med F1-Bank er livsbetinget, hvilket i sig selv gør, at aftalen udskydes indtil 2017, hvor man kan afgøre, om A opfylder denne del af aftalen.

Som anført i SKM2004.265.ØLR udskød man akkorden til det tidspunkt, hvor man kunne opgøre gældsnedskrivningen, dvs. når man fik solgt ejendommen.

På tilsvarende måde kan man i nærværende sag først opgøre gældsnedskrivningen i 2017 (evt. senere, hvis man ikke forinden har afviklet gælden på 16.285.000 kr. til F1-Bank), når de 2 ejendomsmæglere har vurderet de 4 ejendomme i 2017.

SKAT har i sin begrundelse anført nogle begrundelser, som SKAT slet ikke har underbygget ved henvisning til andre afgørelser, praksis m.m. Omtalen af SKM2004.265.ØLR i SKAT's indstilling og begrundelse samt SKAT's bemærkning om livsbetingede aftaler, må tværtimod tale for det modsatte af indstillingen til afgørelsen og dermed hænger disse bemærkninger/begrundelser ikke sammen med den afgørelse, som man derefter træffer.

Derfor påstås, at aftalen i 2012 for så vidt angår F1-Bank må anses for en suspensiv aftale, der udskyder de skattemæssige konsekvenser indtil man i 2017 (evt. senere) får vurderet ejendommene og dermed hvilket beløb, som A endeligt skal betale til F1-Bank.

Derfor påstås at svaret på de 2 spørgsmål ændres til "ja"."

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af kursgevinstlovens § 24, stk. 1, at:

"Gevinst på gæld som følge af en tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer".

Af Personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, fremgår det:

"Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord i en rekonstruktion eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder til tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldneres gæld (frivillig akkord)."   

Personskattelovens § 13 a, blev indført ved lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og konkursloven. Af forarbejderne til loven (L8 som fremsat 27. december 1990) er der bl.a. anført følgende bemærkninger:

"Bestemmelsen indeholder forslaget om begrænsning af adgangen til at fremføre underskud for fysiske personer.

Efter forslaget nedsættes underskuddet for fysiske personer ligesom for selskaber med gældseftergivelsen. For at undgå at en gældseftergivelse fører til både beskatning og begrænsning af retten til at fremføre underskud foreslås det, at nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldneres indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser..."

Af de ovenstående uddrag kan det udledes, at underskudsbegrænsningen i henhold til personskattelovens § 13 a, er en følge af en opnået gældseftergivelse.

I besvarelsen af de foreliggende spørgsmål er det således nødvendigt at tage stilling til, hvornår klageren har erhvervet endelig ret til den skattefrie gældseftergivelse, hvorefter der skal foretages underskudsbegrænsning.  

Repræsentanten har fremført, at akkordaftalen indeholder to suspensive betingelser. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.5.3.4, at resolutive betingelser ikke udskyder beskatningstidspunktet, hvorimod suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt. Suspensive betingelser er karakteriseret ved, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej.

Repræsentanten har for det første angivet, at akkordaftalens livsbetingelse er en suspensiv betingelse. Betingelsen er udfærdiget på følgende måde:

"Endelig bortfalder denne aftale, såfremt A måtte afgå ved døden inden aftalens ophør ved indfrielse af F1-Bank A/S i henhold til foranstående bestemmelser".

Der forefindes eksempler i praksis, hvorefter en indtægt er betinget af, at vedkommende er i live på en given dato, og hvor retserhvervelsestidspunktet først anses at være denne dato. I disse sager er det imidlertid et særkende, at de involverede personer er lovet et bestemt beløb på en given dato.

I den foreliggende sag er der aftalt en afdragsordning af foreløbig pantegæld og dividende, samt en efterfølgende beløbsmæssig regulering som følge af eventuelle ejendomsværdistigninger. Som anført af både SKAT og repræsentanten fremgår det af retspraksis, at i de tilfælde hvor der er aftalt en afdragsordning om betaling af dividende, da anses betalingsbetingelsen for at være en resolutiv betingelse i forhold til den skattefrie gældseftergivelse og hertil knyttede underskudsbegrænsning. Underskudsbegrænsningen anses endvidere for værende endelig, selvom betalingsbetingelsen misligholdes. Såfremt man anser, at en livsbetingelse generelt må være en suspensiv betingelse, kan man gøre den ovenstående retspraksis vedrørende afdragsordninger illusorisk, blot ved at indføre et vilkår om, at skyldneren skal være i live ved den sidste betaling.

Som følge heraf anses livsbetingelsen i sig selv ikke for værende en suspensiv betingelse. Imidlertid indeholder akkordaftalen en særlig beløbsmæssig opgørelse af klagerens skyldforhold, og der skal derfor tages stilling til, om den beløbsmæssige opgørelse kan betragtes som en suspensiv betingelse.

Til støtte for dette synspunkt har repræsentanten henvist til Østre Landsrets dom af 7. juni 2004, som er gengivet i SKM2004.265.ØLR. I dommen havde Bikuben en usikret fordring på ca. 6 mio. kr. til et selskab. I 1996 indgik parterne aftale om, at selskabet skulle betale 3,4 mio. kr., og der blev givet Bikuben en salgsfuldmagt vedrørende en af selskabets ejendomme, der som minimum skulle sælges til en handelspris, der kunne indfri ejendommens kreditforeningslån på ca. 8,5 mio. kr. Alt udover 8,5 mio. kr. ville tilfalde Bikuben. Ejendommen blev i 1997 solgt til 9.250.000 kr. Landsretten bemærkede følgende:

"Først da ejendommen ...1 blev solgt ved købsaftale af 6. august 1997, kunne det konstateres, at Bikuben ikke fik dækning for sit resttilgodehavende, og H1 Danmark A/S opnåede herved en gældseftergivelse. Landsretten finder derfor, at gældseftergivelsen må anses som sket i indkomståret 1997."

I den foreliggende sag er der tillige en indgået en foreløbig opgørelse af dividende og gældseftergivelse, men ligesom i dommen kan disse beløb ændres. Forskellen mellem sagerne består dels i, at den tidsmæssige udstrækning er større i den foreliggende sag, og den beløbsmæssige opgørelse skal foretages på baggrund af ejendomsvurderinger og ikke ejendomssalg.

Der må imidlertid lægges vægt på, at såfremt blot en af klagerens fire ejendomme er steget i værdi i 2017, da skal visse dele af værdistigningen tilfalde F1-Bank A/S. Efter akkordaftalen er det fastlagt, at vurderingerne skal foretages i 2017. Parterne har således ikke valgfrihed vedrørende vurderingstidspunktet.

I 2012 var klagerens ejendomme vurderet til 99.012.000 kr. Over en 5-årig periode, er der derfor en betydelig usikkerhed om, hvorvidt ejendommene vil være steget i værdi.

Endvidere fremgår det af akkordaftalen, at F1- Bank A/S først vil afskrive sin fordring, når klageren har indfriet de ekstrabetalinger, der er opgjort efter de eventuelle værdistigninger.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at gældseftergivelsen fra F1-Bank A/S først kan opgøres i 2017. Som følge heraf må den beløbsmæssige opgørelse i det konkrete tilfælde anses for værende en suspensiv betingelse i skatteretlig henseende.

Landsskatteretten ændrer derfor Skatterådets svar på spørgsmål 1 til "Ja".

Eftersom gældseftergivelsen først kan endeligt opgøres i 2017, lægges det til grund, at den skattefrie gældseftergivelse efter kursgevinstlovens § 24, tidligst foretages i indkomståret 2017, såfremt akkordaftalen overholdes.

Det følger heraf, at der først vil ske en skattemæssig nedsættelse af underskud i henhold til personskattelovens § 13 a, på tidspunktet for gældseftergivelsen, hvilket tidligst vil være i indkomståret 2017.

Landsskatteretten ændrer derfor Skatterådets svar på spørgsmål 2 til "Ja".