Højesterets kendelse af 21. January 2019 i sag 118/2018

Info

Resumé:

Tilkendelse af sagsomkostninger i en sluttet sag var berettiget


Ved beslutning af 10. oktober 2017 afviste Københavns Byret de sager, som A og B havde anlagt mod Advokatnævnet. Københavns Byret traf i den forbindelse ikke afgørelse om sagsomkostninger.


Efter anmodning af 23. oktober 2017 fra Advokatnævnets advokat bestemte Københavns Byret ved beslutning af 1. november 2017, at A og B hver skulle betale 4.000 kr. i sagsomkostninger til Advokatnævnet.


Højesteret udtalte, at byretten var berettiget til at omgøre sin beslutning om at slutte sagerne og tage stilling til påstanden om tilkendelse af sagsomkostninger, jf. principperne i retsplejelovens § 222.
 

Landsretten var nået til samme resultat.