Højesterets kendelse af 20. March 2019 i sag 181/2018

Info
  • Relaterede retsområder:

Resumé:

Tidspunktet for køb af parkeringstid via en parkeringsapp opfyldte ikke færdselslovens krav til angivelse af parkeringstidspunkt i et område med tidsbegrænset parkering


A havde parkeret i et område med tidsbegrænset parkering. A indstillede ikke bilens parkeringsskive, men købte parkeringstid via en parkeringsapp. A blev pålagt en afgift for parkering ud over den tilladte periode eller manglende eller urigtig brug af parkeringsskiven.


Efter færdselslovens § 93 har en parkant i et område med tidsbegrænset parkering pligt til at angive, hvornår parkeringen er begyndt. Sagen angik for Højesteret, om A ved købet af parkeringstid havde angivet tidspunktet for parkeringens begyndelse.


Højesteret fastslog, at parkeringstidspunktet i henhold til parkeringsskivebekendtgørelsen skulle have været angivet ved anvendelse af en parkeringsskive. Køb af parkeringstid opfyldte derfor ikke færdselslovens krav om angivelse af parkeringstidspunkt. Afgiften var derfor pålagt med rette.


Landsretten var nået til et andet resultat.