Højesterets kendelse af 18. June 2018 i sag 232/2017

Info

Resumé:

Anklagemyndigheden havde ikke retlig interesse i et kæremål af en kendelse vedrørende tiltaltes lovlige forfald


Sagen vedrørte Østre Landsrets kendelse af 13. september 2017, hvorved landsretten havde stadfæstet Københavns Byrets afgørelse om, at anklagemyndighedens anmodning om anholdelse og fremstilling i retten af tiltalte ikke skulle tages til følge, idet tiltalte havde lovligt forfald på retsmødet den 23. august 2017 på grund af sygdom.


Straffesagen mod tiltalte blev ved Københavns Byrets kendelse af 31. august 2017 adskilt fra de øvrige straffesager, som den tidligere var blevet forenet med, og denne kendelse stadfæstede Østre Landsret ligeledes den 13. september 2017. Landsrettens kendelse blev ikke kæret til Højesteret.


Højesteret bemærkede, at spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte havde lovligt forfald ved retsmødet den 23. august 2017, ikke angik behandlingen af den verserende straffesag mod tiltalte. Højesteret fandt herefter, at anklagemyndigheden under de foreliggende omstændigheder ikke havde retlig interesse i, at kæremålet blev behandlet, idet afgørelsen af, om tiltalte havde lovligt forfald den 23. august 2017, heller ikke havde videregående betydning eller konkret betydning for mulighederne for at få behandlet den verserende straffesag mod tiltalte, når den var blevet berammet.


Højesteret afviste herefter kæremålet.