Højesterets kendelse af 15. February 2019 i sag 173/2018

Info

Resumé:

Betingelserne for fortsat varetægtsfængsling af en udlænding, der ikke havde fast bopæl i Danmark, var ikke opfyldt


Sagen angik for Højesteret, om der den 13. juni 2018 var grundlag for fortsat at varetægtsfængsle T, der var sigtet for vold, i medfør af udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1.


Efter bestemmelsen kan en udlænding, der ikke har fast bopæl i Danmark, varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning efter §§ 22-24, og der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes.


Højesteret udtalte bl.a., at der ved fængsling efter § 35, stk. 1, nr. 1, skal foretages en proportionalitetsvurdering, således at det sikres, at frihedsberøvelsen ikke udstrækkes i længere tid end nødvendigt for at opfylde formålet med frihedsberøvelsen, og således at efterforskning, tiltalerejsning og berammelse så vidt muligt fremmes med henblik på at undgå, at frihedsberøvelsen kommer til at overstige den forventede straf.


Højesteret fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling af T efter udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, ud over den 13. juni 2018 (hvor T havde været varetægtsfængslet i 4 uger) ikke var opfyldt.
 

Landsretten var nået til et andet resultat.