Højesterets kendelse af 14. February 2019 i sag 92/2018

Info

Resumé:

Politiets ransagninger af mistænktes mobiltelefoner, der var gennemført ved at tvinge de mistænkte til at åbne telefonerne ved brug af deres fingeraftryk, blev godkendt


Sagerne angik begge, om politiets ransagning af en mistænkts mobiltelefon kunne godkendes. Ransagningerne var foretaget i forbindelse med anholdelsen af de mistænkte og uden forudgående retskendelse. Ransagningerne blev gennemført ved, at de mistænktes tommelfingre ved brug af magt blev presset ned på mobiltelefonernes fingeraftrykslæsere.


Spørgsmålene i sagerne var bl.a., om der var hjemmel til et sådant indgreb, og om indgrebet kunne foretages uden forudgående retskendelse.

Højesteret fandt bl.a., at den magt, der kortvarigt havde været anvendt ved at anbringe tommelfingeren på mobiltelefonen, så indholdet på telefonen kunne udlæses eller i øvrigt dokumenteres, var nødvendig for at gennemføre ransagningen, og at den derfor som et accessorium var omfattet af det straffeprocessuelle tvangsindgreb, der var hjemlet i retsplejelovens bestemmelser om ransagning af bl.a. aflåste genstande. Indgrebet skulle derfor ikke også bedømmes efter retsplejelovens regler om legemsbesigtigelse. Højesteret fandt desuden, at indgrebene ikke var uforholdsmæssige.

Højesteret lagde til grund, at der var risiko for, at politiets mulighed for at skaffe sig oplysninger fra de mistænktes mobiltelefoner ville gå tabt, hvis ransagningerne af telefonerne skulle afvente indhentelse af retskendelse, og tiltrådte derfor, at indgrebene kunne foretages uden forudgående retskendelse.


Landsretten var nået til samme resultat.