Højesterets kendelse af 14. February 2019 i sag 177/2018

Info

Resumé:

Sag om bl.a. tidsbegrænsning af en lejekontrakt skulle i forbindelse med fastsættelsen af sagens værdi sidestilles med en sag om opsigelse efter lejelovgivningen


Ved fastsættelsen af salæret til den beskikkede advokat i en sag om lejelovgivningen havde boligretten taget udgangspunkt i de vejledende satser for sagsomkostninger og dermed i sagens værdi. Den beskikkede advokat havde anført, at det udmålte salær var fastsat på baggrund af en ukorrekt sagsværdi.


Boligretten havde fastsat sagens værdi til 29.250 kr. efter retsafgiftslovens § 3, stk. 3, sidste punktum, hvorefter sagens værdi udgør et beløb svarende til ét års leje, når sagen vedrører opsigelse og ophævelse af lejeforhold. Advokaten anførte, at sagens værdi i stedet skulle opgøres efter retsafgiftslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., hvorefter værdien af sager efter lejelovgivningen fastsættes som den årlige ydelse ganget med 5, i hvilket tilfælde sagens værdi efter advokatens opfattelse ville udgøre ca. 146.250 kr.


Efter indholdet af den i boligretten nedlagte påstand angik sagen, hvorvidt en lejekontrakt var ophørt ved lejerens opsigelse eller som følge af en tidsbegrænsning af lejekontrakten. Højesteret tiltrådte landsrettens begrundelse, hvorefter sagen i sin helhed skulle sidestilles med en sag om opsigelse efter lejelovgivningen.


Der var herefter ikke grundlag for at forhøje den beskikkede advokats salær.


Landsretten var nået til samme resultat.