Højesterets kendelse af 12. juni 2018 i sag 242/2017

Info

Resumé:

Et vedtaget rekonstruktionsforslag fandtes næsten udelukkende at ville tilgodese A’s interesse i at få slettet en personlig gæld, og rekonstruktionsforslaget blev derfor nægtet stadfæstet.


Sagen angik, om et rekonstruktionsforslag, som et flertal af fordringshaverne efter fordringernes beløb ikke stemte imod, og som derfor var vedtaget, skulle stadfæstes. Rekonstruktionsforslaget gik ud på, at A skulle betale 251.960 kr. – ud af en samlet gæld på over 23 mio. kr. – hvilket ville svare til en dividende på 1,03 %. De anmeldte krav vedrørte hovedsageligt A’s personlige konkurs i 2009. Dette konkursbo blev sluttet i 2012.


Højesteret lagde efter det oplyste til grund, at rekonstruktionsforslaget ville indebære en dividende på 1,03 %, mens dividenden i tilfælde af konkurs ville være 0 %. Højesteret fandt ligesom landsretten, at det måtte lægges til grund, at de krav, som var rejst under rekonstruktionsbehandlingen, hovedsagelig vedrørte A’s personlige konkurs i 2012. Højesteret fandt derfor, at rekonstruktionsforslaget således næsten udelukkende ville tilgodese
A’s interesse i at få slettet en personlig gæld.


Højesteret fandt på den baggrund, at stadfæstelse af det vedtagne rekonstruktionsforslag skulle nægtes.


Landsretten var nået til samme resultat.