Højesterets kendelse af 11. April 2019 i sag BS-37557/2018-HJR, BS-37560/2018-HJR og BS-37561/2018-HJR

Info
  • Relaterede retsområder:

Resumé:

Skifterettens afgørelse om at tillade ændring af partsbetegnelsen i tre konkurskarantænesager kunne kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse
 

Skifteretten afsagde under behandlingen af tre konkurskarantænesager kendelse om at tillade ændring af partsbetegnelsen. A, B og C kærede afgørelsen til landsretten, som afviste kæremålene, idet Procesbevillingsnævnets tilladelse til kære ikke forelå.
 

Højesteret tiltrådte, at retsplejelovens § 389 a finder anvendelse i sager om konkurskarantæne. Da den påkærede afgørelse var truffet under forberedelsen af konkurskarantænesagerne, kunne afgørelsen således kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Landsretten havde derfor med rette afvist kæremålene.
 

Højesteret kom således til samme resultat som landsretten.