Højesterets kendelse af 05. October 2018 i sag 84/2018

Info

Resumé:

Landsretten havde med rette afvist kæremål vedrørende fogedrettens afgørelser om salær til en beskikket advokat og om, hvem der endeligt skulle bære omkostningerne


I forbindelse med, at A’s ejendom blev begæret sat på tvangsauktion, beskikkede fogedretten en advokat for A under auktionssagen. Fogedretten fastsatte senere salæret til den beskikkede advokat og besluttede, at A – og ikke som anført af A, statskassen – endeligt skulle afholde omkostningerne til den beskikkede advokat. A kærede fogedrettens afgørelser herom til landsretten. Landsretten fandt, at fogedrettens afgørelser kun kunne kæres til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse og afviste derfor kæremålet.


Højesteret var enig i landsrettens begrundelse og stadfæstede derfor landsrettens kendelse om afvisning af kæremålet.