Højesterets dom af 30. september 2003 i sag 1. afdeling, 445/2001

Info
  • SKM2003.421.HR

Resumé:

Erstatningsbeløb indbetalt af en skatteyder til en bank i anledning af en førtidig indfrielse af et fast forrentet lån med fast løbetid kunne ikke anses for renter af gæld, ligesom beløbet ikke kunne sidestilles med den differencerente, der ved indfrielse af et konvertibelt realkreditlån til parikurs betales for tiden indtil udløbet af opsigelsesperioden, og som med udgangspunkt i Højesterets dom i UfR 1947.725 anerkendes som fradragsberettiget.

Parter

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat H.C. Vinten)

mod

A
(advokat Jørgen Horstmann)

B
(advokat Jørgen Horstmann, e.o.)

og

C
(advokat Jørgen Horstmann)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Jytte Scharling, Niels Grubbe og Jon Stokholm.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 8. afdeling den 23. august 2001.

Appellanten, Skatteministeriet, har gentaget sine påstande.

De indstævnte, A, B og C, har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger.

Højesterets bemærkninger

H1 I/S kunne som debitor i henhold til gældsbrevet opsige og indfri lånet med tre måneders varsel. Indfrielsen kunne imidlertid ikke ske alene ved betaling af lånets restgæld ved udløbet af opsigelsesperioden med påløbne renter, idet debitor tillige var forpligtet til at betale erstatning for bankens eventuelle rentetab ved førtidig indfrielse af lånet. Denne erstatning vedrørte tiden fra udløbet af opsigelsesperioden til det aftalte indfrielsestidspunkt den 28. september 2001. Den skulle beregnes således, at banken blev sikret samme afkast, som hvis lånet var fortsat uændret, og derved fik dækket sit tab ved, at restgælden måtte genudlånes til en lavere fast rente eller genanbringes i obligationer til en lavere markedsrente end den aftalte rente.

En sådan erstatning kan ikke anses for renter af gæld som nævnt i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Den kan ikke sidestilles med den differencerente, der ved indfrielse af et konvertibelt realkreditlån til parikurs betales for tiden indtil udløbet af opsigelsesperioden, og som med udgangspunkt i Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1947, side 725 anerkendes som fradragsberettiget.

A og C har herefter ikke rentefradragsret for erstatningsbeløbet, og Højesteret tager derfor Skatteministeriets påstande til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

A og C skal anerkende, at de ikke har rentefradragsret hver for 82.745 kr. betalt til Den Danske Bank A/S i indkomståret 1996.

B skal anerkende, at der ikke kan ske modregning af As negative skattepligtige indkomst i hendes indkomst for indkomståret 1996 for så vidt angår rentefradraget på 82.745 kr.

Skatteansættelserne for indkomståret 1996 for A, B og C hjemvises til ændring hos ligningsmyndighederne.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til nogen anden part eller til statskassen.