Højesterets dom af 29. november 2018 i sag 49/2018

Info

Resumé:

Tab skulle fastlægges med udgangspunkt i, at A og B kunne kræve at blive stillet økonomisk, som de ville have været stillet, hvis der var sket korrekt rådgivning


Sagen angik for Højesteret alene opgørelsen af det tab, som A og B var berettiget til at få erstattet som følge af advokat C’s mangelfulde rådgivning i forbindelse med deres køb af en ejendom i 2006. A og B havde anvendt ejendommen som fritidsbolig i hvert fald frem til midten af 2012, hvor kommunen gav påbud om, at anvendelsen blev ændret til brug som helårsbolig. Som følge heraf solgte A og B ejendommen i 2017. Salgsprisen i 2017 var betydeligt lavere end købsprisen i 2006.


Højesteret fandt, at det tab, som A og B havde lidt som følge advokat C’s rådgivning om ejendommens status, måtte fastlægges med udgangspunkt i, at A og B kunne kræve at blive stillet økonomisk, som de ville have været stillet, hvis der var rådgivet korrekt. Højesteret lagde til grund, at A og B ville have købt en tilsvarende ejendom i samme område, der lovligt kunne anvendes som fritidsbolig, hvis der var sket korrekt rådgivning.


Højesteret fandt det efter oplysningerne i sagen ikke godtgjort, at en tilsvarende ejendom, der lovligt kunne anvendes som fritidsbolig, ikke ville være faldet tilsvarende i værdi. Det tab, der kunne konstateres ved salget af ejendommen i 2017, kunne derfor ikke henføres til ejendommens status som helårsbolig og var dermed uden sammenhæng med C’s rådgivning.


For så vidt angik A og B’s udgifter til drift, forbrug og vedligeholdelse i ejerperioden fandt Højesteret, at der ikke var afholdt udgifter, som adskilte sig væsentligt fra de udgifter, som A og B ville have afholdt, hvis de havde ejet en tilsvarende ejendom, der lovligt kunne anvendes som fritidsbolig. Disse udgifter var således heller ikke en følge af C’s mangelfulde rådgivning.


Højesteret tiltrådte, at udgifterne til ejendomsmægler mv. ved salget af den omhandlede ejendom i 2017 var en følge af advokat C’s mangelfulde rådgivning, og at A og B derfor havde krav på at få erstattet disse udgifter.

 

Højesteret stadfæstede herefter med en beløbsmæssig justering landsrettens dom.