Højesterets dom af 27. november 2018 i sag 50/2018

Info

Resumé:

Ankestyrelsens afgørelse om, at A ikke havde ret til erstatning for erhvervsevnetab, ikke tilsidesat

 

A pådrog sig i 2008 en erhvervssygdom i form af toksisk eksem, som medførte, at han måtte ophøre med sit daværende arbejde som svejseoperatør.


I 2015 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at A ikke havde ret til erstatning for erhvervsevnetab som følge af sin erhvervssygdom, bl.a. fordi han i perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2012 som pædagogmedhjælper tjente lidt mere, end han ville have tjent som svejseoperatør.


Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Hovedspørgsmålet under sagen var i den forbindelse, om der ved vurderingen af, om skaden medførte en indtægtsnedgang, skulle ses bort fra det overarbejde, som A havde som pædagogmedhjælper i perioden på et år.


Et flertal i Højesteret fastslog, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte, at Ankestyrelsen i sin prognose over A’s indtjeningsevne efter skaden havde taget udgangspunkt i oplysningerne om, hvor meget han i perioden på et år faktisk havde været i stand til at arbejde og tjene som pædagogmedhjælper, herunder ved overarbejde ud over fuld arbejdstid. Overarbejdet var således efter flertallets opfattelse ikke af en sådan midlertidig eller ekstraordinær karakter, at der var grundlag for at se bort fra denne del af hans indtjening, når hans erhvervsevnetab som følge af skaden skulle fastlægges.


Der forelå herefter ikke et fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.

 

Landsretten var nået til samme resultat.