Højesterets dom af 24. April 2019 i sag 79/2018

Info
  • Relaterede retsområder:

Resumé:

Der skete forhøjelse af tilkendte sagsomkostninger samt friholdelse for sagsomkostninger til en adciteret


Sagen for Højesteret angik, hvor meget Finansiel Stabilitet skulle betale i sagsomkostninger til de revisorer, som i landsretten var blevet frifundet for et erstatningskrav på 1 mia. kr. i Roskilde Bank-sagen, og om Finansiel Stabilitet skulle friholde revisorerne for de sagsomkostninger, som revisorerne i landsretten var blevet pålagt at betale til en adciteret, der var blevet inddraget af revisorerne under sagen.


Højesteret fandt, at det beløb, som Finansiel Stabilitet skulle betale til revisorerne til dækning af udgift til advokatbistand, skulle forhøjes fra 9 mio. kr. til 15 mio. kr.


Højesteret fandt endvidere, at Finansiel Stabilitet skulle friholde revisorerne for det beløb på 5 mio. kr., som de var pålagt at betale i sagsomkostninger til den adciterede.
 

Højesteret ændrede således landsrettens omkostningsafgørelse.