Højesterets dom af 22. november 2017 i sag 321/2016

Info

Resumé:

Opsigelse med forkortet varsel efter funktionærlovens § 5, stk. 2 (120-dages-reglen) ikke berettiget


B var i 2013 ansat hos A med en ugentlig arbejdstid på 32 timer. I to perioder i løbet af 2013 var hun deltidssygemeldt i forskelligt omfang, og i november 2013 blev hun opsagt med forkortet varsel efter funktionærlovens § 5, stk. 2.


Spørgsmålet for Højesteret vedrørte, hvorledes de to perioder, hvor B var deltidssygemeldt, skulle medregnes ved opgørelsen af de 120 dages sygefravær efter funktionærlovens § 5, stk. 2, herunder navnlig, om søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage skulle indgå i opgørelsen.


Højesteret fandt bl.a., at der hverken efter ordlyden af eller formålet med funktionærlovens § 5, stk. 2, var fornødent grundlag for at fastslå, at der ved en deltidssygemelding kan medregnes en skønnet "faktisk fraværstid" for søn- og helligdage og andre arbejdsfri dage. Ved en deltidssygemelding kan derfor alene det faktiske fravær medregnes i de 120 dage, uanset om sygefraværet er placeret som hele fraværsdage eller som fravær en del af en eller flere ugentlige arbejdsdage.


Betingelserne for opsigelse med forkortet varsel efter funktionærlovens § 5, stk. 2, var herefter ikke opfyldt.
 

Landsretten var nået til det samme resultat.