Højesterets dom af 20. juni 2017 i sag 147/2016

Info

Resumé:

Lejemål i ejendomme med både beboelses- og erhvervslejemål kunne anvendes som sammenligningslejemål ved vurdering af lejens størrelse for et beboelseslejemål i en mindre ejendom


Det omtvistede lejemål var beliggende i en mindre ejendom med tre beboelseslejemål. Lejeren havde indbragt spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet, der gav hende medhold i, at lejen oversteg det lejedes værdi, jf. boligreguleringslovens § 29 c. Udlejer indbragte huslejenævnets afgørelse for boligretten. Lejeren har under sagen henvist til fire sammenligningslejemål. Det var udlejers opfattelse, at disse lejemål ikke var sammenlignelige, og at lejeren derfor ikke havde bevist, at den aftalte leje var for høj.


Højesteret bemærkede, at boligreguleringslovens § 29 c, 3. pkt., ikke i sig selv var til hinder for, at der kunne anvendes sammenligningslejemål fra ejendomme med både beboelses- og erhvervslejemål, og at sagen måtte afgøres efter det generelle kriterium i lovens § 29 c, 2. pkt., herunder med hensyn til lejemålets art. Højesteret fastslog, at allerede fordi der forelå oplysninger om den gældende leje for de fire sammenligningslejemål på skæringstidspunktet for det omtvistede lejemål, var disse ikke uanvendelige som sammenligningslejemål. Højesteret vurderede, at lejer havde løftet sin bevisbyrde for, at den aftalte leje væsentligt oversteg det lejedes værdi.

 

Landsretten var kommet til det samme resultat.